-(X)-ya-, -tva-, -ata-, gerundiv

Se Gotō (2013)

Terminologi

Forskellige betegnelser for disse dannelser:

  • Gerundiv
  • Passivt futurums-participium (Macd. s. 187 og Kulikov s. 245)
  • Futurisk verbaladjektiv (Gotō 2013)
  • Futurisk necessitativt participium (Gotō 2013)

Betydning

  • Betegner den eller det, som verbalhandlingen skal eller bør udføres på.
  • Afledes typisk af transitive verber.

Typer

  • Der findes seks/syv typer, af hvilke kun tre forekommer i Rigveda
  • Fem af disse typer indeholder suffikset -iya-
  • Én type er afledt af en tu-stamme og kan kun dannes til simplexverber
  • Én type, med suffiks -ata-, medtages kun her, fordi den danner gerundiv i avestisk.

Dannelser med ‑(i)ya-

-iya-

  • Produktivt til alle tider
  • Går formentlig tilbage til urie. *‑ih₂o- (Gōto 2013 s. 141)
  • Samme funktion af urie. *‑i̯e/o- ses feks. i græsk ἅγιος ‘hellig, viet til guderne’ (dvs. *‘som skal lovprises’)
  • Roden i ‘en stærk form’ iflg. Macdonell; “various ablaut grades” iflg. Gotō (2013)
  • Tilsyneladende både til præfigerede og simplex-rødder
  • Tilsyneladende ikke beslægtet med med gerundium på ‑ya-, der (1) kun dannes til præfigerede verber (2) kun har varianten ‑iya- når Sievers’ lov kræver det.
Eksempler
  • īḍ → ī́ḍiya- ‘prisværdig’
  • dr̥śya-/darś-iya- ‘seværdig’
  • cakṣ → prati-cákṣ-iya- 

Efter en tung stavelse har suffikset altid formen ‑iya-, som i de ovenstående eksempler. Efter en let stavelse forekommer både ‑ya- og ‑iya-:

  • hávya- ~ háviya- ‘prisværdig’
  • gúhya- ~ guhiya- ‘som skal være skjult’

Strukturen -iya- ses også i forbindelse med visse rødder, hvor vokaliseringen kræver underliggende ‑iya-:

  • dā → anu-déya- < *dah-iha- < *doh₃-iho-
  • lī → a-lā́y-ya- ‘som man ikke skal læne sig op ad’

I enkelte tilfælde ser vi indskud af ‑t- efter samme mønster som i rodnominerne:

  • śru → śru-t-ya-

I andre tilfælde er der vriddhi:

  • vac → vācya
  • vr̥ → vā́r-ya

-ā́y-(i)ya-

  • 10 former, mest i RV
  • Kan føjes til kausativer, desiderativer, intensiver:
  • vid → vid-ā́yya- ‘som skal findes’
  • spr̥h ‘være ivrig → spr̥hay-áyya- ‘attraktiv’
  • dhā → didhíṣāyya–
  • taṃs ‘ryste‘ → vi-tantasāyya-

-an-īya-

AV og fremover

  • ā-hav-anī́ya- ‘som man skal ofre til’ (AV)
  • upa-jīv-anī́ya- ‘som man skal leve på’ (AV)
  • ā-mantr-anī́ya- ‘som skal tiltales’ (AV)

-en-(i)ya-

  • 20 former, mest RV
  • Typisk med nultrin i roden
  • Også til afledte stammer:
  • dviṣ → dviṣ-éṇiya-[?] ‘som skal hades’
  • dr̥ś → didr̥kṣ-éṇya- (des.)
  • mr̥j → marmr̥j-éṇya- (ints.)
  • yam → abhy-ā-yaṁ-s-éṇya- (s-aor.)

-tav-(i)ya–

AV og fremover.

  • jani-tavyà- ‘som skal fødes’ (AV)
  • hiṁs-i-tavyà- ‘som skal skades’ (AV)

-t(u)va-

  • Mest i Rigveda
  • Bevarer tu-stammernes særtræk:
    – Kun til simplicia
    – Fuldtrin i roden
    – Accent på roden
  • Fuldtrinnet forklarer de mange sievers-varianter (som ikke forekommer ved gerundium på -tvā, der dannes til nultrinnet)
  • Må være beslægtet med infinitiver på -tum, ‑tave, ‑tos og gerundium på ‑tvā, der dog har nultrin i roden.
  • kár-tva- ‘som skal gøres’
  • snā́tva- ‘som egner sig til badning’ (bem. særlig semantik)
  • ján-tva-, jáni-tva- ‘som skal fødes’
  • bhávī-tva- ‘fremtidig’
  • jé-tva- ‘som skal vindes’
  • hé-tva- ‘to be driven on’

-ata-

Denne type beskrives normalt ikke som en gerundiv i indisk grammatik. Men den er relevant, fordi et lignende suffiks i avestisk tjener som gerundivsuffiks.

  • Ved. darś-atá-/OAv. darəs-ata- ‘seværdig’; gr. δυσ-δέρκετος ‘frygtelig at se på’ < *derk̑-eto-
  • Ved. yaj-atá-; Ungav. yaz-ata- ‘tilbedelsesværdig’ *h₂i̯ag̑-eto-