Velære lukkelyde

Oversigt

Fra urie. til vedisk

De urie. labiovelarer faldt sammen med de almindelige velarer i indoiransk. Dermed reduceredes de syv urie. velarer til fire:

Urie. *k, *kʷ, *kh, *g, *gʷ, *gh, *gʷʰ > uriir. *k, *kh,* g, *gh.

Som udgangspunkt er disse velære lukkelyde uforandrede, men tre af dem har en palataliseret variant, der opstod foran urie. *e eller *i:

  • k ~ c
  • g ~ j
  • gh ~  h

Som det ses, kender vi kun til palataliserede varianter af k, g, og gh. Lyden kh, der er ekstremt sjælden, har ikke sådan en variant; man kunne forvente ch, men det grafem repræsenterer en gemineret, aspireret palatal, der er opstået af *sk̑.

Uforstyrrede, dvs. ikke-palataliserede, reflekser ses i:

*k

  • kravíṣ ‘råt kød’ < *kreuh2-s-; jf. gr. κρέας, τό, ‘kødstumper’ oksl. krъvь ‘blod’, oht. hrō, da. rå

*kʷ

  • vā́k nom.sg. af vāc-  ‘stemme’ < *u̯ōkʷ-s; jf. gr. ὂψ, ὀπός f. ‘ord, stemme’ med generaliseret ŏ; lat. vōx, vōcis med generaliseret ō (LIV s. 673)
  • kad nom./akk sg. af det interrogative pronomen; jf. latin quod og alle de germanske spørgende pronominer på hv–
  • cakra- ‘hjul, vogn, cirkel’ = gr. κύκλος ‘kreds, hjul’; eng. wheel ono. hjól, hvél
  • síṣakti 3. sg. ‘følge’ ← sac- < *sekʷ-; lat. sequor, gr. ἕπομαι, got. saiƕan 

*kh

Her er sædvanligvhis tale om urie. *k/kʷ+h₂

  • khálu ‘sandelig’. Ukendt etymologi
  • sakhā́ ‘ven, følgesvend’; dat. sakhyé *sekʷ-oh2-i/*sekʷh2i-; lat. socius, germ. *sagja- ‘helt’, ono. seggr ‘helt’. Laryngalen i rekonstruktionen skal forklare aspirationen i sanskrit

*g

  • ugrá– adj. ‘stærk’; *h2eug- ‘styrkes, blive stærk’; lat. augēre
  • bhóga- ‘glæde, nytte’ ← bhuj ‘at glæde, berede nydelse’ < *bʰeug; 3pl. bhúñjate; lat. fungor ‘nyder’

*gw

  • gáchati < *gwḿ̥-sk̑e-ti; gr. βάσκε ‘kom!’; da. komme; samkvem; lat. ueniō
  • gurú- ‘tung’ *gwr̥H-ú- ‘tung’; gr. βαρύς
  • gr̥-/gur– ‘prise’; 9.-kl.-præs. gr̥ṇā́mi, vb.adj. gūrtá < *gʷerh-

*ghi

  • meghá– ‘sky’ < *h3moigʰ-o-; míh ‘tisse, regne’; mih f., gen. mihás ‘regn, tåge’ < *h3migʰ-; jf. gr. ὀμίχλη ‘tåge’ lit. miglà ‘tåge’

*gʷʰ

  • ghnánti  3pl.præs. *gʷʰnénti; hitt. kuenzi; gr. ϑείνω; lat. dēfendō; germ. *gunþi-, ono. gunnr ‘kamp’

Palatalisering

*k(w) > *č > c / __ *e, *i

  • cid forstærkende partikel < *kʷid; lat. quid
  • añc ‘bøje, forme’ < *h2enk: præs. I ácati ← < *h2enk-e-ti; jf. aṅkuśá- ‘kroget’
  • car- ‘køre’ < *kʷelH: cárati < *kʷelH-e-ti; gr. πέλομαι
  • cakra- ‘skive, hjul’< *kʷekʷlo-  = gr. κύκλος ‘kreds, hjul’; eng. wheel ono hjól, hvél
  • ci ‘se, bemærke’ < *kʷei; præs.kl. 1 cáyate ‘ser’; pf. ní cikāya
  • catvā́ras ‘fire’ <  *kʷetu̯ores; lat quattuor (gotisk fidwōr med f < p, dissimileret fra *hw-)
  • sac ‘følge’ < *sekʷ; sácate; síṣakti sáścati ‘følge’; lat. sequor, gr. ἕπομαι, got. saiƕvan

