Rodpræsens (2)

  • Den indiske ad-ādi ‘ad-klasse’, idet roden ad danner præsens efter denne klasse:
    Ved. átti adánti
    Urie. *h₁éd-mi, *h₁d-énti
  • Aflydende, atematisk rodpræsens (når roden tillader aflyd)
  • Seṭ-rødder har 2/3sg på -īṣ/-īt eller -iṣ/-it; vokallængden er uforklaret:
    – brávīti; távīti vs. ániti; vámiti
  • To typer: almindelig og Narten; se nedenfor

Semantik

I følge Gotō (2013) dannes rodpræsens overvejende til rødder med en leksikalsk, durativ betydning. Hvis den betydning skal modereres, kan man bruge andre præsenstyper.

Bøjning

Almindelig rodpræsens

  • e/Ø-aflyd – i rødder, der tillader aflyd.
  • Accent på roden i stærke former, på endelsen i svage.
  • I tostavelsesendelserne -āthe, -āte, -vahe, -máhe er accentuerede former ikke belagt, men fra andre atematiske verber ved vi, at accenten ligger på første stavelse: vr̥ṇīmáhe, vavrmáhe
  • 3pl. på ‑anti < urie. *‑énti (ovf. enslydende tematisk ‑anti < *‑o-nti)

3sg. præs.ind. éti < *h₁éi̯-ti
3pl. præs.ind. yánti < *h₁i̯-énti

Man antager, at denne præsenstype dannes til rødder med durativ semantik, dvs. her finder ingen modifikation af rodens betydning sted. Det samme er tilfældet med tematiske verber af klasse 1. der dannes til rodens fuldtrin (bhárati).

Bøjning

De indiske grammatikere opkaldte klassen efter roden √ad ‘at spise’. Den rod aflyder ikke, så hvis man har med en aflydende rod at gøre, som √dviṣ eller √i, skal man holde sig for øje, at disse rødder har fuldtrin under accenten (dvéṣmi, émi) og nultrin i ubetonet stilling (dviṣmás, imás).

Præsens

Dannes med primære endelser, dvs.:
Aktiv: sg. -mi, si,-ti, du. -vas, -thas, -tas, pl. -mas(i), -tha, -anti
Medium: sg. -e, -se, -e/-te/-re, du. -vahe, -āthe, -āte, pl. ‑mahe, ‑dhve, -ate, ‑rate

Aktiv/parasmaipadaMediopassiv/ātmanepada
SingularisDualisPluralisSingularisDualisPluralis
ádmi(adváḥ)admás(i)adéadváheadmáhe
átsiattháḥattháatséadā́theaddhvé
áttiattáḥadántiattéadā́teadaté
Bøjningsskema for ad ‘spise’. Bemærk, at aflyden er opgivet: i de svage former venter vi f.eks. urie. *h₁d-énti > vedisk **dánti. Det er vel også det, vi ser i dánt- ‘tand’, jf. lat. dēns og gr. ὀδούς (med besyndelrig vokalisme).


Bøjningsformer af rødderne: ad, as, anⁱ, amⁱ, i¹, īś, kṣi, kṣṇú, cakṣ, tak, tū, dā², dāś, duh, dviṣ, pā¹, brū, bhr̥, yā¹, yā², rih, rud, vaś, vā¹, vī¹, śās, śvasⁱ, stu(ṣ), snā, hr̥¹

