-nó-/-nu- (5)

Den femte præsensklasse kaldes også sv-ādi efter eksemplet sunóti sunvánti

For at forstå femte klasse er det bedst at starte med at sætte sig ind i syvende klasse.

Affiks

  • Atematisk
  • Infigerende og suffigerende nasalpræsentier. Den oprindelige type dannes med ‑-/-ninfiks til rødder på ‑u:
    *k̑leu̯ → *k̑l̥-né-u̯-ti > śr̥ṇóti
  • Af den infigerende type opstod allerede i urie. en type med et selvstændigt suffiks *-néu̯/-nu̯‑ > ved. -nó-/-nu-:
    áś-nó-ti
    kr̥-ṇó-ti
    dabh-nó-ti
    Overgang fra infigerende nasalpræsens til denne suffigerende type ses i et enkelt eksempel i vedisk selv:
    r̥-ṇá-ddhi (infigerende) → r̥dh-nó-ti (suffigerende).
  • Dannelser, hvor suffikset føjes til rødder med finalt -n, klassificeres i klasse 8.

Bøjning

(Macd. s. 134–5; LIV s. 17f.)

Præsens

Dannes med primære endelser.

Aktiv/Ātmanepada
DualisPluralis
sunómisunvássunmás(i)
sunóṣisunuthássunuthá(na)
sunótisunutássunvánti
Mediopassiv/Parasmaipada
SingularisDualisPluralis
sunvésunváhesunmáhe
sunuṣésunvā́thesunudh
sunuté
sunvé
sunvā́tesunváte

Præteritum

Aktiv/Ātmanepada
DualisPluralis
ásunavamásunvaásunma
ásunoṣásunutamásunuta
ásunotásunutāmásunvan
Mediopassiv/Parasmaipada
SingularisDualisPluralis
ásunviásunvahiásunmahi
ásunuthāsásunvāthāmásunudhvam
ásunutaásunvātāmásunvata

Injunktiv

Aktiv/Ātmanepada
DualisPluralis
sunávamsunvásunmá
sunóssunutámsunutá
sunótsunutā́msunván
Mediopassiv/Parasmaipada
SingularisDualisPluralis
sunvísunváhisunmáhi
sunuthā́ssunvā́thāmsunudhvám
sunutásunvā́tāmsunváta

Imperativ

Aktiv/Ātmanepada
DualisPluralis
sunuhí
sunú
sunutā́t
sunutámsunutá
sunótusunutā́msunvántu
Mediopassiv/Parasmaipada
SingularisDualisPluralis
sunuṣvásunvā́thāmsunudhvám
sunutā́msunvā́tāmsunvátām

Konjunktiv

Aktiv/Ātmanepada
DualisPluralis
sunávā(ni)sunávāvasunávāma
sunávassunávathassunávatha
sunávatsunávatassunávan
Mediopassiv/Parasmaipada
SingularisDualisPluralis
sunávaisunávāvahaisunávāmahai
sunávasesunávaithesunávadhve
sunávatesunávaitesunávanta

Optativ

Aktiv/Ātmanepada
DualisPluralis
sunuyā́msunuyā́vasunuyā́ma
sunuyā́ssunuyā́tamsunuyā́ta
sunuyā́tsunuyā́tāmsunuyúr
Mediopassiv/Parasmaipada
SingularisDualisPluralis
sunvīyásunvīváhisunvīmáhi
sunvīthā́ssunvīthā́msunvīdhvám
sunvītásunvītā́msunvīrán

Accent

Accent på suffikset i de stærke former, på endelsen i de svage. Mønstret er fuldstændig som i 2. præsensklasse, blot er det suffikset, ikke roden, der aflyder:

  • Indikativ: śr̥ṇóti, śr̥ṇv-ánti < *k̑l̥-né-u̯-ti, *k̑l̥-n-u̯-énti ← *k̑leu̯-
  • Konjunktiv: aśnávat < *h₂n̥k̑-né-u̯-eti, *h₂n̥k̑-né-u̯-onti ← *h₂nek̑-

Aflyd

Suffikset aflyder: -nó- i de stærke former, -nu- i de svage.

Den del af stammen, der går forud for infikset, er uforanderlig.

Som nævnt under kl. 7 omtales nasalpræsens nogle gange som en undtagelse for Schindlers regel om “baglæns vokalisering”. I klasse fem venter vi 3pl. */k̑l-n-uénti/ → **k̑ln̥u̯-énti > **śrav-ánti. Det sker ikke: de svage former vokaliseres på samme måde som de stærke, dvs. i dette tilfælde *k̑l̥-n-u̯énti → śr̥ṇóti.

Aflyden ligner fuldstændig det man ser 2, præsensklasse, bortset fra, at det er suffikset, ikke roden, der aflyder.

Særlige fonotaktiske regler

  • Efter konsonant realiseres –nu– vokalisk iflg. Sievers’ lov: aśṇuvánti, da **aśnvánti er en umulig struktur.
  • Før 1. dualis og pluralis-endelserne svinder suffiksets /u/:
  • impf.ind. aktiv kr̥-ṇ-vás kr̥-ṇ-más
  • impf.præt. aktiv á-kr̥-ṇ-va á-kr̥-ṇ-ma
  • impf. ind. medium kr̥-ṇ-váhe, kr̥-ṇ-máhe
  • impf.præt. medium á-kr̥-ṇ-vahi á-kr̥-ṇ-mahi

Oprindelse

  • Begge typer er nedarvede!
  • Den suffigerende type er således opstået analogisk allerede i indoeuropæisk, jf
  • Urie. *dʰebʰ-néu̯-ti > hitt. tepnuzzi, ved. dabhnóti
  • Urie. *dʰr̥s-néu̯-ti > oksl. drъzno̧ti ‘vover’, ved. dhr̥ṣṇóti ‘vover’