Stammerne i denne klasse kan omtales som ‘komplekse’ n-stammer, idet de står i kontrast til mere simple stammer med suffikset an-/-n-
Funktion
De såkaldte man-stammer afspejler:
- Urie. *men-stammer, der dannede neutrale nomina actionis
- Urie. *mon-stammer, der danner animate adjektiver, muligvis afledt af neutrale *men-stammer
De såkaldte van-stammer afspejler:
- Urie. *u̯en-stammer, tilsyneladende possessive afledninger til nominalstammer r̥tā́van- ‘sand’; śruṣṭi-van- ‘som giver medhør’
- Adjektiviske/agentive afledninger til rødder: mádvan- ‘berusende’; bhūridā́van- ‘meget givende’
Bøjning
Macd. s. 69.
De komplekse n-stammer, som man-stammerne i skemaet nedenfor, har tre bøjningstyper.
- áśman- repræsenterer en hyppig type, der er maskulin og har o-trin i suffikset i de stærke former
- jéman- repræsenterer en sjældnere, adjektivisk type, der har refleksen af et urie. *e-trin i de stærke former.
- kárman– repræsenterer en hyppig type, der er neutrum. Den har langvokal i én af sine tre nom./akk. former.
Alle tre typer bøjes ens i de svage kasus. Her er der den særhed, at suffikset lader til at være i fuldtrin i stilling efter en tung stavelse: dvs. tilsyneladende har vi en Sievers-agtig udvikling *-mn- > *-mn̥- > -man- efter tunge rødder.
| ‘Sten (m.m.)’ m. | ‘Sejrrig’ adj. | ‘Handling’ n. | |
| N | áśmā | jémā | kárma |
| Akk | áśmāṇam | jémaṇam | |
| V | áśman | jéman | |
| I | áśmaṇā | jémaṇā | kármaṇā |
| D | áśmaṇe | jémaṇe | kármaṇe |
| G | áśmaṇas | jémaṇas | kármaṇas |
| L | áśman(i) | jéman(i) | kárman(i) |
| Dualis | |||
| N/akk. | áśmāṇā/-au | jémaṇā/-au | kármaṇī |
| I/D | áśmabhyām | jémabhyām | kármabhyām |
| áśmaṇos | jémaṇos | kármaṇos | |
| Pluralis | |||
| N | áśmāṇas | jémaṇas | kármāṇi kármā kárma |
| Akk | áśmaṇas | jémaṇas | |
| I | áśmabhis | jémabhis | kármabhis |
| D | áśmabhyas | jémabhyas | kármabhyas |
| G | áśmaṇām | jémaṇām | kármaṇām |
| L | áśmasu | jémasu | kármasu |
Instrumentalis singularis
I nogle stammer reduceres man-suffikset til enten -n- eller -m- før instrumentalisendelsen:
- prathimán- → prathinā́
- mahimán- → mahinā́
- préman- ‘kærlighed’ → preṇā́
- bhūmán- → bhūnā́
- varimán→ variṇā́
- drāghmán → drāghmā́
- raśmán– → raśmā́
N. nom./akk. pluralis
Her forekommer tre konkurrerende endelser: -a, -ā og -āni. Endelsen -ā er unik for man-stammerne
Van– og var- stammer
Disse stammer har den særhed, at deres femininum dannes med devī-suffikset til en variant af suffikset, der udlyder på -r.
