RV 10.34 Terningerne

Oversættelse iflg. Jamison & Brereton

10.34.1a prāvepā́ mā br̥ható mādayanti

“The dangling (nuts) of the lofty (tree) exhilarate me,”

Relevant sandhi regler; Ekstern sandhi af /s/ (her. -ăs over for -ās)

prāvepá‑ adj. ‘hvirvlende? rystende?’

Det er ikke klart hvad Macd. og Jamieson & Brereton mener med deres oversættelse ‘dangling’. Der er tale om en nødder fra træet terminalia bellirica. Som man kan se på billedet, hænger de ikke ligefrem og dingler på træet.

Verbalroden vip forekommer tre gange i kausativ i sammensætning med prá. Det handler hver gang om, at Marutterne får bjerge til at ryste:

• RV 1.139.5a prá vepayanti párvatān

Måske prāvepa- henviser til, at terningerne rystes i hånden?

prá præverbium ‘fremad’

Jf. gr. πρό, lat. prō. Langvokalen i prāvepa- er uforklaret. Typisk har prá-kortvokal i komposita, jf. prajāpati- < *prog̑n̥h₁-poti-.

vépa- adj. ‘begejstret’

Jf. vépas n. ‘begejstring; rystende bevægelse’

← vip ‘skælve, være ophidset, hvirvle’; med pra-: ‘ryste’. Danner præsens efter klasse 1; pra-vepa‑ vel afledt af præsensstammen.

Usikker oprindelse. Ono. veifa ‘svinge, kaste’ lat. vibrāre?

br̥hánt‑ adj. ‘stor, kraftig, høj’

*br̥ĝʰ-ént-; Av. bǝrǝzaṇt, Oir. Brigit, Gm. Burgund ‘Bornholm’

Til roden br̥h ‘styrke (trans.)’; danner præsens efter 6. klasse: br̥háti. Adjektivet br̥hánt- med gen. br̥hatáḥ ligner fuldstændig præsens participium hertil.

En *i̯e/o-præsens ses i hitt. 3pl. parkiyanzi ‘bliver/gør høje’

mad ‘glæde sig, beruse sig’

1. præsensklasse: mádanti; kausativ: mādáyanti

Urie. *med‑ ‘blive mæt’; jf. lat. madēre ‘være beruset’, iflg LIV en essiv *m_əd-hi̯é-

10.34.1b pravātejā́ íriṇe várvr̥tānāḥ |

“the ones born in a windy place, constantly whirling in the gaming hollow.”

pravāte~jā́- ‘født et vindomsust sted’

Et rodkompositum.

pravātá‑ ‘vindblæst’

Af pra-vā- ‘blæse fremad’; to-ptc. *h₂u̯eh₂-to-, evt. med fuldtrin fra vā́ta‑ m. < *h₂u̯eh₂-n̥t‑ (den vediske form tæller ofte tre stavelser: va-a-ta-), vāyú- m. ‘vind’. Til urie. *h₂u̯eh₂, jf.Gr. ἄησι ‘blæser’; jf. germ. *wean‑ ‘at blæse’ – got. waian; oht. wāen, ty. wehen.

pravāté er lokativ singularis – det ser man også i andre komposita på -jā-: vane-jā́ ‘født i træ’, bhareṣu-jā́- ‘født i slagene/bytterne’, dvs. velstand der kommer fra krig/en fordeling af bytter, apsujā́‑ ‘født i vand(e)’.

íriṇa‑ n. ‘fordybning i jorden til terningespil; en såkaldt saltsænkning (i ørkenen)’

Bem. n → ṇ pga. forudgående r.

Usikker etymologi.

vr̥t‑ ‘at vende, dreje, rulle’

Urie. *u̯ert‑ got. wairÞan, lat. uertere

Intensiv, medialt participium várvr̥tānāḥ

10.34.1c sómasyeva maujavatásya bhakṣó

“Like a draught of soma from Mt. Mūjavant,”

iva enklitisk adverbium ‘ligesom’

sóma‑ m. ‘soma’; Av. haoma

← su ‘presse’ sunóti, sutá‑ ‘presset’, soma-sú-t‑ ‘somapresser’. Lat. sūgō ‘suge’, sūcus m. ‘saft’? oht. sou ‘saft’? Olsen: Hitt. šuhha‑ ‘hælde’?

maujavatá- ‘fra Mūjavant-’

En vriddhidannelse. Mūjavat er et bjerg, formentlig i Himalaya/Kashmir, hvor somaplanten menes at have vokset; stedet her, RV 10.34.1c, er en af vores kilder til dén oplysning. Dannet med suffkset –vant–.

bhakṣá- m. ‘mad, drikke, nydelse’

bhaj‑ ‘at tildele’ < urie. *bhag-; gr. φαγεῖν. Den udlydende velar ses i vi-bhaktár‑ ‘en der tildeler, uddeler’.

10.34.1d vibhī́dako jā́gr̥vir máhyam achān ||

“the wakeful vibhīdaka nut has pleased me.”

Relevante sandhiregler: C → Ø / C __ #, dvs. reduktion af finale konsonantgrupper. Spiller bl.a. en vigtig rolle for s-aoristens 2. og 3. singularis.

vibhī́daka- m. ‘træet terminalia bellirica, hvis nødder anvendtes i terningespil; en terning’.

jā́gr̥-vi‑ ‘opfriskende, vækkende’.

Afledning til det aktive perfektumsparticipiums stamme (jf. jāgā́ra 3sg.pf.), men med intensiv betydning; jfr. dī́divi‑ ‘strålende’. Lignende ‘intensive’ i-stammer, men direkte til pf.-stammen: jaghni‑ ‘slående’, cakri‑ ‘virksom’

gr̥ (EWA1 574: JAR)‘at vække’; pf. jāgā́ra ‘er vågen’ < *h₁ger, jf. gr. ἐγείρω ‘vækker’. Visse verber har lang reduplikationsstavelse i perfektum (Macd. s. 155). I perfektum til gr̥ er længden etymologisk.

chand ‘synes, falder i smag’

*sk̑end‑ kun i indoiransk

3sg. s-aor. achān *é-sk̑ēnd-s-t. Urie. *sk̑ > ved. ch

---

10.34.2a ná mā mimetha ná jihīḷa eṣā́

“She did not oppose me, nor did she get angry; …”

ná ‘ikke’

*ne > got. ni, lat. nē (langvokalen i lat. nē er nok sekundært opstået. Latinske enstavelsesord, der ikke slutter på en konsonant, har altid langvokal)

mith‑ ‘at gøre sig til uven med, skælde ud på, vende sig imod’

*mei̯th ‘skifte, bytte, fjerne’; lat. mittere (-tt‑ forklares ofte med den såkaldte littera-regl), tysk meiden
mimetha 3sg. perfektum.

hīḍ‑ ‘være/blive vred’

*ĝ^hei̯sd-, også i kausativ heḍáyati og héḍa‑ m./ héḍas- n. ‘vrede’; jf. ungav. zōiždišta- ‘skrækkeligst’, vel beslægtet med tysk Geist. Bemærk, at avestisk viser, at roden havde initial palatal, for *g̑ʰ > z på avestisk, mens et palataliseret *gʰ ville > j.
Perfektum jihīḷa uden aflyd – tyder på, at det er en yngre dannelse.

e-ṣáḥ, f. e-ṣā́, n. e-tád 

Demonstrativt pronomen

10.34.2b śivā́ sákhibhya utá máhyam āsīt |

“she was gracious to my comrades and to me.”

