Med Jamison & Breretons oversættelse.
7.71.1a-b
ápa svásur uṣáso nág jihīte
riṇákti kṛṣṇī́r aruṣā́ya pánthām |
Night recedes from her sister Dawn.
The dark leaves behind the path to the ruddy.
svásr̥‑ f. r-st. ‘søster’ < *su̯é-sor-, jf. lat. soror etc.
Uṣás– f. ‘morgenrøden’
nákt- f. ‘nat’, med nom.sg. nák, akk.sg. náktam, der også fungerer adverbielt: ‘om natten’
Grassman ansætter forsigtigt en stamme naś-, men i dag rekonstruerer de fleste forskere urie. *negʷ-t-, en afledning af *negʷ‑ ‘blive mørkt, aften’ (LIV: 449). Schindler, og mange efter ham, har rekonstrueret et o/e-akrostatisk paradigme med nom.sg. *nogʷ-t-s, gen.sg. *negʷ-t-s. Genitiven skulle være afspejlet i hitt. nekuz. Kloekhorst (2014: 156–7) analyserer derimod formen som en (dat.‑)lok.sg. *negʷ-t-i ‘om natten’. Heraf ville nekuz være både fonologisk og paradigmatisk regelmæssig, og en lokativ ville passe bedre i konteksten.
Beslægtede former: lat. nox, gen. noctis, gr. νύξ, gen. νυκτός, got. nahts, osv.
hā ‘går, bevæger sig’ (en anden rod end hā ‘efterlade’) + ápa ‘går bort fra’
hā < g̑ʰeH-; roden forekommer kun i indoiransk, men LIV mener den kan være reflekteret i urgerm. *gē‑ ‘at gå.’
Danner præsens efter kl. 3: jíhīte (belagt én gang med initialbetoning, ligesom injunktiven jíhīta).
Avestisk har også et redupliceret præsens, hən zazaite ‘rejser sig’ med a-reduplikation. Vedisk har nultrinnet hī ← *g̑ʰh̥‑ (med uforklaret langt ī) og derfor i-reduplikation.
ric ‘at forlade’
*leikʷ‑ præs.kl. 7: riṇákti, jf. lat. linquere – iflg. LIV nedarvede nasalpræsentier overfor yngre tematisk præsens i gr. λέιπω, got. leiƕan.
Andre syvendeklassesformer i RV: impf. āriṇak (i padateksten ariṇak), inj. riṇák, konj. riṇácāva.
kṛṣṇī́ f. īᵛ-st. ‘nat’
Afledt af kr̥ṣṇá- ‘sort, mørk’, som senere bliver navnet på den mørklødede gud Krishna, der typisk afbildes med blå hud.
Urie. *kr̥sno-, jf. oldpr. kirsna- ‘sort’, oksl. črьnъ ‘sort, mørk’
aruṣá- ‘rødlig’; vel beslægtet med aruṇá‑ ‘rødlig’, af usikker oprindelse. Henviser her til sū́riya- m. ‘solen’
pánthā-/pathí-/path– m. ‘vej, sti’. Grassman har stammen under pathí-, EWA under pánthā
7.71.1c-d
áśvāmaghā gómaghā vāṃ huvema
dívā náktaṃ śárum asmád yuyotam ||
We would call upon you [Griffith: “Let us invoke you”/Geldner: “Wir wollen euch … rufen”], having bounties of horses, bounties of cattle.
By day and during the night keep the arrow away from us.
áśvāmagha‑ adj. (bahuvrihi-kompositum) ‘Med rigdom der består af heste’. Jamison & Brereton nævner, at formen også kan være en nom. pluralis og således beskriver dem der påkalder aśvinerne.
