Macdonells second aorist, third form (Macd. s. 173)
Semantik
Denne type optræder regelmæssigt som aorist til kausativen:
- vr̥dh ‘vokse’ →ks. vardháyati → aor. ávīvr̥dhat ‘fik til at vokse’
- jan ‘blive født’ → kaus. janáyati/te ‘avle’ – aor. 3sg. akt. jī́janat, 3pl. med. jījananta
- krudh ‘være vred’→ kaus. krodháyati ‘gøre vred’ – aor. 1sg. akt. cukrudham, pl. cukrudhāma
- randh ‘være i nogens vold’ → kaus. randháyati ‘holde nede’ – aor. 2sg. rīradhas, 3sg. rīradhat, 2du. rīradhatam, 2pl. rīradhata
- śrath ‘at løsne’ → kaus. śratháyati → aor. inj. śiśrathaḥ
- hvr̥ ‘være krum’ → aor. 2sg. jihvaraḥ ‘krummer, bøjer’
Suffiks
Dannes med den rene temavokal:
– pī́parat
Sanskrit har også en kausativ der dannes med suffikset –páya– til rødder på -ā. I nogle tilfælde er -p- fra dette suffiks blevet indført i aoristen:
- kṣā ‘brænde’ → kaus. kṣāpáyati ‘få til at brænde’ → aor. 3sg. akt. mā́ cikṣipas
- sthā ‘stå’ → kaus. 3pl. sthāpáyanti ‘få til at blive’ → aor. 2sg. mā́ sáṃtiṣṭhipas, 3sg. átiṣṭhipat, mā́ ā́tiṣṭhipat
- hā → kaus. hāpayati → aor. 2sg. akt. mā́ ávajīhipas ‘få os ikke til at fare vild’; jf. præs. jíhīte ‘bevæger sig’ (AV).
Endelser
Tematiske sekundærendelser, inkl. 3pl. på -an:
- ásīṣadan
Reduplikation
Den kausativiske aorist har i/ī-reduplikation, men u/ū ved rødder med u i nultrinnet (som i andre tematiske, reduplicerede dannelser).
- naś ‘gå tabt’ → ks. nāśáyati med aor. anīnaśat ‘ødelagde’
- vr̥t ‘vende’ → ks. vartáyati med aor. avīvr̥tat “har fået til at rulle”
At ī̆/ū̆-reduplikation var et levende fænomen ses af et eksempel som:
- pr̥̄ ‘at fylde’ → aor. impv. 3pl pūpurantu “få dem til at opfylde”
Reduplikationsvokalen er lang, hvis den står i åben stavelse. Resultatet er hyppigt en jambisk struktur (hvis man medregner augmentet):
- pr̥ ‘passere, redde’ → ápīparam ∪ —∪ ×
En rodvokal kan også forkortes for at opnå denne jambiske struktur:
- vāś ‘brøle’ → aor. ávīvaśat ∪ —∪ × “har fået til at brøle”
Willi (87) foreslår, at længden i reduplikationsstavelsen har spredt sig fra rødder med initial vokal, som i:
vr̥dh ‘at styrke’ → avīvr̥dhat < *(h1e-(H)u̯i-Hu̯r̥dʰ -e/o-
Aflyd
- Da dannelsen er tematisk, aflyder den ikke
- Disse dannelser har typisk nultrin. Undtagelser forekommer:
- hvr̥ → aor. inj. 2sg. jihvaraḥ
- śrath ‘at løsne’ aor. inj. śiśrathaḥ
Accent
Vi ved meget lidt om accentueringen af den reduplicerede aorist i vedisk. Hvis reglen er den samme som i 3.præs.kl. (og det behøver den jo ikke at være), venter vi accent på reduplikationsstavelsen i den tematiske type. Det forekommer også (Macd. s. 459):
- nī́nāśas
- pī́parat
- jī́janan
- sī́ṣadhaḥ
Dog bemærker Macdonell (s. 459), at accent på roden også forekommer:
- pīpárat – men også pī́parat
- śiśnáthat
- śiśráthas
Oprindelse
Denne aorist, med kausativisk funktion og en besynderlig metrisk struktur, er iflg. nogle forfattere en indoarisk nydannelse, særlig i lyset af, at den nedarvede type har a-reduplikation < urie. e-reduplikation, som også ses i græsk.
Kulikov mfl. mener udgangspunktet må ligge i en eller flere reduplicerede imperfektivstammer, og at den metriske struktur (-pīpat-) er opstået i analogi med kausativen (pātáya-).
Willi (2018: 85ff.) mener dog, at den kausativiske/faktitive funktion er nedarvet, idet vi også ser tendensen til at anvende den reduplicerede aorist faktitivt i græsk.