Sibilanter

Sanskrit har tre sibilanter:

Generelt

  • Ruki-reglen: s ➝ ṣ i stilling efter (bl.a.) r, u, k og i; således tíṣṭhati. Vigtig i ekstern sandhi, da udkommet af dentalt s og retroflekst ṣ er forskelligt
  • Regressiv assimilation af stemthed burde producere et stemt [z]. En sådan lyd findes ikke, i stedet får vi forskellige former for erstatningsforlængelse (feks. nīḍá- <*nisdá-) eller sammenfald med andre fonemer (feks. r fra ruki-ṣ: agnír)
  • Geminater: Urie. havde ikke gemineret s; i vedisk udvikler sekvensen sibilant + sibilant sig enten til lukkelyd + sibilant, eller der kan være ekstern sandhi imellem de to sibilanter
  • Neutralisering af /s/ og /r/ i absolut udlyd og før ustemt konsonant.

Ekstern sandhi

/s/ har flere forskellige udlydsvarianter. Her skal man være opmærksom på, at:

  1. I absolut udlyd og før en ustemt konsonant falder /s/, /ṣ/ og /r/ sammen i ḥ, visarga; reglerne behandles her på siden.
  2. I stilling før en stemt lyd udvikler /s/ sig forskelligt, alt efter om her er tale om /s/ eller dets konditionerede variant, /ṣ/
  3. Reglen om at C > Ø / C __ # gælder selvfølgelig også finalt /s/, med visse undtagelser der involverer en forudgående nasal.

Absolut udlyd

I følge reglen C > Ø / __ C# svinder finalt /s/ i stilling efter en konsonant i absolut udlyd. I de fleste stillinger er dette en fuldbyrdet lydlov; dvs. at der heller ikke under andre sandhiforhold er nogen spor af sibilanten:

  • Urie. *pōds > ved. pāt
  • Urie. *h₃rēg̑-s → ved. rāṭ

Der gælder den undtagelse, at urie *-n(t)s i indisk reduceres til /ns/, som til tider dukker op som en sandhivariant i Rigveda. I absolut udlyd gælder C > Ø / __ C# dog:

  • /devā́ns/ → devān
  • /bhárans/ → bháran

I stilling efter vokal neutraliseres /s/ og /r/ i lyden ḥ , også kaldet visarga ‘udsendelse’ eller visarjanīya ‘gennemstrømning’.

  • /púnar #/ → púnaḥ #
  • /ápas #/ → ápaḥ #

I de indiske grammatikker bruges (vist nok) altid den absolutte udlydsvariant i bøjningsskemaerne: bháran, devān, punaḥ, ápaḥ. I vestlige grammatikker foretrækkes -s og -r fremfor visarga: punar, ápas.

Før ustemt obstruent

Visarga kan forekomme i stilling før en hvilken som helst ustemt obstruent. Særligt i Rigveda kan visarga også optræde assimileret til den efterfølgende obstruent, dvs. som h, ś, s, ṣ eller ḫ. Af disse skrives h og ḫ normalt som visarga, idet de er meget sjældne.

Før:k, khc, ch, śṭ, ṭh, ṣt, th, s p, phPausa
… bliver finalt s og r til:hśṣsḫḥ
… eller:ḥ
Eksempler

s, r ➝ h /__ # ustemt velær (k, kh)
Allofonen h omtales som jihvāmūlīya ‘som hører tungeroden til’; den er ekstremt sjælden og transskriberes normalt som ḥ

  • /púnar kaláiṣ/ → púnah kaléḥ
  • /sámpr̥ktās kitavásya/→ sámpr̥ktāh kitavásya

s, r ➝ ś /__ # ustemt palatal (c, ch, ś → ch)

  • /áhar ca/ → áhaś ca
  • /níuptās ca/→ nyùptāś ca
  • /mahāns carasi/ → mahā́ṃś carasi
  • /sūrī́ns cid/ → sūrī́ṃś cid
  • /śímyūns ca/ → śímyūṃś ca
  • /nr̥̄́nś cyāutanás/ → nr̥̄́ṃś cyautanáḥ

s, r ➝ s /__ # ustemt dental (t, th, s)

  • /prātár tā́m/ → prātás tā́m
  • /púnar tád/ → púnas tád
  • /nikr̥tvānas tápanās/ → nikr̥tvānas tápanās
  • /devā́ns tvam/ → devā́ṃs tvam
  • /kumārāns trīn/ → kumārāṃs trīn

ṣ, r ➝ ṣ /__ # ustemt dental (t, th, s → ṭ, ṭh, ṣ)

  • /vidúr té/ → vidúṣ ṭe
  • /sumatíṣ te/ → sumatíṣ ṭe

s, r ➝ ṣ /__ # ustemt retroflex (ṭ, ṭh, ṣ)
Der er ingen eksempler på denne udvikling, da initial retroflex er en stor sjældenhed.

s, r ➝ ḫ /__ # ustemt labial (p, ph)
Denne allofon af visarga kaldes upadhmanīya ‘påblæsning’. Den er ekstremt sjælden og transkriberes med ḥ

  • /púnar pūṣā́/ → púnaḫ pūṣā́
  • /jáyatas punarháṇas/ → jáyataḫ punarháṇaḥ
  • /svátavāṃs pāyúr/ → svátavām̆̇ḥ pāyúr
  • /nr̥̄́ns pāhi/→ nr̥̄́m̆̇ḥ pāhi
  • /nr̥̄́ns pā́taraṃ/ → nr̥̄́m̆̇ḥ pātaraṃ

s, r ➝ Ø /__ # sibilant + ustemt lukkelyd

  • /púnar stáumas/ → púna stómaḥ
  • /devebhis staumaibhiṣ/ → devebhi stomebhiḥ
Intrusive konsonanter?
  • Et initialt ś- realiseres i sjældne tilfælde som ch- i stilling efter finalt -n
  • Iflg. håndbøgerne skyldes dette et intrusivt -t-
  • Dog ligner udviklingen den regelmæssige refleks af urie. *sk̑ og *tk̑, så det er vel en regelmæssig refleks af -s k̑-
  • Vi finder også denne udvikling, hvor der aldrig har været hverken -t eller -s, så det er umuligt at sige, om dette “intrusive t” oprindeligt realiserede -s eller -t
  • Husk, at –n assimileres til -ñ før palatal

/nC # ś/ → -ñ(c) ch-

  • /ámanyamānāns śáruā/ → ámanyamānāñ cháruā
  • /raṇayant śū́rasātau/ → raṇayañ chūrasātau
  • /dásyūṃs śímyūns/ → dásyūñ chímyūn

/n # S/ → -nt S-

  • Sjælden udvikling
  • Indskudt t iflg håndbøgerne
  • Ligner dog den regel, vi kender fra verbalsystemet, hvor -ss- → -ts- i visse sene tilfælde
  • Whitney bemærker om reglen, at “Its analogy with the conversion of n ç into ñch (203) is palpable.”
  • /tāns sam/ → tā́n sam ~ tānt sam
  • /mahāns san/ → mahā́n sán ~ mahā́nt sán
  • /tāns ṣaṭ/ → tā́n ṣáṭ ~ tā́nt ṣáṭ

Før stemte lyde

Finale obstruenter bliver stemte i stilling før en efterfølgende stemt initial. Når obstruenten er en sibilant, er den videre udvikling afhænging af, om det er /s/ eller /ṣ/.

→ Læs mere om dentalt /s/

→ Læs mere om retroflekst /ṣ/