-māna-/-āna- (aor./impf. med. ptc.)

Funktion

Med suffikset -māna-/-āna- dannes medialt participium til både præsens- perfektums- og aoriststammen.

Suffikset

Suffiksets form, ‑māna- eller -āna-, afhænger af hvorvidt det føjes til tematiske eller atematiske verber.

Tematiske verber

• Suffiks –māna-.
• Accent som i den underliggende tematiske stamme: bhárati – bháramāna-.
• Ingen Brugmanns lov i de tematiske former; således bháramāna-. Det har en forklaring i suffiksets oprindelse: *bʰér-o-mh₁no-; se neden for.

Atematiske verber

• Suffiks ‑āná- (endebetonet, når det altså er betonet)
• Gammel rodudlydende velær bevares til tider: duh-: dughāná-/duhāná- < *dʰeu̯gʰ-

Aflyd

• Tematiske verber: stammen aflyder ikke
• Atematiske verber: Stammen i sin svageste form: cakrāṇá–

Accent

Accenten følger mønstret i de finitte formers svage stamme, dvs. hvis den finitte svage stamme er ubetonet, mister den også accenten til suffikset i participiet. Ellers ligger den på aspektsammen (AiGr. 2.2:275).

• bhr̥ → ‘at bære’ → 3. prskl.: bibhr̥té – bíbhrate – bíbhrāṇa-
• duh ‘at malke’→ 2. prs.kl.: dógdhi – duhánti – dughāná-/duhāná-
• vr̥dh ‘at vokse’ → perfektum: vāvárdha – vāvr̥dhúr – vāvr̥dhāná

Undtagelser forekommer – feks.

• úhāna- aor.ptc. ← vah
• rúhāṇa- ← ruh (men denne form analyseres til tider som uhāna)
• cítāna-
• dŕ̥śāna-/dr̥śāná-
• dyútāna-, píyāna-

Femininum

Suffikset er jo tematisk, så i femininum bøjes det som en ā-stamme:

• bháramānā‑
• duhānā́-

Oprindelse

Suffikset analyseres traditionelt som *‑mh₁no-; jf. græsk φερόμενος. Ved tematiske stammer ventes i vedisk *‑ā-mina- < *‑o-mh₁no-, ved atematiske ventes det faktiske –āna– < *‑m̥h₁no-. Tematisk –māna– antages at være en kontamination af *‑mina- og –āna-; jf. at avestisk har -amna-/əmna- (Gōto 2017: 373).

Fabrice Cavoto rekonstruerer suffkset som *‑m-h₁n-o-, en tematisering af en dannelse bestående af et suffiks *‑m- (vel reduceret form af *‑men-) + præpositionen *‑h₁en- ‘i’ og temavokalen.

Afledningsrækken ville således være *bʰér-o-men- ‘bæring, det at bære’ – *bʰér-o-men- + *h₁en  ‘i bæring, idet man bærer’ + tematisk suffiks, der gør dannelsen til et adjektiv: ‘bærende’; under én accent bliver det hele til *bʰér-o-m-h₁n-o-.

En helt mærkelig form ses ved roden ās-: ā́sīna- ved siden af āsāná-.

Urie. *-mo-

I baltoslavisk findes et participium præsens passiv, der vel er beslægtet med urie. *-mh₁no-:

• Lit. nẽsamas ‘bliver båret’
• Oksl. něsomŭ ‘bliver båret’

Disse former er muligvis beslægtede med anatoliske dannelser som:

Kluv. kīšammi ‘kæmmet’