/m/

Oversigt

Fra urie. til vedisk

m > m

  • máti- ‘sind’; got. gamunds ‘erindring’, lat. mens, lit. mintìs ‘tanke’ < *mn̥tís
  • m̥ > a
  • śatám ‘100’; got. hund, av. satəm, lit. ši˜mtas, oksl. sъto gr. ἑκατόν, lat. centum, oir. cēt, lett. simts, Tokh A känt, B kante
  • dáśa ‘10’; got. taíhun, gr. δέκα, lat. decem < ie. *dék̂m̥(t)
  • stambh pf. 3sg tastámbha 3.pl. tastabhúr
  • m̥R > amR

I nedenstående eksempel gælder også den regel, at labial → dental / __ labial:

  • ja-gan-vás- (dissimileret) < *gʷe-gʷm̥-u̯ós-, p.p.a. af gam- ‘gå’
  • m̥HV > amV
  • cakramúr < *ke-krm̥H-r̥s ← kram: ‘gå, skride fremad’ cakrā́ma < *ke-kromh-e
  • upamá–, jf. got. auhuma <*up-m̥h₂o- ‘højest’
  • samá–, jf. gr. ἁμός ‘nogen’ (bedre kendt fra οὐδαμός ‘ingen’), got. sums < germ. *suma- *sm̥(H)-o- < *sm̥(H)-

Hvor en sekvens *n̥hC giver āC (jātá- < *g̑n̥h₁-tó-), får vi ānC, når nasalen er *m:

  • m̥HC > āNC
  • śrāntá- ‘udmattet’ ← śrami ‘er udmattet’ śrāmyati IV gr. κρέμαμαι < *k̑remh2
  • śānti- ‘sindsro’ ← śami ‘komme til ro’
  • tāntá- ‘besvimet’ ← tami ‘besvime’, jf. tā́myati IV
  • vāntá- ‘spyttet ud’ ← vami ‘kaste op, spytte ud’ (impf. ávamīt), lat. uomeō gr. έμέω < *u̯emh1

Hoffmann og Forsman (1996: 70) mente, sådanne tilfælde var analogiske, mens Kobayashi (2004: 93) mener vi bør overveje en lydlov. Bemærk det semantiske overlap i mindst tre af rødderne.

Før sonorant udvikler *m sig også forskelligt fra *n. Her vokaliseres initialt m ikke, men n gør:

#MR

mlātá– adj. ‘blødgjort’ <  *mleh2to-; jf. oirsk mláith ‘blød, svag’ gr. malakós ‘blød’
mnā- ‘nævne’ <  *mneh2 jf. gr. μιμνήσκω

Synkrone regler

m → ṁ / __ ś, ṣ, s, h

Som nævnt på siden om nasaler realiseres både n og m som anusvāra i stilling før hæmmelyd. Eksempler med /m/ er feks.

  • gam ‘gå’ →  des. jígāṁsate ‘ønsker at gå’

Assimilation til efterfølgende obstruent

Ligesom i ekstern sandhi assimileres /m/ artikulatorisk til efterfølgende obstruent, men det er svært at finde eksempler der ikke er komposita og dermed repræsenterer ekstern sandhi.

  • /dáms/ → /dáns/ → dán /__ ## , gen.sg. til dám- ‘hus’
  • /gam-tu/ → gantu 3sg. impv. aktiv til gam- ‘at komme’

Ekstern sandhi: finalt /m/

Den korte version af ekstern sandhi af /m/ er:

  • Finalt /m/ realiseres som m før vokal og labial og i absolut udlyd
  • Finalt /m/ realiseres som ṁ eller ṃ før konsonant

I Rigveda var virkeligheden mere kompliceret, men det ses ikke nødvendigvis i de udgaver vi læser.

Den lange version; de tre skrivemåder

I det rigvediske sprog er der tre hovedregler for ekstern sandhi af m. For at holde styr på dem skal man også vide at der findes forskellige måder at transskribere disse sandhivarianter.

Det følgende handler kun om transskriptionen, så der gives kun få eksempler; flere eksempler findes længere nede.

  1. Før vokal eller m- bevares finalt /m/:
    agním īḍe
    tā́m mā
  2. Før en efterfølgende lukkelyd eller halvvokal realiseres finalt /m/ som den homorgane nasal; feks.:
    /dákṣam dadhāte/ → dákṣan dadhāte.
  3. I stilling før ś-, ṣ-, s-, h- og r- realiseres m som anusvāra:
    /mitrám huve/ → mitráṁ huve.

Det fremgår af den såkaldte Rigvedaprātiśākhya (Allen 1953: 40; Cardona: 12), men det fremgår ikke altid af tekstudgaverne, hvor vi finder tre forskellige måder at repræsentere finalt -m før konsonant – i Rigveda. I andre tekster er der andre traditioner og andre fonologiske regler.

