Oversigt
Fra urie. til vedisk
Den korte fuldvokal
- Urie. havde tre korte fuldvokaler: *e, *o og *a – hvis man tror på ie. *a.
Vedisk har én: a (fordi urie. *e, *o, *a, *n̥, *m̥ > a) - Spor af urie. *o: se Brugmanns lov
- Spor af urie. *e: se palatalloven
Halvvokalerne
- Urie. havde halvvokalerne *i, *u, *r̥, *l̥, *m̥, *n̥, der før vokal realiseredes som *i̯, *u̯, *r, *l, *m, *n.
Vedisk har i, u, r̥, l̥ (idet urie. *m̥, *n̥ > Ved. a), der før konsonant realiseres som y, v, r, l - Urie. havde tre såkaldte laryngaler, h₁,* h₂ og *h₃, der mellem konsonanter og/eller ordgrænse realiseredes som *h̥₁, *h̥₂ og *h̥₃ (skrives også *ə₁, *ə₂, *ə₃ ).
I sanskrit er konsonantisk *h₁, *h₂ og *h₃ stort set gået tabt, men de vokaliske *h̥₁, *h̥₂ og *h̥₃ blev til /i/. - Nye kilder til /i/ og /u/ opstod i sekvenser af r̥ + laryngal + vokal: *r̥hV > irV eller urV.
Alt i alt har sanskrit altså fem korte vokaler: fuldvokalen a, halvvokalerne i og u samt r̥ og l̥.
Ekstern sandhi
Særligt de udlydende vokaler undergår mange forandringer i udlyd, alt efter hvad der følger dem i en sætning. Læse mere om ekstern sandhi.