Semesterplan
Denne plan kan ændres hvis der er behov for det. Hen mod slutningen af semestret er der nogle tomme huller, som vil blive fyldt ud hen ad vejen.
Tid og sted
Tirsdage kl. 15–18 lokale 23.3.47; første gang 2. september
Torsdage kl. 14–17, lokale 22.1.62
Uge 36
Eksamen, Rigveda, skrift, fonemsystem
| 1. 2/9 | 2. 4/9 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| Læs på bloggen om – Eksamen – Devanāgarī. | – Nogle tekniske termer til tekstlæsning – Dechifrér RV 1.1. i devanāgarī ved at sammenligne med den translittererede tekst. – Ignorér accenttegnene, som er enten en vandret streg under et tegn (स॒) eller en lodret streg over (त्ता॑). – Notér de forskellige ligaturer. | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Semestret Eksamen Vedisk Rigveda | Devanāgarī – Opfølgning på devanāgarī-øvelse – Accentmarkering i devanāgarī | 
| Devanāgarī | Fonologisk gennemgang af RV 1.1 – Langvokalernes udtale – Ruki-reglen (progressiv assimilation) | 
| Fonemsystemet Obstruenternes baggrund i urie. | Gennemgang af sandhi i RV 1.1 – Sandhidiagrammer til tekstlæsning | 
Uge 37
Accent, rodnominer, aflyd, kortvokaler, Brugmanns lov, i– og u-stammer, nominalkomposition, rodpræsens
| 3. 9/9 – 23.3.47 | 4. 11/9 → 22.1.49 ← | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| Accent og intonation – Lær reglerne, så vi kan lave øvelser i timen Rodnominer – Se på skemaet øverst på siden og studér endelserne – Lav en oversigt over kasusendelserne – Lav en regel om, hvordan accenten flytter sig under bøjningen (der er én kasus, der er regelløs!) – Lær at bøje pad- ‘fod’ udenad. Bemærk, at roden veksler mellem pād og pad. | Kortvokalerne /a/ Aflyd | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Øvelser i accentmarkering i RV 1.1. | Kortvokalerne | 
| Rodnominer – Bøjning (og aflyd) – Hvad er en rod? – LIV, Macd, Mayrhofer/EWA Kortvokalerne (og Brugmanns lov) | i– og u-stammer tar-stammerne – Bøjning – Accent – Aflyd | 
| Metrik | Præsensklasse 2 – Aflyd – Accent – Overblik over endelserne | 
Uge 38
tar-stammer, laryngaler og langvokaler, sekundære og primære endelser, nasalpræsens, intensiv, participier
| 5. 16/9 – 23.3.47 | 6. 18/9 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| Præsensklasse 2 — Læs hele siden — Lær præsens og præteritum, aktiv og medium, udenad. Studér de øvrige former Laryngaler | Præsensklasse 3 – Læs hele siden – Sammenlign endelserne i præsens og præteritum, aktiv og medium med dem fra klasse 2 Præsensklasse 7 – Læs hele siden – Sammenlign endelserne i præsens og præteritum, aktiv og medium med dem i klasse 2 og 3 | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Laryngaler | Præsensklasse 3 | 
| Langvokaler | Præsensklasse 7 | 
| Præsensklasse 2 Præsensklasse 3 Præsensklasse 7 | Sekundære og primære endelser | 
Uge 39
Demonstrative pronominer, nasaler, lukkelyde.
