Indledende bemærkninger

Whitney 177–185.

Grundstammen i talordssystemet fra 1–99 er kardinaltallene fra 1–9, også kendt som ‘enerne’ nemlig éka, dvā́, tráyaḥ, catvā́raḥ, páñca, ṣáṭ, saptá, aṣṭā́, náva, samt dáśa ‘10’.

Dekadetallene, eller tierne dvs. 10, 20, 30 osv. er alle på den ene eller anden måde dannet ud fra disse 10 tal. Enere og tiere kan kombineres for at give fx. ékā́daśa ‘11’, dvā́daśa ‘12’ osv.

Man regner endvidere med, at dáśa ‘10’ og śatá- ‘100’ er etymologisk beslægtede. De øvrige såkaldte 10’erpotenser, 1.000, 10.000 osv., har navne der er uafhængige af resten af systemet.

1–10 er adjektiver; ligeledes er kompositaerne 11-19, idet de har det adjektiviske dása- ‘10’ som andet led. Talordene fra 20 og opefter er derimod substantiver i det ældre sprog og kombineres typisk med genitiv pluralis. (AiGr. 337)

Kardinaltal

Der er flere forskellige måder at udtrykke tallene fra 10 og opefter: som komposita og i fomr af forskellige syntagmer.

Sammensatte kardinaltal fra 11–99

Kombinationen af enere og tiere i komposita minder om det tyske og nordiske system: Enerne står først og er betonet, som i ty. víer-zehn 14. På sanskrit dannes 21-29, 31–39 osv. dannes efter samme princip som 11-19 (som hvis 24 hed vierzwanzig på tysk).

Bortset fra dáśa ‘10’ er dekadetallene endebetonede. Alle andre sammensatte tal har accent på første led, med en interessant accentforskydning i cátur-.

For 11-19’s vedkommende ser vi det samme system i germansk, latin, græsk og tildels armensk. Græsk bekræfter, at første led accentueres. Eksempler:

Got. fimftaihun
Lat. quīndecim
Gr. ἕνδεκα
Gr. δ´ωδεκα
Arm. hingetasan

AiGr. formoder, at udbredelsen af denne dannelsestype ud over 11-19 er en indisk nydannelse.

Sammensatte kardinaltal fra 101 og opefter

Śatá- n. ‘hundrede’ og sahásra- tusind, kan indgå i komposita med mindre tal – tiere, enere og for tusindernes vedkommende også hundreder – efter samme system som 11, 12, 13. osv. og 21, 22, 23 osv.. i skemaet oven for.

Dvs. formen er et determinativkompositum med det mindre tal som underordnet led, der tager accenten. Her har enerne typisk en svag form:

éka-śata- ‘101’
dví-śata- ‘102’
trí-śata- ‘103’
cátuḥ-śata– ‘104’
ṣáṭ-śata– ‘106’ (B)
dvā́daśa-śata- ‘112’
viṃśati-śata- ‘120’ (B)
aṣṭā́viṃśati-śata- ‘128’ (B)
triṃśác-chata- ‘330’
ṣaṣṭi-śata- ‘160’ (B)
navati-śata- ‘190’ (B)
cátuḥsahásra- ‘1.004’

Derudover forekommer en oxyton type til betegnelse antal hundreder:

tri-śatá- ‘300’
pañca-śata- ‘500’

Syntagmatiske udtryk

De tal, der optræder som sammensætninger i skemaet oven for, kan også optræde ukomponerede. Her optræder enerne som fritstående adjektiver, der modificerer tierne. Hvis enerne ellers er deklinable, har de bøjningsendelser, og ordstillingen er fri. Konjunktionen -ca forekommer, i en konstruktion, der ligner dansk to-og-tyve:

dvāú ca viṃśatíś ca 22
triṃśátam trī́n 33, akk.pl.
saptatíṁ ca saptá ca 77, akk.
aśītír aṣṭāú 88
náva navatíś ca 99
náva ca navatíś ca 99
navatír náva 99

Subtraktive udtryk

I forbindelse med subtraktive og additive talangivelser ser man ret tydeligt, at de sammensatte talord er en slags determinativkomposita. Dvs. 52 er at forstå som “en halvtredser med 2”.

