Macd. s. 198
Funktion
Udtrykker, at subjektet ønsker at udføre handlingen:
- pā ‘drikke’ → pípāsāmi ‘ønsker at drikke’
- jīv ‘leve’ → jíjīviṣāmi ‘ønsker at leve’
Bøjning
vani ‘at begære; skaffe’ ➝ ví-vā-sa-ti ‘ønsker at vinde’.

Suffikset
Tematisk –sa-, der bevirker langtrin i forb. m. visse rodtyper; se neden for.
Reduplikationsstavelsen
- Simpel reduplikation af en enkelt konsonant fra den initiale gruppe (Keydana: altid den mindst sonore konsonant).
- Reduplikationsvokalen er i hovedreglen i, men u ved rødder der har u i nultrinnet.
- Til forskel fra 3. præs.kl. er her aldrig a-reduplikation. I denne henseende ligner desiderativen de tematiserede, reduplicerede præsentier i præs.kl. 1 (tíṣṭhati)
Accent
Accent på første stavelse, måske ifølge samme regel, som virker på et tematiseret, redupliceret præsens som tíṣṭhati.
Aflyd
- Roden i nultrin.
- Ingen palatalisering, selv når nultrinnet har -i- eller -ī-
- Ved visse rodtyper ser vi forlængelse, der vel er spor af, at suffikset i urie. indeholdt en laryngal:
- ji ‘sejre’ → jígīṣase
- ci ‘bemærke’ → cíkīṣate
- gā ‘gå’ → jígīṣa
- śru ‘lytte’ → śúśrūṣa
- gam ‘komme’ → jígāṃsa (se længere nede)
- váni ‘begære; skaffe’ → vívāsa
Oprindelse
Urie. desiderativ, der også ses i græsk og oldirsk, hvor den fungerer som futurum.
LIV rekonstruerer to indoeuropæiske typer, af hvilke kun type 2 er produktiv i vedisk:
1. *u̯ei̯d-(h1)s- / u̯id-(h1)s-
- e-/Ø- aflyd
- atematisk suffiks *-s-
- iflg. LIV feks. i lat. vīsō ‘(går hen for at) se’, quaesō ‘beder, spørger’; nogle forskere ser også denne dannelse i den latinske imperfektum konjunktiv.
- antages også at foreligge i vedisk cáṣṭe ‘ser’ < *kwek̑-h1s-toi̯
2. *u̯i-un̥-h1sé/ó-
- – accentueret i– eller u– reduplikation
- – nultrin i roden
- – tematisk suffiks *-(h1)sé/ó- > -(i)ṣa-
- – Ses i vedisk, samt i græsk og keltisk futurum.
Suffiksets for i urie.
LIV (s. 23) ansætter *s, mens feks. Sihler (s. 556) og Weiss (2020: 446), antager *-h1s- og, i type 2, *-h1se/o- > ved. -(:)sa. Laryngalen optræder dog kun ved rødder på udlydende sonorant. Det ses tydeligst i græsk i den såkaldte attiske futurum (som er tematisk, men ikke redupliceret):
- τείνω ‘strækker’ – fut. τενέω/τενῶ
- βάλλω ‘kaster’ – fut. βαλέω/βαλῶ
- δείκνυμι ‘viser’ – fut. δείξω
- πέσσω ‘koger’ – fut. πέψω
I vedisk ser vi ifm. rødder på final nasal en udvikling, der svarer til N̥HC → ā(N)C:
- gam– ‘gå’ – desiderativ jígāṃsa ‘ønsker at gå’ *gʷi-gʷm̥-hse-ti (muligivs lydret *m̥hC > āN)
- han– ‘slå’ – desiderativ jíghāṃsati ‘ønsker at slå’ < *gʷi-gʷʰn̥-hse-ti (analogisk nasal i den vediske form)
Ved rødder på kort i eller u forlænges rodvokalen:
- ji– ‘overvinde’– desiderativ jígīṣati ‘ønsker at vinde’
- śru– ‘høre’ – desiderativ śúśrūṣati ‘ønsker at høre’
Derimod mangler laryngalen efter rødder på obstruent:
- bhid– ‘spalte’ – desiderativ bíbhitsati ‘ønsker at spalte’
- guh- ‘gemme’ – desiderativ júg(h)ukṣati ‘ønsker at gemme’
Den vedisk futurum med suffikset -syá- < *h1s-i̯e/o- ser ud til at være beslægtet med desiderativen.