Vedisk har to ī-stammetyper: devī́ og vr̥kī́ḥ.
Bøjning
Macd. s. 87–88
Devī-stammer
De såkaldte devī́-stammer er dannet med det aflydende suffiks *‑ih₂-/-i̯eh₂-.
De ligner meget de feminine ā-stammer:
- de er feminine
- de danner nominativ singularis uden ‑s
- i akk.sg. vokaliseres *m ikke: *ih₂-m > *-īm (Stangs lov)
- nom. og akk. pl. -īs må være dannet efter ā-stammernes -ās < *‑ah₂-as hhv. *-ah₂-n̥s
| Sing. | ‘gudinde’ f. | |
| nom. | devī́ | *-ih₂ |
| vok. | dévi | *-i(h)₂ |
| akk. | devī́m | *-ih₂m (Stangs lov) |
| instr. | devyā́ | *-i̯ah₂-h₁ (jf. pron. a-yā́, ā-st. -ayā) |
| dat. | devyái | *‑i̯ah₂-ai̯ (jf. pron. as-yái, ā-st. -ā-yai) |
| abl./gen. | devyā́ḥ | *‑i̯ah₂-s (jf. pron. as-yā́ḥ, ā-st. -ā-yāḥ) |
| lok. | devyā́m gaurī | *‑i̯ah₂-m; (jf. pron. as-yā́m, ā-st. -ā-yām) *-ih₂-i (sjælden form, pragr̥hya) |
| Du. | ||
| nom/vok/akk. | devī́ | *-ih₂-ih₁ (pragr̥hya) |
| instr./dat./abl. | devī́bhyām | *-ih₂-bʰi̯ah₂m (h₂ i endelsen er usikker, således Olander) |
| gen./lok. | devyóḥ | *-i(h₂-h)ohs? *-i(h₂-h)ou̯? |
| Plur. | ||
| nom./vok. | devī́ḥ | Analogisk fra ā-stammernes *-ah₂-as |
| akk. | devī́ḥ | Analogisk fra ā-stammernes *-ah₂-m̥s |
| inṣṭr. | devī́bhiḥ | *-ih₂-bʰis |
| dat./abl. | devī́bhyaḥ | *-ih₂- bʰi̯os |
| gen. | devī́nām bahvīnā́m | *-ih₂-ōm med -n-, vel fra ā-st. Oxytone stammer kan have accent på roden eller endelsen. |
| lok. | devī́ṣu | *-ih₂-su |
Funktion
Femininum til konsonant- og nogle u-stammer kan dannes med devī́-suffikset, PIE *-ih2-.
Accent
Accentueres som en svag kasus af afledningsbasen. Dette er især vigtigt i de oxytone stammer, hvor accenten i de svage kasus flytter hen på en endelsen, hvis denne begynder på en vokal
-Ø-
- vr̥tra-hán-: m. vr̥tra-hā́, gen.sg. vr̥traghnáḥ; f. vr̥traghnī́ ‘slangedræber’
-añc-/-c-
- prā́ñc-: m. prā́ñcaḥ, gen.sg. prā́caḥ, f. prā́cī ‘fremadrettet’
-in-
- jāríṇ- m. jarī́ gen.sg. jāríṇaḥ; f. jāríṇī ‘som har en elsker’
-u-
- bahú-: m. bahúḥ, instr. bahvā́; f. bahvī́
-an-
rā́jan– m. rā́jā, gen. rā́jñaḥ; f. rā́jñī ‘hersker(inde)’
-ant-
Her gælder en vigtig undtagelse i de tematiske stammer
- y-ant-: m. yán, gen. yatáḥ; f. yatī́ ‘gående’
- bhavant-: m. bhávan, gen. bhávataṣ, f. bhávantī
vr̥kī́ḥ
vr̥kī-stammerne dannedes tilsyneladende med samme suffiks som devī-stammerne, blot aflød suffikset ikke, dvs. det havde gennemgående formen *-ih₂-.
Disse stammer bøjes som konsonantstammer:
- de kan være både maskuline og feminine
- de danner nominativ singularis med -s
- i akk.sg. vokaliseres *m: *ih₂-m̥ > *-iyam
- nominativ pluralis dannes med -as < *-es
Rodnominer til rødder på -ī bøjes på helt samme måde. I den første kolonne i nedenstående skema (fra Macd. s. 87–88) ser man bøjningen af et rodnomen der ender på -ī. I den midterste kolonne ses en suffiksal stamme:
Den suffiksale type er opstået som afledninger af devī́-typen. Modsat devī́-typen aflyder suffikset ikke i vr̥kī́-typen. Dvs. man tilføjer konsonantstammernes endelse til en uaflydende stamme på -ih₂.
De to typer, devī og vr̥kī, dukker op rundt omkring i sprogene. Det er tydeligt, at de påvirker hinanden, og at nogle ord skifter mellem den ene og den anden type:
| devī́-typen | vr̥kīḥ-typen |
| Gr. στεῖρα ‘ko, der ikke har kælvet’ | Ved. stārī́ḥ ‘gold ko’ |
| Av. azī ‘som giver mælk’ | ved. ahī́ḥ ‘ko’ |
| gr. ἕταιρα ‘hetære’ | gr. ἑταιρίς ‘hetære’ |
| ved. jánitrī ‘moder’ | lat. genetrīx ‘mor’ |
| Ono. ylgr ‘ulvinde’ (med sekundært nominativisk -s) | Ved. vr̥kī́ḥ ‘ulvinde’ |