-as-

Macdonell s. 58.

  • Danner fortrinsvis rodbetonede neutra
  • Deraf kan afledes suffiksbetonede maskulinumsord og adjektiver.
  • Bemærk, at adjektiverne kan være feminine – dvs. femininum dannes ikke med devī-suffikset
apás– m. ‘virksom’ápas– n. ‘værk’Urie.
Singularis
nom.apā́ḥápaḥ*-ḗs; n. *-os
vok.apás 
akk.apásam*ápaḥ*-es-m̥; n. *os
instr.apásāápasā*-es-eh1
dat.apáseápase*-es-ei̯
gen./abl.apásaḥ*ápasaḥ*-es-os
lok.apásiápasi*-es-i
Dualis
nom./vok./akk.apásāápasīm. uklar; n. *-es-ih1
dat/abl/inṣṭr.apóbhyāmápobhyām*-es+bʰi̯ah2m ?
gen./lok.apásoḥápasoḥUforklaret
Pluralis
nom./vok./akk.apásas*ápāṃsi*-es-es; n.*-os-h2 med uforklaret nasalering
inṣṭr.apóbhiḥápobhiḥ*-es+bʰis (ekstern sandhi)
dat./abl.apóbhyaḥápobhyaṣ*-es+bʰi̯os
gen.apásāmápasām*-es-ōm
lok.apássuápassu *-es-su (ekstern sandhi); også -asu; -aḥsu

*Akkusativ singularis: I det ældre sprog forekommer også en endelse -ām. Evt. fra *-asm? Heraf opstår også feminine ā-stammer til gamle s-stammer (Whitney s. 155)
*Nom.-akk. pl.; sjældnere gen.-abl. sing.: I det ældre sprog forekommer også en endelse -ās i stedet for -asas. Heraf opstår også a-stammer til gamle s-stammer  (Whitney s. 155)

Uṣas, Morgenrøden

Macd. s. 236

Uṣás er en feminin s-stamme, der følger sit helt eget bøjningsmønster. Formen har korrespondenser i avestisk, græsk, latin og armensk:

  • oldav. nom.sg ušā̊, ungav. akk. sg. ušā̊ŋhəm, ušąm f. ‘id.’ < *h₂us-ōs
  • homergræsk ἠώς < *h₂eu̯s-ōs eller *h₂us-ōs
  • latin aurōra < *h₂eu̯s-ōs + ah₂ (en unik form i latin)
  • arm. ayg < *h₂eu̯s-ōs

På baggrund af disse former rekonstrueres følgende paradigme:

  • Nom. sg. *h₂eu̯s-ōs; gen. *h₂us-es-s/*h₂us-s-ós

Om det var en amfidynamisk eller proterodynamisk stamme er usikkert – det afhænger af, hvordan man analyserer genitiv singularis-formen uṣás.

I de stærke kasus ser vi spor af Brugmanns lov i indoiransk, men også former, der formentlig er dannet i analogi med apás-typen. Bemærk også den måske lydrette instrumentalis pluralis.

‘Morgenrøden’ f.Urie.
Singularis
Nom.uṣ‑ā́ḥ *h2éu̯s-ōs
Akk.uṣ‑ā́s‑am (11×)uṣ-ás-am (33×)*h2éu̯s-os-m̥
Gen.uṣ‑áḥuṣ‑ás‑as*h2us-és-s/-s-ós
Lok.uṣ‑ás-i*h2us-és-i
Dualis
Nom./Akk.uṣ‑ā́s‑au (3×)uṣ‑ás‑ā (1×)*h2éus-os-[o-]h1e
Pluralis
Nom.uṣ‑ā́s‑as (14×)uṣ‑ás‑as (5×)*h2éus-os-es
Inst.uṣ-ád-bhis *h2us-és-bʰis
Gen.uṣ‑ás‑ām *h2us-és-om

Vedisk og nogle af de beslægtede sprog har diverse r-afledninger til denne rod:

  • vok. uṣar, gen. usrás m. eller f. ‘morgenrøde’
  • gr. ἦρι ‘tidlig’
  • gr. αὔριον ‘i morgen’
  • lit. aušrà f. ‘morgenrøde’ <  *h₂eus-reh₂-
  • russ. utro ‘morgen’ <  *h₂eus-reh₂- (?)
  • urgerm. *austron- f. ‘påske’, jf. OE eastre f. ‘forårsgudinde’, i pl. ‘påske’, oht. ostara f. ‘påske’, osv. <  *h₂eus-reh₂- 

Oprindelse

Urie. s-stammer. Forholdet mellem neutrale nomina actionis og afledte ajdektiver ses også i græsk:

  • ved. (Ϝ)ἔπος τό ‘ord, ytring, tale’ ovf. εὐ-επής, -ές ‘veltalende’ ← *u̯ekʷ
  • ved. ápas ‘arbejde, opus’ ovf. suapás- ‘som udfører smukke værker’ ← *h3ep-

Andre s-stammer

Når vi taler om s-stammer, tænker vi først og fremmest på typen med suffikset -as-. Der findes dog andre typer: