Kommentar, med oversættelse af Ralph T.H. Griffith (The Hymns of the Atharvaveda 1895–6).
For flere kommentarer, se Whitneys oversættelse fra 1905 (s. 104), der står på biblioteket og kan tilgås eller downloades her:
https://archive.org/details/WhitneyAtharvavedaV11905/page/n3
Hele Atharvaveda 3, på translittereret sanskrit, kan findes her: http://gretil.sub.uni-goettingen.de/gretil/1_sanskr/1_veda/1_sam/avs_acu.htm
AV 3.12.1
Ihaívá dhruvā́ṁ ní minomi śā́lāṁ
kṣéme tiṣṭhāti ghr̥tám ukṣámāṇā/
tā́ṁ tvā śāle sárvavīrāḥ suvī́rā
áriṣṭavīrā úpa sáṁ carema //
Here, even here I fix my firm-set dwelling; flowing with fatness
may it stand in safety.
May we approach thee, House! with all our people, unharmed
and goodly men, and dwell within thee,
3.12.1a Ihaívá dhruvā́ṁ ní minomi śā́lāṁ
ihá ‘her’
Nok i-, der udtrykker nærdeiksis + dha, som også ses i kú-ha ‘hvor’, viśvá-ha ‘overalt’; jf. oav. idā, ungav. iδa. Bemærk sporadisk *dh > h.
evá partikel; 1: sætningsindledende: ‘således’; 2: emfatisk, fremhæver det forudgående ord: ‘netop, præcis, kun’
dhruvá- adj. a-st. ‘fast’
miⁱ– ‘fastsætte’ + ní ‘grundlægge’ < *(h)mei̯
*(h)mei̯- rod med usikre kognater; danner imperfektiv efter klasse 5 (suffigerende)
ní adv. ‘nedad’ < *ní, jf. arm. n-stim ‘sætter mig’; oht. ni-dar ‘nedad’
śā́lā– f. ā-st. ‘bygning, hus’
3.12.1b kṣéme tiṣṭhāti ghr̥tám ukṣámāṇā/
kṣéma– m./n. a-st. ‘sikkerhed’
sthā– ‘stille sig, stå’ < *steh₂-
tíṣthati er en tematisering af en redupliceret imperfektivstamme; da resultatet er en tematisk stamme med accent på første stavelse, bøjes den efter klasse 1.
ukṣ- ‘bestænke, dryppe’ < *u̯egʷ- ‘gøre fugtig’
Impf.efter kl. 6: ukṣáti
*u̯egʷ- ‘fugte’; jf. lat. uuēns, ūuidus ‘fugtig’; gr. ὑγρός , germ. *wakwa– i ono. vǫkr ‘fugtig’ (da. våge ‘hul i isen’)
ukṣ- er iflg. LIV nok en desiderativ til roden *u̯egʷ-, dvs. *u̯egʷ-s-/u̯gʷ-s-; det ville så være en type, der ellers ikke findes i vedisk. Idéen er, at ‘at stænke på noget’ = ønske at gøre det fugtigt…
3.12.1c tā́ṁ tvā śāle sárvavīrāḥ suvī́rā
sá-/tá- anaforisk/demonstrativt pronomen
sá-/tá– kan kombineres med de personlige pronominer, oftest med anden person, som i tā́m tvā́. Der er uenighed om, hvordan vi skal oversætte sådanne forbindelser. Én mulighed er anaforisk : “dig, du hus (som lige er blevet omtalt i det ovenstående…” En anden er “du hus der/her”.
tvā enklitisk pers.pron.2.pers.sg., akkusativ
Andenpladsen i sætningen kaldes Wackernagels plads; her står de enklitiske pronominer.
riṣ– ‘tage skade’ < *(h)rei̯s-
4. impf.kl.: riṣyáti; måske beslægtet med ono. rīste ‘rise, snitte’
car– + upa sam ‘komme sammen hen til’
car- ‘at køre, bevæge’ < *kʷelh₁- ‘vende, dreje’; impf. efter kl. 1: cárati
úpa præp. m. akk./lok. ‘til/ved, på’ *(h₁)úpo, jf. gr. ὕπο, ὑπό ‘under’
sám præv./præp. ‘med’ < *sem/som/sm̥
AV 3.12.2
iháivá dhruvā́ práti tiṣṭha śālé
‘śvāvatī gómatī sūnṛ́tāvatī/
ū́rjasvatī ghr̥távatī páyasvaty
úc chrayasva mahaté saúbhagāya //
Even here, O House, stand thou on firm foundation, wealthy in
horses, rich in kine and gladness.