áśva‑ ‘hest’ < *h₁ék̑u̯o-; av. aspa– lat. equus, og gr. ἵππος med uventet refleks af *‑k̑u̯-.
maghá- n. ‘rigdom, gave’; ses også i maghá-van- ‘gaverig’. EWA: Formentlig til urie. *magʰ-, en rod med *a, som også ses i dorisk græsk μᾶχος ‘hjælpemiddel’, der dog har langtrin. Jf. også got. 3sg. mag, 3pl. magun ‘at kunne’; oksl. mogǫ (mošti) ‘at kunne’, lit. magù, (mageti). Idéen er, at roden betyder ‘have magt → være rig’.
gó-magha- adj. (bahuvrihi-kompositum) ‘Med rigdom der består af køer’. Jamison & Brereton bemærker, at morgenrøden ofte sammenlignes med røde køer.
hū ‘påkalde’ (ikke at forveksle med hu ‘hælde, gyde’, se diskussionen om hotar)
LIV rekonstruerer roden som *ĝhu̯eh2‑ ‘påkalde’ såkaldt ‘fuldtrin II’; den har også et ‘fuldtrin I’: *ĝheu̯h2‑. LIV sammenligner denne vekslen med det vi ser i **bʰu̯eh‑, som i tematisk præsens hedder *bʰeu̯h-e-.
Roden danner præsens efter 1. præs.kl.: hávate (jf.oksl. gověti ‘at ære’); 2. præs.kl.: huvé (1. og 3. sg.), hūmáhe (jf. tokh. kwātär ‘kalder’), pf. juhā́va, juhvé; juhūré; tematisk aorist áhvat, áhuvat.
to-ptc. hūtá-; nomen actionis ā-hū́‑ f. ‘påkaldelse’.
Dette er en voluntativ optativ: den udtrykker ønske. Andetsteds oversættes den som ‘we want to call you two’.
dívā adv. ‘om dagen’; jf. instr. divā́ (til dyáu- ‘dag’) med endebetoning.
śáru- f. ‘skud, pil, spyd’
Usikker oprindelse; måske *k̑erh₂-u‑ beslægtet med gr. κέραυνος m. ‘tordenkile’ < *k̑erh₂-un-o‑.
Tilsyneladende en rod *i̯eu̯‑ som kun ses i indoiransk. Præs.kl. 3: yuyóti, som Kulikov mener har en kausativisk funktion, ‘får til at holde sig væk’, over for kl. 1 yúcchati ‘holder sig væk.’
Her er fuldtrin i roden i 2.du.imperativ; i næste strofe har samme form nultrin. Ingen ved vist hvorfor denne uregelmæssige fuldtrinsform optræder, men den passer fint ind i metrummet.
vayám personligt pronomen 1pl. ‘vi’, her i ablativ asmád.
as-m-ád < *n̥s-, nultrin af den form vi kender fra enklitisk naḥ, plus -m-, som må være nultrin af det pronominalsuffiks vi kender fra feks. vay-ám (rekonstrueres af Olander med en initial laryngal, som vi så ikke kan se her), plus ablativendelsen -ad, som i pronominerne kan bruges både i singularis, dualis og pluralis.
7.71.2a-b
upā́yātaṃ dāśúṣe mártyāya
ráthena vāmám aśvinā váhantā |
Journey to the pious mortal,
conveying what is desirable by your chariot, Aśvins.
yā ‘at vandre, rejse, bevæge sig fremad’ + úpa ā́ ‘komme hen til’
Urie. *i̯eh₂‑ m. rodpræsens *i̯éh₂-/*ih₂-, ses i ved. kl.2 yā́ti, lit. jóju (1sg.) < *i̯eh₂-i̯e-, inf. jóti ‘at ride’. I vedisk lader det til, at aflyden er opgivet i rodpræsens til rødder på -ā, jf. 3sg. yā́ti, 3pl. yā́nti.