| 7. 23/9 – 23.3.47 | 8. 25/9 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| Demonstrative pronominer – Lær m. og n. af ayám, iyám, idám udenad – Lær m. og n. af sá(ḥ), sā́, tád udenad Tematiske nominer – Studér kasusendelserne. Agni – Læs Jamison & Brereton s. 40–42 og 88-89 om Agni. | Oversigt over primære præsensstammer – De tematiske præsentier: 1., 4. og 6. klasse – Studér bøjningsskemaerne, bemærk forskellene fra atematisk præsens. – I timen skal de studerende forklare forskellen på tematiske og atematiske verbalendelser. | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Demonstrative pronominer Relative pronominer | – De studerende forklarer forskellen på de tematiske og atematiske verbalendelser. – De tematiske verbalklasser. | 
| Læsning af RV 1.1 | Læsning af RV 1.1 | 
| Læsning af RV 1.1 | Læsning af RV 1.1 | 
Uge 40
| 9. 30/9 – 23.3.47 | 10. 2/10 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| Labiale lukkelyde Dentale lukkelyde Læs RV 1.1 – Undersøg om du kan analysere og forstå teksten uden at bruge noter. | Velære lukkelyde Palatale og retroflekse lukkelyde RV 1.1 – Læs den sproghistoriske kommentar | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Dentale og labiale lukkelyde Kort om velære, palatale og retroflekse lukkelyde | Velære lukkelyde Palatale og retroflekse lukkelyde | 
| RV 1.1 | Gennemgang af den sproghistoriske kommentar | 
| vr̥kī́-bøjningen | 
Uge 41
| 11. 7/10 – 23.3.47 | 12. 9/10 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| Jamison & Brereton s. 1–13 “The Rigveda: I. Introduction; Who, What Where, When.” Tag noter til eksamensspørgsmålene: – Hvad er Rigveda? – Hvor gammel er denne tekst (tilhører den en af de ældre eller yngre bøger)? – Hvem har forfattet den? – Hvornår er den forfattet? – Hvor er den forfattet? – Hvad er formålet med teksten? – Hvad handler den om? – Hvordan er teksten overleveret til os? Adjektiviske former af verbet – klik på links til de forskellige adjektiviske former | Tempus, modus, diatese Metrik, særligt triṣṭubh og gāyatrī | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Adjektiviske former af verbet | Triṣṭubh og Gāyatrī | 
| Adjektiviske former af verbet De studerende fremlægger svar på eksamensspørgsmål. | s-stammer vant– og mant-stammer | 
| De studerende fremlægger svar på eksamensspørgsmål. | Introduktion til: – rodaorist og – s-aorist | 
Uge 42: Efterårsferie
Uge 43
| 13. 21/10 – 23.3.47 | 14. 23/10 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| Midtvejsevaluering – Udfyld padlet Jamison & Brereton: – læs de indledende ord om RV X 34 RV 10.34.1 – Oversæt teksten – Studér accentmarkeringerne i devanāgarī (brug evt. denne side) – Lav en metrisk analyse | Midtvejsevaluering – Læs hvad de andre har skrevet på padletten. RV 10.34.2 – ā-stammer – ī-stammer – Sammenlign ā- og ī-stammerne med feminium af hhv. ayám, iyám, idám og sá(ḥ), sā́, tád | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Rodaorist S-aorist Intensiv Kausativ/iterativ | Midtvejsevaluering Perfektum | 
| RV 10.34.1 | RV 10.34.2 | 
| RV 10.34.1 | ā-stammer ā-stammer ī-stammer | 
Uge 44
| 15. 28/10 – 23.3.47 | 16. 30/10 – 22.1.62 → 13–17 ← | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| RV 10.34.3  – læs også de sproghistoriske kommentarer. Jamison & Brereton 2014 s. 13-22 | Bemærk, det er kl. →  13–17 ← Eksamensspørgsmål “1 Sproget” og 2. “Baggrund for teksten” – Se de tre første videoer i serien Early Vedic fra Universitetet i Göttingen. – Læs eventuelt også Lubotsky, Aleksander. 2023. Indo-European and Indo-Iranian Wagon Terminology and the Date of the Indo-Iranian Split. – Overvej, hvilke emner du gerne vil fremlægge i timen/lave en powerpoint over. | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Opfølgning på emner fra sidste gang Aftale om ekstratimer 30/10, 4/12 og 11/12. (OK: kl. 13-17) | Eksamenssspørgsmål – Aftale om emner og datoer for fremlæggelse af eksamensspørgsmål. Opgaven kan også løses ved at lave en powerpoint. | 
