-añc-/-:c- = retningssuffiks

Macd. s. 72–73.

Bøjning

Eksempelordene er pratiáñc- med første led práti ‘imod, til’ og prā́ñc- med første led prá-. Andet led rekonstrueres som *h₂enk-/*h₃kʷ-, dvs.to forskellige urie. rødder.

Ved. ‘imod’Urie.Ved. ‘fremad’Urie.
Npratyáṅ*proti-h₂énk(s)prā́ṅ*pró-h₂enk(s)
Akpratyáñcam*proti-h₂énk-m̥prā́ñcam*pró-h₂enk-m̥
Ipratīcā́*proti-h₃kʷ-éh₁
Dpratīcé*proti-h₃kʷ-ói̯
Ab/Gpratīcás*proti-h₃kʷ-és₁
Lpratīcí*proti-h₃kʷ-í
Dualis
N/Akpratyáñcā, -au*proti-h₂énk-…prā́ñcā,-au*pró-h₂enk…
Lpratīcós*proti-h₃kʷ-ou̯s
Pluralis
Npratyáñcas*proti-h₂énk-esprā́ñcas*pró-h₂enk-es
Akpratīcás*proti-h₃kʷ-m̥sprā́cas*prá-h₃kʷ-m̥s
Neutrum singularis
N/Akpratyák*proti-h₂ń̥kprā́k?*pro-h₂n̥k
Lpratīcī́*proti-h₃kʷ-íh₁
Femininum singularis
Npratīcī́*proti-h₃kʷ-íh₂prā́cī*pró-h₃kʷih₂

Funktion

Suffikset/suffiksoidet betyder ‘vendt mod, med front mod.’ Det sættes typisk på retningsadverbier.

Suffiks

Suffikset har fuldtrinnet -añc- og et nultrin -c-, der bevirker forlængelse af en forudgående vokal.

Accent

Accentstedet afhænger af det første led. Accentueringen ligner meget det vi kender fra bahuvrīhi-komposita.

  • Hvis første led er en præposition der ender på a, ligger accenten fast på første led (barytonese).
  • Hvis første led ender på -i eller -u, vil accenten typisk ligge på andet led/suffikset (oxytonese).

Den svage form af suffikset, -c-, kan ikke bære accenten, som derfor flytter hen på endelsen.

Oprindelse

Paradigmet lader til at være suppletivt, idet den stærke stamme på -añc ikke kan have samme etymologisk eophave som den svage stamme.

Den stærke stamme

Den stærke form af suffikset er blevet identificeret som roden añc- ‘at bøje sig’, så at dannelserne er rodkomposita, der betyder ‘bøjende sig, vendende sig imod X.’ Ved. añc- afspejler urie *h₂enk-, som også ses i

  • hitt. /hēnk-/ ‘at bøje sig’
  • lat. uncus ‘krog’, gr. ογκος ‘krog’ < *h₂onko-
  • gr. ογκος ‘krog’ < *h₂onko-.
  • ved. aṅkuśá‑ m. ‘krog’

Der findes ikke nogen klare paralleller i andre sprog, dvs. komposita med *h₂enk- som andet led.

Den svage stamme

I de svage former lader andet led af disse komposita til at være identiske med urie. *h₃ekʷ- ‘se’, jf.

  • ToA ak, ToB ek m. ‘øje’
  • Got. augō n. ‘øje’
  • Lat. oculus m. ‘øje’
  • Lit. akìs ‘øje’
  • Oksl. oči ‘begge øjne’
  • Gr. præs. ὄσσομαι ‘aner’ < *h₃kʷ-i̯é-, fut. ὄψομαι < *h₃okʷ-se-
  • Ved. ī́kṣate ‘ser’ < *h₃ih₃kʷ-se- (desiderativ)
  • Gr. ὄσσε, τώ ‘begge øjne’
  • Ved. akṣi, akṣṇas ‘øje’
  • Ved. an-ákṣ- ‘uden øjne’; catur-aksá- ‘med fire øjne’, sahasräksá- ‘med tusind øjne’ osv.

Et urie. *proti-h₃okʷ- ses indirekte i græsk og tokharisk, dvs. i modsætning til den stærke stamme er der evidens for, at den svage stamme går tilbage til en grundsproglig dannelse:

  • Græsk πρόσωπον ‘ansigt’ < *proti-h₃kʷ-o- (med laryngalbrydning)
  • Tokh. A/B pratsak/pratsāko ‘bryst’ (med laryngalbrydning)
  • Skt. prátīka– n. ‘overflade, front, ansigt’

Alle disse former er tematiseringer af urie. *proti-h₃okʷ- som vi finder i skt. pratyá(ñ)c-.

Ligesom den stærke stamme kan den svage stamme være et rodkompositum; betydningen er ‘seende op, ned, frem’ osv. På den anden side ligner accentmønstret i disse stammer det vi ser i bahuvrihikomposita. Det ville tale for, at andet led skal identificeres som et rodnomen ‘øje’, og at betydningen er ‘med ansigtet foran, bagved, oppe, nede → som vender fremad, bagud osv.’

Roden añc- har vel blot haft en sen indflydelse på paradigmet – eller også har de stærke former intet med den rod og gøre, men har sekundært indført -n- fra andre paradigmer, der viste -n- i stærke former.