Roden ses også i lat. iānus ‘dør, gennemgang, guden Janus’
dāśvás– adj./pf.ptc.akt. ‘from, hengiven’
Den oprindelige betydning er ‘ham, der har ofret’ – heraf opstår betydningen ‘den fromme’
mártya- adj. ‘dødelig, menneske’
Ved. márt(i)ya-, opers. martiya-, av. maṣ̌iia- < *mer-t-iho- ‘dødelig’.
Til roden mr̥ at dø < urie. *mer-. Jf. mr̥tá- ‘død’; arm. mard ‘dødelig’, gr. βροτός ‘dødelig’, lit. mi˜rtas i mirtóji dienà ‘dødsdag’; alle fra *mr̥-tó-. Ved. mr̥tyú- ‘døden; dødsguden’; lat. mortuus; oksl. mrъtvъ ‘død’; alle fra *mr̥tu̯o-.
Sanskrit har også en form marta- ‘dødelig’, som nok er en urie. vriddhiafledning til *mr̥to- ‘død’. EWA foreslår, at martya– er en nydannelse ud fra marta-. Man kunne fristes til at analysere martya- som en gerundiv ‘som skal dø’, men suffiksvarianten -tya- i stedet for -ya- venter vi kun efter nultrin af rødder på finalt -i, -u, -r. Dvs. gerundiven til mr̥- ‘at dø’ skulle hedde mr̥tya-
Metrik: martya‑ udtales martiya- med Sievers’ lov.
rátha- m. ‘stridsvogn’
Iflg. den måske mest anerkendte etymologi er rátha‑ en afledning til roden *ret‑ som ses i oldirsk -reith, ‑rethat ‘løber’. En afledning *rot-o‑ ses i oldirsk roth m., ‘hjul’ oht. rad n. ‘hjul’, lit. rãtas m. ‘hjul’ / rãtai m.pl. ‘vogn’; lett. rats m. ‘hjul’ / rati m.pl. ‘vogn’, mens lat. rota f. ‘hjul’ går tilbage til *rot-eh₂-. Skt. rátha-, av. raθa ‘stridsvogn’ antages at være en tematisering hertil: *rot-h₂-o-, med en sjældent set forekomst af det feminint/kollektive suffiks i nultrin, samt aspiration forårsaget af laryngalen.
Alternativt foreslår Thomas Olander, som bygger på en idé af Birgit Olsen, at alle dannelserne afspejler urie. *roth₂-o-. Eftersom den form muligvis skulle have givet **roda i latin, er det en mulighed, at lat. rota er et keltisk låneord, mens radius m. ‘hjulege’ er nedarvet og afspejler *roth₂-i̯o-, som også ses i ved. ráth(i)ya‑ / rathíya- ‘som har med vogne at gøre.’
vāmá- adj. ‘kær, herlig, ønskværdig’; i neutrum: ‘velstand’
< *u̯n̥h-mó-, af roden vanⁱ ‘at begære’, præs.kl. 1: vánate (forskellig fra van ‘at overvinde’, præs.kl. 5: vanóti); vanitá- ‘elsket’; jf. lat. uenus, oht. wunsc(h)
vah – bemærk, at den aktive form er transitiv.
7.71.2c-d
yuyutám asmád ánirām ámīvāṃ
dívā náktaṃ mādhvī trā́sīthāṃ naḥ ||
By day and during the night keep thirst and affliction from us,
o you rich in honey. You two should deliver us.
vayám første person pluralis, personligt pronomen
Bemærk, at de personlige pronominer har den særhed, at der i visse kasusformer bruges samme endelse i singularis, dualis og pluralis. Endelsen i asmád optræder i nominalbøjningen kun i abl.sg.m. af tematiske stammer, i formen -ād < *‑o-Vd.
án-irā- f. EWA: ‘Ermattung, Verschmachtung’ – Jamison & Brereton: thirst’
írā, f. ‘læskedrik, saft, kraft’. án-irā- har en lidt indviklet morfologi. Vi må gå ud fra et bahuvrihikompositum sammensat af an + irā. For at fungere som et adjektiv bøjes det tematisk: an-irá- ‘uden kraft’. Ud fra denne dannelse afledes et feminint adjektivabstraktum, án-irā tørst, udmattelse’.