Med sammensætninger med ūna– adj. ‘manglende, fattende’ kan man lave dannelser som:

try-ūna-ṣaṣṭiḥ ‘en tresser manglende tre’, dvs. ‘tres minus tre’ = 57
pañconaṁ śatam ‘100 minus 5⁄ = 95

Særligt hyppig er former, der skal udtrykke én under dekadetallet. Heraf opstår former, hvor dekadetallet helt mangler:

ekona-viṁśatiḥ 20 minus 1 = 19
ūna-viṃśati ‘minus 20’ = 19

Samme system ses i latin duōdēvīgintī, undēvīgintī.

Der findes også en konstruktion hvor det mindre tal, typisk éka- ‘en’, der skal trækkes fra det større, står i en kasusform of følges af ná ‘ikke’. Formerne forekommer i Brāhmaṇaerne:

ékayā ná triṃśát 29
ékasyāi (abl. f.) ná pañcāśát 49
ékān ná śatám 99
dvā́bhyāṁ nā́ ’śītím 78
pañcábhir ná catvā́ri śatā́ni 395

Additive udtryk

Med sammensætninger med adhika– adj. ‘overskydende, plus’ kan man lave dannelser som

aṣṭādhika-navatiḥ ‘en halvfemser udvidet med otte’ = 98
ekādhikaṁ śatam ‘hundrede udvidet med én’ = 101

Lignende systemer findes i baltisk og germansk:

*oi̯no-lipo- ‘én efterladt/i overskud’ = 11, jf. got. ainlif, da. elleve osv.
*oi̯no-likʷo- ‘én efterladt/i overskud’ > lit. vienuō-lika
*du̯o-lipo- ‘to efterladt/i overskud’ > Got. twalif , da. tolv osv.
*du̯i(H)-likʷo- ‘to efterladt/i overskud’ > it. dvy-lika

Multiplikative udtryk

Ved multiplikative talangivelser sættes det store tal i dualis eller pluralis

dvé śaté 200
tisráḥ pañcāśátaḥ 150
trī́ṇi sahásrāṇi 3000
páñca śatā́ni 500
náva navatáyas 810
aśītíbhis tisṛ́bhis 240
ṣaṣṭíṁ sahásrāṇi 60.000
daśa ca sahasrāṇy aṣṭāu ca śatāni 10,800
trī́ṇi śatā́ni tráyastriṁśataṁ ca 333
sahasre dve pañconaṁ śatam eva ca 2095.
catvárī sahásrā

Kardinaltallenes bøjning og sammensætning

Med hensyn til deres bøjning er talordene en blandet klasse.

‘1’–‘10’ er syntaktisk set adjektiver, nogle indeklinable.
Eftersom‘10’ et adjektiv, er sammensætninger med 10 i andet led også adjektiver.
‘1’–‘4’ bøjes i alle tre køn.
‘2’ og ‘8’ bøjes kun i dualis.
De øvrige talord er grundlæggende indeklinable, men bøjede former forekommer.
‘5’, ‘7,’ ‘9’ og ‘10’ har alle endt på *-m̥ eller *-n̥ og følger derfor en særlig a-stammebøjning. De indiske grammatikere regnede dem for n-stammer, ikke på grund af deres oprindelse, men pga. visse fællestræk. Derfor optræder de i ordbøgerne som páñcan, saptán, náva, dáśa.

‘1’ éka- adj.

éka er et tematisk pronominaladjektiv
Bøjes i alle køn og tal

	N	A	I	D	A/G	L
M.sg.	ékaḥ	ékam	ékena		ékasya	ékasmin
M.pl.	éke			ékebhyaḥ
Ntr.sg.	ékam
Ntr.pl.	ékā
F.sg.	ékā	ékām	ékayā		ékasyās

Eksempler sammensatte former

ékādaśa-, hvor ekā antages at være analogi med ‘12’ og ‘18’. Spørgsmålet er blot, hvad den oprindelige form har været?
eka-pará- ‘med én i overskud’

Til en rod *(h)oi-, der også ses i feks.

av. aeuua–
lat. ūnus
got. ains

Andre sprog bruger formerne m. *sem-s, f. *sm-ih₂, n. *sem (som bla. ses i det indefinitte pronomen sama- i vedisk):

gr. εἷς, μία, ἕν
arm. mi < *smih₂

‘2’ dvá- adj.

dvá- er et tematisk adjektiv
Bøjes i alle køn
Forekommer kun i dualis

	N	A	I	G
M. du.	dvā́ dvā́u	dvā́	dvā́bhyām	dvā́yoḥ
N. du.	dvé
F. du.	dvé		dvā́bhyām
Adv.	dvíḥ ‘to gange’
Komp.form	dvi-/viN-

Eksempler på sammensatte former:

‘20’ viṃśatí-
‘22’ dvā́-viṃśatí-

Adverbiel brug:

dvír dáśa ‘to gange 10’

Af urie. *du̯óh₁(e) m., *du̯oh₂-ih₁ f., *du̯o-i̯h₁, som bla. ses i:

Ungav. duua
gr. δύω/δύο
lat. duŏ
got. twai m., twos f. twa n.

‘3’ tri- adj.

trí- er et adjektiv med to stammedannelser:
m. i-stamme: tri-
f. sr̥-stamme: ti-sr-
Det multiplikative tríḥ, som også bruges som kardinaltal, ligner nominativ singularis.
Maskulinum og neutrum har mobil accent som enstavelsesord (tribhíḥ som paḍbhíḥ).
Femininum dannes tilsyneladende med samme suffiks som svásr̥- ‘søster’: -sar-/-sr- og som catasr̥– f. ‘fire’.
Nominativ/akkusativ femininum lader til at være dannet efter akkusativen.
Har kompositionsformen tri(ṃ)-, der måske kunne være en arkaisk akk. pl. *trins.

	N	A	I	D/Abl	G	L
M.	tráyaḥ tríḥ	trī́n	tribhíḥ	tribhyáḥ	trīṇā́m tráyāṇām	triṣú
N.	trī́(ṇi)
F.	ti-sr-áḥ		tisŕ̥bhiḥ	tisŕ̥bhyaḥ	tisr̥̄ṇā́m	tisŕ̥ṣu
Adv.	tríḥ ‘tre gange’
Komp.form	tri(N)-

Eksempler på sammensatte former:

tráyodaśa 13
triṃśát 30
triṣaptá– 3×7
triṇavá 3×9
tridasá 3×10.

Af urie. *tréies, som bla. ses i:

ungav. θrāiiō
gr. τρεῖς
lat. trēs
got. þreis

‘4’ catvár- m. / catasr̥- f. adj.

Catvár- / catasr̥- er et adjektiv
Maskulinum og neutrum af ‘4’ dannes med suffiks -vār-/-ur
Maskulinum er oxyton, følger i-/u-stammernes accentmønster, dvs. accent på suffikset, undtagen i genitiv pluralis (Gotōs caturbhíḥ lader ikke til at forekomme)
Kompositionsformen cátur- har muligvis bevaret et ældre, barytont accentmønster
Femininum dannes med samme suffiks som svá-sr̥- og ti-sr̥-
Den feminine stamme er oxyton, følger i-/u-stammernes mønster, med én undtagelse:
Nominativ/akkusativ pluralis har, ligesom tisráḥ, akkusativens form, bortset fra at cátasraḥ har en overaskende initialbetoning.

	N	A	I	G
Pl.	catvā́raḥ	catúraḥ	catúrbhiḥ	caturṇā́m(Av. čaturąm)
Ntr.pl.	catvā́ri
F.pl.	cátasraḥ		catasŕ̥bhiḥ
Adv.	cátuḥ ‘fire gange’
Komp.form	ćátur-, catvāriN–

I dette talord sker der noget mærkeligt: Den stærke stamme optræder der hvor vi venter den svage, og vice versa.

