Den femte præsensklasse kaldes også sv-ādi efter eksemplet sunóti sunvánti
For at forstå femte klasse er det bedst at starte med at sætte sig ind i syvende klasse.
Affiks
- Atematisk
- Infigerende og suffigerende nasalpræsentier. Den oprindelige type dannes med ‑né-/-n– infiks til rødder på ‑u:
*k̑leu̯ → *k̑l̥-né-u̯-ti > śr̥ṇóti - Af den infigerende type opstod allerede i urie. en type med et selvstændigt suffiks *-néu̯/-nu̯‑ > ved. -nó-/-nu-:
áś-nó-ti
kr̥-ṇó-ti
dabh-nó-ti
Overgang fra infigerende nasalpræsens til denne suffigerende type ses i et enkelt eksempel i vedisk selv:
r̥-ṇá-ddhi (infigerende) → r̥dh-nó-ti (suffigerende). - Dannelser, hvor suffikset føjes til rødder med finalt -n, klassificeres i klasse 8.
Bøjning
(Macd. s. 134–5; LIV s. 17f.)
Præsens
Dannes med primære endelser.
| Aktiv/Ātmanepada | ||
| Dualis | Pluralis | |
| sunómi | sunvás | sunmás(i) |
| sunóṣi | sunuthás | sunuthá(na) |
| sunóti | sunutás | sunvánti |
| Mediopassiv/Parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| sunvé | sunváhe | sunmáhe |
| sunuṣé | sunvā́the | sunudhvé |
| sunuté sunvé | sunvā́te | sunváte |
Præteritum
| Aktiv/Ātmanepada | ||
| Dualis | Pluralis | |
| ásunavam | ásunva | ásunma |
| ásunoṣ | ásunutam | ásunuta |
| ásunot | ásunutām | ásunvan |
| Mediopassiv/Parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| ásunvi | ásunvahi | ásunmahi |
| ásunuthās | ásunvāthām | ásunudhvam |
| ásunuta | ásunvātām | ásunvata |
Injunktiv
| Aktiv/Ātmanepada | ||
| Dualis | Pluralis | |
| sunávam | sunvá | sunmá |
| sunós | sunutám | sunutá |
| sunót | sunutā́m | sunván |
| Mediopassiv/Parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| sunví | sunváhi | sunmáhi |
| sunuthā́s | sunvā́thām | sunudhvám |
| sunutá | sunvā́tām | sunváta |
Imperativ
| Aktiv/Ātmanepada | ||
| Dualis | Pluralis | |
| sunuhí sunú sunutā́t | sunutám | sunutá |
| sunótu | sunutā́m | sunvántu |
| Mediopassiv/Parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| sunuṣvá | sunvā́thām | sunudhvám |
| sunutā́m | sunvā́tām | sunvátām |
Konjunktiv
| Aktiv/Ātmanepada | ||
| Dualis | Pluralis | |
| sunávā(ni) | sunávāva | sunávāma |
| sunávas | sunávathas | sunávatha |
| sunávat | sunávatas | sunávan |
| Mediopassiv/Parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| sunávai | sunávāvahai | sunávāmahai |
| sunávase | sunávaithe | sunávadhve |
| sunávate | sunávaite | sunávanta |
Optativ
| Aktiv/Ātmanepada | ||
| Dualis | Pluralis | |
| sunuyā́m | sunuyā́va | sunuyā́ma |
| sunuyā́s | sunuyā́tam | sunuyā́ta |
| sunuyā́t | sunuyā́tām | sunuyúr |
| Mediopassiv/Parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| sunvīyá | sunvīváhi | sunvīmáhi |
| sunvīthā́s | sunvīthā́m | sunvīdhvám |
| sunvītá | sunvītā́m | sunvīrán |
Accent
Accent på suffikset i de stærke former, på endelsen i de svage. Mønstret er fuldstændig som i 2. præsensklasse, blot er det suffikset, ikke roden, der aflyder:
- Indikativ: śr̥ṇóti, śr̥ṇv-ánti < *k̑l̥-né-u̯-ti, *k̑l̥-n-u̯-énti ← *k̑leu̯-
- Konjunktiv: aśnávat < *h₂n̥k̑-né-u̯-eti, *h₂n̥k̑-né-u̯-onti ← *h₂nek̑-
Aflyd
Suffikset aflyder: -nó- i de stærke former, -nu- i de svage.
Den del af stammen, der går forud for infikset, er uforanderlig.
Som nævnt under kl. 7 omtales nasalpræsens nogle gange som en undtagelse for Schindlers regel om “baglæns vokalisering”. I klasse fem venter vi 3pl. */k̑l-n-uénti/ → **k̑ln̥u̯-énti > **śrav-ánti. Det sker ikke: de svage former vokaliseres på samme måde som de stærke, dvs. i dette tilfælde *k̑l̥-n-u̯énti → śr̥ṇóti.
Aflyden ligner fuldstændig det man ser 2, præsensklasse, bortset fra, at det er suffikset, ikke roden, der aflyder.
Særlige fonotaktiske regler
- Efter konsonant realiseres –nu– vokalisk iflg. Sievers’ lov: aśṇuvánti, da **aśnvánti er en umulig struktur.
- Før 1. dualis og pluralis-endelserne svinder suffiksets /u/:
- impf.ind. aktiv kr̥-ṇ-vás kr̥-ṇ-más
- impf.præt. aktiv á-kr̥-ṇ-va á-kr̥-ṇ-ma
- impf. ind. medium kr̥-ṇ-váhe, kr̥-ṇ-máhe
- impf.præt. medium á-kr̥-ṇ-vahi á-kr̥-ṇ-mahi
Oprindelse
- Begge typer er nedarvede!
- Den suffigerende type er således opstået analogisk allerede i indoeuropæisk, jf
- Urie. *dʰebʰ-néu̯-ti > hitt. tepnuzzi, ved. dabhnóti
- Urie. *dʰr̥s-néu̯-ti > oksl. drъzno̧ti ‘vover’, ved. dhr̥ṣṇóti ‘vover’