De ni præsensbøjninger bruges til at danne imperfektive former af verbalrødder. I visse tilfælde kan man se, at de forskellige stammedannende affikser havde en grammatisk funktion, idet de tilføjer betydninger som durativ, faktitiv, transitiv, iterativ.
Hvilken klasse en given verbalrod bøjes efter, er leksikalsk bestemt.
Macdonell inddeler de ni præsensstammer i to undergrupper:
Macdonells ‘Første konjugation’ = tematiske stammer:
Bøjes ens; eneste forskel er accenten og, i 4. klasse, suffikset -ya-
1. Suffiks -a-: bhávati – bhávanti
4. Suffiks -ya-: dī́vyati – dī́vyanti
6. Suffiks -á-: tudáti – tudánti
(10. Suffiks -aya-: churáyati – churáyanti – opstår i sanskrit)
Macdonells ‘Anden konjugation’ = atematiske stammer
2. Rodpræsens: átti adánti
3. Redupliceret præsens: juhóti júhvati
5. Nasalpræsens; affiks –no-/-nu-: sunóti sunvánti
7. Klassisk nasalpræsens: infiks -ná-/-n-: ruṇáddhi rundhánti
8. Nasalpræsens til rødder på -n; synkront suffiks -o-/-u-: tanóti tanvánti
9. Nasalpræsens, affiks -nā-/-nī: krīṇā́ti – krīṇánti