Aktiv/parasmaipadaMediopassiv/ātmanepada
Sing.DualisPlur.Sing.DualisPlur.
admi
ásmi
émi
kṣṇáumi
pāmi
brávīmi
m´ārjmi
y´āmi¹,²
váśmi
vāmi¹
vémi
hanmi
harmi		 smáḥ, smási
dviṣmáḥ
imáḥ, imási
yāmaḥ¹
uśmási
stumási
hanmaḥ		áme
iye²
´īḷe
bruvé
śuṣe
stuṣé		 ´īmahe²
śāsmahe
átsi
amīṣi
ási
éṣi
kṣéṣi
p´āsi
bravīṣi
bh´āsi
y´āsi¹
vákṣi
véṣi
śāssi
háṃsi		stháḥ
itháḥ
kr̥tháḥ
pātháḥ
yātháḥ¹
vītháḥ
hatháḥ		sthá(na)
ithá
pāthá
yāthá(na)
hathá		brūṣe
īśiṣe, ´īkṣe		cakṣāthe
´īśāthe		 
átti
aniti
ásti
éti
kṣéti
takti
tavīti
d´āti
dāṣṭi
dvéṣṭi
p´āti
brávīti
bhárti
bh´āti
y´āti¹,²
r´āṣṭi
reḷhi
váṣṭi
vāti¹
véti
śvásiti
hánti		attáḥ
stáḥ
itáḥ
kṣitáḥ
pātaḥ
yātaḥ¹
vātaḥ
snātaḥ
hatáḥ		adanti
amánti
sánti
yánti
kṣiyánti
d´ānti
duhánti
p´ānti
bruvánti
bhānti
mr̥jánti
y´ānti¹
rihánti
rudanti
uśánti
v´ānti
vyánti
stuvanti
ghnánti		´īṭṭe
´īśe, ´īṣṭe
cáṣṭe
mr̥jé
brūté
śāste
duhé
duhré		iyāte²
bruvāte
duhāte		´īḷate
cákṣate
bruvate
rihaté
śāsate
duhaté
duhrate
´īśire, īśate
  • I 2. og 3. dualis har de atematiske endelser en besynderlig stammevokal -ā- (hvor de tematiske stammer har en lige så besynderlig stammevokal -e-)
  • Medium er svag i alle former, inklusive 3. pluralis, hvor endelsen står i nultrin: ‑ate < *‑n̥toi̯.

Huskeregler, der gælder alle bøjninger:

  • Endelser der indeholder -th- eller -dh- er 2. person.
  • De tre aktive endelser, 2. og 3. du. -thas, -tas og 2. pl. -tha følges altid ad.
  • De tre mediale endelser, 2. og 3. du. -the, -te, og 2. pl. -dhve, følges altid ad.

Præteritum (Imperfektum)

Dannes med sekundære endelser og augment, der tiltrækker accenten.
Aktiv: sg. -am, -s, -t, du. -va, -tam, -tām, pl. -ma, -ta, -an
Medium: sg. -i, -thās, -ta, du. -vahi, -āthām, -ātām, pl. -mahi, -dhvam, -ata

 Aktiv/parasmaipadaMediopassiv/ātmanepada
SingularisDualisPluralisSingularisDualisPluralis
1ā́damā́dvaā́dmaā́diā́dvahiādmahi
2ā́t /aads/ā́ttamā́ttaā́tthāsā́dāthāmā́ddhvam
3ā́t /aadt/ā́ttāmā́danā́ttaā́dātāmā́data

Huskeregler, der gælder alle verbalbøjninger:

  1. De tre aktive endelser, 2.og 3. du. -tam, -tām og 2. pl. -ta følges altid ad.
  2. De tre mediale endelser, 2.og 3. du. -thām, -tām og 2. pl. -dhvam, følges altid ad.

Injunktiv

Injunktiv dannes ud fra imperfektum, blot med udeladelse af augmentet:

 Aktiv/parasmaipadaMediopassiv/ātmanepada
SingularisDualisPluralisSingularisDualisPluralis
1ádamadváadmáadíadváhiadmáhi
2át /ads/attámattáatthā́sadā́thāmaddhvam
3át /adt/attā́madánattáadā́tāmadáta

Imperativ

Imperativ forekommer kun i 2. og 3. person. I klassisk sanskrit optræder der også en imperativ i første person – det er resterne af konjunktiven, der ellers er svundet i sanskrit.

