Macdonell s. 160; kalder s-aoristen ‘førsteaorist (=s-aorist), anden form (= atematisk)’.
Semantik
S-aoristen er overvejende transitiv (Søborg passim).
Suffiks
Atematisk suffiks ‑s, som ikke aflyder.
Bøjning og aflyd
- I s-aoristen aflyder aktiv og medium efter temmeligt forskellige principper.
- Der er ingen aflyd inden for indikativ og injunktiv, dvs. singularis, dualis og pluralis har samme aflydstrin.
- Den manglende aflyd er vel typisk for suffigerede stammer i vedisk: normalt aflyder kun suffikset, og i s-aoristen aflyder selv suffikset ikke. Man kan evt. sige, at det altid står i nultrin.
Aktiv
I den aktive bøjning har indikativ og injunktiv gennemgående langtrin, mens alle andre former har fuldtrin.
Præteritum og injunktiv aktiv
- I RV forekommer 52 former til 34 rødder; se skemaet.
- Gennemgående langtrin (bemærk, at ved rødder på finalt -ā kan vi ikke skelne mellem lang- og fuldtrin.
- Sekundære endelser: -am, -(ī)s, -(ī)t, -va, -tam, -tām, -ma, ta, -uḥ (sidstnævnte fra perfektum, erstatter vel *-at < *-n̥t)
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | ji: ajaiṣam bhr̥: abhārṣam yam: áyāṁsam yā: ayāsam stu: stoṣam* spr̥: áspārṣam hr̥¹: ahārṣam |
bhī: ábhaiṣma ji: ájaisma tṝ: átāriṣma, átārima* |
|
2. | tṝ: tārīḥ yaj: ayāḥ, yāṭ dyut: adyaut |
tṝ: tāriṣṭam yu: yauṣṭam |
nī: naiṣṭa chand: áchānta |
3. | kṣar: áksār krand: ákrān gr̥̄: gārīt cit: acait ji: ájaiḥ, jeḥ chand: áchān tan: atān tṝ: átārīt, tārīt tsar: atsār das: dāsīt dyut: adyaut, dyaut dhak: adhāk, dhāk praś: áprāṭ bhr̥: ábhār, bhār yaj: yāṭ yam: ayān yu: yauḥ ric: ´āraik vah: ávāṭ śvit: aśvait sr̥j: asrāk syand: asyān svanⁱ: asvānīt, svānīt svar: ásvār hā²: ahāḥ, hāḥ |
svar: ásvārstām | jṝ: jāriṣuḥ chand: áchāntsuḥ tṝ: átāriṣuḥ dhā: dhāsuḥ bhī: ábhaiṣuḥ mad: amatsuḥ* yā: áyāsuḥ yu: yauṣuḥ hā²: hāsuḥ |
*átārima er markeret som en sekundær form hos Lubotsky
mad: 3pl. amatsuḥ med uventet fuldtrin. Lubotsky: dannet til impv. mátsi.
stu: stoṣam med uventet fuldtrin. Vedaweb analyserer formen som en konjunktiv, omend den regelmæssige form ville ende på -āṇi
Konjunktiv aktiv
- I RV forekommer 53 aorist konjunktiv-former til 31 rødder. Kun 13 af disse rødder danner også præteritum.
- Konjunktiven har gennemgående fuldtrin.
- Den er næsten lige så talrig som indikativ og injunktiv tilsammen.
- Konjunitiviske endelser: -āni, -as(i), -at(i), -va, -thaḥ, -taḥ, -ma, -tha, -an.
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | stu: stoṣāṇi (stoṣam) | ji: jéṣāma van: vaṁsāma śri: śreṣāma sah: sākṣāma (st. II) stu: stoṣāma |
|
2. | ji: jéṣaḥ tṝ: tāriṣaḥ dr̥: darṣasi vah: vákṣaḥ |
dā: dāsathaḥ dhā: dhāsathaḥ pr̥: párṣathaḥ vr̥: varṣathaḥ |
dhā: dhāsatha nī: neṣatha pr̥: parṣatha mad: mátsatha |
3. | kṣi: kṣeṣat chand : chantsat ji: jeṣat tṝ: tāriṣat dr̥: darṣat dā: dāsat drā: drāsat nī: néṣat, neṣati pac: pákṣat pā: pāsati pr̥: párṣat, parṣati prī: préṣat bhr̥ : bharṣat mad: mátsat, matsati yaj: yákṣat yam: yaṁsat yā: y´āsat yu: yóṣat, yóṣati rā: rāsat van: vaṁsat vah: vákṣat, vakṣati vī : véṣat sac: sakṣat sad: satsat sah: sakṣat stu: stoṣat |
pā: pāsataḥ yaj: yakṣataḥ yam: yaṁsataḥ vah: vákṣataḥ |
pr̥: parṣan yam: yaṁsan vah: vákṣan śī: śéṣan (nonce) śru: śroṣan |
Optativ
Aktiv
I Rigveda danner s-aoristen ikke nogen aktiv optativ, af uafklarede årsager. I stedet bruges den såkaldte prekativ, der dannes som en rodaorist optativ, men sjovt nok har et uforklaret -s- efter suffikset: 1sg. jīv-yā́s-am.