ámīvā f. ‘sygdom, plage’
Afledt af am ‘gribe fat i, sværge’ (Macd.: ‘injure’; Grassman: ‘schaden’); præs.kl. 2: ámīṣi. Urie. *h₂emh₃-, jf. gr. ὄμνῡμι ‘sværger’, lat. amāre.
mādhvi- eller mādhvī- ‘honningholdig’
En vriddhi-afledning til mádhu‑ n. ‘honning’.
Metrik: mādhvī udtales mādhuvī med Sievers’ lov.
trā ‘beskytte’
Roden, der ikke aflyder, er af ukendt oprindelse (EWA 1: 679). Urie. *trenh?
Danner præsens efter kl. 4: trāyase og 2: trāsva (impv.); samt, som her, en s-aorist, feks (B) átrāsmahi. Her er det optativ medium (heldigvis ikke aktiv, for lige præcis s-aoristen låner sine aktive former (og et par af de mediale) fra rodaoristen).
Formen er uregelmæssig! Den sekundære endelse i 2du. medium er ‑āthām, så vi venter trāsīyāthām (Macd. s. 163 fn. 1).
7.71.3a–b
ā́ vāṁ rátham avamásyāṁ vyùṣṭau
sumnāyávo vŕ̥ṣaṇo vartayantu
Let your bulls [=horses], showing us favor, turn your chariot here at the nearest dawn.
avamá‑ pronominaladj. ‘nederst, nærmest’
Her ser vi den pronominale, feminine lokativ singularis-endelse, der er formelt identisk med lok.sg.f. til pronominet ayám iyám, idám, nemlig asyā́m.
ví-uṣṭi-, f. i-st.‘daggry’
Jf. det synonyme rodkompositum vi-úṣ- f. ‘daggry’. Til forskel fra rodkomposita har komposita med suffikset ‑ti- generelt accenten på 1. led (AiGr. 2.1: 230).
vi-úṣ- er dannet til samme rod, *h₂eu̯s-, som Uṣás‑ ‘daggry’.
Bemærk den særlige lokativendelse, der lader til at være lånt fra u-stammerne.
Metrik: vy-u‑ → vi-u-, idet sekvensen kommer af *(d)u̯i-h₂u-, og fordi der er en ordgrænse.
su-mn-a-yú‑ (sumnāyú‑ i begyndelsen af pādaen) adj. ‘med fromt sind, godsindet’
En lang afledningshistorie begynder med ved. su-mánas-, et bahuvrihikompositum, der betyder ‘velvillig, med godt sind’. Formentlig afledt hertil er su-mn-á‑ n. ‘velvilje, godsindethed’ (omend det ikke er helt normalt at en s-stamme dukker op i nultrin og har tabt suffikset). Til den stamme findes spor af et denominativt verbum i participiet sumna-yá-nt- ‘velvillig, from’. Til det denominative verbum dannes adjektivet sumnay-ú-.
vŕ̥ṣan- n-st. ‘mandlig; stærk; handyr (hingst, tyr osv.)’
Beslægtet med latin verrēs ‘orne’, lit. ve˜˜ršis ‘tyrekalv’ og græsk gr. ἄρσην ‘mandlig’. De græske dialekter viser aldrig spor af initialt *u̯, og Pronk (2009) har derfor foreslået, at *u̯ er gået tabt i kompositummet *gʷeu̯-ursēn ‘ko-han’, som ses i tokh. A kayurṣ B kaurse ‘tyr’ og iflg. Kroonen (2013) i oldn. kursi ‘tyrekalv’, bevaret i dialektalt norsk kusse [sic!] ‘tyrekalv’.