 *g(w) > ǰ > j / __ *e, *i

  • jīv- ‘leve’ < *gʷih₃-u̯-: jīvá– adj. ‘levende’ < *gʷih₃-u̯ó-; lit. gývas adj. ‘levende’, lat. vīvus, got. quiwans akk. pl. ‘de levende’
  • ji ‘besejre’ < *gu̯ei-; præs. jáyati, pf. jigā́ya
  • yúj ‘spænde for’ < *i̯eu̯g-: yunákti 3sg. yuñjánti 3pl.
  • uj ‘være stærk’ < *h2aug- ‘forøge’: ójas– n. ‘styrke’ < *h2aug-os/-es-, ugrá– ‘stærk’; lat. augēre, got. aukan

*g(w)h > ǰʰ > h / __ *e, *i

  • han ‘slå ihjel’ < urie. *gʷʰen ‘slå ihjel’ (LIV s. 218); ved. hánti 3sg. præs; hitt. kuenzi 3sg. præs. ‘slår, dræber’; gr. ϑείνω ‘slår’; lat. dēfendō ‘afværger’slår (ihjel), ødelægger’
  • har ‘at gløde’ < *gʷer-: háras- ‘flamme’ ovf. gharmá- ‘varme’, lat formus ‘varm’
  • druh < *dʰreu̯gʰ: dróhati ‘bedrage’ ovf. drógha– adj. ‘bedragerisk’;  oldsaksisk driogan, tysk betrügen

Analogisk udjævning

Rødder med udlydende velær lukkelyd udviklede palataliserede varianter i stilling før bøjnings- og afledningssuffikser med initialt *i- eller *e-. De sekundære palataler blev selvstændige fonemer, efter at alle fuldvokalerne samt *m̥ og *n̥ faldt sammen i hhv. /a/ og /ā/; herefter var der ikke længere nogen basis for at slutte sig til den oprindelige distribution.

I bøjningsparadigmer, hvor palataliseringen havde resulteret i, at røddernes udlyd kom til at veksle mellem en velær og en palatal variant, opstod der en ny fordeling: Før vokal og *i̯ generaliseredes den palataliserede variant; det skete også før sonorant (minus *i̯), men kun for de stemte palatalers vedkommende

*k

Rødder med finalt *k/kʷ, som *u̯ekʷ- ‘tale’, får følgende varianter:

  • En oprindelig variant med -k før sonoranter undt. -y-; her finder vi en sjælden gang analogisk -c-:

  • vivákmi, 1sg. < *u̯i-u̯ékʷ-mi ‘tale’
  • rurukvāṃs, pf. ptc. akt. ← ruc ‘stråle’
  • śuśukvāṃs pf. ptc. akt.← śuc ‘stråle’
  • pakvá- ‘kogt’ ← pac ‘koge, tilberede’
  • mumucmahe pf. 1. pl. med. ← muc ‘slippe løs’
  • mumucre pf. 1. pl. med. ← muc ‘slippe løs’
  • En oprindelig variant med -k ~ –g foran obstruenter og i udlyd, idet her er stemthedsassimilation
  • Nom.sg. vā́k, inst./dat./abl. du. vāgbhís, lok. pl. vākṣú
  • En delvis analogisk variant med den sekundære palatal ‑c (således vac-), der optræder før alle vokaler uanset oprindelse og før -y-.