śivá‑ ‘venlig, kær’

*k̑i-u̯ó-; fra samme rod *k̑ei̯ som i hjem, tysk Heim, lat. cīuis m./f., ‘romersk borger’; umbrisk ceus ‘borger’< *k̑ei̯‑u̯o‑; protogermansk *hīwa‑ ‘ægteskab’: got. heiwafrauja m. ‘husherre’, ty. Heirat f. ‘ægteskab’ ono. hý‑bylin.pl. ‘bondegård’, oeng. hīw-cund adj. ‘hjemlig’; endvidere *haima‑ ‘hjem’, got. haims f. ‘by’, ono. heimr m. ‘hjem’ eng. home etc.

sákhi‑ ‘følgesvend’

← urie. *sek^w; *sek^w-h₂-ōi̯, *sek^w-h₂-i̯-ós; av. Nsg. haxa; lat. socius, ono. seggr ‘mand’; se mere under i-stammerne.

as‑ ‘at være’

Danner præsens efter 2. klasse. āsīt er impf. 3sg. < urie. *e-h₁es-t. Den forventede refleks af 2/3sg imperfektum *e‑h₁es-s/e-h₁es-t er 2sg. *ā́s og (enslydende) 3sg. *ās. De tydeliggørende endelser -īs og ‑īt er formentlig sammensat af –i‑ fra seṭ-rødder; (med uforklaret forlængelse) og de respektive personendelser.

utá ‘også’

utá… utá ‘på den ene… og den anden side’ av. uta. Gr. αὖτε < *h₂ute

10.34.2c akṣásyāhám ekaparásya hetór

“I, on account of one die too many, …”

akṣá- m. ‘terning’; en nød af vibhī́daka-træet (Terminalia bellerica), der brugtes til brætspil.

Terningerne havde ikke øjne, derfor ingen forbindelse til akṣi‑ ‘øje’. Måske beslægtet med ákṣa‑ m. ‘akse’, muligvis < *h₂eĝ-so‑ til den rod, der betyder ‘at køre; age’?

ekapará‑ ‘én for stor’ – et adjektivisk determinativkompositum.

*Hoi̯-ko‑ > Ved. eka-; *Hoi̯-u̯o‑ > av. aēuua‑ og Gr. οἶος ‘ene’; *Hoi̯-no‑ > lat. ūnus, got. ains, gr. οἴνος.
Et andet ord for ‘1’ er *sem-/sm̥‑ i ved. sa-kŕ̥t-, gr. ἅπαξ; εἱς, lat. semel.

pára‑ adj. ‘fjernereliggende; overflødig’; substantiveret: ‘modstander’

Urie. *per-o-, ses også i:

• paratare… ahan ‘på en fjernere dag’
• parama‑ ‘fjernest, øverst’, adv. párā ‘væk’. pári ‘omkring’; gr. πέρι.

hetú‑ ‘ansporing, anledning, årsag, (på) grund (af)’

Afledt af hi ‘anspore’ < *ĝ^hei; Avestisk kausativ fra-zaiiaiiāmi ‘lader trænge frem’. Danner præsens efter 5. præsensklasse: hinóti.

Ingen sikre paralleller uden for indoiransk. Bemærk, at avestisk viser, at roden havde palatal, for av. z kan kun gå tilbage til en palatal. Senere hen (i brāhmaṇaerne) opstår der et perfektum jighā́ya, som opfører sig, som om roden havde velær; det må være en analogisk dannelse.

10.34.2d ánuvratām ápa jāyā́m arodham ||

“I have pushed away my avowed wife.”

ánuvrata‑ ‘efter ønske, som opfylder ens ønsker → hengiven’

ánu ‘efter. langs, ifølge’. Usikker oprindelse. Gotisk ana/ty. an? Gr. ἀνά?
vráta- m. ‘ønske, regl’. Usikker oprindelse.
ánuvrata- er et præpositionalt rektionskompositum

rudh ‘at hæmme, holde tilbage’; med ápa-: ‘fordrive’

< *leu̯d^h med usikre kognater uden for indoiransk. Av. apa.raoδaiiaēta ‘skal lukke ude’. Ikke at forveksle med med *h₁leu̯d^h ‘vokse’!

Danner præsens efter 7. præsensklasse: ruṇádhmi ruṇáddhi; her rodaorist ápa…arodham;

ápa ‘væk’ < *h₂épo gr. ἄπο/ἀπό; lat. ab

Ses også i komposita: ápa-śīrṣan‑ ‘som mangler hovedet’

jāyā́- ‘kvinde, kone’

Vel til *g̑enh₁– ‘føde, avle’; dvs. *g̑n̥h₁-i̯eh₂. Ikke beslægtet med jáni‑ ‘kvinde’ < *gʷen-ə₂ (græsk γυνη) som jo har en initial labiovelar.

jā‑ ‘at fødes’

*g̑enh₁. Den indiske grammatik arbejder med to reflekser af denne rod:

• jā ‘fødes’ < *gn̥h₁– (præs. jāyate)
• janⁱ ‘avle’ (præs jánati) < *g̑enh₁–.

10.34.3a dvéṣṭi śvaśrū́r ápa jāyā́ ruṇaddhi

“Her mother-in-law [=my mother] hates me; my wife pushes me away.”

dvéṣṭi < *du̯ei̯s-. 2. præsensklasse

dviṣ‑ ‘at hade’ – kun indoiransk. Av. daibišǝṇti 3pl. ‘hader’

śvaśrū́‑ ‘svigermor’; feminin ū-stamme.

Jf. śváśura‑ m. ‘svigerfar’; lat. socer m. ‘svigerfar’; oldlatin socerus; gr. ἑκυρός, tysk Schwäher (forældet) ‘svigerfar’ (afledt heraf: Schwager ‘svoger’ < *su̯ēk̑uro-) < *su̯ek̑uro-.

Forholdet mellem *su̯ek̑uro‑ og *su̯ek̑ru(h₂)‑ er indviklet, men det formodes, at *su̯ek̑ru(h₂)‑ er fra*su̯ek̑-ur-(h₂) med metatese.

Jamison & Breretons mærkelige oversættelse af śvaśrū́r med “Her mother-in-law [=my mother]”, skyldes at de mener, at det indoeuropæiske ord for svigermor altid henviser til mandens mor. Det er der imidlertid ikke enighed om.

I indoiransk fjernassimileres det initiale s‑ til det efterfølgende palatale ś: *sváś‑ > śvaś-.

10.34.3b ná nāthitó vindate marḍitā́ram |

“A man in distress finds no one to pity him.”

nāth ‘søge hjælp, tilflugt’

Usikker; måske af *h₃neh₂tó‑ > * h₃neh₂t^hó-, to-participium til *h₃neh₂, som ses i gr. ὀνίνημι ‘drage nytte af’.

Jf. det tilsyneladende ubeslægtede nādh ‘være i nød’, *neHd^h-, nādhitá-‘nødstedt’.
Ikke beslægtet med dansk nød, eng. need, ty. Not, jf, gotisk nauþs < *neh₂u-ti-

vid ‘finde’

vindáte 6. præsensklasse; afledt af et tematiseret nasalpræsens, som stadig er bevaret i avestisk, jf. vi-na-s-ti < *u̯i-né-d-ti.

marḍitár‑ ‘barmhjertig’

En suffiksbetonet tar–stamme til betegnelse af den ‘okkasionelle’ agens.

√mr̥ḍ ‘være barmhjertig’; 6. præsensklasse: mr̥ḍáti. Roden tæller som en lang stavelse, selv når den står i nultrin – så r̥ skal læses som langt ṝ̥. Længden skyldes tab af *s, som ses i OAv. mərəždika‑ n. ‘medlidenhed’ (dvs. erstatningsforlængelse).

Indoiransk *marzd-, muligvis en d-udvidelse af mr̥s- ‘glemme’: ved. mŕ̥ṣyate, lit. inf. mir̃šti ‘glemme’

10.34.3c áśvasyeva járato vásnyasya

“I find no more use for a gambler than for an old nag up for sale, …”

áśva‑ ‘hest’

*h₁ék̑u̯o-; av. aspa‑ lat. equus, og gr. ἵππος med uventet refleks af *-k̑u̯-.

járant‑ ‘gammel’

Impf.ptc. af jr̥- ‘blive gammel’; 1. præsensklasse járato, 4. jīryáti. Av. zaraθuštra (navnet på profeten, et bahuvrihikompositum, der betyder ‘med gamle kameler’), gr. γῆρας ‘alder’; γέρων ‘gammel.’

jarⁱ er en seṭ-rod < *g̑erh₂-; spor af laryngalen ses i prs. 4. jīryati og pf.ptc. jujurvāṃs. I perfektum kan vi også se, at roden havde en initial palatal, ellers ville det havde heddet **jagāra, *jugur-.

vásnya- ‘til salg’

← vasná‑ ‘pris’ < *u̯es-no-. Lat. vēnum ‘pris’; ven-dō > *u̯esnum d^heh₁–

10.34.3d nā́háṃ vindāmi kitavásya bhógam ||

“I find no more use for a gambler (than for an old nag up for sale,) (so they say).”

kitavá‑ ‘spiller’

Usikker etymologi. Man har foreslået en sen indflydelse fra det middelindiske sprog prākrit. ‘Terningekast’ hedder kr̥tá-, den middelindiske refleks skulle dog nok have været *katá-.

bhóga‑ ‘m. ‘glæde, nytte’

bhuj ‘berede nydelse, fornøjelse, være til nytte’; medium: ‘nyde, have glæde af’. *b^heu̯g; latin fungor ‘at nyde, at udøve’: nasalpræsens som ved. bhunákti ‘er til nytte’
Kausativ: bhojáyati

10.34.4a anyé jāyā́m pári mr̥śanty asya

“Others fondle the wife of a man whose … “

anyá- pron.adj. ‘anden’

Et såkaldt pronominaladjektiv: det er adjektiv, men bøjes delvist som pronomen.

Nom.pl. -e < *-oi̯, som i græsk og latin bliver den almdinelige nom.pl., og i gotisk kendetegner pronominer (þái) og stærke adjektiver (blindai). Endelsen hører hjemme i pronominalbøjningen.

mr̥ś‑ ‘røre’

Danner præsens efter 6. klasse.

Muligvis af urie. *melk̑; jf. latin mulcēre ‘berøre, kærtegne’

10.34.4b yásyā́gr̥dhad védane vājy àkṣáḥ |

“…possessions the die with eyes on the prize has hungered for.”

gr̥dh‑ ‘være grådig’

Enten *geld^h russ. gólod < *goldo-, oksl. žьlděti < *gl̥d-eh₁‑ ‘længes, hungre efter’; eller *g^hred^h; jf. dansk grådig.
Danner præsens efter kl. 4: gŕ̥dhyant (ptc.) samt a-aorist.

védana- n. ‘ejendom’

Afledt af vid- ‘at finde, opdage, opnå; vide’. Jf. også vedas‑ n. ‘ejendom; viden’

vāj-ín- ‘den der har sejrsprisen, vindende’

En in-stamme afledt af vā́ja- m. ‘konkurrence, sejrspris’. Måske beslægtet med avestisk vāza‑ ‘gæstegave’ – i givet fald har den palatalt *g̑, dvs. *(h)u̯óg̑-o-; måske til roden*h₂u̯eg̑‑ > lat. vegēre ‘at oplive, gøre frisk’, germ. *wakjan ‘at vække’.

Accentsandhi: sekvensen vājy àkṣáḥ er kṣaipra-sandhi for vājĭ́ + akṣáḥ ← vājī́ + akṣáḥ. 

Uden kṣaipra ville accenten skulle angives sådan her i devanāgarī: vāji + akṣaḥ. Med kṣaipra får vi to på hinanden følgende stavelser med anudātta: vājy + akṣaḥ. Den underliggende tilstedeværelse af en udātta angives med et ettal med udātta og svarita (१॒॑): vājy + a1̍kṣaḥ.

10.34.4c pitā́ mātā́ bhrā́tara enam āhur

“Father, mother, brothers say about him, …”

bhrā́tar‑ ‘bror’

Latin frāter, græsk φράτηρ ‘medlem af et broderskab’, got. broÞar osv.; dannet med slægtskabstegnelsessuffikset -tar-

ah ‘sige’

*Hed^h ‘sige’; kun indoiransk.

Et af de sjældne eksempler på *dʰ > iir. *h.

Følgende former forekommer i RV:

• Pf. 2sg. ā́ttha
• Pf. 3sg ā́ha
• Pf. 3pl. āhúr 

10.34.4d ná jānīmo náyatā baddhám etám ||

“We do not know him; lead him away bound.”

jñā ‘kende’ < *g̑neh₃ ‘erkende’

Roden er urie. *g̑neh₃ > skt. jñā. Rødder af denne fonologiske struktur angives altid i fuldtrin i den indiske grammatik; jf. dhā, sthā, gā osv.. Bemærk modsætningen til uire. *g̑enh₁, der optræder i to former: jā > *g̑n̥h₁ og jan < *g̑enh₁. Nultrinsformen af de to rødder er ens: *g̑n̥h₁/*g̑n̥h₃ > jā.

Roden danner præsens efter 9. klasse: jānāti. Den lydrette form ville være *g̑n̥-né-h₃-ti > **janā́ti; langt ā er vel fra nultrinnet *g̑n̥h₃– > jā-.

