/ā/, /ī/, /ū/, /r̥̄/, /īr/, /ūr/

Oversigt

Fra urie. til vedisk

Forskerne strides om, hvor mange langvokaler urie. havde. Det laveste antal er vel to, det højeste fem, idet:

  • alle forskere er enige om at rekonstruere *ē og *ō
  • en del forskere benægter derimod eksistensen af urie. *a og dermed også *ā
  • der er en meget mager evidens for *ū
  • der er slet ingen evidens for *ī, der højst kan betegnes som en teoretisk mulighed

Vedisk har fire langvokaler: ā, ī, ū og r̥̄, idet:

  1. de indoeuropæiske laryngaler, *h₁, *h₂ og *h₃, gik tabt med erstatningsforlængelse af en forudgående vokal, hvis de stod i udlyd eller i stilling før en konsonant (Urie. Vh > V̄ / __ {C, #}):
    Urie. *ah, *eh, *oh, *N̥H > ved. ā / __ {C, #}
    Urie. *ih > ved. ī/ __ {C, #}
    Urie. *uh > ved. ū / __ {C, #}
    Urie. *r̥H, *l̥H > ved. īr eller ūr / __ {C, #}
  2. ved. r̥ i visse tilfælde blev analogisk forlænget til r̥̄.

Synkrone regler

Måske den eneste synkrone regel der vedrører langvokaler er den, at en vokal forkortes i stilling før en anden vokal?

Ekstern sandhi

En lang vokal forkortes i stilling før en anden vokal. Derfor gælder der i de fleste tilfælde samme sandhiregler for lange, udlydende vokaler som for korte. Læs om langvokalernes sandhiforhold her: