De vediske a-stammer viderefører de indoeuropæiske *o-stammer, også kendt som den tematiske bøjning. Femininum dannes som ā-stammerne.
Pronominale endelser
De tematiske stammer låner en del endelser fra de demonstrative pronominer, af hvilke nogle ligeledes er tematiske. Udviklingen er vel begyndt i adjektiverne, hvis funktion overlapper med de demonstrative pronominers. I følgende former er endelsen formelt identisk med de tilsvarende kasus af det demonstrative pronomen ayám, idám, iyám:
- inst.sg. ‑ena, jf. dem.pron. ená/enā́
- gen.sg. -asya, jf. dem.pron. asya
- dat/abl/instr. ‑ā-bhyām (vel nom./akk.dualis + endelse), jf. dem.pron. ābhyā́m
- dat./abl., inst. og lok.pl.: -e-bhiṣ, -e-bhyas, -e-ṣu, jf. dem.pron. ebhíṣ, ebhyás, eṣú
Ablativ singularis
De tematiske stammer er de eneste, der adskiller ablativ og genitiv; ablativ singularis-endelsen -ād går tilbage til urie. *oh₂ad eller *-ah₂-ad (Olander s. 134 f.)
Endelser lånt ind i andre bøjninger
Det er værd at bemærke at en lille håndfuld endelser lånes fra a- og ā-stammerne ind i i-, u- og r-stammerne:
- M. akk. pl. urie. *-ōns > ved. -ān ➝ -īn, -ūn, -ṝn
- F. akk. pl. urie.*-ah₂-m̥s > ved. -ās ➝ -īṣ, -ūṣ, -ṝṣ
- Gen.pl. -ānām (fælles for a- og ā-st.) ➝ -īnām, ‑ūnām, -ṝṇām
I n-stammernes n. nom./akk. pluralis optræder et besynderligt tredobbelt endelsessæt:
- ‑a < *n̥ (endelsesløs/singularis for pluralis)
- ‑ā <*‑n̥-h₂ eller måske *‑ō < *onh₂
- ‑āni < *‑ōn + h₂ eller måske *‑on-ə₂
Dette endelsessæt er tilsyneladende kopieret ind i a-, i- og u-stammernes n. nom./akk.; man siger normalt det startede i a-stammerne, men her optræder ikke nogen form på -ă (hvilket måske skyldes, at her er tale om en singularis for pluralis):
- -ā/-āni
- -i/-ī/-īni
- -u/-ū/ūni
Bøjningsskema
| Sing. | ‘ulv’ m. | ‘gave’ n. | Urie. |
| nom. | vŕ̥kaḥ | dā́nam | *-os/n. *-om |
| vok. | vŕ̥ka | – | *-e |
| akk. | vŕ̥kam | dā́nam | *-om |
| instr. | vŕ̥kā vŕ̥keṇa/ā | dā́nā dā́nena/ā | *-eh₁; jf. OAv. yasnā; YAv. yasna ‑ena jf.pron. enā́/a (også den nominale endelse er somme tider -enā) |
| dat. | vŕ̥kāya | dā́nāya | *-o-ei̯ + uforklaret a |
| abl. | vŕ̥kād | dā́nād | *-oh₂ad/*ah₂-ad |
| gen. | vŕ̥kasya | dā́nasya | jf. pron. asyá < *-osi̯o |
| lok. | vŕ̥ke | dā́ne | *-o-i̯ |
| Dualis | |||
| nom/ vok/akk. | vŕ̥kā | dā́ne | *-o-e > *-ōu̯ / n. *-o-i̯h₁ Avestisk har blot -ā̆. |
| dat/abl/ instr. | vŕ̥kābhyām | dā́nābhyām | jf. pron. ābhyām < *-oh₃-bʰi̯ah₂+m. oav. zastōibiiā, ungav. zastaēibiia (*‑ai̯- fra pluralis) |
| gen./lok. | vŕ̥kayoḥ | dā́nayoḥ | jf. pron. ayóḥ. Uklar oprindelse. Avestisk har to endelser: 1. Gen du. -ā̊ < iir. *-ās < *oh₃-s? 2. Lok. du. -(uu)ō < iir. *-au̯. Er den indiske form en sammensmeltning af de to? |
| Plur. | |||
| nom./ vok. | vŕ̥kāḥ vŕ̥kāsaḥ | dā́na dā́nā dā́nāni | *-o-es > *-ōs; n. *-ah₂/*-a *-o-es + *-es n. -āni fra n-st. |
| akk. | vŕ̥kān(s) | *-ons; måske*‑ōns Oldav. maṣ̌iiə̄ṇg, maṣ̌iiąs(‑cā) < *-ăns Ungav. haomą, haomąs(‑ca ) < *-ăns Oldav. mąθrå̄ < *-āns? | |
| instr. | vŕ̥kaiṣ devébhiṣ | dā́nais | *-ōi̯s; o/ungav. š́iiaoϑnāiš -ebhiḥ ← pron. ebhíṣ |
| dat./ abl. | vŕ̥kebhyaḥ | dā́nebhyaḥ | jf. pron. ebhyás < *-oi̯bʰi̯os oav. uxδōibiiō, dātōibiias-cā; ungav. daēuuaēibiiō, mazdaiiasnaēibiias-cit̰ |
| gen. | vŕ̥kānām devā́m | dā́nānām | *-ōm analogisk med f. ā-stammer jf. oav. yasnanąm, ungav. š́iiaoϑnanąm -ā́m kun i devā́ñ jánma ‘gudernes fødsel’; jf. lat. gen.pl. deum. |
| lok. | vŕ̥keṣu | dā́neṣu | jf. pron. eṣú < *oi̯-su |