  • 2. singularis aktiv dannes med -dhi eller ‑tāt.
  • 2. singularis aktiv ‑tāt tolkes som en gammel pronominal ablativ, *tōd, der betyder ‘derefter’ og også er bevaret i ved. tā́t ‘således’. Jf. lat. estōd ‘skal være’.
  • 2. singularis medium dannes med det refleksive pronomen sva ‘sig’.
  • Alle andre former er identiske med den tilsvarende injunktiv, bortset fra, at 3. sg. og pl. har fået tilføjet ‑u (áttu; adántu) i aktiv og -am (attā́m ← atta-am; adántām ← adanta-am) i medium.
 Aktiv/parasmaipadaMediopassiv/ātmanepada
SingularisDualisPluralisSingularisDualisPluralis
2addhí, attā́tattámattá(na)atsváadā́thāmaddhvám
3áttuattā́madántuattā́madā́tāmadátām

Konjunktiv

  • Dannes med temavokalen.
  • Som altid virker Brugmanns lov i 1. dualis og pluralis.
  • Roden er i sin stærke form og aflyder ikke.
  • 1.sg. har en særlig konjunktivsendelse, -ā eller -āni, der ikke ses andre steder
  • I 2. og 3. sg. anvendes primære eller sekundære endelser.
  • I 1. dualis og pluralis og i 3. pl. anvendes sekundære endelser.
  • I 2. og 3. dualis og 2. pluralis anvendes primære endelser (-thas, -ta og ‑tha samt –the, -te og –dhve).
  • I medium har 2. og 3. dualis samme stammeform som 1. singularis.
 Aktiv/parasmaipadaMediopassiv/ātmanepada
SingularisDualisPluralisSingularisDualisPluralis
1ádā(ni)ádāvaádāmaádaiádāvahaiádāmahai
2ádas(i)ádathasádathaádase/saiádaitheádadhve
3ádat(i)ádatasádanádate/taiádaiteádanta

Optativ

  • Hvis roden aflyder (det gør ad ikke), er den i sin svage form
  • Suffikset aflyder yā ~ ī < urie. *i̯eh₁ ~*ih₂.
  • I de aktive former har suffikset fuldtrin i alle andre former end 3pl.
  • I de mediale former har suffikset altid nultrin.
 Aktiv/parasmaipada
SingularisDualisPluralis
1adyā́madyā́vaadyā́ma
2adyā́sadyā́tamadyā́ta
3adyā́tadyā́tāmadyúr
 Mediopassiv/ātmanepada
SingularisDualisPluralis
1adīyáadīváhiadīmáhi
2adīthā́sadīyā́thāmadīdhvám
3adītáadīyā́tāmadīrán

Narten- eller akrostatisk rodpræsens

  • Urie. ē/e-aflyd
  • Urie.: gennemgående accent på roden
  • Vedisk: accent på roden i stærke former, på endelsen i svage
  • 3pl. på ‑anti ← urie. *‑n̥ti (dvs. nultrin i endelsen i urie., men fuldtrin i vedisk)
  • 3sg. præs. ind. akt. stáuti < *stḗu̯-ti
  • 3pl. præs.ind. akt. stuvánti ← *stéu̯-n̥ti
  • 3sg. præs.ind. akt. rāṣṭi < *h₃rēg̑-ti
  • 3pl. præs.ind. akt. rajánti (ikke belagt!) ← *h₃rég̑-n̥ti
  • 3sg. præs. ind. med. váste ‘er iklædt’
  • 3sg. præs.ind. med ā́ste ‘sidder’

Gotō (s. 84) skriver om denne type, at den er “employed probably for marking the durative or iterative Aktionsart.”

Aktivt participium

  • Det indoeuropæiske aktive participium dannedes med suffikset *-ent-/‑n̥t-; se mere under de tematiske præsensstammers aktive participium.
  • I vedisk gælder den deskriptive regel, at det aktive præsensparticipium dannes til samme form som 3pl. injunktiv (dvs præs. indikativ minus ‑i).
    Således:
  • 3pl. injunktiv yánt < *h1i̯-ént
  • præs.ptc. yánt- < *h₁i̯-ént-.