-a-

De vediske a-stammer viderefører de indoeuropæiske *o-stammer, også kendt som den tematiske bøjning. Femininum dannes som ā-stammerne.

Pronominale endelser

De tematiske stammer låner en del endelser fra de demonstrative pronominer, af hvilke nogle ligeledes er tematiske. Udviklingen er vel begyndt i adjektiverne, hvis funktion overlapper med de demonstrative pronominers. I følgende former er endelsen formelt identisk med de tilsvarende kasus af det demonstrative pronomen ayám, idám, iyám:

  • inst.sg. ‑ena, jf. dem.pron. ená/enā́
  • gen.sg. -asya, jf. dem.pron. asya
  • dat/abl/instr. ‑ā-bhyām (vel nom./akk.dualis + endelse), jf. dem.pron. ābhyā́m
  • dat./abl., inst. og lok.pl.: -e-bhiṣ, -e-bhyas, -e-ṣu, jf. dem.pron. ebhíṣ, ebhyás, eṣú
Ablativ singularis

De tematiske stammer er de eneste, der adskiller ablativ og genitiv; ablativ singularis-endelsen -ād går tilbage til urie. *oh₂ad eller *-ah₂-ad (Olander s. 134 f.)

Endelser lånt ind i andre bøjninger

Det er værd at bemærke at en lille håndfuld endelser lånes fra a- og ā-stammerne ind i i-, u- og r-stammerne:

  • M. akk. pl. urie. *-ōns > ved. -ān ➝ -īn, -ūn, -ṝn
  • F. akk. pl. urie.*-ah₂-m̥s > ved. -ās ➝  -īṣ, -ūṣ, -ṝṣ
  • Gen.pl. -ānām (fælles for a- og ā-st.) ➝ -īnām, ‑ūnām, -ṝṇām

I n-stammernes n. nom./akk. pluralis optræder et besynderligt tredobbelt endelsessæt:

  • ‑a < *n̥ (endelsesløs/singularis for pluralis)
  • ‑ā <*‑n̥-h₂ eller måske *‑ō < *onh₂
  • ‑āni < *‑ōn + h₂ eller måske *‑on-ə₂

Dette endelsessæt er tilsyneladende kopieret ind i a-, i- og u-stammernes n. nom./akk.; man siger normalt det startede i a-stammerne, men her optræder ikke nogen form på -ă (hvilket måske skyldes, at her er tale om en singularis for pluralis):

  • -ā/-āni
  • -i/-ī/-īni
  • -u/-ū/ūni

Bøjningsskema

Sing.‘ulv’ m.‘gave’ n.Urie.
nom.vŕ̥kaḥdā́nam*-os/n. *-om
vok.vŕ̥ka –*-e
akk.vŕ̥kamdā́nam*-om
instr.vŕ̥kā
vŕ̥keṇa/ā
dā́nā
dā́nena/ā
*-eh₁; jf. OAv. yasnā; YAv. yasna
‑ena
jf.pron. enā́/a (også den nominale endelse er somme tider -enā)
dat.vŕ̥kāyadā́nāya*-o-ei̯ + uforklaret a
abl.vŕ̥kāddā́nād*-oh₂ad/*ah₂-ad
gen.vŕ̥kasyadā́nasyajf. pron. asyá < *-osi̯o
lok.vŕ̥kedā́ne*-o-i̯
Dualis
nom/
vok/akk.
vŕ̥kādā́ne*-o-e > *-ōu̯ / n. *-o-i̯h₁
Avestisk har blot -ā̆.
dat/abl/
instr.
vŕ̥kābhyāmdā́nābhyāmjf. pron. ābhyām < *-oh₃-bʰi̯ah₂+m.
oav. zastōibiiā, ungav. zastaēibiia
(*‑ai̯- fra pluralis)
gen./lok.vŕ̥kayoḥdā́nayoḥjf. pron. ayóḥ. Uklar oprindelse. Avestisk har to endelser:
1. Gen du. -ā̊ < iir. *-ās < *oh₃-s?
2. Lok. du. -(uu)ō < iir. *-au̯.
Er den indiske form en sammensmeltning af de to?
Plur.
nom./
vok.
vŕ̥kāḥ
vŕ̥kāsaḥ
dā́na
dā́nā

dā́nāni
*-o-es > *-ōs; n. *-ah₂/*-a
*-o-es + *-es
n. -āni fra n-st.
akk.vŕ̥kān(s)*-ons; måske*‑ōns
Oldav. maṣ̌iiə̄ṇg, maṣ̌iiąs(‑cā) < *-ăns
Ungav. haomą, haomąs(‑ca ) < *-ăns
Oldav. mąθrå̄ < *-āns? 
instr.vŕ̥kaiṣ
devébhiṣ
dā́nais*-ōi̯s; o/ungav. š́iiaoϑnāiš
-ebhiḥ
← pron. ebhíṣ
dat./
abl.
vŕ̥kebhyaḥdā́nebhyaḥjf. pron. ebhyás < *-oi̯bʰi̯os
oav. uxδōibiiō, dātōibiias-cā; ungav. daēuuaēibiiō, mazdaiiasnaēibiias-cit̰
gen.vŕ̥kānām
devā́m
dā́nānām*-ōm analogisk med f. ā-stammer
jf. oav. yasnanąm, ungav. š́iiaoϑnanąm
-ā́m
kun i devā́ñ jánma ‘gudernes fødsel’; jf. lat. gen.pl. deum.
lok.vŕ̥keṣudā́neṣujf. pron. eṣú < *oi̯-su