En ikke en særligt hyppig form, da futurum fortrænges af konjunktiv og indikativ.
Bøjning
Bøjes som tematisk imperfektiv (kl. 6):
| dā- ‘give’ | Aktiv | Medium |
| Singularis | ||
| 1 | dāsyā́mi | dāsyé |
| 2 | dāsyási | dāsyáse |
| 3 | dāsyáti | dāsyáte |
| Dualis | ||
| 1 | dāsyā́vas | – |
| 2 | dāsyáthas | – |
| 3 | dāsyátas | – |
| Pluralis | ||
| 1 | dāsyā́mas | – |
| 2 | dāsyátha | – |
| 3 | dāsyánti | – |
Funktion
Futurum, i konkurrence med konjunktiv.
Suffikset
Tematisk suffiks (-i-)-syá-.
–iṣya– tit ved rødder på final sonorant:
- bhū– ‘at blive’ – futurum bhaviṣyáti
- kr̥‑ ‘at gøre’ – futurum kariṣyási
Sjældent ved rødder på obstruent:
- yuj- ‘forbinder’ – futurum yokṣyáti
- kr̥t- ‘skærer’ – futurum kartsyáti
- vr̥t- ‘vender’ – futurum vartiṣyáti
Aflyd
Da suffikset er tematisk, aflyder dannelserne ikke. De har oftest fuldtrin i roden (men accent på suffikset):
- śroṣyáti
- kariṣyási
- dāsyáti
Men nultrin forekommer også:
- jīviṣyáti
Accent
Accenten ligger på suffikset – selv om roden oftest har fuldtrin.
Modus
Modusformer af futurum er ekstremt sjældne. I Rigveda forekommer en eller to gange en form kariṣyā́si, der lader til at være en futurum konjunktiv; ellers bøjes futurum ikke i modus – ligesom præsens og præteritum heller ikke kan bøjes i modus (Whitney s. 334).
Tempus
Til futurum kan man danne en præteritum, dvs. man kan tilføje augment og de sekundære endelser, hvorved man får en konditionalis; den forekommer kun én gang i RV (RV 2.30.2: ábhariṣyat “som skulle bære”), men cirka 50 gange i Śatapathabrāhmaṇa (Whitney s. 334).
Kan i øvrigt dannes til kausativer:
- dhr̥- ‘støtte’ – kausativ futurum: dhārayiṣyáti ‘vil få til at støtte’
Oprindelse
- Den er formentlig beslægtet med desiderativen, dvs. vi kan rekonstruere *-h1s-i̯e/o-. Laryngalen er dog svær at påvise, da desiderativens laryngal svinder efter obstruenter.
- Vel beslægtet med litauisk futurum: bū́siu ‘jeg bliver’.
- Lubotsky beskriver den urindoiranske forform som en aktionsart, der udtrykker forberedelse eller hensigt.
Perifrastisk futurum
I det senere sprog (vedisk prosa) opstår en perifrastisk futurum ved, at former af as- forbindes med et nomen agentis; bøjningen ser ud som følger (Whitney s. 336):
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1 | dātā́smi | dātā́svas | dātā́smas |
| 2 | dātā́si | dātā́sthas | dātā́stha |
| 3 | dātā́ | dātā́rāu | dātā́ras |
Læg mærke til tre ting:
- I Rigveda er det først og fremmest rodbetonede tar-stammer, der kan tage akkusativobjekt (som om de var participier); men den type dør ud, og i det perifrastiske futurum ligger accenten på suffikset. Dvs. det er den okkasionelle type, den der kombineres med genitiv, der ligger til grund for den perifrastiske futurum.
- hjælpeverbet bruges kun i 1. og 2. person; her bøjes tar-stammen ikke i tal
- i 3. person, hvor hjælpeverbet ikke bruges, bøjes tar-stammen i dualis og pluralis