Udbredelsen af -c før vokal er måske sket i analogi med rødder med den primære palatal *k̑ > ś. Her veklser rodulyden også, men før vokal er der altid kun én variant:

Urie.Uriir.__ obstruent__ sonorant [-i̯]__ {V, i̯}
*k(ʷ)kk ~ gkk → c
č c
*k̑ćṣ ~ *ẓ; ḍ; k śś

*g

Rødder med finalt *g, som f.eks. yuj < *i̯eug- ‘spænde for, forbinde’ får en variant med –j, der optræder før alle vokaler uanset oprindelse, og også før sonoranter.

Udbredelsen til stilling efter vokal og sonorant må være en analogi med rødder på finalt *g̑, der udvikler sig til j i disse stillinger.

Urie.Uriir._obstruent_sonorant [-i̯]__ {V, i̯}
*g(ʷ)gk ~gg → jg → j
ǰ j
*g̑j́ṣ ~ *ẓ; ḍ; kjj

Formen med den oprindelige velar optræder kun foran obstruenter, hvor der er regressiv assimilation af stemthed. Så yuj har egentlig to varianter: yuK med udlydende velar, der er uspecificeret for stemthed, og yuj

I sjældne tilfælde kan man finde en form med den stemte velar, som rugná— ← ruj ‘ødelægge’.

Et eksempel på denne analogi kan ses i nasalpræsens af 7. klasse.

*gʰ

Rødder med finalt *gʰ, som f.eks. duh < *dʰeugʰ- ‘at malke’, får en variant med den sekundære palatal -h, der optræder før alle vokaler uanset oprindelse, og også før sonoranter.

Udbredelsen til stilling efter vokal og sonorant må være en analogi med rødder med den primære palatal *g̑ʰ, der udvikler sig til h i disse stillinger.

Urie.Uriir.__obstruent__sonorant [-i̯]__ {V, i̯}
*g(ʷ)ʰghk ~ ggh → hgh → h
žh  h
*g̑(ʷ)ʰźh*ẓ…ʰ, ḍ, khh

Rodvarianten med den oprindelige velar optræder kun før obstruent, hvor der er regressiv assimilation af stemthed. En rod som duh– har altså to varianter: duKʰ med udlydende velar, der er uspecificeret for stemthed, og duh.

I sjældne tilfælde kan man finde en form med den stemte velar, som dughāná— ← duh ‘at malke’.

Eksempler på denne analogiske udjævning ses i

  • Rodpræsens duh (1sg. sg. dóhmii, 1 du.. pl. duhvás, analogisk til f.eks. rih ‘slikke’ < *leig̑ʰ: réhmii, rihvás):
  • Tematisk præsens (3. sg. dáhati, 3. pl. dáhanti, analogisk til f.eks. vah ‘befordre’ < *u̯eg̑ʰ: váhati, váhanti)

Thorn?

Uriir. konsonantklynger bestående af dental + palataliseret velar realiseres i vedisk som kṣ. De palataliserede velarer assiblieres. Det er en overraskende udvikling, der især tidligere er blevet forklaret med tilstedeværelsen af et særligt fonem *þ. Se eksemplerne her.

Synkrone regler

De følgende regler er aktive i vedisk.

Regressiv assimilation af stemthed før obstruenter

Regressiv assimilation af stemthed er ikke så vidtgående i intern sandhi, som det er i ekstern. Internt assimileres kun til en efterfølgende obstruent.

  • uktá-; jf. vívakmi ← vac- ‘tale’ < *u̯ekʷ-
  • vākṣú; vāgbhíṣ ← vā́c- ‘stemme’ < *u̯okʷ-
  • yuktá-;  aśva-yúkṣu; aśvayúgbhis ← yuj- ‘spænde for’ < *i̯eug-
  • ruktvā́ (gerundium); rugná- ‘ødelagt’← ruj- ‘ødelægge’ <  *leug-

Der gælder en vigtig undtagelse fra den generelle regel om regressiv assimilation, nemlig Bartholomaes lov.

