Oversigt
Fra urie. til vedisk
Urie. havde 18 lukkelyde og én sibilant – samt tre laryngaler, som ikke figurerer i nedenstående skema.
De 18 lukkelyde og *s blev i indisk til 20 lukkelyde, tre sibilanter og en aspireret hæmmelyd.
Fonemer i sort i skemaet fornede er dem der i deres uforstyrrede udvikling bevarer deres plads i systemet fra urie. til indisk. Blot mister labiovelarerne deres læberunding.
Sammenfald af velarer og labiovelarer
*kʷ > *k
- kás < *kʷós >
*gʷ > g
- gáchati < *gwḿ̥-sk̑e-ti; gr. βάσκε ‘kom!’; da. komme; samkvem; lat. ueniō
*gʷ > g
- gharmá- ‘varme’ < *gʷʰormo-, jf. lat formus ‘varm’
Nye hæmmelyde fra palataler
Fonemer skrevet med blåt fonemet er nyr fonemer, der er opstået som den uforstyrrede refleks af en indoeuropæisk palatal.
*k̑ > ś
- śatám; lat. centum
*g̑ʰ > h
- hotar- ‘offerpræst’ < *ĝʰeu̯-tor-, av. zaotar, Gr. χέω, got. giutan
Nye palatale lukkelyde og to nye kilder til /h/
De tomme pladser i palatalrækken blev udfyldt af nye palatale og retroflekse fonemer, markeret med rød.
De nye palataler er betinget af følgende regler:
*k⁽ʷ⁾ > c/ __ {e, i}
- cakra- ‘hjul, disk’< *kʷekʷlo- = gr. κύκλος ‘kreds, hjul’; eng. wheel ono hjól, hvél
*g⁽ʷ⁾ʰ > h / __ {e, i}
Palataliseringen af *gʰ og *gʷʰ ses ikke længere umiddelbart, idet fonemet mistede sit lukke.
- háras < *gʷʰéros-
En yderligere kilde til /h/ er i øvrigt urie. *dʰ, der ellers regelmæssigt normalt giver /dh/.
*dʰ > h / ?
- hitá– < *dʰə₁-tó-
*sk̑ > ch
*/ś/ → ch / {dental, palatal} # __
Fonemet ch har ikke en tilsvarende urie. form og er heller ikke resultatet af palatalisering, men af grupper bestående af dental + palatalt *k̑. Reglen virker synkront i sandhi.
- gáchati < *gwḿ̥-sk̑e-ti; gr. βάσκε ‘kom!’
- /yát śubhrā́/ → yác chubhrā́
- /vípāś + śutudrī/ → vípāṭ chutudrī
jh opstår sekundært:
- jájjhatī ‘leende kvinde’; 1× i RV: dialektal (middelindisk) form af jakṣ ‘le’ (henv. i Kobayashi s. 333).
Nye retroflekse lukkelyde
Retroflekserne opstår som betingede reflekser af palataler og dentaler, inklusive *s.
D > Ṭ / [retrofleks] __
En dental bliver retrofleks i stilling efter en retrofleks – progressiv assimilation.
- tí-ṣṭhati redupliceret form af sthā
ḰT > ṢṬ
En palatal konsonant bliver retrofleks i stilling før en dental, der dernæst undergår regressiv assimilation af artikulationssted. Hvis palatalen er stemt og aspireret, sker det noget vildt pga. Brugmanns lov.
- aṣṭā́ ‘8’, av. ašta, lat. octō < *h3ok̑t-
- iṣṭá- /ij-tá-/, til roden yaj
- ūḍhá– /uhtá-/, til roden vah
Ruki-reglen
/s/ bliver retroflekst efter alle andre lyde end labiale og dentale konsonanter samt vokalerne /a/, /ā/ og /l̥/; progressiv assimilation.
- tí-ṣṭhati redupliceret form af sthā
Synkrone regler
Regressiv assimilation af stemthed
Inde i ordet assimileres en obstruent mht. til stemthed til en følgende obstruent. Den eneste undtagelse er Bartholomaes lov.
Grassmanns lov
Mange rødder har underliggende en aspireret lukkelyd både initialt og finalt, men den første af disse aspirationer svinder dissimilatorisk.
- GL ifm. velære lukkelyde
- GL ifm. palatale lukkelyde
- GL ifm. dentale lukkelyde
- GL ifm. labiale lukkelyde
Bartholomaes lov
En stemt, aspireret lukkelyd bevirker progressiv assimilation af stemthed og aspiration, når den følges af en ustemt obstruent (lukkelyd eller sibilant). Reglen virkede i indoiransk og er stadig aktiv i vedisk. Her er grupper med finalt -s efterfølgende blevet ustemte og uaspirerede, så man ikke længere kan se, at Bartholomaes lov har virket her. Bevaret stemt z ses i avestisk:
Bartholomaes lov optræder typisk, når en rod med udlydende -gh, -dh, -bh eller -h følges af et suffiks med initialt t- eller th-. ifm. suffiks på initialt s- får vi derimod aspiration throwback. Således feks. i præs. af duh:
| Sg. | Du. | Pl. | |
| 1. | dóhmi | duhvás | duhmás |
| 2. | dhókṣi | dugdhás | dugdhá |
| 3. | dógdhi | dugdhás | duhánti |
| 1. | duhé | duhváhe | duhmáhe |
| 2. | dhukṣé | duhā́the | dhugdhvé |
| 3. | dugdhé | duhā́te | duhaté |
Roden dhā danner præsens efter klasse 3. Den svage stamme har formen dadh- < *dʰe-dʰ(h₁)- (med laryngaltab). Denne stamme udløser ikke Bartholomæs lov – i de relevant former optræder den som dhat– (med aspiration throwback):
| Aktiv/parasmaipada | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1. | dádhāmi | dadhváḥ | dadhmás(i) |
| 2. | dádhāsi | dhat-tháḥ | dhat-thá |
| 3. | dádhāti | dhat-táḥ | dádhati |
| Mediopassiv/ātmanepada | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1. | dadhé | dadhváhe | dadhmáhe |
| 2. | dhat-sé | dádhāthe* | dhaddhvé |
| 3. | dhat-té | dádhāte* | dádhate |
Det må skyldes, at loven kun udløses af rodudlydende stemte aspirerede lyde. I dette paradigme er den stemte aspirerede derimod en rodinitial lyd.
