Den indiske juhvādi ‘juhv-klasse’efter eksemplet juhóti júhvati ← hu ‘hælde op’.
Redupliceret, atematisk præsens
Semantik
Gotō (s. 84) og Kulikov (2005: 443): typisk iterativ, atelisk eller faktitiv betydning. Et ofte citeret eksempel er (se feks. Kulikov 2005: 443):
- bhárati ‘bringer (telisk)’ : bíbharti ‘bærer (atelisk)’
Bøjning
Præsens
Aktiv/parasmaipada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | juhómi | juhuvás | juhumás(i) |
2. | juhóṣi | juhuthás | juhuthá |
3. | juhóti | juhutás | júhvati |
Mediopassiv/ātmanepada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | juhvé [sic] | juhuváhe | juhumáhe |
2. | juhuṣé | júhvāthe | juhudhvé |
3. | juhuté | júhvāte | júhvate |
Præteritum (Imperfektum)
Aktiv/parasmaipada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | ájuhavam | ájuhuva | ájuhuma |
2. | ájuhoṣ | ájuhutam | ájuhuta(na) |
3. | ájuhot | ájuhutām | ájuhvan ájuhavur |
Mediopassiv/ātmanepada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | ájuhvi | ájuhuvahi | ájuhumahi |
2. | ájuhuthās | ájuhvāthām | ájuhudhvam |
3. | ájuhuta | ájuhvātām | ájuhvata |
Injunktiv
Aktiv/parasmaipada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | juhávam | juhuvá | juhumá |
2. | juhóṣ | juhutám | juhutá(na) |
3. | juhót | juhutā́m | júhvan |
Mediopassiv/ātmanepada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | júhvi | juhuváhi | juhumáhi |
2. | juhuthā́s | júhvāthām | juhudhvám |
3. | juhutá | júhvātām | júhvata |
Imperativ
Aktiv/parasmaipada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
2. | juhudhí, juhutā́t | juhutám | juhutá(na) |
3. | juhótu | juhutā́m | júhvatu |
Mediopassiv/ātmanepada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
2. | juhuṣvá | júhvāthām | juhudhvám |
3. | juhutā́m | júhvātām | júhvatām |
Konjunktiv
Aktiv/parasmaipada | |||
Sing. | Dualis | Pluralis | |
1. | júhavā(ni) | júhavāva | júhavāma |
2. | júhavas | júhavathas | júhavatha |
3. | júhavat | júhavatas | júhavan |
Mediopassiv/ātmanepada | |||
Sing. | Dualis | Pluralis | |
1. | júhavai | júhavāvahai | júhavāmahai |
2. | júhavase | júhavaithe | júhavadhve |
3. | júhavate | júhavaite | júhavanta |
Optativ
Aktiv/parasmaipada | |||
Sing. | Dualis | Pluralis | |
1. | juhuyā́m | juhuyā́va | juhuyā́ma |
2. | juhuyā́s | juhuyā́tam | juhuyā́ta |
3. | juhuyā́t | juhuyā́tām | juhuyúr |
Mediopassiv/ātmanepada | |||
Sing. | Dualis | Pluralis | |
1. | júhvīya | júhvīvahi | júhvīmahi |
2. | júhvīthās | júhvīyāthām | júhvīdhvam |
3. | júhvīta | júhvīyātām | júhvīran |
Reduplikationen
Macd. s. 123
Grassmans lov
Den reduplicerede konsonant taber aspiration:
- √bhr̥: bíbhrati
Reduplikationsvokalen
Bortset fra intensiven, der har fuld reduplikation, har alle reduplicerede dannelser en regel om, at rødder med i/ī hhv. u/ū i deres nultrin har hhv. i eller u i reduplikationsstavelsen.
Denne regel gælder også i 3. præs.kl., med nogle uregelmæssigheder og en enkelt modifikation.
i-reduplikation
Optræder *‑. rødder med i/ī eller r̥/r̥̄ i nultrinnet (med få undtagelser, som vr̥t- → vavart(t)i):
- bhr̥ ‘bære’ → bíbharti
- bhī ‘frygte’ → bibhéti
u-reduplikation
Optræder ifm. rødder, der har u i nultrinnet:
- hu ‘hælde’ → juhóti
a- eller i-reduplikation
Optræder ifm. rødder med a/ā-vokal i roden. 9 verber af denne type har a-reduplikation, 13 har i-reduplikation:
- hā ‘gå’ → jihīte
- hā ‘efterlade’→ jáhāti
- śā ‘hvæsse’→ śíśāti
En lille håndfuld verber bøjes efter en blandet type:
- sac ‘følge’ → 3sg. síṣakti – 3pl. saścati
- gā ‘komme/gå’ → 3sg jígāti overfor arkaisk ptc., bevaret i jágat ‘verden’, jágatī ‘metrummet jagatī’
- vaś ‘begære’ → 2sg. vavákṣi, 3sg. vivaṣṭi
Aflyd
Aflyden ligner fuldstændig 2. præsensklasse, undtagen i 3pl., se under endelser. Det vil sige:
Fuldtrin i roden i 1–3sg. præsens, præteritum og injunktiv, samt i konjunktiv og 3sg. imperativ, feks.
- Præs. bíbharmi, bíbharti, bíbharṣi
- Konj. ábibharam ábibharaḥ, ábibharat
- Imp. bíbhartu
Ellers nultrin:
- 1pl. bibhr̥más, 2pl. bíbhr̥thá, 3pl. bíbhrat.