At her er tale om et nedarvet nasalpræsens ses af

• oldirsk ad-gnin ‘kender’
• got. kunnan ‘kende’
• lit. žinaũ, žinöti ‘kende, vide’,
• tokh. A 2sg knānat ‘erkender’

nī- ‘at lede, føre’; 1. præsensklasse

*nei̯H-; hitt. nē-anzi ‘de styrer, retter’

bandh ‘binde’

Urie. *b^hen̥d^h– eller b^hendh₁–.

Roden danner præsens efter 9. klasse: badhnā́ti < *b^hn̥d^h-né-h₁-ti
to-ptc. baddhám < *b^hn̥dh₁-to-.

10.34.5a yád ādī́dhye ná daviṣāṇy ebhiḥ

“When I resolve, “I will not play with them,” …”

dhī ‘se på, tænke, forstå’

Urie. *d^hei̯H uden sikre reflekser uden for indoiransk, omend albansk di betyder ‘ved, kender’. Danner perfektum med præsensbetydning: dīdhaya 1sg. akt.; ādī́dhye 1sg. med.; ‘har overvejet → tænker’.

Afledninger fra roden er feks.

• dhī́  f. ‘tanke, hensigt, andagt’
• ādhī́  f. ‘længsel’
• dhītí- ‘tanke’
• dhīrá‑ ‘klog’

dīv ‘spille’

Urie. *dei̯Hu̯/*diHu̯/*duH; i KEWA “DĪV (D(Y)Ū)“ med usikre reflekser uden for indoiransk.

daviṣāṇi: iṣ-aorist konjunktiv 1sg. Konjunktiven har sin egen endelse, -āni, i 1sg.

Bemærk n → ṇ.

10.34.5b parāyádbhyó ‘va hīye sákhibhyaḥ |

“I am bereft of my comrades, who go off (without me).”

Sandhi: abhinihita

i ‘gå’

*h₁ei̯, lat. eō ‘jeg går’; gr. εἶμι ‘jeg vil gå’, oldlit. eimì ‘jeg går’

yádbhyas < *h₁i̯-n̥t-b^hi̯ós; præsens participium.

hā ‘forlade’

*ĝ^heh_1- jf. græsk χῆρος ‘tom’ χήρα ‘enke’; latin hērēs ‘arving’

-ta-/-na-ptc. hertil: både hīná-, formentlig dannet til passiven og  jihitá‑ ‘forladt’, dannet til præsensstammen.

Passiv 1sg. hīye

sákhi– m. i-st. ‘fælle, kammerat’

10.34.5c nyuˋptāś ca babhrávo vā́cam ákratam̐ 

“And as soon as, scattered down, the brown (dice) have raised their voice,”

Relevant sandhiregel: Nasalering af finalt -a

vap ‘kaste’

Ingen beslægtede former uden for indoiransk.

ni ‘ned, nedad’

babhrú‑ ‘brun’

tilsyneladende en redupliceret dannelse, *bʰebʰrú‑ besl. med bibar, ono. bjórr ‘bæver’ samt oht. brūn ‘brun’. Husk Grassmans lov.

vā́c- ‘stemme’; G vācás

Aflyder i Avestisk: Nsg. vāxš, Gsg. vačō Lat. vōx, vōcis med generaliseret ō; gr. ὂψ, ὀπός f. ‘ord, stemme’. Schindler 1972 antog *u̯okʷ-/*u̯ekʷ-, og at det var en akrostatisk stamme (dvs med e/o-aflyd og accent på roden). Men accenten flytter til endelsen i de svage kasus i vedisk, og det er normalt, at nominalstammer undgår aflyd, der ville påvirke stammens initiale konsonant. Dvs. *u̯okʷ-/ukʷ‑ er formentlig ikke en tilladelig aflydstype.

Der fandtes også en s-stamme, *u̯´ekʷ-os-, jf. skt. vácas‑ ‘ord, tale’ og græsk ἔπος.

kr̥ ‘gøre’

*k^wer ‘skære’, jf. hitt. kuerzi ‘skærer’

Dansk skære til *(s)ker ‘skære, kradse’; græsk κείρω

ákrata(ṃ) rodaorist medium 3pl; ‑ata < *-n̥-to.

10.34.5d émīd eṣāṃ niṣkr̥táṃ jāríṇīva ||

“I just go to their appointed place, like a girl with a lover.”

eṣām: de oblikke kasus af ayám, iyám, idám kan bruges enklitisk.

niṣkr̥táṃ ‘indrettet’?

nis ‘væk fra, uden’

jāríṇī- ‘elskerinde’

jārá- ‘elsker’ + –ín–. EWA: jārá- måske = latin gnārus ‘vidende, erfaren’.

Bemærk n → ṇ.

---

10.34.6a sabhā́m eti kitaváḥ pr̥chámāno
10.34.6b jeṣyā́mī́ti tanvā̀ śū́śujānaḥ |

The gambler goes to the hall of play asking himself, “will I win?” puffing himself up with “I will win!”

sabhā́ f. ‘forsamlingshus, sal, offentlighed’.

Uklar etymologi. Det moderne indiske parlament er opdelt i to kamre, et overhus og et underhus: rajya sabha ‘staternes forsamling’ og lok sabhya ‘folkeforsamlingen’. Det ville være nærliggende at analysere sabhā som et rodkompsitum sa- ‘sam-’ bhā‑ ‘tale’ (*bʰeh₂-, jf. gr. φημί, lat. fārī), eftersom et parlament er et sted man taler, men Mayrhofer mener, at den oprindelige betydning var en slags bygning.

kitavá- m. ‘spiller’

Ukendt etymologi. Eftersom kr̥tá‑ n. betyder ‘kast, terning’,  har man  tænkt på, at det kunne være en middelindisk form af *kr̥tavá-, men det passer ikke lydligt (EWA).

śuj- rod af ukendt herkomst og ukendt betydning.

Forekommer to gange i RV, begge gange som medialt participium śū́śujāna- og i forbindelse med tanuā. śū́śujāna- har accent som tredje præsensklasse, men forlængelse af reduplikationsstavelsen, hvilket er typisk for perfektum, så det er nok en overgangsform. Den reduplicerede aorist har også forlængelse af reduplikationsvokalen, men den danner ikke participier (MacD s. 173).

Eftersom roden er så sjælden, foreslår Jamison i sin kommentar, at her er tale om en forvansket form af śūśuvāna- til roden śū ‘at vokse, svulme op’.

tanū́ f. ‘krop, person, selv’; bruges også som refleksivt pronomen ‘selv’

Ligner en femininumsdannelse til tanú- ‘tynd, slank’ < *tenh₁-.

10.34.6c akṣā́so asya ví tiranti kā́mam
10.34.6d pratidī́vne dádhata ā́ kr̥tā́ni ||

The dice run counter to his desire, conferring the winning throws on his opponent.

tr̥̄ ‘at overskride, krydse’; impf.kl. 6

*terh₂-, jf. hitt. tarh-/tarhu‑ ‘at overvinde’, lat. trāns ‘gennem’

kā-ma‑ ‘begær’

← kā‑ ‘at begære’ < *keh₂‑ ‘fatte begær, blive begærlig efter’ (LIV), som kendes fra lat. cārus, got. hors ‘utro ægtefælle’.

prati-dī-van- m. ‘modspiller’ med akk. -vānam, gen.sg. -vnaḥ

dīv ‘at spille’ af uklar oprindelse. Iflg AiGr. (2,2: 176) vel samme n-stammedannelse som rājan-, men man kunne også overveje om her er tale som suffikset ‑van-. Dette suffiks bruges ofte i nomina agentis, særlig i sammensætinger som denne, hvor det ser ud som om det er suffigeret til et rodkompositum. Samme funktion har suffikset -ín- (mens -tar- ikke optræder i den slags komposita).

---

10.34.7a akṣā́sa íd aṅkuśíno nitodíno
10.34.7b nikŕ̥tvānas tápanās tāpayiṣṇávaḥ |

They are just “dice”—but hooking, goading, debasing, scorching, seeking to scorch,

ankuśín- adj. ‘med kroge’

ankuśá‑ m. ‘krog’ ← añc‑ ‘at bøje’ < *h₂enk-; jf. hitt. /hēnk-/ ‘at bøje sig’, lat. uncus ‘krog’, gr. ογκος ‘krog’ < *h₂onko-.

nitodín‑ ‘som stikker, borer sig ind’

tud‑ ‘at støde’ + ni- med suffiks -ín-

ni-kr̥-t-van- ‘nedgørende’

kr̥ ‘at gøre’ + ni‑ ‘at overvinde, nedgøre’

tápana‑ adj. ‘plagende, brændende’

← tap- ‘at brænde’

tāpayiṣṇú– adj. ‘som ønsker at få til at brænde’

tap‑ ‘at brænde’ → kausativ tāpáya‑ + suffiks -iṣṇu-. Suffikset -snu- danner agentive afledninger til verber. I forbindelse med afledninger til seṭ-rødder opstår en variant ‑iṣṇu- (feks. bhavi-ṣnu-), der har bredt sig analogisk til afledninger til aya-verber, feks. patayiṣṇú- ‘flyvende’. Således AiGr. (2,2 s. 929), der ikke nævner noget om desiderativ semantik, men oversætter tāpayiṣṇú- som ‘quälend’.

10.34.7c kumārádeṣṇā jáyataḥ punarháṇo
10.34.7d mádhvā sámpr̥ktāḥ kitavásya barháṇā ||

giving (temporarily) like a child, then in turn slapping down the victor, infused with honey, with power over the gambler.

kumārádeṣṇa‑ adj. ‘med børnegaver’ – et bahuvrīhi-kompositum

deṣṇá‑ / daiṣṇá‑ n. ‘gave’

ji ‘at vinde’

Impf.kl. 1 jáyati

punarháṇ- adj. ‘som slår igen’

Et rodkompositum. Bem. n → ṇ pga. forudgående r.

mádhu‑ n. ‘honning’

sámpr̥kta‑ verbaladj. ‘blandet’

sam‑ + pr̥c- ‘blande, fylde’

barháṇā, f. ‘kraft, magt’

Konstrueres med den ting eller person i genitiv, som man har magt over.

---

10.34.8a tripañcāśáḥ krīḷati vrā́ta eṣāṃ
10.34.8b devá iva savitā́ satyádharmā |

The troop of them plays, three times fifty strong. Like god Savitar’s, their ordinances hold true.

tripañcāśá‑ ‘150’

Et kompositum (bahuvrīhi?), sammensat af tri- ‘tre’ + pañcāśá-, der tilsyneladende er ordinaltallet for ‘halvtredsindsyvende’. Ordinaltal er blot adjektiviske former af kardinaltallene, så der er ingen grund til at oversætte tripañcāśá- som et ordinaltal, blot som et adjektiv.

Formen er bemærkelsesværdig, idet ‘50’ hedder pañcāśat < *penkʷe-h₁k̑m̥-t. Macdonell (102) bemærker således om ordinaltallene for 20–50, at de er “abbreviated forms of the cardinals”. Tilsyneladende er ikke alle former attesteret; han giver følgende eksempler:

Ud fra eksemplet dvā-pañcāśá- ‘to-og-halvtredsindstyvende’ kan vi slutte, at ‘halvtredsindstyvende’ hedder pañcāśá-. Vi ved, at ‘tre-og-halvtredsindstyvende’ ville hedde trayaḥ-pañcāśá-, så tri-pañcāśá- må betyde ‘(som består af) tre gange halvtreds’.

I forhold til derivationsbasen pañcāśát mangler afledningen pañcāś-á– altså elementet ‑at-. Iflg. AiGr. (2,1: 97) findes der eksempler på, at suffikserne ‑a(n)t-, ‑ad- og -aj- i andet led af komposita går tabt før / erstattes af afledningssuffikset -a-, og det er vel noget lignende der er sket her, selv om -at kun tildels er et suffiks.

‘3×50’ kan også udtrykkes syntaktisk: tisráḥ pañcāśátaḥ (RV 1.133.4a), hvilket ordret betyder “tre halvtredsere” (AiGr. 3: 385; 393–394). Eftersom pañcāśát er femininum, optræder tri- her i nom./akk. femininum, tisráḥ.

krīḍ- ‘at spille’

Af ukendt oprindelse.

vrā́ta‑ m. ‘skare, hær, trop, hjord’

Kroonen: jf. urgerm. *wreþu‑ m. ‘(svine)flok’, jf.  got. wriþus (forventet *wreþus) ‘(svine)flok’; olddansk vrath, da. vråd (en/et) ‘svineflok’, OE wrǣð m. ‘herd; host’ < *ureh₁-tu-. Uklart hvad den underliggende rod er.

savitár- m. ‘savitar, den igangsættende gud’

← sū ‘sætte i gang, drive på’ (forskellig fra sū ‘at føde’). LIV ansætter urie. *seu̯h₁‑ uden at forklare hvorfor de ansætter h₁.

satyádharman- ‘hvis lov(e) er sand(e)’

dharma n. n-st. ‘støtte. holdepunkt, love’ ← dhr̥‑ ‘at fastholde’ med usikre kognater, såsom lit. derú, derė́ti ‘du, nytte’, Lat. firmus ‘fast’ hører muligvis her til.

10.34.8c ugrásya cin manyáve nā́ namante
10.34.8d rā́jā cid ebhyo náma ít kr̥ṇoti ||

Even to the battle fury of the mighty they do not bow; even the king makes his bow to them.

Sandhiregler: Ekstern sandhi af dentale lukkelyde

ugrá- adj. ‘stærk’

Et adjektiv i caland-systemet

manyú- ‘ophidselse, vrede, affekt, lidenskab’

Jf. oldav. mainiiu- m. ‘ånd, åndevæsen’. Afledt af roden man‑ ‘at tænke’ < urie. *men, med suffikset -yu-. Semantikken er lidt sær, men jf. gr μαίνομαι ‘raser’ fra samme rod.

námas– n. s-st. ‘æresbevisning’

← nam‑ ‘bøje, bukke sig’ < *nem-.

