Nasaler

Oversigt

Fra urie. til vedisk

Urie. have to nasale kontinuanter, *n og *m, med de vokaliske varianter *n̥ hhv. *m̥.

Vedisk har kun bevaret de to konsonantiske varianter, /m/ og /n/, idet *n̥ og *m̥ dels er faldet sammen med /a/, dels er blevet spaltet ud i /an/, hhv. /am/:

  • Urie. *m, *n > ved. m, n 
  • Urie. *m̥, *n̥ > a / __ {obstruent, #}
  • Urie CN̥R > CaMR: før sonorant bliver *n̥ og *m̥ > an og am
  • Urie. CN̥HV > CaNV: før vokal bliver *n̥h > an og *m̥h > am
  • Urie. CN̥HC > CāC/CāmC: før obstruent bliver *n̥h > ā og *m̥h > ām 
  • Urie. #N̥R > a/m: før sonorant bliver initialt *n̥ > a og *m > m 

Vedisk har derudover fem yderligere nasallyde:

  • Lukkelydene ṅ, ñ, ṇ der er allofoner af /m/ og /n/. I udlyd er ṅ og ṭ endvidere allofoner af arkifonemerne /K/ og /Ṭ/.
  • Den deokklusive nasal ṃ ~ ṁ, kaldet anusvāra, der er en allofon af /m/ og /n/.
  • Nasalerede vokaler, halvvokal og /l/, der er resultatet af ekstern sandhi; se længere nede under anunāsika.

Synkrone regler, der er fælles for /n/ og /m/

Anusvāra

Inde i ordet mister både /m/ og /n/ deres okklusion før hæmmelydene, dvs. ś, ṣ, s, h. I slutningen af ordet gælder denne regel kun for /m/. Resultatet er en lyd, der skrives ṁ eller ṃ. De indiske grammatikere kalder lyden anusvāra ‘efterklang’.

I følge Cardona skal vi forstå anusvāra som et deokklusivt m ([˜w]). Han bemærker også at de indiske grammatikere beskriver anusvāra i Rigveda som en ustemt, nasal frikativ ([˜w̥]), hvilket vel kun giver mening før sibilanterne, der jo er ustemte.

Her er ikke tale om nasalering af den forudgående nasal, idet anusvāra beskrives som et selvstændigt, postvokalisk segment.

NS → ṃS 

  • gam ‘gå’ → des. jígāṁsate ‘ønsker at gå’
  • han ‘slå’ – des. jíghāṁsati ‘ønsker at slå’
  • van ‘begære’ → s-aor. konj. vaṁsat
  • man ‘tænke’ s-aor. medium 1sg. inj. maṁsi

Nh → ṃh

  • tarh- ‘knuse’ → nas. præs. akt. ptc. nom./akk. sg. n. /trnhat/ → tr̥ṁhat
  • raṁh- < urie. < *h₁lengʷʰ-, jf. lit. leñgvas ‘let’; got. leiht ‘let’

Anusvāra og ruki-reglen efter kort og lang vokal

Anusvāra realiseres i følge de indiske grammatikere forskelligt efter kort og lang vokal. Både sekvensen V̆ṁ og V̄ṁ varer to mora, men i sekvensen V̆ṁ er vokalen kortere end en mora og ṁ tilsvarende længere. I sekvensen V̄ṁ er vokalen længere end en mora, ṁ tilsvarende kortere (Cardona xx).

Forskellen ses i forbindelse med ruki-reglen. Reglen blokeres af ṃ efter kort /i/ og /u/:

/iNs/, /uNs/ → iṃs, uṃs

  • hiṁs ‘at skade’; hiṁsīt iṣ-aor 3sg.
  • níṁs ‘at kysse’; níṁsate præs. 3pl. med.
  • puṁsáḥ, gen. sg. af púmas-

Efter langvokal virker ruki-reglen derimod, vel fordi ṃ her er reduceret til et meget kort segment:

/īNs/, /ūNs/ → → īṁṣ, ūṁṣ

  • jyótīṁṣi, nom./akk. pl. af jyótiḥ
  • havī́ṁṣi, , nom./akk. pl. af havíḥ
  • ā́yūṁṣi, nom./akk. pl. af ā́yuḥ

Ekstern sandhi: /n/, /ṅ/ og /m/ i udlyd

For nasalernes vedkommende handler de eksterne sandhiregler om /m/, /n/ og /ṅ/, som er de tre nasaler, der kan forekomme i absolut udlyd.

I ekstern sandhi dukker et yderligere fænomen op, nemlig ren nasalering, også kaldet anunāsika.

Anunāsika

Adjektivet anunāsika betyder ‘nasaleret’. Som substantiv betyder det ‘nasalering’. Alle nasalfonemerne er således anunāsika, men betegnelsen bruges især om vokaler, likvider og halvvokaler, der af forskellige årsager er blevet nasalerede i ekstern sandhi.

Denne form for nasalering skrives i devanāgarī med det diakritiske tegn ँ candrabindu, der typisk transskriberes med m̐.

Sekundær nasalering ses i forbindelse med finalt /ns/, /m/ og /ā̆/. Klik på linksene for at se de udløsende faktorer:

Forskelle på /m/, /n/ og /ṅ/

I ekstern sandhi opfører de tre lyde forskelligt i den forstand, at

  • /ṅ/ altid bevarer sit artikulationssted. → Læs mere
  • /n/ bevarer sit artikulationssted, undtagen før palatal og /l/. → Læs mere
  • /m/ bliver enten til anusvāra eller assimileres artikulatorisk til efterfølgende konsonanter → Læs mere

→ /m/

→ /n/