‘14’ cátur-daśa uventet svag stamme i cátur- (der har har accent på første stavelse). Vi venter egentlig *catvā́ro-daśa
‘40’ catvāriṃśát med uventet stærk stamme i catvār(iṃ); jf. lat. quadrāgintā. Vi venter catuḥśat. Her regner Grassmann med, at catvāri er neutrum pluralis.
‘44’ hedder altså cátur-catvāriṃśat men burde hedde **catvā́ro-catuḥśat

M. af urie. *k^wet^wores, ses bl.a. i:

ungav. caθβārō
gr. τέσσαρες
lat. quattuor
got. fidwor

F. *k^wete-sr̥ ses bl.a. i:

Wal. tidres
Oldirsk teoir, cetheoir

Kompositionsformen *kʷetur– ses i:

Lat. quadru-pēs

‘5’ páñca adj.

pañca er et adjektiv
Kan bruges bøjet og ubøjet
Følger talordenes ă-stammebøjning
Talordenes a-stammebøjning: stammevokalen er -ă- (< *e, *m̥, *n̥) under hele bøjningen, undtagen i genitiv pluralis (jf. saptānā́m).
I oxytone stammer bliver accenten liggende på stammevokalen, undtagen i genitiv pluralis (saptānā́m)
I páñca, náva og dáśa flytter accenten fra første stavelse i den ubøjede form til suffikset i de svage former (som i pánthā- ‘vej’)

	Alle kasus	I	L
Pl.	páñca	pañcábhiḥ	pañcásu

Eksempler på sammensatte former:

‘15’ páñcadaśa
‘50’ pa˜˜ñcāśát

Af urie. *pénk^we, som bla. ses i:

gr. πέντε
lat. quīnque
got. fimf

‘6’ ṣáṣ- (saś?) adj.

‘6’ er et adjektiv
Er en usuffigeret stamme
Kan bruges bøjet og ubøjet
Accentueres som enstavelsesord, dvs. accent flytter til endelsen i svage kasus

	Alle kasus	I
Pl.	ṣáṭ	ṣaḍbhíḥ

Eksempler på sammensatte former:

‘16’ ṣóḍaśa
‘60’ ṣatṣaṣṭí-

Af urie. *su̯ek̑s, som bla. ses i:

av. xšuuaš
gr. ἕξ
lat. sex
got. saihs

Det er uklart hvorfor denne form angives som ṣaṣ, idet *s(u̯)ek̑s- vel skulle give /saś/, med udlydsvarianten ṣáṭ (med fjernassimilation).

Lubotsky 2008 mener, at *u̯, som også ses i av. xšuuaš og arm. vec῾, må have været tilstede ret sent i vedisk, idet det har udløst -o- i former som ṣóḍaśa ‘16’, ṣoḷaśá- ‘sekstende’ < *su̯ek̑s-dek̑m̥, ṣoḷhā́ ‘seks gange’, ligesom i voḷhár- < *u̯eg̑ʰ-tor-.

‘7’ saptá adj.

saptá er et adjektiv
Kan bruges bøjet og ubøjet
Følger talordenes a-stammebøjning
Oxyton, med samme accentmønster som i i, u-, r-stammerne (bliver initialbetonet i senere sprog)

	Alle kasus	I	D	G
Pl.	saptá	saptábhiḥ	saptábhyaḥ	saptānā́m

Eksempler på sammensatte former:

‘17’ saptádaśa
‘77’ sapta-saptatí-

Af urie. *septḿ̥, som bla. ses i:

ungav. hapta
gr. ἑπτά
lat. septem
got. sibun

‘8’ aṣṭā́ adj.

aṣṭā- er et adjektiv
Kan bruges bøjet og ubøjet
Tematisk dualis med den besynderlige vekslen -ā ~ -au
Oxyton, med accent på endelsen i gen.pl., dvs. som som de oxytone i, u, r-stammer (bliver initialbetonet i senere sprog)

	Alle kasus	I
Pl.	aṣṭā́ /__ C aṣṭā́v /__ V	aṣṭā́bhiḥ
Komp.form	aśī-

Eksempler på sammensatte former:

‘18’ aṣṭā́daśa
‘88’ aṣṭaśītí-

Af urie. *(h)ok̑tóh₁, som bla. ses i:

ungav. ašta
gr. ὀκτώ
lat. octō
got. ahtau

‘9’ náva adj.

