Aorist

Betegnelsen aorist kommer af gr. ἀ-όριστος, -ον ‘uden grænse, ubestemt’ ← ὁρίζω ‘begrænser.’ Det er besynderligt, da aoristen netop bruges til at beskrive afgrænsede handlinger.

Funktion

Det vediske verbalsystem kan ikke forstås på helt samme måde som det vi rekonstruerer for urindoeuropæisk, idet indoiransk var ved at udvikle sig til et tempussystem.

Den urie. aorist betegnede afsluttede handlinger, dvs. perfektivt aspekt. Den slags handlinger må nødvendigvis ligge i fortiden (eller fremtiden). Iflg. Lubotsky (Handbook, IIR) var aoristen allerede i indoiransk overgået til at betegne handlinger i den umiddelbare fortid.

Dahl 2010 påviser dog, at aoristen har en bredere funktion og på mange måder overlapper med imperfektivt præteritum/imperfektum. Begge kan bruges til handlinger i den fjernere fortid, men kun aoristen anvendes til at angive handlinger i umiddelbar fortid. Det kan perfektum også, men aoristen er den foretrukne form (Klein 2011).

Macdonells inddeling af aoristerne

Indoeuropæisk havde tre typer af aorist:

  1. rodaorist (atematisk)
  2. s-aorist (atematisk)
  3. redupliceret (tematisk) (LIV s. 20–21).

Vedisk har udvidet med en tematisk aorist, og ud fra s-aoristen, en sa-, en iṣ- og en siṣ-aorist – så vedisk har syv typer.

I græsk inddeles aoristerne i nogle fremstillinger i to klasser: ‘første aorist’ = σ-aoristen, ‘anden aorist’ = de tematiske, inklusive den reduplicerede, samt rodaorist. På samme måde inddeler Macdonell aoristerne i to grupper. ‘Første aorist’ er alle s-aoristerne, mens ‘anden aorist’ indeholder både rodaorist og atematisk aorist.

Macdonells underindelinger i ‘first form; second form’ er omtrent de samme som i imperfektiven, hvor første klasse er tematisk,  anden atematisk og tredje redupliceret:

Første aorist

1. -sá- (tematisk) – Macd. s. 159
2. -s- (atematisk) – Macd. s. 160
3. -iṣ- (atematisk) – Macd. s. 165
4. -siṣ- (atematisk)– Macd. s. 166

Anden aorist

1. -á- (tematisk) – Macd. s. 167
2. -Ø- (rodaorist, atematisk) – Macd. s. 168
3. -a- redupliceret (overvejende tematisk) – Macd. s. 173