-an-/-n-

Denne bøjningsklasse består af stammer med suffikset -ān-/-an-/-n-. De omtales som ‘simple’ n-stammer, idet de står i kontrast til stammer med suffikserne ‑man-/-mn-/-ma- og ‑van-/-vn-/-va-, dvs. stamme med strukturen CVn.

Funktion

De ‘simple’ n-stammer afspejler forskellige urie. typer:

  • Dannelser med det såkaldte hoffmann-suffiks, urie. *h₃on(H), der havde possessiv semantik:
    – Ved. yúvā, akk.sg. yúvānam ‘ung’ < *h₂i̯u-h₃on- ‘som har livskraft (*h₂oi̯-u-)’
  • Individualiserende dannelser med et suffiks *-on-/-en-/-n- (vist ikkem særlig tydeligt i indisk).
  • Nomina agentis
    pratidīv-an- ‘modspiller’
    – skr. tákṣan- , gr. τέκτων, arm. hiwsn ‘tømrer’ < *tetk̑-ō(n)
    – skr. rā́jan- ‘konge’ < *h3réĝō(n)
    Denne funktion er nedarvet, men er sjælden i vedisk. Eksempler fra andre sprog:
    – av. spasan– ‘spion’
    – got. un-witan– ‘uvidende’
    – lat. bibō ‘drukkenbolt’
    – got. hana ‘hane’ (‘sanger’) < *kánō(n)
  • Heteroklitiske stammer, der også omtales separat her.

Bøjning

Macd. s. 68 bemærker, at en der ikke findes eksempler på nom./akk. sg. af simple, neutrale nstammer. Det er fordi sådanne stammer bøjes heteroklitisk, et begreb, som Macdonnell åbenbart ikke arbejder med.

Der findes tre bøjningstyper inden for de simple n-stammer. De adskiller sig kun i de stærke former – og også mht. hvilke former, der er stærke.

  • Ved. rā́jan- er et eksempel på en type, der har refleksen af urie. *o-trin i de stærke former.
  • ukṣán- er en sjælden type, der har refleksen af urie. *e-trin i de stærke former. Klassen har fire medlemmer:
    ukṣán- ‘okse’, vr̥ṣán– ‘tyr’, der fluktuerer mellem de to aflydstyper
    pūṣán- m. ‘Pūṣan’
    r̥bhu-kṣán- m. ‘r̥bhu-lederen’
    yóṣan- f., den enste feminine n-stamme.
  • áhar/áhan- et eksempel på en neutral n-stamme; disse bøjes altid heteroklitisk.
 ‘Konge’ m.‘okse’ m.‘Dag’ n.
Nrā́jāukṣā́áhar
Akkrā́jānamukṣáṇam
ukṣā́ṇam
Vrā́janukṣan
Irā́jñā áhnā
Drā́jñe áhne
Grā́jñasukṣnásáhnaḥ
Lrā́jan(i) áhan(i)
Dualis  
N/akk.rā́jānā/-au áhanī
I/Drā́jabhyām  
 rā́jños  
Pluralis  
Nrā́jānasukṣáṇasáhāni
(áhā)
Akkrā́jñasukṣṇás
ukṣáṇas
Irā́jabhisukṣábhisáhabhiḥ
áhobhiḥ
*
Drā́jabhyas áhabhyaḥ 
Grā́jñām áhnām
áhānām
Lrā́jasu áhasu

Nom./akk. neutrum singularis

macdonnell og Lanmann bemærker begge, at an-stammerne mangler en nom./akk. neutrum singularis. Det er fordi den slags stammer bøjes som heteroklitika.

N. nom./akk. dualis

I dualis er der fuldtrin i suffikset ligesom i vokativen og lokativen, ikke langtrin som i de nom./akk. pluralis. Dette mønster er helt normalt i suffiksale stammer.

N. instrumentalis pluralis

*áhobhiḥ er dannet i analogi med s-stammerne, i tråd med, at nom./akk. sg. på -ar i nolge tifælde overgår til s-stammebøjning.

N. nom./akk. pluralis

Cantera (2001–2002).

Denne endelse er meget svær at rekonstruere. Samtidig er den meget vigtig, fordi det ser ud, som om n-stammernes måde at danne n. nom./akk. pluralis (se længere nede) har bredt sig til de vokaliske stammer.

Der er enighed om, at:

  • Bøjningsendelsen var *-h2. I indoiransk realiseres den som som *ə eller .
  • Der findes både former med suffikset i langtrin og nultrin.
  • Former med langtrin antages at være opstået som følge af Szemerényis Lov, dvs. de skyldes en erstatningsforlængelse ifm. tab af den udlydende laryngal.
  • Former med både langtrin og udlydende -i må være sekundære, i hvert fald hvis man mener, at langtrinnet skyldes erstatningsforlængelse.
  • Mange forskere mener, at Szemerényis Lov kun virkede ved stammer på udlydende sonorant. Langtrin i andre typer rødder må så være analogisk fra sonorantrødder, særligt n-stammerne.

