Macd. s. 72–73.
Bøjning
Eksempelordene er pratiáñc- med første led práti ‘imod, til’ og prā́ñc- med første led prá-. Andet led rekonstrueres som *h₂enk-/*h₃kʷ-, dvs.to forskellige urie. rødder.
| Ved. ‘imod’ | Urie. | Ved. ‘fremad’ | Urie. | |
| N | pratyáṅ | *proti-h₂énk(s) | prā́ṅ | *pró-h₂enk(s) |
| Ak | pratyáñcam | *proti-h₂énk-m̥ | prā́ñcam | *pró-h₂enk-m̥ |
| I | pratīcā́ | *proti-h₃kʷ-éh₁ | ||
| D | pratīcé | *proti-h₃kʷ-ói̯ | ||
| Ab/G | pratīcás | *proti-h₃kʷ-és₁ | ||
| L | pratīcí | *proti-h₃kʷ-í | ||
| Dualis | ||||
| N/Ak | pratyáñcā, -au | *proti-h₂énk-… | prā́ñcā,-au | *pró-h₂enk… |
| L | pratīcós | *proti-h₃kʷ-ou̯s | ||
| Pluralis | ||||
| N | pratyáñcas | *proti-h₂énk-es | prā́ñcas | *pró-h₂enk-es |
| Ak | pratīcás | *proti-h₃kʷ-m̥s | prā́cas | *prá-h₃kʷ-m̥s |
| Neutrum singularis | ||||
| N/Ak | pratyák | *proti-h₂ń̥k | prā́k? | *pro-h₂n̥k |
| L | pratīcī́ | *proti-h₃kʷ-íh₁ | ||
| Femininum singularis | ||||
| N | pratīcī́ | *proti-h₃kʷ-íh₂ | prā́cī | *pró-h₃kʷih₂ |
Funktion
Suffikset/suffiksoidet betyder ‘vendt mod, med front mod.’ Det sættes typisk på retningsadverbier.
Suffiks
Suffikset har fuldtrinnet -añc- og et nultrin -c-, der bevirker forlængelse af en forudgående vokal.
Accent
Accentstedet afhænger af det første led. Accentueringen ligner meget det vi kender fra bahuvrīhi-komposita.
- Hvis første led er en præposition der ender på a, ligger accenten fast på første led (barytonese).
- Hvis første led ender på -i eller -u, vil accenten typisk ligge på andet led/suffikset (oxytonese).
Den svage form af suffikset, -c-, kan ikke bære accenten, som derfor flytter hen på endelsen.
Oprindelse
Paradigmet lader til at være suppletivt, idet den stærke stamme på -añc ikke kan have samme etymologisk eophave som den svage stamme.
Den stærke stamme
Den stærke form af suffikset er blevet identificeret som roden añc- ‘at bøje sig’, så at dannelserne er rodkomposita, der betyder ‘bøjende sig, vendende sig imod X.’ Ved. añc- afspejler urie *h₂enk-, som også ses i
- hitt. /hēnk-/ ‘at bøje sig’
- lat. uncus ‘krog’, gr. ογκος ‘krog’ < *h₂onko-
- gr. ογκος ‘krog’ < *h₂onko-.
- ved. aṅkuśá‑ m. ‘krog’
Der findes ikke nogen klare paralleller i andre sprog, dvs. komposita med *h₂enk- som andet led.
Den svage stamme
I de svage former lader andet led af disse komposita til at være identiske med urie. *h₃ekʷ- ‘se’, jf.
- ToA ak, ToB ek m. ‘øje’
- Got. augō n. ‘øje’
- Lat. oculus m. ‘øje’
- Lit. akìs ‘øje’
- Oksl. oči ‘begge øjne’
- Gr. præs. ὄσσομαι ‘aner’ < *h₃kʷ-i̯é-, fut. ὄψομαι < *h₃okʷ-se-
- Ved. ī́kṣate ‘ser’ < *h₃ih₃kʷ-se- (desiderativ)
- Gr. ὄσσε, τώ ‘begge øjne’
- Ved. akṣi, akṣṇas ‘øje’
- Ved. an-ákṣ- ‘uden øjne’; catur-aksá- ‘med fire øjne’, sahasräksá- ‘med tusind øjne’ osv.
Et urie. *proti-h₃okʷ- ses indirekte i græsk og tokharisk, dvs. i modsætning til den stærke stamme er der evidens for, at den svage stamme går tilbage til en grundsproglig dannelse:
- Græsk πρόσωπον ‘ansigt’ < *proti-h₃kʷ-o- (med laryngalbrydning)
- Tokh. A/B pratsak/pratsāko ‘bryst’ (med laryngalbrydning)
- Skt. prátīka– n. ‘overflade, front, ansigt’
Alle disse former er tematiseringer af urie. *proti-h₃okʷ- som vi finder i skt. pratyá(ñ)c-.
Ligesom den stærke stamme kan den svage stamme være et rodkompositum; betydningen er ‘seende op, ned, frem’ osv. På den anden side ligner accentmønstret i disse stammer det vi ser i bahuvrihikomposita. Det ville tale for, at andet led skal identificeres som et rodnomen ‘øje’, og at betydningen er ‘med ansigtet foran, bagved, oppe, nede → som vender fremad, bagud osv.’
Roden añc- har vel blot haft en sen indflydelse på paradigmet – eller også har de stærke former intet med den rod og gøre, men har sekundært indført -n- fra andre paradigmer, der viste -n- i stærke former.