Macd. s. 167 kalder typen second aorist, first form (det kan man læse mere om her)
Præteritum
Dannes med sekundære endelser og augment, der tiltrækker accenten.
Aktiv/parasmaipada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | ávidam | ávidāva | ávidāma |
2. | ávidas | ávidatam | ávidata |
3. | ávidat | ávidatām | ávidan |
Mediopassiv/ātmanepada | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | ávide | ávidāvahi | ávidāmahi |
2. | ávidathās | ávidethām | ávidadhvam |
3. | ávidata | ávidetām | ávidanta |
Suffiks
Består af temavokalen.
Aflyd
Typisk gennemgående nultrin i roden.
Accent
- Accent på temavokalen i uaugmenterede former, dvs. som 6. imperfektivklasse. Således injunktiven: vidát; vidán
- Som altid accent på augmentet: ágr̥dhat
Diatese
Meget få mediale former.
Oprindelse
- Iflg Lanmann 371 er der halvt så mange a-aorister som der er rodaorister i RV, men typen er hyppigere i Atharvaveda.
- Også græsk har en tematisk aorist, men LIV regner ikke med, at der fandtes en tematisk aorist i urie.
- De fleste forskere er enige om, at den tematiske aorist er opstået af rodaoristens 3pl. på ‑án < *‑ént, der ikke kan skelnes fra den tilsvarende tematiske endelse: ‑an < *‑ont. Denne hypotese forklarer både accent og aflyd (Lubotsky 2017; LIV 20, Kümmel 1909).
- Lubotsky (2017) henviser til en “additional reason” til, at det var ønskværdigt at udskifte endelsesættet. Han tænker vel på, at 2. og 3. sg. i mange tilfælde falder sammen i rodaoristen.
- Iflg. Kölligan er det samlede antal rekonstruérbare s-aorister:
- Ved. ávidat, Arm. egit ‘fandt’
- Skt. áruhat ‘voksede’, gr. ἤλυθε ‘kom’, OIr. luid, Toch. B lac, A läc