1. I overensstemmelse med den udtale der stipuleres for Rigveda bruger nogle udgaver kun anusvāra i stilling før r-, ś-, ṣ-, s-, h-. I andre stillinger skrives den homorgane nasal.

  • mitráṁ huve (dvs. -m → –ṁ /__ h-)
  • dákṣan dadhāte (dvs. -m → -n /__ d-)

2. Andre udgaver bruger <ṁ> for anusvāra før r-, ś-, ṣ-, s-, h- (som i devanāgarī अं) og <ṃ> for den homorgane nasal:

  • mitráṁ huve
  • dákṣaṃ dadhāte

3: Endelig er der mange udgaver, der følger samme praksis som i sanskrit og bruger anusvāra i stilling før alle konsonanter. Macdonell transskriberer <ṃ>:

  • dákṣaṃ dadhāte
  • mitráṃ huve

Vedaweb derimod bruger <ṁ>, måske fordi det ligner devanāgarī अं:

  • mitráṁ huve
  • dákṣaṁ dadhāte

Anusvāra i ekstern sandhi; flere eksempler

Som allerede nævnt er det sådan, at:

  • /m/ realiseres altid som anusvāra stilling før hæmmelyd.
  • I ekstern sandhi gælder denne regel også før r-.
  • I udgaver, der skelner mellem <ṁ> og<ṃ>, bruges  <ṁ> i denne kontekst.
  • -m → -ṁ / __ {ś-, ṣ-, s-, r- og h-}
  • vardhamānaṁ sve
  • vayáṁ śū́rebhir
  • mitráṁ huve
  • hotāraṁ ratnadhātamam
  • /sam hitā/ → saṁhitā
  • /sam skr̥ta/ → saṁskr̥ta
  • /sam rarāṇé/ → saṁrarāṇé

Artikulatorisk assimilation

Finalt -m assimileres artikulatorisk til alle andre konsonanter end s-, ṣ-, ś-, h- og r-. Dette gælder særligt i Rigveda, men i overensstemmelse med senere udviklinger angives nasalen typisk med anusvāra – bortset fra i stilling før m-, for her bevares finalt ‑m uændret.

Til sammenligning assimileres finalt /n/ kun til palataler og /l/.

I udgaver, der skelner mellem <ṁ> og<ṃ>, bruges  <ṃ> i denne kontekst.

Assimilation til lukkelyd

  • /bhadram kariṣyasi/ → bhadraṅ kariṣyasi ~ bhadraṃ kariṣyasi
  • /svaríyam manīṣā́m/ → svaríyam manīṣā́m
  • /tā́m mā/ → tā́m mā
  • /tyam camasam/ → tyañ camasam ~ tyaṃ camasam
  • /tám juṣasva/ → táñ juṣasva ~ táṃ juṣasva
  • /navam tvasturs/ → navan tvastuḥ ~ navaṃ tvastuḥ
  • /ahám náktam/ → ahán náktam ~ aháṃ náktam

Bemærk, at /n/, ligesom andre dentaler, kun assimileres til efterfølgende palatal og /l/ (dentale lukkelyde nasaleres før nasal, men forbliver dentale, før alle andre lukkelyde). Det betyder, at /m/ og /n/ falder sammen i stilling efter dentale og palatale lukkelyde og /l/, men forbliver adskilte før labiale og velære lukkelyde.

Assimilation til l-, y-, v-

Når /m/ assimileres artikulatorisk til /l/, /y/, /v/ (men ikke r; se ovenfor), er resultatet lm̐ [l̃], ym̐ [ỹ], vm̐ [ṽ] (se anunāsika).

I følge den senere tradition skrives normalt blot anusvāra:

  • /eṣām lakṣmī/ → eṣālm̆̇ lakṣmī ~ eṣāṃ lakṣmī
  • /pratarám lāyam/ → pratarálm̆̇ lāyam ~ prataráṃ lāyam
  • /imám laugám/ → imálm̆̇ logám ~ imáṃ logám
  • /adrím laugám/ → adrílm̆̇ logám ~ adríṃ logám
  • /sam yudhi/ → saym̆̇ yudhi ~ saṃ yudhi
  • /yajñam vastu/ → yajñavm̆̇ vastu ~ yajñaṃ vastu

I intern sandhi har sonoranterne ingen indvirkning på forudgående fonemer. Dvs. /m/ assimileres ikke til /l/, /y/, /v/, /r/; således ápamlukta-, jagamyāt, vamra-. Eftersom ekstern sandhi kan forekomme i sammensatte ord, bliver ṃ en markør for ordgrænse:

  • śaṃ-yu- adj. ‘velgørende’ (kompositum) vs. śamya- ‘som skal bringes til ro’ (afledning), begge fra śami ‘komme til ro’

.

/n/ →

← Nasaler