| RV 10.34.3 | RV 10.34.4 | 
| Nominalkomposition | in– og an-stammer | 
Uge 45
| 17. 4/11 23.3.47 | 18. 6/11 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| RV 10.34.5 iṣ-aorist | RV 10.34.6 Sievers’ og Lindemanns lov | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| RV 10.34.5 | RV 10.34.6 | 
| Tematisk aorist iṣ-aorist | Sievers’ og Lindemanns lov | 
| Passiv | 
Uge 46
| 19. 11/11 – 23.3.47 | 20. 13/11 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| RV 10.34.7 Calandsystemet | RV 10.34.8 Talord Læs evt også hvad Macdonell skriver om kardinaltallene på s. 97 ff. | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Calandsystemet Adjektivernes komparation | Kort om eksamensdato og fremlæggelser | 
| RV 10.34.7 | Christel fremlægger. | 
Uge 47
| 11. 18/11 – 23.3.47 | 22. 20/11 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| RV 10.34.9 añc-stammer Eksamensdato – Udfyld afstemning om eksamensdato Fremlæggelser – Vælg en dato for fremlæggelse | RV 10.34.10 Desiderativ Reduplikation i præsenssystemet | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Mathias fremlægger | |
Uge 48
| 23. 25/11 – 23.3.47 | 24. 27/11 – 22.1.62 | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| RV 10.34.11 Gerundium og absolutiv gau- ‘ko’ | RV 10.34.12 Personlige pronominer | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
Uge 49
| 25. 2/12 – 23.3.47 | 26. 4/12 – 22.1.62 → 13–17 ← | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| RV 10.34.13 Reduplicerede aorister Injunktiv | Bemærk, det er kl. →  13–17 ← RV 10.34.14 | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Adele fremlægger | |
Uge 50
| 27. 10/12 – 23.3.47 | 28. 11/12 – 22.1.62 Bemærk, det er kl. → 13–17 ← | 
| FORBEREDELSE | FORBEREDELSE | 
| RV 10.34: – Læs hele den sproghistoriske kommentar og forbered spørgsmål til timen | Bemærk, det er kl. →  13–17 ← Hele RV 1.1 igen – Læs hele den sproghistoriske kommentar og forbered spørgsmål til timen Slutevaluering: – Udfyld skemaet på evaluering.ku.dk Spørgetime: Udfyld skema om dato | 
| UNDERVISNING | UNDERVISNING | 
| Diskussion af jeres spørgsmål til RV 10.34 | Slutevaluering Aftale om spørgetime | 
| Diskussion af jeres spørgsmål til RV 1.1 | |
Eksamen
Eksamensbestemmelser

Eksamensforløb
På BA’en tager eksamen ca. 25 minutter. De første ti minutter fortæller den studerende om Rigveda, devanāgarī, accent i vedisk og metrik (punkt 1–5 nedenfor). Det næste kvarter går med oversættelse og sproghistorisk kommentar.
1. Sproget
- Hvad er vedisk?
2. Baggrund for teksten
- Hvad er Rigveda?
- Hvor gammel er denne tekst (tilhører den en af de ældre eller yngre bøger)?
- Hvem har forfattet den?
- Hvornår er den forfattet?
- Hvor er den forfattet?
- Hvad er formålet med teksten?
- Hvad handler den om?
- Hvordan er teksten overleveret til os?
- Hvem har lavet padapāṭha-teksten?
3. Devanāgarī
Der er meget vi ikke ved om devanāgarī, så følgende spørgsmål kan kun besvares delvist:
- Hvor stammer devanāgarī fra?
- Hvornår begyndte man at skrive Rigveda ned?
4. Accentmarkering i devanāgarī
- Hvor kender vi den vediske accent fra?
- Hvilke tekster har accentmarkering?
- Forklar, med udgangspunkt i teksten, hvordan accenten markeres i devanāgarī
5. Metrik
- Hvilket metrum er teksten skrevet i?
- Illustrér hvordan metrummet fungerer ved at skandere et halvvers (brug den translittererede tekst)
- Forklar eventuelle metriske uregelmæssigheder
- Hvad kan kilderne være til metriske uregelmæssigheder?
6. Oversættelse og sproghistorisk kommentar
- Oversæt teksten til dansk (eller engelsk, hvis det er dit eksamenssprog)
- Giv en morfologisk analyse af hvert enkelt ord
- Forklar, hvilken urie. orddannelsestype de forskellige ord går tilbage til
- Gør rede for de enkelte ords etymologi