Suffikset kan tilføjes samme stamme som i rodkomposita, dvs. med helt samme aflyd, -t- efter rødder -i, -u, -r̥ og samme accent. Betydnignen er uændret
| ‘fed’ adj. m./f | ‘fed’ adj n. | ‘fed’ adj. f. | |
| N | pī́vā | pī́va* | pī́varī |
| Akk | pī́vānam | pī́varīm | |
| V | pīvari | ||
| I | pī́vnā | pī́vnā | pī́varyā |
| D | pī́vne | pī́vne | pī́varyai |
| G | pī́vnas | pī́vnas | pī́varyās |
| L | pī́van(i) | pī́van(i) | pī́varyām |
| Dualis | |||
| N/akk. | pī́vānā/-au | pī́vnī | pī́varī |
| I/D | pī́vabhyām | pī́vabhyām | pī́varībhyām |
| pī́vnos | pī́vnos | pī́varyos | |
| Pluralis | |||
| N | pī́vānas | pī́vāṇi pī́vā pī́va |
pī́varīḥ |
| Akk | pī́vnas | pī́varīs | |
| I | pī́vabhis | pī́vabhis | pī́varībhis |
| D | pī́vabhyas | pī́vabhyas | pī́varībhyas |
| G | pī́vnām | pī́vnām | pī́varīṇām? |
| L | pī́vasu | pī́vasu | pī́varīṣu |
Nom./akk. neutrum singularis
I an-stammerne mangler nom./akk. neutrum singularis. Det er fordi den slags stammer bøjes som heteroklitika. Her i van-stammerne dannes nom./akk. sg. med -a < *n̥, men der findes sprof af heteroklitisk bøjning:
Til pīvan- dannes n. nom./akk. sg. regelmæssige som pīva. I vedisk findes dog også en s-stamme pī́vas n. ‘fedt’, der svarer til gr. πῖαρ n. ‘fedt, talg’. Den menes at være udviklet af en tidligere form /pī́var/ → pīvaḥ → /pīvas/.
N. nom./akk. dualis
I dualis er der fuldtrin i suffikset ligesom i vokativen og lokativen, ikke langtrin som i de nom./akk. pluralis. Dette mønster er helt normalt i suffiksale stammer.
N. nom./akk. pluralis
Cantera (2001–2002).
Denne endelse er meget svær at rekonstruere. Samtidig er den meget vigtig, fordi det ser ud, som om n-stammernes måde at danne n. nom./akk. pluralis (se længere nede) har bredt sig til de vokaliske stammer.
Der er enighed om, at:
- Bøjningsendelsen var *-h2. Den realiseres enten som *–ə eller som -Ø i indoiransk.
- Der findes både former med suffikset i langtrin og nultrin.
- Former med langtrin antages at være opstået som følge af Szemerényis Lov, dvs. de skyldes en erstatningsforlængelse ifm. tab af den udlydende laryngal.
- Former med både langtrin og udlydende -i må være sekundære, i hvert fald hvis man mener, at langtrinnet skyldes erstatningsforlængelse.
- Mange forskere mener, at Szemerényis Lov kun virkede ved stammer på udlydende sonorant. Langtrin i andre typer rødder må så være analogisk fra sonorantrødder, særligt n-stammerne.
I de indoiranske n-stammer finder vi:
- Uriir. *-ān > av. ‑ąn; ses ikke i vedisk. Vel af urie. *-ōn < *-onh2 med Szemerényis Lov – men modsat hvad der sker i nom.sg., bevares den udlydende sonorant. Har en parallel i s-stammerne i avestisk: manā̊ < *manās < *menōs < urie. *menos-h2?
- Uriir. *-āni > ved. -āni, jf. Oav. afšmāni, Ungav. činmāni. Forekommer 166 gange i RV (Lanmann 538–540).
Iflg. de fleste autoriteter er det det forudgående -ān + -i. Har en parallel i s-stammerne i ved. mánāṁsi (med anusvāra, som jeg mener er lydret).
Germansk gjorde noget lignende: Urgerm. *-ōnō er tilsyneladende sammensat af urie. *‑ōn + *ah2 - Uriir. *‑a > ved. -a. Tilsyneladende singularis for pluralis. Forekommer 63 gange i RV (Lanmann 538–540).
- Uriir. *‑ā > ved. -ā. Forekommer kun i vedisk og kun i *man-stammerne (Lanmann 538–540; han bemærker at śīrṣā og áhā nok er a-stammer). Analyseres typisk som < urie. *-n̥h2, uden en forklaring på, hvorfor *men-stammerne skulle have nedarvet to forskellige endelser (*mōn og *mn̥h₂) fra urie.. Forekommer 27 gange i RV (Lanmann 538–540).
Bemærk, at hvis man mener, at Szemerényis Lov kun virker ved sonorantstammer, må man gå ud fra, at længden i feks. av. manā̊ < *manās er analogisk, feks. fra n-stammerne.
Samtidig skal man regne med at i’et i -āni er lånt fra stammer på obstruent, såsom nt-stammerne, hvor vi har -ānti ~ ‑anti < urie. *‑Vnth2, eller s-stammerne, hvor vi måske har haft *-āsi fra urie. *‑osh2.
