var(ī)varti
Macd. s. 201; LIV s. 24
Bøjning
Intensiv I
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1 | vévedmi | vevidvás | vevidmás |
| 2 | vévetsi | vevitthás | vevitthá |
| 3 | vévetti | vevittás | vévidati |
Formerne er taget fra Whitney: 365.
En særlig type, der iflg Goto kun forekommer i RV, YSp og Br., har delvis perfektumsmorfologi:
- davidhāva
- nonāva
- marmr̥jmā́
- -nonuvur
- badbhadé
- -sasré
Intensiv II (-yá-)
En sjældnere type, som LIV feks. ikke medtager som nedarvet, men se Gotō (2013: 127). Den forekommer kun i medium. Gotō kommenterer ikke på det, men er vel samme suffiks som passivens -yá-.
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1 | — | — | — |
| 2 | coṣkūyáse | ūh(i)yā́the | — |
| 3 | coṣkūyáte | — | marmr̥jánte |
Gotō (127) nævner følgende fromer fra RV:
- co-ṣkū-yá-se, -te, -māna- ← skav(i)/skū
- mar-mr̥j-yá-te, -nte, -mna-
- ánu-car-cūr-yá-māṇa- ← car(i)
- ví-tar-tūr-ya-nte (tar(i)/tr̥
- re-rih-yá-te, ve-vij-yá-te ← vej/vij ‘jerk’
- ve-vī-ya-te ← vay(i)/vī
- ne-nī-yá-mā- ← nay(i)/nī
- 2 du. ūh-(i)yāthe
- 3sg. konj. ūh-(i)y-āte ← vah
Semantik
Betegner en bevægelse, der bestå af flere små gentagelser af den samme bevægelse: vr̥t- ‘at vende’→ 3sg. vár-ī-varti (varīvartti), 3pl. vár-vr̥tati ‘at rulle’.
Iflg Gotō 2013: 127 er intensiv II altid transitiv i de finitte former.
Vi ser at reduplikation anvendes flere steder i sproget, men ingen steder med den samme tydelige ikonicitet som i den “fuldt” reduplicerede intensiv.
Reduplikation
- “Fuld” reduplikation, dvs. rodens initiale konsonant (med mindre den initiale gruppe er s + lukkelyd; så redupliceres lukkelyden) og den første konsonant efter rodvokalen redupliceres. Reduplikationsstavelsen ender derfor på en konsonant.
- Reduplikationsvokalen var *e i urie., jf. carkarmi ‘lovpriser’ < *kerH
- Somme tider optræder en bindevokal ī (der vel er opstået i rødder med initial laryngal): var-ī-vaḥ.
- I to former udebliver Grassmanns lov: ghanighnat og bharibhr̥-. Schindler 1976 mener, GL oprindeligt ikke opererede, når reduplikationen ineholdt to stavelser
Suffiks
Dannelsen er atematisk.
Aflyd
Bøjningen er, udover den fulde reduplikation, som 3. præsensklasse, bortset fra, at
- der ofte indsættes ī før konsonantiske endelser,
- konjunktiven dannes tilsyneladende med nultrin i roden: ints. nénijat over for præs. bíbharat.
- Urie. o~Ø-vokalisme i roden, e-vokalisme i reduplikationsstavelsen.
- Roden aflyder o~Ø: *u̯ér-u̯ort-; *uér-u̯r̥t-.
Der findes kun ganske få optativformer, og 3pl. er slet ikke belagt, så hvordan optativen aflyder, er ikke sikkert, men den ligner vel den man ser i 3. præsensklasse.
Accent
- Accenten følger det samme mærkværdige mønster som i 3. præsensklasse.
Oprindelse
- Disse dannelser er typiske for tidligt sprog, særligt Rigveda.
- Dannelsen er nedarvet; men LIV: 24 rekonstruerer kun fem sikre og ni usikre intensiver.
- Nogle forskere drager paralleller mellem den vediske intensiv/frekventativ og det homergræske intensive perfektum (Drinka 2003: 91).