Former der glosseres som optativ/prekativ hos Lubotsky og på Vedaweb:
– ji: jéṣma
– yā: yeṣam
– yu: yūyāḥ (3sg)
– sahyāḥ =aor.
– sahyuḥ
– sāhyāma
Imperativ
Singularis | Dualis | Pluralis | |
2. | ji: jeṣi (hertil chand: chantsi dr̥/dṝ: darṣi nī: néṣi pr̥: párṣi mad: mátsi yam: yaṁsi yaj: yakṣi rā: rāsi, vah: vakṣi van: váṁsi vi: véṣi, śru: śroṣi, sah: sakṣi sad: satsi štu: stoṣi |
ji: jitam (nonce) tṝ: tāriṣṭam yaj: yakṣatām* |
yaj: yakṣatām* til konjunktivstammen iflg. Lubotsky
Aktivt participium
– dhak: akt. ptc. dhákṣat/dakṣat
– sah: akt. ptc. sákṣat
Medium
- Medium har gennemgående fuldtrin i roden.
- Nultrin er dog regelmæssigt i rødder der udlyder på i/u/r + obstruent og tilsyneladende også til rødder på -ū
- Samlende kan man måske sige, at rødderne optræder i den form, vi også finder dem i i dhātupāṭhaerne (jf. afsnittet om Aflyd i sanskritgrammatik).
Medium indikativ og injunktiv
- Sekundære medialendelser: -i, -thās, -ta, -vahi, -āthām, -ātām, -mahi, -dhvam, ‑ata
- I skemaet er rødder der optræder med fuldtrin i s-aoristen adskilt fra dem der optræder med nultrin.
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | gā(y): gāsi bhaj: ábhakṣi man: maṁsi yaj: yakṣi yam: yaṁsi sah: asākṣi, sākṣi (st. II) ____________ stu: astoṣi ———- diś: adikṣi nu/nū: anūṣi budh: ábhutṣi vid: avitsi vr̥j: vr̥kṣi sr̥j: ásr̥kṣi |
gam: agasmahi (nonce) aflyd! hā²: hāsmahi ———– budh: abhutsmahi viś: ávikṣmahi |
|
2. | rā: ár´ādhvam ____________ stu: astoḍhvam |
||
3. | yaj: ayaṣṭa yam: ayaṁsta ram: araṁsta mad: amatta _____________ stu: astoṣṭa ————— diś: adiṣṭa budh: ábuddha sr̥j: asr̥ṣṭa |
nu/nū: anūṣātām yuj: ´āyukṣātām |
nī: áneṣata mad: amatsata, matsata man: amaṁsata yam: ayaṁsata rā: árāsata sac: asakṣata, sakṣata hā: ahāsata ________ stu: astoṣaṭa ———- duh: adhukṣata dr̥ś: ádr̥kṣata dhū: adhūṣata dhūrv: ádhūrṣata nu/nū: ánūṣata, nūṣata muc: mukṣata yuj: ayukṣata lip: alipsata viś: ávikṣata vr̥t: avr̥tsata sr̥j: asr̥kṣata hi: aheṣata hū: ahūṣata hr̥¹: ahr̥ṣata* |
*hr̥: ahr̥ṣata med uventet nultrin.
