Velære lukkelyde

Oversigt

• Fra urie. til vedisk
• Synkrone regler
• Ekstern sandhi

Fra urie. til vedisk

De urie. labiovelarer faldt sammen med de almindelige velarer i indoiransk. Dermed reduceredes de syv urie. velarer til fire:

Urie. *k, *kʷ, *kh, *g, *gʷ, *gh, *gʷʰ > uriir. *k, *kh,* g, *gh.

Som udgangspunkt er disse velære lukkelyde uforandrede, men tre af dem har en palataliseret variant, der opstod foran urie. *e eller *i:

• k ~ c
• g ~ j
• gh ~  h

Som det ses, kender vi kun til palataliserede varianter af k, g, og gh. Lyden kh, der er ekstremt sjælden, har ikke sådan en variant; man kunne forvente ch, men det grafem repræsentereren gemineret, aspireret palatal, der er opstået af *sk̑.

Uforstyrrede, dvs. ikke-palataliserede, reflekser ses i:

k

• kravíṣ ‘råt kød’ < *kreu̯h₂-s-; jf. gr. κρέας, τό, ‘kødstumper’ oksl. krъvь ‘blod’, oht. hrō, da. rå

kʷ

• vā́k nom.sg. af vāc-  ‘stemme’ < *u̯ōkʷ-s; jf. gr. ὂψ, ὀπός f. ‘ord, stemme’ med generaliseret ŏ; lat. vōx, vōcis med generaliseret ō (LIV s. 673)
• kad nom./akk sg. af det interrogative pronomen; jf. latin quod og alle de germanske spørgende pronominer på hv–
• cakra- ‘hjul, vogn, cirkel’ = gr. κύκλος ‘kreds, hjul’; eng. wheel ono. hjól, hvél
• síṣakti 3. sg. ‘følge’ ← sac- < *sekʷ-; lat. sequor, gr. ἕπομαι, got. saiƕan 

k^h

• khálu ‘sandelig’. Ukendt etymologi
• sakhā́ ‘ven, følgesvend’; dat. sakhyé *sekʷ-oh₂-i/*sekʷh₂i-; lat. socius, germ. *sagja- ‘helt’, ono. seggr ‘helt’. Laryngalen i rekonstruktionen skal forklare aspirationen i sanskrit

g

• ugrá; *h₂eug- ‘styrkes, blive stærk’; lat. augēre
• bhóga- ‘glæde, nytte’ ← bhuj ‘at glæde, berede nydelse’ < *bʰeu̯g; 3pl. bhúñjate; lat. fungor ‘nyder’

g^w

• gáchati < *g^wḿ̥-sk̑e-ti; gr. βάσκε ‘kom!’; da. komme; samkvem; lat. ueniō
• gurú- ‘tung’ *g^wr̥H-ú- ‘tung’; gr. βαρύς
• gr̥-/gur– ‘prise’; 9.-kl.-præs. gr̥ṇā́mi, vb.adj. gūrtá < *gʷerh-

g^h 

• meghá– ‘sky’ < *h₃moi̯gʰ-o-; míh ‘tisse, regne’; mih f., gen. mihás ‘regn, tåge’ < *h₃migʰ-; jf. gr. ὀμίχλη ‘tåge’ lit. miglà ‘tåge’

gʷʰ

• ghnánti  3pl.præs. *gʷʰnénti; hitt. kuenzi; gr. ϑείνω; lat. dēfendō; germ. *gunþi-, ono. gunnr ‘kamp’

Palatalisering

*k⁽ʷ⁾ > c / __ *e, *i

• cid forstærkende partikel < *kʷid; latin quid
• añc ‘bøje, forme’ < *h₂enk: præs. I ácati ← <*h₂enk-e-ti; jf. aṅkuśá- ‘kroget’
• car- ‘køre’ < *kʷelH: cárati < *kʷelH-e-ti; gr. πέλομαι
• cakra- ‘hjul’< *kʷekʷlo-  = gr. κύκλος ‘kreds, hjul’; eng. wheel ono hjól, hvél
• ci ‘se, bemærke’ < *kʷei̯; præskl. 1 cáyate ‘ser’; pf. ní cikāya
• catvā́ras ‘fire’ <  *k^u̯etu̯ores; lat quattuor (gotisk fidwōr med f < p, dissimileret fra *hw-)
• sac ‘følge’ < *sek^w; sácate; síṣakti sáścati ‘følge’; lat. sequor, gr. ἕπομαι, got. saiƕvan  