Traditionelt til *h₂u̯ers‑ ‘regne’ (dvs. med sæd…); den forbindelse afvises af Pronk, dels af lydlige årsager og dels af semantiske (bruges tit om kalve, der jo ikke producerer sæd).
vr̥t + ā́: ‘komme kørende hertil, herhen’. Her kausativ.
vr̥t‑ ‘at vende, dreje, rulle’ < urie. *u̯ert‑ got. wairÞan, oht. wertan ‘at blive’, lat. uertere, ‘vende, dreje’.
En berømt forekomst af dette verbum er i Kikkulis manual om hestetræning fra omtrent 1400 fvt.: an-da ua-ar-ta-an-zi ‘de fletter [halerne] op’ (anda er hittitisk!).
7.71.3c–d
syū́magabhastim r̥tayúgbhir áśvair
ā́śvinā vásumantaṁ vahethām
Convey here your (chariot) bearing good things, for which the hands (of the priests?) are its reins, with its horses in the harness of truth, Aśvins.
syū́magabhasti- adj. ‘hvis hænder er tømmer; med hænder som tømmer’ – iflg Jamison & Brereton “an elusive hapax.”
syū́man- n. ‘rem, tømme’.
gábhasti‑ m./f. ‘hånd, underarm’, muligvis til *gʰabʰ-, som også ses i lat. habēre.
r̥ta-yúj- adj. ‘rigtigt spændt for’; et rodkompositum.
vásumant‑ adj. vant-/mant-stamme.
vásu- u-st.adj. ‘god’; n. ‘gode, rigdom, ejendom’ < urie. *h₁u̯esu-, jf. gr. ἑάων gen.pl. ‘goder’ i δώτωρ/δωτήρ ἑάων ‘giver af goder’ = ved. dātā́ vásūnām; luv. u̯ašu.
vah + ā́ ‘bring hertil’
vahethām – Jamison & Brereton oversætter “your chariot”, vel fordi de tolker den mediale form vahethām som et såkaldt possessivt-affektivt medium i stil med “han vasker sine hænder”. Dvs. váhate ‘kører sin vogn’.
7.71.4a–b
yó vāṁ rátho nr̥patī ásti voḷhā́
trivandhuró vásumām̐ usráyāmā
The chariot that is the conveyor for you, o lords of men,
having three chariot-boxes, bearing good things, journeying at dawn
as‑ ‘at være’ < *h₁es-
nr̥páti- ‘mande-herre → fyrste’
páti‑ m. i-st. ‘herre’ < *póti-. jf. gr. πόσις m. ‘herre’; πότνια f. ‘frue’, got. bruþ-faþs ‘brudgom.
Nom./akk.vok. dualis ‑ī < *-i-ih₁. Endelsen er pragr̥hya/sandhiresistent.
Komposita med páti- accentueres efter regler, der får dem til at ligne bahuvrihikomposita: jf. rayi-páti-, viś-páti-, gr̥há-pati-, prajā́-pati-, gó-pati‑ dámpati-, jā́spati-.
voḷhár- m. ‘trækdyr, en som transporterer osv.’
Nomen agentis til vah-: vah + tar‑ med den særlige effekt, Bartholomaes lov har i grupper med stemt, aspireret palatal.
usrá-yāman- adj. (bahuvrihikompositum) ‘med tidlig færd → som færdes tidligt’
us-rá- adj.‘lys, morgen-lig, som morgenrøden’< *h₂us-r-ó-, til samme rod som uṣás– f. ‘morgenrøden’. Til samme rod findes også en r-stamme, vok. uṣar, gen. usrás, som vi også ser i gr. αὔριον ‘morgen’, ἦρι ‘tidlig’, lit. aušra.
