Rodaorist

I Macdonells terminologi er rodaoristen ‘anden aorist, anden form’.

Bøjning

Macd. s. 169:

Aflyd

Aktiv

Indikativ og injunktiv har gennemgående fuldtrin i roden undtagen 3. pluralis, der har nultrin:

Sing.	Du.	Pl.
ásthām	(ásthāva)	ásthāma
ásthās	ásthātam	ásthāta
ásthāt	ásthātām	ásthur; ágman

Konjunktiv har gennemgående fuldtrin i roden, hvilket er værd at bemærke, eftersom man kunne have forventet langtrin som i de stærke former af indikativen:

• 1–3.sg.konj. kárā(ṇi), káras(i), kárat(i)
• 1.pl.konj. kárāma
• 3pl.konj. káran(ti)

Optativen har et mønster, der ligner det vi ser i indikativ og injunktiv:

• tendens til nultrin i roden; tilsyneladende indsættes roden i samme form som vi finder i dhātupāṭhaerne; jf.

• 2sg. gamyās, bhūyā́s, sahyās
• 1pl. aśyā́ma, vr̥jyā́ma, bhūyā́ma

• fuldtrin i suffikset i alle andre former end 3.pl..

• 1–3.sg.opt. aś-yā́-m, aś-yā́-s, bhū-yā́-t;
• 1pl.opt. aś-yā́-ma
• 3pl.opt. aś-y-úr

Til sthā optræder i RV kun den besynderlige 1pl. stheyāma.

Rodaoristens aflyd er således forskellig fra rodpræsens, men den ligner den imperfektive atematiske optativ, der også har gennemgående fuldtrin i suffikset undtagen i 3.pl.

Nogle forskere har foreslået, at der også fandtes en såkaldt narten-aorist, hvilket dog er kontroversielt og iflg. Lubotsky (2017:1910) meget dårligt attesteret i indoiransk.

Medium

Tendens til nultrin i roden; muligvis indsættes roden i samme form som vi finder i dhātupāṭhaerne; jf.

• 1sg. yákṣi, vr̥kṣi, yaṁsi

Sing.	Du.	Pl.
ákri	ákr̥vahi	ákr̥máhi
ákr̥thās	ákrāthām?	ákr̥dhvam
ákr̥ta	ákrātām?	ákrata

Accent

• Augmentet bærer accenten: 1 sg. á-gam-am.
• I uaugmenterede former (alt andet end indikativ) ligger accenten på roden i stærke former, på endelsen i svage: konj. 3sg kárat(i); 3pl. káran(ti); impv. 2sg. kr̥-dhí, 3pl. gán-tu

Endelser

• Særlige endelser
  – 3.pl. aktiv ender på ‑ur eller -an, 3.pl. medium på ‑ran, -ata eller -anta, men kun i injunktiv (jf. perfektums aktiv -ur/ medium -re)
  – Konjunktivens 1sg. ender på ‑ā eller ‑āni.
• Sammenfald af 2/3sg: Vedisk tillader kun én konsonant i udlyd. Ved rødder på udlydende konsonant tabes 2.sg. ‑s og 3.sg. ‑t, hvilket giver forskellige resultater:

• 2./3.sg. ákar ← k̥r
• 2./3.sg. ágan ← gam
• 2./3.sg. ávāṭ ← vah

Dog har seṭ-rødderne her -īṣ/-īt med en uforklaret lang refleks af laryngalen (vi venter i < *ə):

• kramⁱ-: ákramīṣ, ákramīt

Samme endelse findes i imperfektum og senere hen i s-aoristen. Dette sammenfald af endelser er vel en af grundene til, at den tematiske aorist bliver produktiv.

Konjunktiv

Konjunktiven har fuldtrin i roden og dannes med temavokalen.

• gam ‘gå’; konj. gamat

Andre belæg for gl. rodaorist: Arm. 3sg. ekn ‘komm’; homergræsk βάτην ‘gik’, vel også gotisk qiman

Rodaorist optativ

Regelmæssig / hysterodynamisk

• Til rodaoristen findes cirka 40 helt regelmæssige optativformer.
• Nogle af disse optræder som optativ til s-aoristen, der ikke danner aktiv optativ i Rigveda.
• Optativsuffikset er i fuldtrin, -yā-, i all aktive former undtagen 3. pluralis, hvor vi har ‑y-.
• En vigtig undtagelse: 3. sg. forekommer ikke i Rigveda, i stedet finder vi den såkaldte prekativ. Den ender på -yās og ligner derfor en 2.sg. optativ.