 *g⁽ʷ⁾ > j / __ *e, *i

• jīv- ‘leve’ < *gʷih₃-u̯-: jīvá– adj. ‘levende’ < *gʷih₃-u̯ó-; lit. gývas adj. ‘levende’, lat. vīvus, got. quiwans akk. pl. ‘de levende’
• ji ‘besejre’ < *gu̯ei̯-; præs. jáyati, pf. jigā́ya
• yúj ‘spænde for’ < *i̯eu̯g-: yunákti 3sg. yuñjánti 3pl.
• uj ‘være stærk’ < *h₂aug- ‘forøge’: ójas– n. ‘styrke’ < *h₂aug-os/-es-, ugrá– ‘stærk’; lat. augēre, got. aukan

*g^⁽ʷ⁾h > h / __ *e, *i

• han ‘slå ihjel’ < urie. *gʷʰen ‘slå ihjel’ (LIV s. 218); ved. hánti 3sg. præs; hitt. kuenzi 3sg. præs. ‘slår, dræber’; gr. ϑείνω ‘slår’; lat. dēfendō ‘afværger’slår (ihjel), ødelægger’
• har ‘at gløde’ < *gʷer-: háras- ‘flamme’ ovf. gharmá- ‘varme’, lat formus ‘varm’
• druh < *dʰreu̯gʰ: dróhati ‘bedrage’ ovf. drógha– adj. ‘bedragerisk’;  oldsaksisk driogan, tysk betrügen

Generalisering af palatale varianter

Hvor palatal og velær vekslede i et paradigme, generaliseredes i visse kategorier den palataliserede variant.

Rodinitialt

De fleste verbalrødder, der i urie. havde en initial velær, angives af grammatikerne med den palataliserede variant. Det skyldes vel, at rodnominer oftest havde e-trin i de stærke former, så det var den variant, der generaliseredes:

• cāy-: cā́yati ‘ser’; pf. ní cikāya < *k^u̯u̯ei̯-
• car-: cárati; cakāra < *k^u̯elH-
• kr̥-: kr̥ṇóti (ingen palataliseret variant i bøjningen) <  *kʷer-

I rodudlyd i rodnominer

• vā́c– < *u̯okʷ- ‘stemme, tale’ (rodnomen)
• aśvayúj- ‘forspændt med heste’ ← yúj- < *i̯eu̯g ‘spænde for’
• abhidrúh– ‘bedrager’ ← druh- < *dʰreu̯gʰ
• madhudúh, godúh ‘som malker honning, køer’ ← duh < *dʰeu̯gʰ

Foran s-stammernes suffiks

• vácas– < *u̯ekʷ-os-, gen. *u̯ekʷ-es-os; jf. gr. ἔπος, pl. ἔπεα 

Thorn

Det urie. fonem Thorn antages at være opstået i en særlig gruppe af dental + palataliseret velar, der i vedisk realiseres som kṣ. Det vil sige, at de palataliserede velarer assiblieres. Se eksemplerne her.

Synkrone regler

De følgende regler er aktive i vedisk.

Regressiv assimilation af stemthed før obstruenter

Regressiv assimilation af stemthed er ikke så vidtgående i intern sandhi, som det er i ekstern. Internt assimileres kun til en efterfølgende obstruent.

• uktá-; jf. vívakmi ← vac- ‘tale’ < *u̯ekʷ-
• vākṣú; vāgbhíṣ ← vā́c- ‘stemme’ < *u̯okʷ-
• yuktá-;  aśva-yúkṣu; aśvayúgbhis ← yuj- ‘spænde for’ < *i̯eu̯g-
• ruktvā́ (gerundium); rugná- ‘ødelagt’← ruj- ‘ødelægge’ <  *leu̯g-

Der gælder en vigtig undtagelse fra den generelle regel om regressiv assimilation, nemlig Bartholomaes lov.