Husk at der er en besynderlig undtagelse til ruki-reglen: den virker ikke foran r og r̥.
yāman‑ n. “færd” < *i̯eh₂-mn̥
7.71.4c–d
ā́ na enā́ nāsatyópa yātam
abhí yád vāṁ viśvápsnyo jígāti
— by this (chariot) journey here to us, Nāsatyas,
when what contains all milk [=the hot-milk vessel?] goes to you.
enā́ instrumentalis af ayám iyám idám
Bemærk, at formen enā́/ená er helt identisk med instrumentalisendelsen i de tematiske stammer, feks. ráthenā/ráthena.
yád, nom./akk. sg. n. af det relative pronomen, her som konjunktion ‘når’, der tager konjunktiv.
viśva-psnya- EWA: ‘alle (Milch)Labung habend’. Jamison & Brereton kalder ordet “obscure”.
viśvá- uklart slægtskab med lit. vìsas ‘al, alt’, oksl. vĭsĭ.
psnya-: EWA: → stána- m. ‘(kvinde)bryst’, jf. ungav. fštāna- ‘bryst’, urie. *psten-, jf. arm. stin ‘bryst’, gr. (Hesych) στήνιος· στῆθος (‘bryst’).
Metrik: både pada-pāṭha‑ og saṃhitā-pada-teksten skriver viśvapsnyā, men Macdonell skriver viśvapsniyā med Sievers’ lov.
vām – bemærk, at det enklitiske pronomen står på tredjepladsen fordi det relative pronomen er ‘fronted’, dvs. flyttet op til en prominent plads.
gā ‘gå’
*gʷeh₂; med redupliceret præsens, jf. gr. βίβᾱς. Her nedarvet i-reduplikation; roden har ingen nultrinsformer med ‑i-, jf. vb.adj. gātá-. Her er heller ikke palatalisering i roden, for den har jo hele tiden haft a-vokalisme: *gʷi-gʷah₂-.
7.71.5a–b
yuváṁ cyávānaṁ jaráso ‘mumuktaṁ
ní pedáva ūhathur āśúm áśvam
You two released Cyavāna from old age.
You brought a swift horse to Pedu.
yuváṁ ‘I to’; 2. person dualis, personligt pronomen.
Cyávāna- ‘bevægelig’ – navnet på en gammel asket, som aśvinerne gjorde ung igen.
cyu ‘sætte sig i bevægelse’; præs.kl. 1: cyávate; kausativ cyāváyate, ungav. ´šāuuaiieiti ‘sætter i bevægelse, ryster’, gr. σοέω ‘driver’, med. ‘bevæger mig’
Tidligere sammenlignet med gr. κί̄νυμαι ‘bevæger mig’, κῑνέω ‘sætter i bevægelse’, lat. cieō, ciēre ‘sætter i bevægelse’ fra *kei̯h₂- eller k̑ei̯h₂-.
jarás- s-stamme, måske m., snarere f. som jarā́ ‘høj alder, alderssvækkelse’
s-stamme afledt af jr̥- ‘blive gammel’; 1. præsensklasse járato, 4. jīryati. Gr. γῆρας ‘alder’; γέρων ‘gammel’. Se også járant-. jari er en seṭ-rod < *g̑erh₂-; spor af laryngalen ses i 4. præskl. jīryati og pf.ptc. jujurvāṃs. I perfektum kan vi også se, at roden havde en initial palatal, ellers ville det havde heddet **jagāra, *jugur-.
muc ‘befri, frigøre, løse’
præs.kl. 6: muñcáti; 4: múcyase < *meu̯k-; jf. lat. ēmungere ‘at pudse næste’; lit. munkù, mùkti ‘slippe fri’, gr. ἀπο-μύσσω ‘tørre af, pudse næse’ < *muk-i̯e-.
Her pluskvamperfektum, i følge nogle autoriteter (feks. Lubotsky 1997: 1078), men augmentet er elideret og skal ikke restitueres, da det ville give et tolv-stavelsesvers og en uregelmæssig kadence). I The Rigveda: Metrically Restored Text skrives således også ‘mumuktam. Andre forskere (Grassmann, Gotō, Kümmel) analyserer formen som en imperativ. Vi finder samme formulering i 1.116.14.b og 6.50.10c.