• bhūyā́m bhūyā́s, bhūyā́t
• yujyā́va, … yujyā́tām
• …, …, aśyúḥ

Akrostatisk (iflg. Gotō)

Rødder på -ā lader til at danne optativ til rodens fuldtrin, efterfulgt af en dobbelt refleks af optativen:

• stheyā́ma < *stah₂-ih₁-yeh₁-mo
• jñeyā́s *g̑noh₃-ih₁-yeh₁-s
• peyā́s < *poh₃-ih₁-yeh₁-s
• dheyúr < *dʰh₁-ih₁-r̥s

Prekativ

• Til rodaoristen dannes også cirka 30 prekativer, som lader til at bestå af optativens suffiks plus et uforklaret -s-
• Prekative former er belagt i 1.,2.,3. singularis, 2. dualis, 1. og 2. pluralis
• I de aktive former har suffikset formen -yās-, i de mediale -(s)īṣ-.
• Nogle af disse optativer anvendes som optativer til s-aoristen.

Gotō hælder til den teori, at prekativmærket -yās- er opstået i analogi med sådanne s-aoristformer, hvor både 2. og 3. sg. ender på -s, som 2./3.sg. yauṣ < *i̯eu̯-s-s og *i̯eu̯-s-t. Men Lubotsky bemærker, at tendensen i sanskrit går imod at opretholde forskellen på 2. og 3. singularis, og at den atematiske, sekundære 3.sg.-endelse i oldpersisk er ‑s: āiš ‘han kom’, så måske der fandtes en indoiransk 3sg.-endelse *‑s. Hertil kan det bemærkes, at 2sg. ikke er belagt i oldpersisk, så i teorien kan 3sg. være dannet i analogi med 2sg., og så er vi lige vidt.

Som Søborg (23) bemærker, har man leget med tanken om, at -yās- i virkeligheden er en omstilling af s-aoristens regelmæssige optativ, *-s-yā-.

Der findes endvidere en besynderlig type, som Gotō også omtaler, men som vi ikke behøver at beskæftige os med, da der kun er ét eksempel i RV: yéṣam ← yā. Sådanne dannelser er alle til rødder på ā.

Nedenstående skema viser rodaorist indikativ, optativ og prekativ samt de tilsvarende former i s-aoristen.

Aktiv

Rødder: kr̥ ‘gøre’, aṃś ‘opnå’, jīv ‘leve’, bhū ‘blive’, bhr̥ ‘bære’, man ‘tænke’, dr̥, stu.

Sg	Rodaor.	Rodaor. opt.	Rodaor. prek.	S-aor.	S-aor. opt.
1	ákar-am	aś-yā́m	jīvyā́sam	ábhār-ṣ-am	–
2	ákar	aś-yā́s		ábhār	–
3	ákar	(bhū-yā́t AV)	aś-yā́s	ábhār	–
Du
1				ábhār-ṣ-va	–
2	ákar-tam		bhū-yā́s-tam	ábhār-ṣ-tam	–
3	ákar-tām			ábhār-ṣ-tām	–
Pl
1	ákar-ma	aś-yā́-ma	kri-yā́s-ma	ábhār-ṣ-ma	–
2	ákar-ta		bhū-yā́s-ta	ábhār-ṣ-ṭa	–
3	ákr-an	aś-y-úr		ábhār-ṣ-ur	–

Flere eksempler:1sg:, bhū-yā́s-am, ucyā́sam, udyā́sam, vadhyā́sam, śrūyā́sam; 3sg: aśyās, avyā́s, daghyā́s, peyā́s, vr̥jyā́s

Medium

Sg	Rodaor.	Rodaor. opt.	Rodaor. prek.	S-aor.	S-aor. opt.
1	á-kr-i	aś-īy-á		á-sto-ṣ-i	bhak-ṣ-īy-á
2	á-kr̥-thās		maṃ-s-īṣ-ṭhā́s	á-sto-ṣ-ṭhās	–
3		ar-ī-tá	dar-ṣ-īṣ-ṭá	á-sto-ṣ-ṭa	–
Du
1				á-sto-ṣ-vahi
2				á-sto-ṣ-āthām	trā́-s-ī-thām
3				á-sto-ṣ-ātām
Pl
1		aś-ī-máhi		á-sto-ṣ-mahi	bhak-ṣ-ī-máhi
2				á-sto-ḍhvam
3				á-sto-ṣ-ata	maṃ-s-ī-rata

Flere eksempler: 2sg. modiṣīṣṭhas; 3sg. padīṣṭá, mucīṣṭa, videṣṭa,

Oprindelse

Indoeuropæisk rodaorist.

I teorien regner vi med, at de gamle rodaorister dannedes til rødder, der havde den perfektive semantik, som aoristen udtrykker, mens verber med mere durativ betydning dannede deres aorist suffiksalt eller med reduplikation; dvs. suffikset tilføjede den aspektuelle nuance, der skulle til for at verbet kunne forstås som aorist.

Det er dog meget svært at finde belæg for den teori i materialet (Drinka 1993); der er ikke et overvældende antal rødder med punktuel semantik blandt rodaoristerne, ej heller er antallet af rødder med durativ semantik i rod-imperfektiven særligt sigende.