Præsens og futurum

Funktion

De ti præsensklasser samt futurum viderefører det indoeuropæiske imperfektivsystem, men kun formelt set: Dahl (2010) beskriver dem som aspektneutrale. Jamison (2014) er enig.

Kategorier

Præsensklasserne indeholder følgende kategorier:

  • Ni såkaldt primære præsensklasser
  • Seks såkaldt afledte præsensklasser
  • Futurum, der også regnes som en af de afledte præsensklasser

De tematiske bøjningsendelser

I indoeuropæisk var verbernes temavokal ‑o– foran stemte endelser, –e– foran ustemte. Det ses i græsk og gotisk. Hvor græsk har ‑e-, har vedisk ‑a-. Hvor græsk har ‑o-, har vedisk -a- eller ‑ā– ifølge Brugmanns lov.

Aktive primærendelser

Urie. Vedisk Græsk Latin Gotisk
*-oh (+-m-i) dáhāmi γράφω agō nima
*-e-s-i dáhasi γράφεις agis nimis
*-e-t-i dáhati γράφει agit nimiþ
Dualis
*-o-u̯o-s* dáhāvas (γράφομεν) nimos
*-e-th₁e-s dáhathas γράφετον nimats
*-e-ta-s dáhatas γράφετον
Pluralis
*-o-mos dáhāmas(i) γράφομεν agimus nimam
*-e-th₁e dáhathe γράφετε agitis nimiþ
*-o-nt-i dáhanti γράφουσιν agunt nimand

Bemærk, at også de former, hvor temavokalen er o eller ō, viser palatalisering af en udlydende velar. Roden dah– afspejler PIE *degʰ-, så den lydrette refleks af feks. 1sg. burde være **daghāmi.
*-o-u̯o-s, jf.  oksl. -vě (med sekundært ě)

Græsk: 2sg. -ει-ς ← *-ei < *-ehi < *-esi, med *-s fra sekundære endelser, eller dannet analogisk til 3sg. -ει. 3sg.  -ει er analogisk fra de sekundære endelser, hvor 2sg.  ‑ε-ς : 3sg. ‑ε gav anledning til 2sg. -ει-ς, 3sg. -ει. Græsk 1.pl. -μεν er uforklaret; dorisk har -μες med -ε- fra de sekundære endelser.

Gotisk: Urie. kortvokal > got. /i/ > Ø /__ #, -s, N. 1du. -os /ōs/ kan iflg. Kroonen gå tilbage til *-o-h₁u̯es (eller *-ōu̯os), idet *u̯ svinder efter *ō (jf. got. fōr ‘ild’ < *peh₂-ur; Mahlows lov). Elementet *-h₁u̯e- kommer iflg. ham af *du̯e med Lybotskys lov, og han genfinder det i ved. āvám, en senere sideform til vā́m, 1 person dualis’ personlige pronomen. Dog lader pronominet til at have haft *h₃, jf. gr. νωε.

Aktive, tematiske sekundærendelser

Singularis Ved. inj. ind. Gr. ipf. ind. Lat. pf. Got. prt.
*-om dáham ἔγραφον ēgī nam
*-e-s dáhaḥ ἔγραφες ēgistī namt
*-e-t dáhat ἔγραφε ēgit nam
Dualis
*-o-u̯e dáhāva (ἐγράφομεν) nemu
*-e-tom dáhatam ἐγράφετον nemuts
*-e-tah₂m dáhatām ἐγράφετην
Pluralis
*-o-me dáhāma ἐγράφομεν ēgimus nemum
*-e-te dáhata ἐγράφετε ēgistis nemuþ
*-o-nt dáhan ἔγραφον ēgērunt nemun

Mediale primærendelser

Urie. med. Ved. med. Gr. med. Lat. pass. Got. pass.
*-a-h₂-i dáhe γράφομαι agor* nimada
*-e-so-i̯ dáhase γράφεαι ageris nimaza
*-e-to-i̯ dáhate
śáye
γράφεται agitur* nimada
Dualis
*-o-u̯o-dʰh₂.. dáhāvahe (γραφώμεθον)
*-o(i̯/s)-th₁e dáhethe γράφεσθον
*-o(i̯/s)-toi̯ dáhete γράφεσθον
Pluralis
*-o-mo(s)-dʰh₂ dáhāmahe γραφόμε(σ)θα agimur nimanda
*-e-(s)dʰu̯e dáhadhve γράφεσθε agimini nimanda
*-o-nto-i dáhante śére γράφονται aguntur nimanda

(1) Fordelingen af *-r og *-i som mediumsmarkør:

*-r: Anatolisk (hitt. -tari), tokharisk (-tär), italisk (lat. -tur), keltisk (Oirsk -ther), frygisk (‑tor)
*-i: Germansk (got. -da), albansk (?), græsk (-ται), indoiransk (ved. -te)

(2) Nogle sprog viser former uden *-t- i 3sg.; det er:

Anatolisk (kileskrift-luvisk ziy-ari ‘ligger’), tokharisk, keltisk, indoiransk (śáye)

(3) Nogle sprog viser former uden *-t- i 3pl.; det er:

Tokharisk B (sta-re ‘de er’); Indoiransk (ved. śére, av. sōire)

Mediale sekundærendelser

Urie. med. Ved. med. Gr. med. Lat. pass. Got. pass.
*-a-h₂ ádahe ἐγράφομην agēbar
*-e-th₂aVs ádahathāḥ ἐγράφου agēbāris
*-e-to ádahata ἐγράφετο agēbātur
Dualis
*-o-u̯o(s)dʰh₂ ádahāvahi
*-o(i̯/s)-th₁e… ádahethām ἐγράφεσθον
*-o(i̯/s)-t… ádahetām ἐγράφεσθον
Pluralis
*-o-me(s)th₂a ádahāmahi ἐγράφόμε(σ)θα agēbāmur
*-e-(s)dhu̯e ádahadhvam ἐγράφεσθε agēbāminī
*-o-nto ádahanta ἐγράφοντο agēbantur

1sg. *-a-h₂-i > -e er formelt identisk med den tilsvarende atematiske endelse, der dog afspejler *-h₂ái̯

Gotisk danner kun passiv i præsens og optativ.