Medium konjunktiv
- Mediale konjuntivsendelser: -ai, -se, -te, -āvahai, -aithe, -aite, -āmahai, -adhve, ‑ante
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | nam: náṁsai man: máṁsai |
||
2. | dr̥ś: dr̥kṣase (nonce) praś: pr̥kṣase man: maṁsase |
trā: trāsāthe (nonce) |
|
3. | kram: kraṁsate (nonce) trā: trāsate dr̥: darṣate bhrī: bhreṣate man: maṁsate yaj: yakṣate yam: yaṁsate rā: rāsate van: vaṁsate sah: sākṣate (st. II) hā: hāsate |
nam: náṁsante man: maṁsante |
Medium optativ og prekativ (bem. accent)
- Mediale optativsendelser: -īy-a, -īṣ-thās, –īṣ-ṭa, -ī-vahi, -ī-thām, -ī-tām, -īmahi, ¯–ī-dhvam, ‑ī-rata
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | man: masīya muc: mukṣīya rā: rāsīya |
man: maṁsīmáhi tṝ: tāriṣīmahi van: vaṁsīmáhi sah: sakṣīmáhi |
|
2. | man: maṁsīṣṭh´āḥ | trā: trāsīthām | |
3. | dr̥: darṣīṣṭa man: maṁsīṣṭa mr̥c: mr̥kṣīsta yā²: yāṣīṣṭa |
man: maṁsīrata |
Imperativ
Singularis | Dualis | Pluralis | |
2. | trā: tr´āsva, trādhvam mad: matsva yaj: yakṣva rā: rāsva van: vaṁsva sah: sakṣva, sākṣva |
rā: rāsāthām | trā: trādhvam |
3. | rā: rāsatām* | rā: rāsantām |
rāsatām til konj.st. iflg. Lubotsky.
Accent
Accentforholdene er stort set ukendte, bortset fra, at konjunktiv tydeligvis er rodbetonet, mens optativ medium har accent på endelsen. Macd. siger, at accenten ligger på roden; Whitney s. 318 siger, at vi kun har én accentueret form, den mediale, rodbetonede vā́ṁsi, der bekræfter Macd.’s udsagn. Det endelsen -ur i 3. pluralis vel også; se neden for.
Whitney s. 318 tilføjer dog, at “According to the Hindu grammarians, it may be laid on either root or ending.”
Endelser
- Bøjes, ligesom imperfektivt præteritum, med de sekundære endelser; kun i 3pl. aktiv ser vi en forskel, idet:
- 3pl. aktiv ender altid på ‑ur, som må være blevet lånt fra perfektum. Avestisk derimod har -at̰ < urie. *-n̥t. Den sidstnævnte endelse, som er nultrinnet af *-ent, erstattes i indisk regelmæssigt af perfektumsendelsen over hele verbalsystemet. Den tilsvarende endelse i imperfektivt præteritum ender regelmæssigt på ‑an < *‑ent; i enkelte tilfælde ses dog ‑ur.
- 3pl. medium på -ata afspejler urie. *-n̥to; det er den helt almindelige sekundære 3pl.
- Særlige endelser: Som i rodaoristen svinder 2./3.sg. -s/-t efter rødder på konsonant: áchān ← áchānd-s-t. For at undgå dette indsættes senere (fx i Atharvaveda) –ī-: 3sg. árātsīṣ. Dette –ī- stammer vel fra impf. præteritum og rod- og s–aorister til seṭ-rødder. Hvorledes *h > ī er uforklaret.
Produktivitet
Mister produktivitet; se iṣ-aoristen
Konjunktiv
- I overensstemmelse med hvad der siges om aflyd i det ovenstående har konjunktiven, ligesom alle andre former uden for indikativ/injunktiv aktiv, fuldtrin i roden (undtagen hvis det er en stamme på ū eller ī).
- Konjunktiven dannes, som altid, med temavokal.
Oprindelse
- Den sigmatiske aorist er nedarvet fra urie., eller rettere urindotokharisk, idet den ikke var udviklet i anatolisk. Den fik en særlig produktivitet i indoiransk, dvs. en del s-aorister der forekommer i både vedisk og avestisk er ikke nedarvede fra urie..
- Suffikset går tilbage til urie. *‑s-, JER sagde dog stemt *‑z-, for at forklare rodvokalens længde. Han antog nemlig også *‑z for nominativ singularis, der ligeledes har langtrin; dvs. *ph2-ter-z > *ph2-tēr-z > *ph2-tēr.
- Det langtrin vi ser i sanskrit forekommer også i hittitisk, latin og slavisk. Keltisk og græsk viser fuldtrin, vel som resultat af osthoffs lov og generalisering af svage stamme (JER) (jf. feks. ved. ávāṭ, lat. vēxī).
Både LIV og JER mener, at det urie. paradigme må have haft langtrin i 1.–3.sg. og fultrin i alle andre former. Indvending: sanskrit har gennemgående langtrin i hele bøjningen, og det lader til, at suffikser generelt sætter en stopper for aflyd i den stamme, de suffigeres til. - Nultrin i de svage former er sandsynligvis en indisk nydannelse, idet sådanne former er overhyppige i 3. pluralis medium, og resten af paradigmet typisk danner en anden type aorist, ofte rodaorist.