Terminologi
- Gerundium (Macd. s. 187)
- Conjunctive participles (Gotō 2013)
- Indeclinable participles (Macd. s. 187)
- Absolut participium/absolutiv (diverse forfattere)
- Converbs (Kulikov s. 238)
Funktion
Nominale former af verbet, der betegner en forudgående eller, i dannelser på -am, samtidig handling. De kan vel også betegnes som adverbielle former af verbet.
AiGr. III s. 909 bemærker, at disse former i vedisk prosa ofte optræder i stedet for perfektums participium aktiv.
Typer
Typen der betegner en forudgående handling kan dannes på følgende måder:
- Til simplexverber: suffiks –tvī, ‑tvā, ‑tvāya til rodens nultrin
- Til præfigerede verber: suffiks -yā/-ya til rodens nultrin
Typen der betegner en samtidig handling kan dannes på én måde:
- Til præfigerede verber: suffiks ‑am til roden i a/ā-trin < urie. *o
‑tvī́, ‑tvā́ og -tvā́ya
Macd. s. 189
- Udtrykker en fortidig handling
- Dannes til simplex-rødder, dvs. uden præfiks
- Roden er typisk i nultrin, efter samme mønster som to-participiet
- Suffikset bærer accenten
- Morfologisk er her vel tale om kasusformer til tu-stammer
- Bemærk dog, at tu-stammer typisk er rodbetonede og har roden i fuldtrin
- Tre gange så hyppig i Brāhmaṇa-litteraturen som den er i RV
‑tvī́
- Hyppigste form i RV: 16 former, 36 forekomster,
- Mest i 10. sang, dvs. yngre RV
- gatvī́ ‘værende gået’
- kr̥tvī́ ‘havende gjort’
Macd. mener, det er en gammel lokativ, andre, at det er nok snarere det såkaldte cvi-suffiks, ‑ī (navnet ‘cvi’ har (næsten) intet med suffiksets form at gøre). Dette suffiks kendes fra sanskrit, er sjældent i vedisk. Udgangspunktet er typisk en tematisk stamme; temavokalen erstattes med suffikset ‑ī́; forbindes i et syntagme med bhū-, as- (kun i optativ) eller kr̥-:
- mithuna- adj. ‘i par’ ➝ mithunī́ kr̥- ‘parrer’; mithunī́ bhū– ‘kommer til parring’
- sva- adj. ‘sin’ ➝ svī́ kr̥- ‘tilegne sig’
- krūrá- adj. ‘såret’ ➝krūrī́ kr̥- ‘såre’
Der er delte meninger om cvi-suffiksets oprindelse: er det en instrumentalis til en i-stamme? Er formen beslægtet med den latinske genitiv (jf. magnī facere, paruī facere osv.)? Se bla. Schindler 1978.
‑tvā́
- Instrumentalis af tu-stammer
- Forekommer i RV i 20 dannelser fra 9 verber
- Yderligere 30 former i AV
- Lever videre i episk og klassisk sanskrit
- Overvejende til simplexverber
- Roden er i nultrin (atypisk for tu-stammer).
- Suffikset har ingen sieversvariant, til forskel fra gerundiven på -tva-.
- Må være beslægtet med infinitiver på -tum, ‑tave, ‑tos og gerundiv på -tva-; disse dannelser har dog accentueret fuldtrin i roden.
- bhūtvā́ ‘efter at være blevet’
- bhid → bhit–tvā́ ‘efter at have smadret’
- yuj → yuk–tvā́ ‘efter at have spændt for’
- vr̥ → vr̥–tvā́ ‘efter at have dækket’
- śru → śru–tvā́ ‘efter at have hørt’
- han → ha–tvā́ ‘efter at have slået ihjel
- pā → pī–tvā́ ‘efter at have drukket’
‑tvā́-ya
- TIl 7 rødder i yngre dele af RV
- Ovenstående -tvā- + –ya–
- gam → ga-tvā́ya
- dr̥ś → dr̥ṣ-ṭvā́ya
- bhaj → bhak-tvā́ya
- han → ha-tvā́ya
‑yā/‑yă
- Dannes kun til præfigerede rødder
- Danner også neutrale verbalabstrakta, som vr̥tra-tūr(i)ya- ‘vr̥tra-besejring’
- Roden er fortrinsvis i nultrin, som de ovenstående
- Undtagelse: rødder på -ā og ‑am er i fuldtrin
- Roden bærer accenten
- -yā med langvokal hyppigst i RV (forekommer iflg. Macd i 2/3 af tilfældene), erstattes senere af -yă.
- abhy-úp-yā ‘efter at have indhyllet’← vap; jf. uptá-
- abhi-krám-ya ‘nærmende sig’ ← kram; jf. krāntá-
- ut-tā́-ya ← ud-sthā́-ya ‘opstående’← sthā; jf. sthitá-
- Sievers’ lov virker lejlighedsvist, hvilket ikke fremgår af skriftbilledet, men af metrummet:
- abhi-gūr-iyā ‘lovprisende’ ← gr̥; jf. gūrtá-
- vi-tūriyā ‘efter at have overvundet’ ← tur
- Rødder på final kortvokal indsætter et -t- før suffikset, så her får vi en form der ligner det vi ellers finder i simplexverber:
- ā+i-t-ya → étya
- abhi-ji-t-ya
- ā-dŕ̥t-yā
‑am
- Hyppigst til sammensatte rødder
- Roden lader til at have haft o-trin – således Gotō (2013); Macd. og andre beskriver den som havende samme form som 3sg. af den medio-passive aorist
- Accent på roden
- Udtrykker en samtidig handling
- Svær at adskille fra adverbiel brug af nom./akk.sg. neutrum
- Forekommer ikke med sikkerhed i Rigveda; de fleste eksempler er vist fra vedisk prosa
- sam-ā-lámbh-am ‘gribende fat i’
- abhi-saṃ-sā́r-am ‘som sammen løber rundt om’
- nāma-grāh-am ‘nævnende ved navn‘
- pari–krā́m–am ‘omkring-trædende’
- vi–grā́h–am ‘(successivt) adskillende’