‘9’ er et adjektiv
Kan bruges bøjet og ubøjet.
Følger talordenes a-stammebøjning.
Ligesom i páñca og dáśa flytter accenten fra første stavelse i den ubøjede form til suffikset i de svage former (som i pánthā- ‘vej’).

	Alle kasus	I	G
Pl.	náva	navábhiḥ	navānā́m

Eksempler på sammensatte former:

‘19’ návadaśa
‘99’ navanavatí

Af urie. *(h₁)néun̥, som bla. ses i:

gr. ἐννέα
lat. novem
got. niun

‘10’ dáśa, ‘11’ ékadaśa, ‘12’ dvā́daśa, ‘13’ tráyodaśa osv. adj.

dáśa, ékadaśa, dvā́daśa, tráyodaśa osv. adjektiver
Kan bruges bøjet og ubøjet
Daśa (og ékadaśa, dvā́daśa, tráyodaśa osv.) følger talordenes a-stammebøjning
Ligesom i páñca og náva flytter accenten fra første stavelse i den ubøjede form til suffikset i de svage former (som i pánthā- ‘vej’)
Optræder i 2. led af komposita som -śa-t

	Alle kasus	I	G	L
Pl.	dáśa	daśábhiḥ	daśānā́m	daśásu

Af urie. *dék̑m̥, som bla. ses i:

gr. δέκα
lat. decem
got. taihun

Optræder uforandret som andet led af ordene for 11-19, der ligeledes er adjektiver. Betydningen er som et dvandva-kompositum: ‘en og ti’ = ‘11’, men til forskel fra dvandva-komposita har de accent på første led. Eftersom talordet i 1. led er et adjektiv, er det måske mere passende at klassificere dem som (adjektiviske) determinativkomposita:

‘11’ ékādaśa
‘12’ dvā́-daśa
‘13’ tráyo-daśa
‘14’ cátur-daśa
‘15’ páñca-daśa
‘16’ ṣó-ḍaśa
‘17’ saptá-daśa
‘18’ aṣṭā́-daśa
‘19’ náva-daśa

Dekadetallene/tierne

I ‘20’, ‘30’, ‘40’ og 50 optræder et element –śat(i)– < *(d)k̑ḿ̥t-, et feminint kollektiv afledt af *dek̑m̥, der vel betyder ‘en tier, en dekade’. En fuldere form, urie. *dek̑ḿ̥t-, foreligger i følge Birgit Olsen i græsk δεκάς, άδος, ἡ (med Olsens regel : *-ń̥t- > urgr. ‑ád-).

De komponerede former lader til at være determinativkomposita. Som suffiks/kompositionsform bevirker *(d)k̑ḿ̥t- forlængelse af det finale a i pañca; i ‘20’, ‘30’, ‘40’, der ender på -i, optræder derimod et uforklaret anusvāra.

Disse dannelser er endebetonede, dvs. śat bærer accenten; i ‘20’ ligger den på -í. Med undtagelse af catvāriṃśát optræder første led i en reduceret form, hvis en sådan findes:

‘20’ viṃśatí- < *du̯i-(d)k̑m̥-t-í- (med uforklaret ṃ), jf. lat. vīgintī
‘30’ triṃśát < *tri-(d)k̑ḿ̥-t (med uforklaret ṃ).
‘40’ catvāriṃśát < *kʷetu̯or-(i)-(d)k̑m̥t (med uforklaret ṃ)
‘50’ pa˜˜ñcāśát < *penkʷe-h₁k̑m̥t < *penkʷe-dk̑m̥t, jf. gr. πεντήκοντα. lat. quintāginta, arm. yisown < *henkēsun[t].

