Oversigt
Fra urie. til vedisk
Skt. /ā/ beskrives af de indisk grammatikere som den mest åbne vokal.
Urie. *ē og *ō
- pitā́ < *ph₂tḗ(r)
- dā́tā < *dóh₃tō(r)
Urie. *o i åben stavelse – Brugmanns lov
- mānáyati < *mon-ei̯e-ti
Urie. *eh₁ og *oh₃
- dádhāmi < *dʰedʰéh₁-mi, jf. gr. τίθημι
- dádāti < *de-dóh₃-ti, jf gr. δίδωμι
Urie. *m̥H og *n̥H – fordi *m̥ og n̥ falder sammen i a.
- vāntá- < *u̯m̥h₁-to- ‘kastet op’ (impf. ávamīt), lat. uomeō gr. έμέω < *u̯emh₁- (bemærk det uventede ‑n‑) ‘brækker mig’
- jātá- < *g̑n̥h₁-tó- (præs. jā́yate ‘bliver født’)
Ekstern sandhi
Finalt /a/ og /ā/ falder sammen i stilling før en initial vokal, idet finalt /ā/ forkortes i denne stilling i følge en generel regel:
V̄ # V → V V
Det betyder, at finalt /ā/ fuldstændigt følger de eksterne sandhiregler for /a/:
/ā # ā̆/ → /a # ā̆/ → ā
- /tvā agnai/ → tva agne → tvāgne
Dog er der en tendens til, at ā ikke kontraheres med efterfølgende a-.
/ā # ī̆/ → /a # i/ → /ai/ → e /__C
- /pitā́ iva/ → pitắ iva → pitéva
Nogle gange elideres ā- …
[Eksempler mangler]
/ā # ū̆/ → /a # u/ → /au/ → o /__C
- /ā́ ubhā́/ → á ubhā́ → óbhā́
Nogle gange elideres ā-:
- /yathā auhiṣe/ → yath’ ohiṣe
/ā # ai/ → /a # ai/→ /āi/ <ai> /__C
- /ā́ aibhiṣ/ → á ebhiṣ → aibhiḥ
/ā # au/→ /āu/ <au> /__C
Eksempler mangler tilsyneladende.
Metrummet viser, at finalt -ā (ligesom finalt /a/) typisk kontraheredes med initialt r̥-, men dette ses ikke i skriften:
-ā # r̥- → -ā r- <-ā r̥->
- /mā ŕ̥ṣim/ → <ma ŕ̥ṣim>, læs: marṣim.
I andre tilfælde skal kontraktionen skal opløses for at få metrummet til at passe. Reglen V̄V → VV applicerer stadig:
- /mā́ āpéḥ/ → má āpéḥ → mā́péḥ – læs má āpéḥ for at få metrummet til at passe.
Nasalering
Lubotsky (1993)
Ligesom tilfældet er med finalt /a/, optræder finalt /ā/ en gang imellem som nasaleret [ā̃] (skrevet ām̐) i stilling før initialt e- eller o-. Det sker typisk når /ā/
- står i slutningen af en pāda
- er ubetonet
- følges af betonet é- eller ó-
Eksempler
- /upásthā : ékaḥ/ → upásthām̐ : ékaḥ
- /śā́śadānā : éṣi/ → śā́śadānām̐ : éṣi
- /ŕ̥bhvā : ékaḥ/ → ŕ̥bhvām̐ : ékaḥ
- /pā́rthivā : ékaḥ/ → pā́rthivām̐ : ékaḥ
- /yathā : eṣá/ → yathām̐ : eṣá
Derudover kan finalt /ā/ en sjælden gang nasaleres før /r̥/. Således:
- /vidhartā : r̥tám/ → vidhartām̐ : r̥tám
- /mahnā́ : r̥taikarmám/ → mahnā́m̐ : r̥tekarmám
Postpositionen ā́ optræder næsten undtagelsesløst som ām̐ ved slutningen af en pāda, uanset hvilken vokal der følger. Som præverbium står ā́ typisk i begyndelsen af en pāda, så der har været et behov for at præcisere, at her var tale om et pādafinalt ā́ (Lubotsky 1993: 202).
- /ā́ : agníḥ/ → ā́m̐ : agníḥ
Formentlig i analogi med ā́ optræder postpositionen sa´cā til tider nasaleret før en hvilken som helst nasal (Lubotsky 1993):
- /sácā : índraḥ/ → sácām̐ : índraḥ