1.impf.kl., 3sg. námati. Gr. νέμος ‘skov; lysning, hellig lund’, lat. nemus ‘skov; lysning’ menes oprindeligt at have betydet den hellige lund, hvor der ofredes.

kr̥ ‘at gøre’

Impf.kl. 5: kr̥ṇóti. Urie. *kʷer-‘at skære’, jf. oldirsk cruth ‘skikkelse’, lit. kùrti ‘bygger, skaber’, hitt. kuerza ‘skar’. Optræder med s mobile i sanskrit, feks i saṃ-skr̥ta-.

---

10.34.9a nīcā́ vartanta upári sphuranti-
10.34.9b ahastā́so hástavantaṃ sahante |

Downward they roll; up above they ricochet. Lacking hands, they overpower the man with hands.

Relevante sandhiregler: Ekstern sandhi af /i/ (særligt om /ai #V/).

nyáñc-/niáñc- ‘nedadrettet’

ni- ‘nedad’ + suffiksoidet -añc/-:c ‘rettet imod, med forsiden imod’ (Macd. s 72-73). Her adverbiel instrumentalis, iflg Grassmann.

vr̥t  ‘at vende, rulle’

upári ‘opad’

sphur  ‘hoppe, danse’

10.34.9c divyā́ áṅgārā íriṇe nyùptāḥ
10.34.9d śītā́ḥ sánto hŕ̥dayaṃ nír dahanti ||

Heavenly coals scattered down in the gaming hollow, though they are cold they burn up the heart.

áṅgāra- m./n. ‘kul’

vap‑ ‘at kaste, sprede’

śīta- adj. ‘kold’

Til roden śyā ‘at fryse, stivne’ af ukendt oprindelse

hŕ̥daya- n. ‘hjerte’

Urie. ‘hjerte’ reksontrueres som *k̑ḗr(d), *k̑r̥dós n. ‘hjerte’, der bla. ses i hitt. ker ~ kard(i)-, urgerm *hertōn-, jf. got. hairto, ono. hjarta n. lat. cor, ‑dis ‘hjerte’, oirsk cride, gr. καρδίᾱ (Homer κραδίη), arm. sirt, lit. širdìs, russ. sérdce osv.

Som første led af et sammensat verbum (en sjælden forekomst i urie.), urie. *k̑red-dʰeh₁ ses det i skt. śrad-dhā- ‘at have tiltro til’; jf. lat. crēdere, oldirsk creitid.

I indoiransk derimod har vi to-tre beslægtede stammer, der alle viser tilbage til urie. *g̑ʰerd- med en stemt, initial palatal der ikke ses i de øvrige sprogs ord for ‘hjerte’:

• hārdi- n. ‘hjerte, indvolde’, der kun forekommer i nom/akk.sg. og feks. ses i sammensætningen su-hā́rd- ‘godhjertet, venlig’. Indgår tilsyneladende i et paradigme med:
• hr̥d- n. ‘hjerte, indvolde’, jf. av. zərəd-, der ikke forekommer i nom./akk.sg.. Ses også i su-hr̥d- ‘ven’
• hŕ̥d-aya- n. ‘hjerte’, jf. av. zərədaiia-.

dah‑ ‘brænde’ + niṣ ‘væk, bort, op’

Urie *dʰegʷʰ-, jf. lit. dégti degù ‘brænde’, lat. fovēre.

---

10.34.10a jāyā́ tapyate kitavásya hīnā́
10.34.10b mātā́ putrásya cárataḥ kvà svit |

The wife of the gambler, abandoned, is scorched, and the mother of the child wandering who knows where.

jāyá- f. ‘kvinde, kone’

*ĝn̥h₁-i̯o‑ afledt af *ĝenh₁‑ ‘at føde?’. Et andet urie. ord for ‘kvinde’ er *g^wenh₂– som ses i ved. jáni-; gná-, begge ‘kvinde’ og græsk γυνή, γυναικός, oldirsk ben, genitiv mná, som viser labialen (*gʷ).

tap ‘brænde’

Impf.kl. 1: tápate og 4: impf. med. ‘lider’ tápyate

*tep ‘være varm’; kausativ tāpáyati ‘varmer op, piner’; russ. topít ‘varme op, smelte’, lat. stativ tepēre. Ved. tápas‑ n. ‘varme, glød’; latin tepor ‘lun varme’.

hā ‘forlade’

Præsensklasse 3: jáhāti; ungav. zazāiti; ppp. hīná-.

Urie. *ĝ^heh₁-, jf. græsk χῆρος ‘tom’ χήρα ‘enke’ latin hērēs ‘arving’.

Der findes også en rod hā, der betyder ‘bevæge sig’; ‘go forth’ iflg. Macd. s. 433. LIV 172–173 holder dem ude fra hinanden.

putrá‑ m. ‘søn’

*put-lo-; av. puθra-. Latin pullus ‘unge’, Oskisk puklum (akk.) ‘søn’ 

car ‘gå, bevæge sig , vandre’

Impf.kl. 1: cárati.

Af urie. *kʷelh₁; jf. Homergræsk πέλομαι ‘bevæger mig’; lat. colere ‘bebygge, kultivere’, arm. ełew ‘blev’ < *e-k^wl(h₁)-e-to

Roden optræder altid med initialt c, selv i perfektum, som er belagt i Atharvaveda: cacāra. På denne måde kan den skelnes fra de tilsvarende former af kr̥: cakā́ra.

10.34.10c r̥ṇāvā́ bíbhyad dhánam ichámāno
10.34.10d -anyéṣām ástam úpa náktam eti ||

In debt, fearful, seeking money, he approaches by night the house of others.

r̥ṇá-van- m. (~ r̥ṇāvarī f.) skyldner’

Suffikset -van-/-var- danner nomina agentis og, når det tilføjes til nominalstammer, nominer med tilhørigheds- og possessiv semantik (AiGr. 2,2 s. 902.). Forlængelsen før suffikset, der iflg AiGr. I §42 hyppigt optræder ifm. ‑van-, ‑vana-, ‑vant-, ‑vala- og ‑vin-, er uforklaret (Macd. s. 15; AiGr. 2,2 s. 902).

r̥ṇá- ‘såret, forgældet’; n. ‘skade, gæld’ er, iflg. Grassmann, et ta/na-verbaladjektiv.

ar/r̥ ‘sætte i bevægelse → skade’ < *h₃er- ‘at sætte sig i bevægelse’; jf. ved. r̥ṇóti, gr. ὄρνῡμι ‘sætter i bevægelse’

bhī ‘frygte’

iṣ ‘ønske, begære’

Impf.kl. 6: icháti < *h₂is-sk̑-éti

Urie. *h₂ei̯s ‘stræber, søger’, jf. av.  isaiti ‘id.’; evt. arm. hayem ‘søger, forlanger’, oldirsk escaid ‘afluser’, lit. ieskóti ‘søger’ lett. ieska f. ‘begær’, måske lat. qu-aerere, qu-aesō ‘forlanger’; urgerm. *āiskō f‑ ‘krav’

 *b^heih₂ ‘blive bange’, bháyate ‘frygte’.