Bemærk hvordan pluskvamperfektum og perfektum lader til at have samme funktion i sætningen. Dahl (2010:381) nævner stedet som et muligt eksempel på, at “Pluperfect forms of … telic predicates are typically used to express that the situation has been terminated prior to another contextually salient situation.”
ní adv. ‘nedad’ (ikke at forveksle med níḥ ‘ud’!)
Urie. *ni, jf. arm. n-stim ‘sætter mig’ = ved. ni-ṣád- < *ni-sed-, oht. nidar ‘ned’, oksl. nizь ‘nedad’.
Pedu- m. aśvinernes protégé, som de forærede en hvid, slangedræbende hest ved navn Paidvá- (som de Vaan omtaler som hvid, slangedræbende honning, det må være en fejl!).
Ungav. pazdu‑ betyder ‘bille, larve’ og er vel beslægtet med lat. pēdis ‘lus’. Både EWA og de Vaan mener, Pedu- er beslægtet med disse former og således oprindeligt betegnede et insekt. Husk at *as > e /__*d, *dʰ.
vah ‘befordre’ + ni ‘bringe til, tilføre, bringe hjem’
præs.kl. 1. váhati; pf. uvā́ha, ūhúr. Bemærk den særlige reduplikation, ū-, i rødder der veksler mellem initialt va- og u-: *u̯u-u̯g̑ʰ‑ > ūh-.
āśú- adj. ‘hurtig’
*hōk̑ú-, jf. gr. ὠκύς
7.71.5c–d
nír áṁhasas támasaḥ spartam átriṁ
ní jāhuṣáṁ śithiré dhātam antáḥ
You recovered Atri from difficulty and darkness.
You set Jāhuṣa down on soft (soil).
níḥ adv. ‘ud’ (ikke at forveksle med ní- ‘nedad’!)
Usikker oprindelse.
áṃhas- ‘angst, besværlighed’
*h₂emg̑ʰ‑ ‘tilsnøre’, jf. gr. ἄγχω ‘kvæle’, lat. angere ‘sammensnøre, kvæle’; *h₂emg̑ʰ‑os‑ > lat. angor n. ‘beklemmelse, bekymring’, angus-tus ‘snæver’, pgm. *angaza‑ (vel tematiseret s-stamme) > ono. angr ‘sorg’; jf. også eng. anger ‘vrede’, tysk eng ‘snæver’, Angst f. og ängstlich adj..
LIV (264–265): hitt. hamanki ‘binder fast’, < *h₂m̥-ne/n-g̑ʰ-.
támas‑ n. ‘mørke’
*temh₁-es-, jf. lat. temere ‘i blinde’ < *temh₁-es-i
spr̥ ‘vinde’ + niḥ ‘redde’
præs.kl. 5: spr̥ṇvaté. Her rodaorist, der jo (til forskel fra rodpræsens) gennemgående har fuldtrin i roden undtagen i 3. pluralis, der har nultrin.
Roden kendes kun fra indisk.
jāhuṣá- m., navn på en anden af aśvinernes protegéer. I 1.116.20 bliver han reddet ud fra et bjerg; Jamison & Brereton foreslår, at det er efter den redning at han blev sat ned på et blødt sted.
Tilsyneladende en vr̥ddhi-afledning til jahivāṃs/jahúṣ-, perfektums participium aktiv til hā ‘forlade’. Dvs. ‘efterkommer af ham, der er gået bort.’
śithirá- adj. ‘løs, blød, bøjelig’
dhā ‘sætte, stille, lægge, anbringe’ + antár ní iflg. Grassman ‘verstecken’
præs.kl. 3: dádhāti; rodaorist: dhā́t
antár adv. ‘inde, inden i, mellem’
antár ‘ind i’, jf. lat. inter, osk. anter, oldirsk eter ‘mellem’, oht. untar ‘mellem’. Afledt af *h₁en ‘i’ (lat. in, gr. ἐν).
7.71.6a–b
iyám manīṣā́ iyám aśvinā gī́r
imā́ṁ suvr̥ktíṁ vr̥ṣaṇā juṣethām
Here is the inspired thought, here the song, Aśvins
—take pleasure in this intricate (hymn), o bulls.
ayám, iyám, idám: nærdeiktisk demonstrativt pronomen
Bemærk forskellen på m. og f. akk.sg.: imám – imām
manīṣā́ f. ‘tanke, reflektion’
Uklar dannelse. īṣā́ f. betyder ‘vognstang’ …
gī́r f. ‘lovprisning’
Bemærk, hvordan *r̥hV > ‑irV-, mens -r̥hC-> -īrC-: akk.sg. gíram, dat.sg. giré; inst.pl. gīrbhíḥ < *gʷr̥h-; rodnomen afledt af urie. *gʷerh‑ (jf. lat. grātus). Her bevirker labiovelaren mærkeligt nok ikke -ur, men verbaladjektivet hedder gūrtá-.
suv-r̥ktí‑ EWA: adj. ‘prisværdig, smukt syngende’; f. ‘lovsang’
*h₁su-h₁r̥kʷ-ti-. EWA: andet led er roden r̥c ‘stråle; lovprise’ < *h₁erkʷ‑ (LIV 240). Arm. erc ‘himmel’, erg ‘sang, hitt. arkuwanzi 3pl. ‘synger’, tokh A yärksāt s-aor. ‘priste’.
vŕ̥ṣan- n-st. ‘mandlig; stærk; handyr (hingst, tyr osv.)’; se ovenfor.
juṣ ‘at nyde, føle behag ved’
< *g̑eu̯s-. Ses feks. i hitt. redupl. præs. kukuszi ‘smager’, got. kausjan ‘smage’, kiusan ‘prøve, teste’, gr. γεύσασθαι ‘at smage’.
Macd. s. 385 mener, at juṣ danner præsens efter kl. 6: juṣáte, men i dag mener man, at de relevante former er tematiske aorister.
I 2. og 3. dualis medium har de atematiske, primære og sekundære endelser -ā‑ foran personendelsen, mens de tematiske har -e- af vist nok ukendt oprindelse. Det får de tematiske endelser til at ligne optativer, men de tilsvarende optativer har en anden endelse:
| Primær | Sekundær | Optativ | ||
| 2. dualis | Atematisk | -āthe | -āthām | -īyāthām |
| Tematisk | -ethe | -ethām | -eyāthām | |
| 3. dualis | Atematisk | -āte | -ātām | -īyātām |
| Tematisk | -ete | -etām | -eyātām |
7.71.6c–d
imā́ bráhmāṇi yuvayū́ny agman
yūyám pāta svastíbhiḥ sádā naḥ
These formulations have gone, seeking you.
– Do you protect us always with your blessings.
yuvayú‑ ‘som søger efter jer to’
Dannet efter samme mønster som sumnayú-, dvs. som u-stammeadjektiv til et denominativt verbum.
yūyám personligt pronomen, 2. pluralis
Urie. havde (1) en ortoton stamme *i̯uh₁‑ (jf skr. yūyám, gr. ὕ̄μεῖς, got. jūs, lit. jūs) og (2) en enklitisk stamme, akk. *u̯ō(n)s, gen./dat, *u̯os, jf. lat. uōs, av. uå̄, skt. vas.
pā ‘beskytte’
2. præs.kl.: pāmi, pāsi, pāti med generaliseret fuldtrin: 2pl. pātá. Urie. *pah₂ ‘’beskytte’ jf. Hitt. pahh-asmi ‘beskytter’; lat. pāscō ‘lader græsse, driver kvægavl’, pāstor ‘hyrde’
sádā; sádam adv. ‘hver gang, altid’