Bartholomaes lov

Progressiv assimilation af stemthed og aspiration

  • dugdhá- ← duh ‘malke’ – med suffiks -ta-
  • dogdhrá- n. ‘malkespand’ – med nomen instrumenti-suffiks -tra-
  • dógdhi 3sg.præs. < *dʰeugʰ-ti; jf. 3pl. duhánti ← duh ‘malke’

Grassmanns lov

Producerer gh ~ j fra gh:

  • jaghāna < *gʷʰe-gʷʰóne, 3.sg. perfektum.

Aspiration throwback

Eksempler på aspiration throwback:

  • Til guh ‘at gemme’:
    ághukṣat 3sg. sa-aorist over for júgukṣati 3sg. desiderativ
  • dagh ‘at nå’
    adhak 2sg. s-aor akt. 
  • dah ‘brænde’ < *dʰegʷʰ-
    adhāk 3sg. s-aor. 
    dhákṣant- (og dakṣant) s-aor.ptc.
  • duh ‘malke’:
    dógdhi, duhánti 3sg og pl. præs. over for ádhukṣata 3.pl.medium
    dhokṣi 2sg. præs.
    godhúk nom. sg. af go-dúh– ‘som malker køer’; -dhug-bhiḥ
    dhugdhve 2pl.præs.med.
    adhugdhvam 2pl. impf.med.← duh ‘malke’
    sabardhúk nom. sg. af sabar-dúh– ‘som malker saft’
  • druh ‘være forræderisk’
    dhrok-sya- fut.
    abhidhrúk nom. sg. af abhi-drúh– ‘bedragerisk’
    asmadhrúk nom. sg. af asma-drúh– ‘som bedrager os’
    akṣṇāyadhrúk nom. sg. af  akṣṇāya-dhrúh- ‘omvendt bedragende’

Ekstern sandhi

I følge de regler, der gælder for alle lukkelyde, neutraliseres finalt k, kh, g, gh i et arkifonem, vi kan kalde /K/. Det samme gælder de palataler, der er resultatet af palatalisering af velarer, dvs. c, j, og h < *k, *g, *gʰ / __ {e, i}. I tilfælde hvor j og h kommer af palatalt *g̑ og *g̑ʰ, følger disse lyde de eksterne sandhiregler for palatalerne.

Dette /K/ har tre distinktive træk: det er en (1) uaspireret, (2) velær (3) lukkelyd. Den er derimod umarkeret for stemthed. Den undergår to assimilationsprocesser, en for stemthed og en for nasalering. Eftersom nasaler regnes for lukkelyde i det indiske system, kan man sige, at den faktisk beholder sine tre oprindelige træk.

Stemthedsassimilation: Til forskel fra i intern sandhi, hvor det kun er obstruenter, der udvirker regressiv assimilation, er det en hvilken som helst lyd, der har denne virkning.

  • K → k /__# {[-stemt]; #}
  • K → g /__ # [+ stemt]
  • /r̥tayúj yujānáḥ/ → r̥tayúg yujānáḥ
  • /gaudúh utá/ → godhúg utá
  • /sayúj saráthaṁ/ → sayúk saráthaṁ
  • /akṣṇayādruh#/ → akṣṇayādhruk

Nasalering: Det gælder for alle lukkelyde, at de bliver til nasaler i stilling før en nasal:

  • K → ṅ / __# m, n
  • /prának martyásya/ → pratyáṅ martyasya ← praty-ák *proti-h3okʷ-
  • /sadhriyák nā́ma/ → sadhriyáṅ nā́ma
  • /riṇak mártyāya/ →  riṇaṅ mártyāya
  • /híraṇyatvak mádhuvarṇau/ → híraṇyatvaṅ mádhuvarṇo

Reduktion af konsonantgrupper

I følge en generel regel reduceres en udlydende konsonantgruppe til én konsonant (C → Ø / C__#). Imidlertid gælder der en undtagelse for rodfinalt ‑rk, ‑rṭ og ‑rt:

  • várk 3sg. s-aorist ← /varkst/ ← vr̥j < *u̯erg- ‘dreje’

Initialt h-

Initialt h- assimileres mht. artikulationssted og lukke til en forudgående lukkelyd. Således i forbindelse med h < *gʰ:

  • /yád ha/ → yád dha (ha < *gʰe)