I de indoiranske n-stammer finder vi:

  • Uriir. *-ān > av. ‑ąn. Vel af urie. *-ōn < *-onh2 med Szemerényis Lov – men modsat hvad der sker i nom.sg., bevares den udydende sonorant. Har en parallel i s-stammerne i avestisk: manā̊ < *manās < *menōs < urie. *menos-h2?
  • Uriir. *-āni > ved. -āni, jf. Oav. afšmāni, Ungav. činmāni. Forekommer 166 gange i RV (Lanmann 538–540). Iflg. de fleste autoriteter er det det forudgående -ān + -i. Har en parallel i s-stammerne i ved. mánāṁsi (med anusvāra, som jeg mener er lydret).
    Germansk gjorde noget lignende: Urgerm. *-ōnō er tilsyneladende sammensat af urie. *‑ōn + *ah2
  • Uriir.  *‑a > ved. -a. Tilsyneladende singularis for pluralis. Forekommer 63 gange i RV (Lanmann 538–540).
  • Uriir. *‑ā > ved. . Forekommer kun i vedisk og kun i *man-stammerne (Lanmann 538–540). Analyseres typisk som < urie. *-n̥h2, uden en forklaring på, hvorfor *men-stammerne skulle have nedarvet to forskellige endelser fra urie.. Forekommer 27 gange i RV (Lanmann 538–540).

Bemærk, at hvis man mener, at Szemerényis Lov kun virker ved sonorantstammer, må man gå ud fra, at længden i feks. av. manā̊ < *manās er analogisk, feks. fra n-stammerne.

Samtidig skal man regne med at i’et i -āni er lånt fra stammer på obstruent, såsom nt-stammerne, hvor vi har -ānti ~ –anti < urie. *‑Vnth2, eller s-stammerne, hvor vi måske har haft *-āsi fra urie. *‑osh2.

Endelser lånt ind i andre bøjninger

Systemet med en tredobbelt endelse -a/-ā/-āni bredte sig analogisk til de vokaliske stammer.

I a-stammerne endte n.nom.akk. pluralis på < *-ah2. I analogi med n-stammerne indførtes nu den alternative endelse -āni, så n.nom.akk. pluralis nu har to former:  og -āni.

I i- og u- stammerne endte den nedarvede nom./akk.pl. neutrum på < *-ih2 og < *‑uh2. I disse stammer lyder nom./akk.pl. neutrum -i/-ī/-īni hhv. -u/-ū/-ūni. Endelsen -ūni er vel kopieret fra a-stammerne, mens variationen mellem -i og , ‑u og muligvis er opstået under samme de samme forhold som bevirkede -a og i n-stammerne.

Eksempler på brugen af de tre endelsestyper:

  • RV 3.30.13d índrasya kárma súkr̥tā purū́ṇi “Indras mange værker er velgjorte”
  • RV 1.148.2c juṣánta víśvāni asya kárma “de skal tage godt imod alle hans værker”
  • RV 9.88.4 índro ná yó mahā́ kármāṇi cákrir “som Indra, der har udført store gerninger”
  • RV 10.54.4a catvā́ri te asuryā̀ṇi nā́ma “fire er dine asuriske navne”
  • RV 5.3.10a bhū́ri nā́ma vándamāno dadhāti “når han roser dig giver han dig mange navne”
  • RV 1.123.12d bhadrā́ nā́ma váhamānā uṣā́saḥ “morgenrøderne … med mange lykkebringende navne”
  • RV 3.19.4 a bhū́rīṇi hí tvé dadhiré ánīkā “de har givet dig mange ansigter”
  • RV 7.19.4b bhū́rīṇi vr̥trā́ haryaśva haṁsi “mange modstandere slog du, du med de gyldne heste”
  • RV 1.164.5c duhánti ū́dhar diviyā́ni dhū́tayo “rysterne (= Marutterne, der ryster alting) malker de himmelske yvere”

Til en s-stamme som vácas- lyder  nom./akk.pl.n. vácāṃsi med en uforklaret nasal. Den indoeuropæiske forform har vel været *-os-h2, som muligvis kunne udvikle sig til både -ās og -āsi. Nogle forskere (feks. Jamison 1991) mener, at også denne form er dannet i analogi med det ovennævnte mønster. I nedenstående skema skulle en proportionel analogi altså give x = -āṃsi:

-āni
-i-īni
-u-ūni
-ās-āsi ➝ X

Men er det nu også logisk … ?

Oprindelse

Kroonen (2013, kapitel 2)

De urie. animate n-stammer er mestendels amfidynamiske (som gr.  δαίμων ‘gud(inde)’), dvs. de:

  • havde ō/o-trin i suffikset > indoiransk ā i de stærke kasus
  • havde nultrin i suffikset i de svage kasus
  • Havde accentflytning  fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)

Der findes dog også ganske få hysterodynamiske (som gr. ποιμήν ‘hyrde’); dvs. de

  • havde ē/e-trin i suffikset > indoiransk ā/ă i de stærke kasus
  • havde nultrin i suffikset i urienoduropæisk
  • Havde accentflytning  fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)
 Urie. (AD)‘konge’ m.Urie. (HD)‘tyr’ m.
N*-ōrā́jā*-ēukṣā́
Akk*-on-m̥rā́jānam*-en-m̥ukṣā̆́ṇam
V*-onrā́jan*-enukṣan
I*-n-eh1rā́jñā*-n-eh1 
D*-n-ei̯rā́jñe*-n-ei̯ 
G*-n-osrā́jñas*-n-osukṣnás
L*-en(-i)rā́jan(i)*-en(-i) 
Dualis   
N/akk.*-n-oe?rā́jānā/-au*-n-oe? 
I/D*-n̥-bʰio…rā́jabhyām*-n̥-bʰio… 
 *-n-?rā́jños*-n-? 
Pluralis   
N*-on-esrā́jānas*-en-esukṣáṇas
Akk*-n-n̥srā́jñas*-n-n̥s 
I*-n̥-bʰisrā́jabhis*-n̥-bʰisukṣábhis
D*-n-bʰi̯osrā́jabhyas*-n-bʰi̯os 
G*-n-(h)omrā́jñām*-n-(h)om 
L*-n̥-surā́jasu*-n̥-su