‘60’ – ‘90’ er dannet med det feminine kollektivsuffiks -tí-, der bærer accenten:

‘60’ ṣaṣṭí-
‘70’ saptatí-
‘80’ aśītí- Evt. fra *(h)ok̑t-oh₁(e) → *(h)ok̑t-h₁-tí- > *(h)ok̑tītí- → *(h)ok̑ītí-
‘90’ navatí–

Eksempler på adjektiviske afledninger

catuścatvāriṁśáṁ śatám 144 (catuścatvāriṁśát- → catuścatvāriṁśá-)
ṣaṭṣaṣṭáṁ śatám 166 (ṣaṭṣaṣṭí– → ṣaṭṣaṣṭá-)

‘100’ śatá– n.

Bøjes tematisk.
Er en netral kollektiv
Forekommer i alle tre tal
Bruges ikke ubøjet bortset fra et enkelt tilfælde (śatám ūtíbhiḥ iflg. Gotō)

	N. sg.	Nom./akk. pl.	I pl.
Ntr.	śatám	śatā́ni	śatáiḥ

Forekomster i Rigveda.

Kombineres med tallene fra 1-9 efter de kendte systemer:

pañconaṁ śatam 95
éka-śatam 101
śatám ékaṁ ca 101.
aṣṭā́-śatam 108
dáśa śatáṁ ca 110
triṁśác-chatam 130
pañcādhikaṁ śatam 105
pañcādhika-śatam 105
aṣṭāviṁśati-śatam 128

Eksempel på afledt adjektiv

dvādaśáṁ śatám 112 (dvs.dvā́daśa- → dvādaśá– )

Analyseres som urie. *h₁k̑m̥tóm ← *dk̑m̥tóm ← *dek̑m̥-+-tó-

ungav. satəm
gr. ἑκατόν
lat. centum
got. hund

‘1000’ sahásra– n.

Tematisk neutral kollektiv
Attesteret i singularis og pluralis
Forekommer også ubøjet, særlig i instrumentalis pluralis

	Nom./akk	Dativ	Instr.	Ablativ	Genitiv	Lokativ
Sg.	sahásram	sahásrāya	sahásreṇa	sahásrāt	sahásrasya	sahásre
Ntr.	sahásrā sahásrāṇi	–	sahásraiḥ	–	–	sahásreṣu

Forekomster i Rigveda.

Eksempler:

cátuḥsahasram 1004
aśītisahasram 1080
gávāṃ catvā́ri dádataḥ sahásrā “givende 4.000 tusind køer”

Af urie. *sm̥ + *ĝ^heslo- (-i-/-io-), som også ses i:

gr. χίλιοι
lat. mīlle (< *smih₂-ĝʰslih₂)

Man mener, *ĝ^hes- er det, vi ser i ordet for hånd: *ĝ^hés-r̥.

Konstrueres iflg. Grassmann:

Med gen. af det talte
I samme kasus og antal som substantivet
Uden at nævne det talte, f.eks. i betydningen ‘tusind mænd’, ‘tusind gaver’ o.l.
Det talte betegnes med et adjektiv knyttet til substantivet sahásra, f.eks. sahásram gávyam = tusind køer
I flertal med et talord, der angiver antallet af tusinder og det talte i genitiv, eller i samme kasus og antal, eller hvor »mand«, »gaver« er underforstået
I nom./acc. sing. ved siden af et substantiv i nom., akk., instr. i flertal.

10⁴–10¹¹

Der er lidt variation med hensyn til navne og betydning af de højere 10’erpotenser. Whitney nævner følgende betegnelser for 10.000 og opefter:

10.000: ayúta– n.
100.000: lakṣá–
1.000.000: prayúta– ~ niyúta– n.
10.000.000: kóṭi–
10⁸ : arbudá– n. ~ nyàrbuda– n.
10⁹: mahārbuda– ~ badva n.
10¹⁰: kharvá– ~ nikharva– n.
10¹¹: nikharva– n. ~ parārdhá– n. ~ badva- n.
10¹³: mádhya– n.
10¹⁴ (?): samudrá- n.

Ordinaltal og andre adjektiviske udtryk

Ordinaltallene er adjektiviske afledninger af kardinaltallene.

‘Første’ – ‘tiende’

Ordinaltallene fra 1-10 dannes med følgende suffikser: -thá-, -má- og ‑(t)ī́ya-

pra-tha-má- ‘første’
dvi-tī́ya- ‘anden’
tr̥-tī́ya- ‘tredje’
tur-ī́ya- / catur-thá- (AV+) ‘fjernde’; caturthī́- f.
pak-thá- (RV) / pañca-má- (AV+) ‘femte’; pañcamī́- f.
ṣaṣ-ṭhá- (AV+) ‘sjette’
saptá-tha- (RV) sapta-thá- (KSp) / sapta-má- (AV+) ‘syvende’; saptáthī– f.
aṣṭa-má- ‘ottende’
nava-má- ‘niende’
daśa-má- ‘tiende’ (men i sammensætninger -daś-á-, jf. ekā-daś-á-)

Ellevte – 1000ende

MacDonell s. 120; Gōto.

De øvrige ordinaltal dannes med accentforskydning til sidste stavelse. 11te-19de er helt identiske med kardinaltallene, bortset fra accenten. Senere kan de dannes med *-ma-, formentlig efter at accentomlægningen have bevirket sammenfald mellem ordinaltal og kardinaltal.

‘Tyvende’ til ‘halvfemsindstyvende’ er ligeledes oxytone, men dannes som trunkerede former af de tilsvarende kardinaltal. Dvs. at kardinaltallets mærke, ‑t eller ‑tí-, slettes. Iflg. AiGr. (2,1: 97) findes der eksempler på, at suffikserne ‑a(n)t-, ‑ad- og -aj- i andet led af komposita går tabt før / erstattes af afledningssuffikset ‑a-, og det er vel det der er sket her, selv om -at vel kun tildels er et suffiks.

‘Hundredende’ og ‘tusindende{ dannes med -tamá-.

Ikke alle ordinaltallene nævnes i grammatikerne; derfor er nogle eksempler stjernemarkerede

Kardinaltal	ordinaltal	eksempler
dáśa	daś-amá-¹ X-daś-á-	ekā-daś-á- ekādaśama- trayodaś-á-
viṁśát	*viṃśá–	eka-viṃśá‑ trayo-viṁśá- aṣṭāviṁś-á-
triṁśát	*triṁśá- triṁśat-tamá–
catvāriṁśát	catvāriṁś-á- catuṣtriṁś-á- (B.)	aṣṭācatvāriṁś-á-
pañcāśát	*pañcāś-á-	dvā-pañcāś-á-
ṣaṣṭí–	*ṣaṣ-ṭá-²	eka-ṣaṣṭá-
saptatí–
aṣṭí–
návatí–
śatám	śat-amá-	ekaśata-tamá-
sahásra–	sahasra-tamá-

Bemærk: ¹‘Tiende’ hedder daśamá-; men i sammensætninger finder vi –daśá-. ² ‘60’ burde hedde ṣaṣ-á-, men overtager tilsyneladende -t- fra ṣaṣṭí-

I RV 10.34.8 forekommer et adjektiv tripañcāśá‑ ‘150’, der er interessant på flere måder. Det må være et kompositum bestående af tri- ‘tre gange’ + pañcāśát ‘50’. Afledningen er helt ligesom i ordinaltallene; jævnfør trayaḥ-pañcāśá-, ‘tre-og-halvtredsindstyvende’.

Det viser, at denne afledningstype, hvor ordinaltallets -át- eller -atí- erstattes af ‑á-, ikke er forbeholdt ordinaltal, men blot er adjektiviske afledninger.