- BL ifm. velære lukkelyde
- BL ifm. palatale lukkelyde
- BL ifm. dentale lukkelyde
- BL ifm. labiale lukkelyde
Aspiration throwback
Som nævnt undergår en rod som urie. *dʰugʰ- Grassmanns lov og bliver til duh- i sanskrit. Når en sådan rod mister aspirationen, feks. foran suffiksalt -s- eller i udlyd, ser det ud, som om den initiale aspiration dukker op igen. Fænomenet omtales også som aspiration throwback, med henvisning til den indiske tradition i følge hvilken aspirationen er blevet ‘kastet tilbage’.
Vi har allerede set nogle eksempler fra roden duh i det ovenstående. Disse og andre eksempler er:
- 1. sg dóhmi, 2sg. dhókṣi, 3sg. dogdhi
- ádhōk 3sg. impf. (jf. præs. dógdhi)
- ádhukṣata aor.med.3.pl.medium
- godhúk nom. sg. af go-dúh– ‘som malker køer’
Vi har også set eksempler fra præsensbøjningen af dhā:
- dhatsé, dhatté osv.
Der ses eksempler på, at aspiration throwback ikke applicerer:
- dhákṣant- ~ dakṣant s-aor.ptc. ← dah- ‘brænde’ < *dʰegʷʰ-
- ághukṣat 3sg. sa-aorist ~ júgukṣati 3sg. desiderativ ← guh ‘at gemme’
- dípsati 3sg. desiderativ ← dabh ‘at bedrage’, jf. av. diβžaidiiai inf. < *dʰi-dʰbʰ-s-e-
Kobayashi (2004: 2017: 334) foreslår, at sådanne former, dvs. uden aspiration throwback, er ældre og går tilbage til en tid, hvor sibilanter kunne være både stemte og aspirerede. “In the pre-Vedic stage of Old Indic, voicing and aspiration could presumably spread to /s/, which did not have prespecified values for these features then (Kobayashi 2004: 106ff.).”
Således:
- dakṣant- (s < *zʰ)< *dagžʰ-ant- (Grassmann) ← IIr. *dʰagžʰ-ant- (Bartholomae) < urie. *dʰegʷʰ-s-ent-
- Aspiration throwback ifm. velære lukkelyde
- Aspiration throwback ifm. palatale lukkelyde
- Aspiration throwback ifm. dentale lukkelyde
- Aspiration throwback ifm. labiale lukkelyde
Ekstern sandhi
De 22 obstruenter der går tilbage til indoeuropæiske lukkelyde neutraliseres finalt til fire. Denne reduktion af distinktionerne er et resultat af følgende processer:
- Regressiv assimilation af stemthed, der betyder, at distinktionen mellem stemte og ustemte lyde ophæves; så er der kun 12 oppositioner tilbage.
- Aspirerede obstruenter mister aspirationen og falder sammen med uaspirerede; hermed er der kun 6 oppositioner tilbage.
- Palataler falder sammen med de retroflekse lukkelyde og, i nogle tilfælde, velarer; så er vi nede på fire oppositioner.
- Hvert af disse fire arkifonemer har mindst tre allofoner: en stemt, en ustemt og en nasaleret. Dentalerne har derudover også en palatal og en lateral allofon, så samlet set kan man møde femten forskellige allofoner af de 22 lukkelyde.
I ekstern sandhi viser nogle af fonemerne deres oprindelige kvalitet. Således opfører c og h <*gʰ, *gʷʰ sig på samme måde som de velære lukkelyde de er opstået af; ś og h < *g̑ʰ bliver ligeledes lukkelyde.
| Underliggende fonemer | Arkifonem | Allofoner af arkifonemet |
| k, kh, g, gh, c, h (<*gʰ, *gʷʰ) | K | k, g, ṅ |
| ś, j, h (< *g̑ʰ) | Ṭ/K | ṭ, ḍ, ṇ |
| ṭ, ṭh, ḍ, ḍh, (ṣ) | ||
| t, th, d, dh | T | t, d, n, l; c, j |
| p, ph, b, bh | /P/ | p, b, m |
I absolut udlyd er der altså visse konsonanter, vi ikke finder:
- Stemt hæmmelyd, idet /h/ falder sammen med ṭ og k
- Sibilanter og likvider, idet /s/, /ṣ/ og /r/ → ḥ, og /ś/ → ṭ.
- Palataler, idet de enten falder sammen med ṭ eller k. Det skyldes måske at palatalerne var affrikater (dvs. lyde der starter som lukkelyde og slutter som hæmmelyde), så de falder ind under reglen om, at sibilanter (som er hæmmelyde) ikke tolereres i udlyd.