Kümmel (2000) ‘Das Perfekt dieser Wurzel gehört zum Kernbestand der alten perfektopräsentien … im Laufe der Zeit findet ein vollständiger Übergang in die Präsensflexion statt’. Dvs. af pf. bibhā́ya ‘frygter’ opstår 3. impf.kl. bibhéti m. ptc. bíbhy-at-.

Perfektum er også reflekteret i oksl. bojati sę. Jf. lit. bijóti ‘frygter’, oht. bibēn ‘bæve’.

dhána- n. ‘kappestrid; indsats; rigdom, skat’

To plausible etymologier:

1. afledning til dhā́ < *d^heh₁ (*d^hh₁-o-no-? *d^hoh₁-no-? *d^hh₁-m̥no-?) virker sandsynlig i lyset af figurer som dhánam dhā́ ‘at udbyde en gevinst’, hitám dhánam ‘udbudt gevinst’. Men der er lydlige problemer. Ved. dhāna- betyder i øvrigt ‘en beholder’.

1. afledning til dhan ‘løbe’ < *d^henh₂ sandsynliggøres af, at dhána‑ også betyder ‘væddeløb’. Kan forklare manglende Brugmann: *d^hn̥h₂-o-. Sidstnævnte ses i latin fōns ‘kilde’.

anyá- pron.adj. ‘anden’

Et pronominaladjektiv: bemærk den særlige kausendelse.

ásta‑ n. ‘hjem, hjemstavn’

*nes– ‘vende hjem’; græsk νόστος ‘hjemvenden’, Νέστωρ, navn på en af argonauterne, egtl. ‘den der vender hjem’

nákt- f. ‘nat’

---

10.34.11a stríyaṃ dr̥ṣṭvā́ya kitaváṃ tatāpa-
10.34.11b -anyéṣāṃ jāyā́ṃ súkr̥taṃ ca yónim |

It scorched the gambler to see a woman—the wife and well-ordered home of others.

strī- f. ‘kvinde, kone’; usikker oprindelse

dr̥ś ‘se’

Urie. *derḱ. Ingen præsens; i stedet bruges pf. dadárśa i præsensbetydning; jf. græsk δέδορκεν ‘ser’, oirsk ad:con-dairc ‘har set’.

Gerundium på tvā́ya er ubøjelig; den dannes til i alt otte verber (fs. gātvā́ya ‘havende spist’).

yóni‑ f. ‘opholdssted, hjem, skød, vulva’

Ungav. hu-iiaona-; usikker oprindelse.

10.34.11c pūrvāhṇé áśvān yuyujé hí babhrū́n
10.34.11d só agnér ánte vr̥ṣaláḥ papāda ||

Since early in the day he hitched up his brown horses [=dice], the “little bullock” fell [=left off gambling and sought shelter] (only) at the end of the fire [=late at night].

Sandhiregler: akk. pluralis -ūn er underliggende /ūns/, ligesom a-stammernes endelse ‑ān ← /āns/. Her virker ruki-reglen, så der er nogle særlige sandhiregler, som man evt. kan læse op på.

pūrvahná- ‘formiddag’

pūrva + áhar, gen áhnas, en rodbetonet heteroklitisk r/n-stamme.

vr̥ṣalá‑ m. ‘en mandsling’

Afledt af vŕ̥ṣan– ‘mandlig; stærk; handyr (hingst, tyr osv.)’

---

10.34.12a yó vaḥ senānī́r maható gaṇásya
10.34.12b rā́jā vrā́tasya prathamó babhū́va | 

[Gambler:] He who has become the general of your great throng, the foremost king of the troop,

senānī́– ‘hærfører’

nī ‘fører, leder’ < *nei̯H, kun i hitt. neanzi ‘de sender’

gaṇá- ‘m. ‘trængsel, skare’

ukendt etymologi, evt. dialektalt for *gr̥ṇá-, ligeledes med uklar etymologi.

prathamá- ‘først’

pra‑ jf. gr. πρό ‘foran, frem’; prathamá, jf. πρότερος ‘tidligere’

bhū ‘være’

Præskl.. 1: bhávati; perfektum babhū́va med uventet a-reduplikation
*bʰu̯eh₂ ‘vokse, opstå’.

10.34.12c tásmai kr̥ṇomi ná dhánā ruṇadhmi
10.34.12d dáśāhám prā́cīs tád r̥táṃ vadāmi |

to him I put forth my ten (fingers): “I withhold no money. This truth
I speak.”

dhána- n. ‘bytte, penge, skatte, gevinst’
 
rudh ‘hæmme, hindre, holde tilbage’
 
daśa– ‘10’

*dék̑m̥

prā́c-ī- ‘fremadrettet, fremstrakt’, f.

*pró-h₃k^w-ih₂, dvs. f. til prāñc-.

 (aṅgúri- f. ‘finger’; aṅgula‑ m. ‘finger’; usikker etymologi)

vad ‘sige’ < *h₂u̯ed(H)

Præs.kl. 1: vádati Kun attesteret som verbum i vedisk; roden ses også i gr. αὐδή f. ‘stemme’.

---

10.34.13a akṣaír mā́ dīvyaḥ kr̥ṣím ít kr̥ṣasva
10.34.13b vitté ramasva bahú mányamānaḥ |

[Savitar:] “Don’t keep playing with dice; just plow your own plowland.
Be content in your possessions, thinking them much.
 
dīv ‘spille’

4. impf.klasse: dī́vyati

dīvyaḥ 2sg. injunktiv. Inhibitiv prohibitiv: mā́ + præsens injunktiv udtrykker forbud imod en ingangværende handling ‘lad være med at… hold op med at…’. Heroverfor præventiv prohibitiv: forbud mod fremtidig handling: mā́ + aorist injunktiv ‘begynd ikke at…’.

kr̥ṣ ‘trække, pløje’

*kʷels-; præs.kl. 1: kárṣati og 4: kr̥ṣáti. Vel gl. rodpræsens: Hitt. gulasmi, gulsanzi ‘skære, snitte’; gr. τέλσον ‘fure’.

kr̥ṣí- f. ‘mark’

vittá‑ ‘erhvervet gode, ejendom’

vid har to betydninger:
1) ‘se’, som danner impf. efter klasse 2: vidmás og et uredupliceret pf. véda, vidúr
2) ‘finde, erhverve sig’, som danner aorist ávidat præs. af 6. klasse: vindáti < nas. præs. *u̯i-né-d-ti

ram ‘falde til ro’ > ‘være tilfreds med, glæde sig over + lokativ’

Impf.kl. 1: rámate; 9.: præt. áramṇāt

*(h₁)rem-; muligvis til gr. ἠρέμα adv. ‘rolig’ (m. uforståelig initial langvokal), lit. rìmti ‘være stille’ (dog med accent som om der var en udlydende laryngal, hvilket vedisk ikke tyder på. LIV og Mayrhofer fastholder, at roden er aniṭ, og at former af 9. impf.kl. er sekundære)

bahú‑ ‘meget’, adv.; adj. bahú- ‘tæt, rigelig’

*bʰenǵʰ; ved. kausativ: baṃháyati ‘styrker’. Adj. *bʰn̥ǵʰú‑ > hitt. panku- ‘al’, gr. παχύς ‘kraftig’

man ‘tænke’ + báhu ‘respektere, højagte’

*men-. Impf.kl. 4: mányate, som gr. μαίνομαι ‘raser’.

