Heteroklitiske stammer

Suffikset

Lanmann (1880: 530) bemærker om n-stammernes nom./akk. sg. neutrum: “My collections yield the interesting negative result that not a single neuter stem made by the derivative suffix an forms a“. Dvs. en stamme som ū́dhan- danner ikke den forventede nom./akk.sg. **ū́dhan, men derimod ´ūdhar.

Det kalder vi i dag en heteroklitisk stamme.

De urie. heteroklitiske stammer har en konsonantvekslen i deres suffiks, der får deres paradigmer til at se suppletive ud. I urie. finder vi en vekslen mellem *r eller *l i de stærke kasus, *n i de svage. I vedisk derimod har de stærke kasus r eller i; dvs. her findes r/n-heteroklitika og i/n-heteroklitika. Den sidste type er en nydannelse.

Køn

De heteroklitiske stammer er alle neutrum.

Blandt rodnominer er neutrumsord meget sjældne, og man kan måske forestille sig, at de heteroklitiske stammer udfylder denne plads.

Accenten

Hvor accentmobilitet mellem rod og suffiks eller endelse normalt kun forekommer i enstavelsesord, ser vi det nogle gange også i de heteroklitiske stammer.

Semantik

De urie. heteroklitika var semantisk primære i den forstand, at deres betydning ikke var afledt af hverken et verbum eller et andet nomen. Her er tale om ord for ‘sol’, ‘ild’, ‘vand’, ‘lever’, ‘yver’, ‘lår’, ‘ekskrementer’.

Denne stammetype lader til at indgå i et komplementært forhold med rodnominerne, der ligeledes kan være uafledte, men stort set aldrig optræder i neutrum.

r/n-heteroklitika

Her har nominativ/akkusativ singularis -r(t), mens den svage stamme har -n-. Former medmobil accent:

• yakŕ̥-t, abl. yaknás n. ‘lever’
  Jf. gr. ἧπαρ, ᾰτος, τό, lat. iecur, iocineris < urie. *(h)i̯ḗkʷ-r̥, *(h)i̯ékʷ-n̥-s ’lever’
• śákr̥t, śaknás (AV) ‘ekskrementer, gødning’
  Jf. gr. κόπρος ‘møg’ < urie. *k̑okʷr/n-; og lidt længere ude hitt. šakkar/šaknas, gr. σκω̃ρ, σκατός. Roden *k̑okʷ- er måske afspejlet i lit. šìkti ‘skide’
• ásr̥k, gen. asnás, instr. asnā́.

To former er barytone:

• ūdhar- ~ ´ūdhan- ´n. ‘yver’.
  Singularis: nom./akk. ´ūdhar, abl. ´ūdhnah, lok. ´ūdhan(i)
  Pluralis: nom./akk. ´ūdhar (singularis for pluralis?), inst. ūdhabhiḥ, lok. ´ūdhassu(!).
  Jf. urie. *h₃eu̯Hdʰ-r-, jf gr. ουθαρ, lat. ūber
• áhar, gen. áhnas n. ‘dag’.
  EWA: muligvis urie. *(h₂)eg̑ʰ-r/n-, som er blevet forbundet med urgerm. *dōgera-/dōgena- ‘døgn’. Kroonen (2013: 97) rekonstruerer urie. *dʰóg̑ʰ-r̥, gen. *dʰég̑ʰ-n-s, lok. *dʰg̑ʰ-én-i. Han foreslår, at den indoiranske form har mistet *dʰ- i nultrinsformer som lokativen (*dʰg̑ʰ-én-i). Jf. oldav. gen.pl. asna̧m, ungav. lok.sg. asni.

	Singularis	Dualis	Pluralis
Nom./akk.	áhar	áhanī	áhā, áhāni
Inst.	áhnā		áhabhiḥ/ahobhiḥ
Dat.	áhne		áhabhyaḥ
Gen./abl.	áhnaḥ		áhnām/áhānām
Lok.	áhan; áhani		áhasu

En stamme der ikke længere er heteroklitisk, er:

• súvar- ~ svàr, dat. sūhé, gen. sūhás m. ‘sol’
  Urie. *suh₂el- (til stammen *sah₂-u̯el med en eller anden form for metatese). OAv. huuarə̄, gen. xᵛə̄ṇg, ungav. huuarə, gen. hū viser tilbage til *suh₂el- / *suh-én- ← *séh₂-u̯el- / *sh₂-u̯én-

Sekundær Ø/n-stamme:

• yū́ṣ, gen. yūṣṇás n. ‘suppe’ er formentlig et gammelt neutralt rodnomen; jf. lat. iūs, iūris n. ‘suppe, sovs’, lit. júšė ‘fiskesuppe’, skr. júha ‘suppe’ osv.

i/n-heteroklitika

En yderligere type har -i i nom./akk. singularis, men bøjes ellers som n-stammer. MacD s. 84 omtaler disse heteroklitiske i/n-stammer under i-stammerne, og der findes også former uden for RV, der er dannet efter i-stammernes paradigme, også hvad angår accent. Ellers er disse stamme mobile.

• ákṣi ‘øje’ sg. gen. akṣnás; du. gen. akṣṇós; pl. nom./akk. akṣā́ṇi; inst. akṣábhis.
  AV du. nom./akk. ákṣiṇī, pluralis ákṣīṇi nom./akk. er dannet efter et regelmæssigt i-stammemønster.
• ásthi ‘knogle’ sg. gen. asthnás; pl. nom. asthā́ni, inst. asthábhis,  dat. asthábhis.
  AV ásthīni er dannet som en regelmæssig i-stamme.
• dádhi ‘kvark’ sg. inst. dadhnā́, gen. dadhnás
• sákthi ‘lår’, sg. inst. sakthnā́ ; pl. nom sakthā́ni.
  Du. inst. sákthibhyām, gen. sákthyos (VS) er dannet som en regelmæssig i-stamme.

En Ø/n-heteroklitisk stamme?

• skt. śiras, gen. śīrṣṇás ‘hoved’, jf. got. hjarni m. < germ. *hersan‑ m. ‘hjerne’ < *k̑erh₂s-on-/*k̑r̥h₂s-n-; jf.