-añc-/-:c- = retningssuffiks

Macd. s. 72–73

Bøjning

Ved. ‘imod’Urie.Ved. ‘fremad’Urie.
Npratyáṅ*proti-h₂énk(s)prā́ṅ*pró-h₂enk(s)
Akpratyáñcam*proti-h₂énk-m̥prā́ñcam*pró-h₂enk-m̥
Ipratīcā́*proti-h₃kʷ-éh₁
Dpratīcé*proti-h₃kʷ-ói̯
Ab/Gpratīcás*proti-h₃kʷ-és₁
Lpratīcí*proti-h₃kʷ-í
Dualis
N/Akpratyáñcā, -au*proti-h₂énk-…prā́ñcā,-au*pró-h₂enk…
Lpratīcós*proti-h₃kʷ-ou̯s
Pluralis
Npratyáñcas*proti-h₂énk-esprā́ñcas*pró-h₂enk-es
Akpratīcás*proti-h₃kʷ-m̥sprā́cas*prá-h₃kʷ-m̥s
Neutrum singularis
N/Akpratyák*proti-h₂ń̥kprā́k?*pro-h₂n̥k
Lpratīcī́*proti-h₃kʷ-íh₁
Femininum singularis
Npratīcī́*proti-h₃kʷ-íh₂prā́cī*pró-h₃kʷih₂

Funktion

Suffikset/suffiksoidet betyder ‘vendt mod, med front mod.’ Det sættes typisk på retningsadverbier.

Suffiks

Suffikset har fuldtrinnet -añc- og et nultrin -c-, der bevirker forlængelse af en forudgående vokal.

Accent

Accentstedet afhænger af det første led. Accentueringen ligner meget det vi kender fra bahuvrīhi-komposita.

  • Hvis første led er en præposition der ender på a, ligger accenten fast på første led (barytonese).
  • Hvis første led ender på -i eller -u, vil accenten typisk ligge på andet led/suffikset (oxytonese).

Den svage form af suffikset, -c-, kan ikke bære accenten, som derfor flytter hen på endelsen.

Oprindelse

Den stærke form af suffikset er blevet identificeret som roden añc- ‘at bøje sig’, så at dannelserne er rodkomposita, der betyder ‘bøjende sig, vendende sig imod X.’ Ved. añc- afspejler urie *h₂enk-, som også ses i

  • hitt. /hēnk-/ ‘at bøje sig’
  • lat. uncus ‘krog’, gr. ογκος ‘krog’ < *h₂onko-
  • gr. ογκος ‘krog’ < *h₂onko-.
  • ved. aṅkuśá‑ m. ‘krog’

De svage former lader til at være identiske med urie. *h₃okʷ- ‘øje, ansigt’. Dvs. dannelserne  ligner bahuvrīhi-komposita med betydningen ‘med ansigtet foran, bagved, oppe, nede → som vender fremad, bagud osv.’ At typen er nedarvet, ses af:

  • græsk πρόσωπον ‘ansigt’ < *proti-h₃kʷ-o- (med laryngalbrydning)
  • tokh. A/B pratsak/pratsāko ‘bryst’ (med laryngalbrydning)
  • skt. prátīka– n. ‘overflade, front, ansigt’

Alle disse former er tematiseringer af urie. *proti-h₃okʷ- som vi finder i skt. pratyá(ñ)c-.

Der er altså kun evidens for, at den sidste type, dvs. den med *h₃okʷ- i andet led, er nedarvet. Roden añc- har vel blot haft en sen indflydelse på paradigmet – eller også har de stærke former intet med den rod og gøre, men har sekundært indført -n- fra andre paradigmer, der viste -n- i stærke former.