10.34.13c tátra gā́vaḥ, kitava, tátra jāyā́
10.34.13d tán me ví caṣṭe savitā́yám aryáḥ ||

There are your cows, o gambler, there your wife.” In this way does Savitar here, protector of the stranger, watch out for me.

tátra ‘der’ 

Grassman betegner tátra som en lokativisk form af pronominet  sá sā́ tád. Iflg. ham kan det betyde ‘dér’, ‘dér hen’ og, i en sammenhang som denne, ‘så’. Dvs. ‘pløj din jord, sæt prise på dine ejendele, så har du dine køer og din kone.’

cakṣ ‘at se’ + vi‑ =  ‘vise, forkynde ‘

cakṣ ‘se’; impf.kl. 2: cáṣṭe (uden aflyd) og 1: cákṣate.

Af urie. *k^wek̑; hertil desiderativ:

• 3sg. *k^wek̑-h₁s-toi̯ > indoir. *cačštai > cáṣṭe
• 3pl. *k^wek̑-h₁s-n̥toi̯> *cačšn̥tai > cákṣate

Aorist og diverse andre stammer dannes til en rod, khyā: 3sg. á-khyat. Den antages der dog at gå tilbage til samme rod, med en særudvikling *kʷk̑‑ > *kʰ‑ (LIV: 383)

arí- m. ‘fremmed, gæst,’ senere ‘fjende’ og aryá- m./adj. ‘herre/nobel’

Mayrhofer mener, at aryá‑ ‘herre’ er afledt af arí‑ ‘fremmed, gæst’, i betydningen ‘gæsteherre.’ Formen aryás kan enten være nom.sg. af aryá-eller gen.sg. af arí-. Når Jamison & Brereton oversætter ‘protector of the stranger,’ tænker de måske på aryá‑ i denne betydning.

savitár- ‘guden, der bevæger verden’

Nomen agentis til roden sū‑ ‘at drive, bevæge, sætte i bevægelse’ der danner impf. efter klasse 6: suváti og iṣ-aorist: asāviṣur.

Af *seu̯h₁-, jf.

• hitt. suwezzi, suwanzi ‘støde, forstøde, forbande’
• oldirsk im:sói ‘vender sig rundt’
• walisisk am-heuaf- ‘tvivler’.

Savitar er guden der bevæger hele verden og sørger for, at det bliver morgen og aften. Han sørger for, at alle væsener vender hjem om aftenen, og han beskytter dem og tildeler dem goder.

I RV tager roden sū tre gange vásūni ‘goder’ som sit direkte objekt; hver gang er Savitár subjektet: sá no vásūni … deváḥ savitā́ suvāti “han, Savitár, vil sende os … goder.”

Timothy Barnes har argumenteret for, at konstruktionen urie. *h₁u̯esu-/*h₁u̯osu-/*h₁osu‑ + *seu̯h₁ også foreligger i Tokh B saswe ‘herre’ < *su-su̯-on‑ ← *h₁su-suh₁-; og i hitt. assu suwe‑ ‘at give/flytte goder’.

---

10.34.14a mitráṃ kr̥ṇudhvaṃ khálu mr̥ḷátā no
10.34.14b mā́ no ghoréṇa caratābhí dhr̥ṣṇú |

[To all the dice:] Make alliance (with us) now; have pity on us. Do not
conjure against us boldly with your terrible (mind/eye).

mitrá‑ n. ‘kontrakt, forbund’; m. ‘medsammensvoren; guden Mitra (ungav. miθra)’

Måske til mi ‘at fæstne’; præskl.. 5: minóti, eventuelt til oldirsk do:dí-men, -tuid-men ‘befæstiger’, lett. meju (mìet) ‘indhegner.’

khálu ‘sandelig, som bekendt’

Ukendt oprindelse

mr̥ḍ ‘være nådig’

Præskl.. 6: mr̥ḍáti.

Av. mǝrǝždātā 2pl. impv. ‘hav medlidenhed!’; måske beslægtet med mr̥ṣ ‘glemme’ (mr̥ṣyáti)

ghorá‑ ‘frygtelig’, n. ‘magi’

*g^hou̯-ro-, evt. til gotisk gaurs ‘bedrøvet’.

Latin horrēre ‘være stiv (af skræk m.m.)’ er til en anden rod: hr̥ṣ- ‘være ophidset, glæde sig’ (1. præskl.. hárṣate) < *ĝ^hr̥s med palatalt *ĝ^h.

car ‘bevæge sig, køre, vandre’; + abhí ‘fortrylle’

1. præskl..: cárati. *k^welh₁; Homergræsk πέλομαι ‘bevæger mig’; lat. colere ‘bebygger, kultiverer’, arm. ełew ‘blev’ *e-k^wl(h₁)-e-to.

dhr̥ṣṇú- adj. ‘tapper, modig, voldsom, stærk’

dhr̥ṣ- ‘være modig’; præskl.. 5: dhr̥ṣṇóti. Gr. θαρσέω ‘er modig, selvbevidst’. Perfektum: dadhárṣa ‘er modig’; got. ga-daurs ‘tør’.

10.34.14c ní vo nú manyúr viśatām árātir
10.34.14d anyó babhrūṇā́m prásitau nv àstu ||

Let your battle fury now settle down, your hostility. Let another now be
in the toils of the brown ones.

viś ‘gå ind i, hvile, falde til ro…’ + ní: “falde til ro”

Præskl. 6: viśáti 

manyú- m. ‘ophidselse, vrede, affekt, lidenskab’
 
árāti‑ ‘uvenskab’

• rātí- ‘gave, gunst, godhed’; ungav. rāiti ‘gave etc.’, arāiti‑ ‘nærighed.’
• rā ‘at give’; præskl.. 3: rirīhi (impv.). Vel *reh₁, som vi kender fra i-afledningen *reh₁-i‑ > Nsg rayíḥ, G/AblSg rāyás osv.; latin rēs, rēm.

prásiti- ‘fremstormen’, vold, magt’

sā/si ‘trænge frem, kaste’

LIV: *sehi̯‑ ‘loslassen … entsenden, werfen, scheludern, schiessen’

• Vedic Word Concordance: sā-/si-
• Grassman: “si‑ ‘schleudern’ … mit prá ‘dahinschiessen’ vom Vogel”
• EWA: SA ‘binde, lænke’ + ava ‘sætte fri’.

Læs mere om lokativ singularis til i- og u-stammerne