I optativen har suffikset gennemgående fuldtrin, undtagen i 3pl.:
- 3sg. bibhr̥-yā́-t
- 3du. bibhr̥-yā́-tām
- 3pl. bibhr̥-y-úr
Endelser
- 3. pluralis aktivs primærendelse er -ati, som må komme af *‑n̥ti: bíbhrati < *bʰí-bʰr‑n̥t-i. Den form burde ikke bevirke palatalisering, men har den alligevel (feks. sá-śc-ati ← *se-skʷ-n̥ti), vel i analogi med andre atematiske verber, hvor 3. pluralis altid bevirker palatalisering, fordi endelsen -anti < *‑enti.
- 3pl. aktivs sekundærendelse er -at eller (oftere) -ur. Sidstnævnte kan kombineres med den stærke stammeform, jf.:
- 3sg. ávivyak, 3du áviviktām, 3pl. ávivyacur ← vyac ‘udbrede’
- 3sg. ájuhavur← hu ‘at ofre’ (jf. 3pl. ind. júhvati til den svage stamme)
Accentveksel
Accenten følger et besynderligt mønster, hvor de stærke former kan have accent på roden eller reduplikationsstavelsen, uden at der er en fast regel.
Hvis man skal tro Macdonells paradigmer, ligger accenten i de svage former på endelsen, hvis denne begynder på en konsonant, ellers på reduplikationsstavelsen. For andre områder, hvor denne regel virker, se længere nede.
Stærke former
I de stærke former liggen accenten enten på roden eller på reduplikationsstavelsen. Gōto mener, at eksempler med accent på roden er analogiske fra perfektum, hvor reduplikationsstavelsen aldrig accentueres.
Stærke former med accent på roden er feks.:
- ci → cikéṣi (AV)
- bhī → bibhéti
- vaś → vavákṣi
- yu- → yuyóti, konj. yuyávat (men inj. yuyo-thás; opt. yuyu-yā́tām).
- ju- → 3sg juhóti overfor 3pl. júhvati
Stærke former med accent på reduplikationsstavelsen er feks.:
- bhr̥ → bíbhartu (ipv.)
Eksempler på begge accentueringer inden for det samme paradigme:
- r̥- → íyarmi, iyárṣi, íyarti
- sas ‘sover’→ sásasti/sasásti
Undtagelse: I konjunktiven ligger accenten altid på reduplikationsstavelsen, dvs. den netop nævnte regel overtrumfes af reglen om, at reduplikationsstavelsen accentueres, når endelsen begynder på vokal:
- bíbhar-āni, bíbhar-as osv.
Svage former
Accenten ligger på reduplikationsstavelsen, hvis endelsen begynder på en vokal (sådan ser det i hvert fald ud hos Macdonell)
- bhr̥ → 3pl. bíbhr-anti; med. 1sg. bíbhr-e – med. ptc. bíbhr-āṇa-; akt. ptc. bíbhr-at
- pī- → píp-āna (AV) – dog også pip-āná
Undtagelser forekommer, som det ses.
Derimod afgives accenten til endelser, der begynder på konsonant:
- Ind. aktiv: 1pl. bibhr̥-más – 2pl. bibhr̥-thá
- Ind. medium: 2sg bibhr̥-ṣé, bibhr̥-té overfor bíbhr-e
- præsens: dad-dhí
- Optativ: bibhr̥-yā́m osv
[Mærkelige former: akt. impv. jígāta; med. jíhīte, jíhīta]
Denne hovedregel følger alle reduplicerede dannelser inden for præsenssystemet. Det betyder, at tematiske, reduplicerede stammer altid har accent på reduplikationsstavelsen (fordi de tematiske endelser begynder på en vokal), mens atematiske har accentveksel
- 1. impf.kl. : 3sg tíṣṭhati, 3pl. tíṣṭhanti
- Desiderativ: 3sg vívāsati, 1. pl. vívāsāmas 3pl. vívāsanti
- Intensiv: 3sg. vévetti, 1pl. vevidmás, 2pl. vévidati
I den reduplicerede aorist er accentforholdene derimod ret uklare. I perfektum ligger accenten som hovedregel ikke på reduplikationsstavelsen.
Laryngaltab
Der er en tendens til, at laryngaler går tabt i reduplicerede dannelser. Det ses særligt i dā og dhā.
dā ‘at give’ af urie. *doh₃ mister laryngalen i de fleste svage former, så at den stærke stamme hedder dadā-, den svage dad-:
- 1sg. dádāmi overfor 1. pl dadmás
- 3sg. aktiv dádāti overfor medium datté
- impv. 3sg. dadātu, 2.og 4. dualis dattám dattā́m.
- Ppp.’en er dattá-, -dāta-, -ttá-som i pra-ttá-, devá-tta-, gr. δoτóς. Se alle former i Lubotskys konkordans del 2. s. 667.
Bemærk, at der iflg. Macd. også findes dannelser efter klasse 1 – det lader til at være forkert. Feks. er dádati 3pl., ikke 3sg.
dhā ‘at sætte’ af urie. *dʰeh₁ opfører sig på sammen måde: den stærke stamme er dadhā-, den svage dadh-/dhat- (1sg dádhāmi, 1pl. dadhmási). Derudover gør der sig nogle særlige forhold gældende vedr. Bartolomæs lov og aspiration throwback; se paradigmet under Bartholomæs lov.
Aktivt præsensparticipium: -at-
Det indoeuropæiske aktive participium dannedes med suffikset *‑ent-/‑n̥t- > ved. -ant-/-at–. I vedisk dannes participiet til samme form som 3pl. præsens, som i de reduplicerede verber ender på *‑ati > *‑n̥ti; se oven for.
Svarende til 3pl. bíbhrati hedder det aktive participium altså bíbhrat. I alle andre klasser ender nom.sg. af præsensparticipiet ellers på -an < *‑ents eller *‑onts, ligesom 3pl. ender på ‑anti < *‑o-nti eller *‑enti i alle andre klasser.