Endelser lånt ind i andre bøjninger
Systemet med en tredobbelt endelse -a/-ā/-āni bredte sig analogisk til de vokaliske stammer.
I a-stammerne endte n.nom.akk. pluralis på -ā < *-ah2. I analogi med n-stammerne indførtes nu den alternative endelse -āni, så n.nom.akk. pluralis nu har to former: -ā og -āni.
I i- og u- stammerne endte den nedarvede nom./akk.pl. neutrum på -ī < *-ih2 og -ū < *‑uh2. I disse stammer lyder nom./akk.pl. neutrum -i/-ī/-īni hhv. -u/-ū/-ūni. Endelsen -ūni er vel kopieret fra a-stammerne, mens variationen mellem -i og -ī, ‑u og -ū muligvis er opstået under samme de samme forhold som bevirkede -a og -ā i n-stammerne.
Eksempler på brugen af de tre endelsestyper:
- RV 3.30.13d índrasya kárma súkr̥tā purū́ṇi “Indras mange værker er velgjorte”
- RV 1.148.2c juṣánta víśvāni asya kárma “de skal tage godt imod alle hans værker”
- RV 9.88.4 índro ná yó mahā́ kármāṇi cákrir “som Indra, der har udført store gerninger”
- RV 10.54.4a catvā́ri te asuryā̀ṇi nā́ma “fire er dine asuriske navne”
- RV 5.3.10a bhū́ri nā́ma vándamāno dadhāti “når han roser dig giver han dig mange navne”
- RV 1.123.12d bhadrā́ nā́ma váhamānā uṣā́saḥ “morgenrøderne … med mange lykkebringende navne”
- RV 3.19.4 a bhū́rīṇi hí tvé dadhiré ánīkā “de har givet dig mange ansigter”
- RV 7.19.4b bhū́rīṇi vr̥trā́ haryaśva haṁsi “mange modstandere slog du, du med de gyldne heste”
- RV 1.164.5c duhánti ū́dhar diviyā́ni dhū́tayo “rysterne (= Marutterne, der ryster alting) malker de himmelske yvere”
Til en s-stamme som vácas- lyder nom./akk.pl.n. vácāṃsi med en uforklaret nasal. Den indoeuropæiske forform har vel været *-os-h2, som muligvis kunne udvikle sig til både -ās og -āsi. Nogle forskere (feks. Jamison 1991) mener, at også denne form er dannet i analogi med det ovennævnte mønster. I nedenstående skema skulle en proportionel analogi altså give x = -āṃsi:
| – | -ā | -āni |
| -i | -ī | -īni |
| -u | -ū | -ūni |
| – | -ās | -āsi ➝ X |
Men er det nu også logisk … ?
Oprindelse
Kroonen (2013, kapitel 2)
De urie. animate n-stammer er mestendels amfidynamiske (som gr. δαίμων ‘gud(inde)’), dvs. de:
- havde ō/o-trin i suffikset > indoiransk ā i de stærke kasus
- havde nultrin i suffikset i de svage kasus
- Havde accentflytning fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)
Der findes dog også ganske få hysterodynamiske (som gr. ποιμήν ‘hyrde’); dvs. de
- havde ē/e-trin i suffikset > indoiransk ā/ă i de stærke kasus
- havde nultrin i suffikset i urienoduropæisk
- Havde accentflytning fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)
De neutrale n-stammer derimod lader til at have være proterodynamiske, idet de:
- typisk har accent på roden
- har nultrin i suffikset i nom./akk.sg.
- har e-trin i suffikset de svage kasus (bem. at nom./akk. dualis er svag i neutrum!)
- har ō-trin i suffikset i nom./akk. pluralis
| Urie. (PD) | ‘gerning’ n. | |
| N/Akk | *-n̥ | kárma |
| I | *-en-eh1 | kármaṇā |
| D | *-en-ei̯ | kármaṇe |
| G | *-en-os | kármanas |
| L | *-en(-i) | kárman(i) |
| Dualis | ||
| N/akk. | *-en-ih1 | sádmanī |
| G/L | *-en-? | sádmanos |
| Pluralis | ||
| N | *-ōn-h2 *-n̥-h2 #V *-n̥-h2 #C |
kármāṇi kárma sádmā |
| I | *-n̥-bʰis | kármabhis |
| G | *-n-(h)om | dhármaṇām |
| L | *-n̥-su | kármasu |