Der er det særlige ved gradbøjning i vedisk, at både adjektiver og substantiver kan gradbøjes, og at komparativ- og superlativsuffikserne også kan sættes direkte på verbalrødder.
Der
Komparativsuffikser
Vedisk har to komparativsuffikser:
- -(ī)ya(ṃ)s-, iflg Sihler (1995: 358) et intensiverende, snarere end komparativt suffiks i indoiransk, dvs. betydningen er “i høj grad, meget”. Iflg Rau apud Vine ‘elativ’
- -tara- af urie. *-(t)ero-, som Sihler (1995: 356) kalder “particularizing and by implication antonymic”, Weiss ‘oppositional’. I vedisk ses dette suffiks typisk pronominaladjektiver.
Superlativ
Macd. s. 94
Det er ikke muligt at rekonstruere ét urie. superlativsuffiks – snarere forskellige kombinationer af de samme elementer: *‑is-t(h2)o-, *‑m̥h2o-, *‑tm̥h2o-, *‑is-tm̥h2o-. Bortset fra *‑is-, der lader til at være komparativsuffikset, er alle disse suffikser nok hjemmehørende i ordinaltallene.
Ved. -ama- < *‑m̥h2o-
- ved. upamá-< *up-m̥h2o- ‘højest’
- got. auhuma < *up-m̥h2o- ‘højest’
Ved. -tama < *‑tm̥ho-
- Ved. vīrávattama-
- Lat. in-timus
Ved. -tha-ma- < *‑th2o-mh2o- (KEWA: 179: en kombination af to forskellige superlativsuffikser)
- prathama- ‘først’ ← pra‑ < *pro, jf. gr. πρό ‘foran, frem’, πρότερος ‘tidligere’
Ved. –iṣṭha– < *‑is-t(h2)o-
- yájiṣṭha– ‘fremmest til at ofre’