De fire typer
Det indoeuropæiske nasalpræsens finder vi i vedisk i præsensklasse 5, 7, 8 og 9. Den grundlæggende type er:
- karakteriseret ved infikset -ná-/-n-, der indsættes før rodens sidste konsonant. Se klasse 7: yunákti – yuñjánti
Visse rodtyper er udelukkede fra klasse syv, fordi affikset af fonologiske grunde antager en anden form, hhv. -no-/nu- og -nā-/-nī-. I de tre klasser kan infikset antage en selvstændig form og optræde som suffiks:
- rødder med finalt ‑u (eller suffiks -no-/-nu-) klassificeres i klasse fem: śr̥-ṇó-ti ← śru;
- rødder med finalt -n får suffiks -no-/-nu- og klassificeres i klasse otte: ta-nó-ti ← tan;
- rødder med final laryngal (eller suffiks -nā-/-nī-) klassificeres i klasse ni: gr̥bh-ṇā-ti ← gr̥bhⁱ.
Funktion
Gotō (2013: 83 fn. 197) bemærker, at nasalpræsens fortrinsvis tilføjer faktitiv semantik til roden. Hermed mener han vel kausativ. Kulikov (s. 248) nævner følgende tilfælde, hvor en intransitiv præsensdannelse står over for et kausativt/transitivt nasalpræsens: