Intensiv/frekventativ (fuld red.)

var(ī)varti

Macd. s. 201; LIV s. 24

Bøjning

Intensiv I

Singularis Dualis Pluralis
1 vévedmi vevidvás vevidmás
2 vévetsi vevitthás vevitthá
3 vévetti vevittás vévidati

Formerne er taget fra Whitney: 365.

Intensiv II

En sjældnere type, som LIV feks. ikke medtager som nedarvet, men se Gotō (2013: 127). Den forekommer kun medium.

Singularis Dualis Pluralis
1 — — —
2 coṣkūyáse ūh(i)yā́the —
3 coṣkūyáte — marmr̥jánte

Semantik

Betegner en bevægelse, der bestå af flere små gentagelser af den samme bevægelse: vr̥t- ‘at vende’→ 3sg. vár-ī-varti (varīvartti), 3pl. vár-vr̥tati ‘at rulle’.

Iflg Gotō 2013: 127 er intensiv II altid transitiv i de finitte former.

Vi ser at reduplikation anvendes flere steder i sproget, men ingen steder med den samme tydelige ikonicitet som i den “fuldt” reduplicerede intensiv.

Reduplikation

  • “Fuld” reduplikation, dvs. rodens initiale konsonant (med mindre den initiale gruppe er s + lukkelyd; så redupliceres lukkelyden) og den første konsonant efter rodvokalen redupliceres. Reduplikationsstavelsen ender derfor på en konsonant.
  • Reduplikationsvokalen var *e i urie., jf. carkarmi ‘lovpriser’ < *kerH
  • Somme tider optræder en bindevokal ī (der vel er opstået i rødder med initial laryngal): var-ī-vaḥ.
  • I to former udebliver Grassmanns lov: ghanighnat og bharibhr̥-. Schindler 1976 mener, GL oprindeligt ikke opererede, når reduplikationen ineholdt to stavelser

Suffiks

Dannelsen er atematisk.

Aflyd

Bøjningen er, udover den fulde reduplikation, som 3. præsensklasse, bortset fra, at

  • der ofte indsættes ī før konsonantiske endelser,
  • konjunktiven dannes tilsyneladende med nultrin i roden: ints. nénijat over for præs. bíbharat.
  • Urie. o~Ø-vokalisme i roden, e-vokalisme i reduplikationsstavelsen.
  • Roden aflyder o~Ø: *u̯ér-u̯ort-; *uér-u̯r̥t-.

Der findes kun ganske få optativformer, og 3pl. er slet ikke belagt, så hvordan optativen aflyder, er ikke sikkert, men den ligner vel den man ser i 3. præsensklasse.

Accent

Oprindelse

  • Disse dannelser er typiske for tidligt sprog, særligt Rigveda.
  • Dannelsen er nedarvet; men LIV: 24 rekonstruerer kun fem sikre og ni usikre intensiver.
  • Nogle forskere drager paralleller mellem den vediske intensiv/frekventativ og det homergræske intensive perfektum (Drinka 2003: 91).