Bartholomaes lov

Progressiv assimilation af stemthed og aspiration

• dugdhá- ← duh ‘malke’ – med suffiks -ta-
• dogdhrá- n. ‘malkespand’ – med nomen instrumenti-suffiks -tra-
• dógdhi 3sg.præs. < *dʰeu̯gʰ-ti; jf. 3pl. duhánti ← duh ‘malke’

Grassmanns lov

Producerer gh ~ j fra gh:

• jaghāna < *gʷʰe-gʷʰóne, 3.sg. perfektum.

Aspiration throwback

Eksempler på aspiration throwback:

• Til guh ‘at gemme’:
  ághukṣat 3sg. sa-aorist over for júgukṣati 3sg. desiderativ
• dagh ‘at nå’
  adhak 2sg. s-aor akt. 
• dah ‘brænde’ < *dʰegʷʰ-
  adhāk 3sg. s-aor. 
  dhákṣant- (og dakṣant) s-aor.ptc.
• duh ‘malke’:
  dógdhi, duhánti 3sg og pl. præs. over for ádhukṣata 3.pl.medium
  dhokṣi 2sg. præs.
  godhúk nom. sg. af go-dúh– ‘som malker køer’; -dhug-bhiḥ
  dhugdhve 2pl.præs.med.
  adhugdhvam 2pl. impf.med.← duh ‘malke’
  sabardhúk nom. sg. af sabar-dúh– ‘som malker saft’
• druh ‘være forræderisk’
  dhrok-sya- fut.
  abhidhrúk nom. sg. af abhi-drúh– ‘bedragerisk’
  asmadhrúk nom. sg. af asma-drúh– ‘som bedrager os’
  akṣṇāyadhrúk nom. sg. af  akṣṇāya-dhrúh- ‘omvendt bedragende’

Ekstern sandhi

I følge de regler, der gælder for alle lukkelyde, neutraliseres finalt k, kh, g, gh i et arkifonem, vi kan kalde /K/. Det samme gælder de palataler, der er resultatet af palatalisering af velarer, dvs. c, j, og h < *k, *g, *gʰ / __ {e, i}. I tilfælde hvor j og h kommer af palatalt *g̑ og *g̑ʰ, følger disse lyde de eksterne sandhiregler for palatalerne.

Dette /K/ har tre distinktive træk: det er en (1) uaspireret, (2) velær (3) lukkelyd. Den er derimod umarkeret for stemthed. Den undergår to assimilationsprocesser, en for stemthed og en for nasalering. Eftersom nasaler regnes for lukkelyde i det indiske system, kan man sige, at den faktisk beholder sine tre oprindelige træk.

Stemthedsassimilation: Til forskel fra i intern sandhi, hvor det kun er obstruenter, der udvirker regressiv assimilation, er det en hvilken som helst lyd, der har denne virkning.

• K → k /__# {[-stemt]; #}
• K → g /__ # [+ stemt]

• /r̥tayúj yujānáḥ/ → r̥tayúg yujānáḥ
• /gaudúh utá/ → godhúg utá
• /sayúj saráthaṁ/ → sayúk saráthaṁ
• /akṣṇayādruh#/ → akṣṇayādhruk

Nasalering: Det gælder for alle lukkelyde, at de bliver til nasaler i stilling før en nasal:

• K → ṅ / __# m, n

• /prának martyásya/ → pratyáṅ martyasya ← praty-ák *proti-h₃okʷ-
• /sadhriyák nā́ma/ → sadhriyáṅ nā́ma
• /riṇak mártyāya/ →  riṇaṅ mártyāya
• /híraṇyatvak mádhuvarṇau/ → híraṇyatvaṅ mádhuvarṇo

Reduktion af konsonantgrupper

I følge en generel regel reduceres en udlydende konsonantgruppe til én konsonant (C → Ø / C__#). Imidlertid gælder der en undtagelse for rodfinalt ‑rk, ‑rṭ og ‑rt:

• várk 3sg. s-aorist ← /varkst/ til roden vr̥j ‘dreje’
• ūrk, nom. sg. af rodnominet ūrj- f. ‘kraft, næring’

Initialt h-

Initialt h- assimileres mht. artikulationssted og lukke til en forudgående lukkelyd. Således i forbindelse med h < *gʰ:

• /yád ha/ → yád dha (ha < *gʰe)