Wealthy in nourishment, in milk and fatness, rise up for great
felicity and fortune.
3.12.2a iháivá dhruvā́ práti tiṣṭha śālé
śā́lā- f. ‘hus, hytte’
Usikker oprindelse; måske < *k̑ elh1- ‘at skjule’; måske beslægtet med lat. cella ‘celle, forrådskammer‘
sthā- ‘stille sig, stå’ < *steh₂- + práti ‘stå fast’
práti ‘imod’ præp. m. akk. < *proti, jf. gr, πρότι, προτί, πρός
3.12.2b ‘śvāvatī gómatī sunṛ́tāvatī/
śālé ‘śvāvatī = śāle + áśvāvatī
Elision af initialt a- efter -o og –e: MacD §21a, en evntuel accent ryger tilbage på det foregående -e eller -o
áśvāvant– adj. vant-st. ‘fuld af heste’
gómant- adj. mant-st. ‘fuld af køer’
sūnṛ́tāvant- adj.vant-st. ‘fuld af styrke’
sūnṛ́tā- f. ‘kraft, lykke’; sūnára- ‘livskraftig’
3.12.2c ū́rjasvatī ghr̥távatī páyasvaty
ū́rjasvant– adj. vant-st. ‘fuld af næring’
ghṛtávant– adj. vant-st. ‘fuld af ghee’
páyasvant– adj. vant-st. ‘fuld af mælk’
3.12.2d úc cchrayasva mahaté saúbhagāya //
śri– ‘læne sig op ad’ + úd ‘rejse sig’ < *k̑lei̯-
śri- danner impf. efter kl. 1: śráyate.
Avestisk har et nasalpræsens fra denne rod: ni-srinaomi ‘overgiver’; det samme ser vi i gr. κλῑ́νω ‘læner mig, bøjer’; lat. clināre ‘bøje, bukke’.
úd præv. ‘på, opad, væk fra, ud af’ < *(h)ud, jf. gr. ὕστερος = ved. úttara- ‘øvre, senere’, got. ut /ūt/, oht. ūz, da. ud.
Bemærk, at dental + ś → cch
mahā́nt- adj. nt-st. ‘stor, kraftig’
saúbhaga– n. a-st. ‘lykke’
Vriddhi-dannelse til subhága- ‘som har fået en god lod, tildeling’
AV 3.12.3
dharunyàsi śāle
bṛhácchandāḥ pūtádhānyā/
ā́ tvā vatsó gamed ā́ kumārá
ā́ dhenávaḥ sāyám āsyándamānāḥ//
A spacious store, O House, art thou, full of clean corn and
lofty-roofed.
Let the young calf and little boy approach thee, and milch-kine
streaming homeward in the evening.
3.12.3a dharuṇyàsi śāle
dharuṇī́- f. īd-st. ‘beholder, magasin’
3.12.3b bṛhácchandāḥ pūtádhānyā/
bṛhácchandas– adj. s-st. uklart; måske ‘til stort behag’
br̥hánt- adj. ‘stor, kraftig, høj’
*br̥ĝh-ént-; Av. bǝrǝzaṇt, Oir. Brigit, Gm. Burgund ‘Bornholm’
br̥h- ‘styrke (trans.)’; danner imperfektiv efter 6. klasse: br̥háti. Adjektivet br̥hánt- med gen gen. br̥hatáḥ ligner fuldstændig det imperfektive participium hertil.
En *i̯e/o-imperfektiv ses også i hitt. 3pl. parkiyanzi ‘bliver/gør høje’
chánda- adj. a-st. ‘strålende; behagelig’ ‘synes, falder i smag’ til roden chand- < *sk̑end-; kendes kun fra indoiransk
pūtádhānya– adj. a-st. ‘med renset korn’
pū- ‘rense’ < *peuh– danner imperfektiv efter kl. 9. Laryngalen ses feks. i pavītar- ‘en der renser’, pavítra- ‘rensemiddel, si’, pūtá- vb.adj. ‘renset’. Muligvis beslægtet m. oht. fouwen ‘at si’.
dhānā́- f. ā-st., kun pl. ‘ristet korn af ukendt oprindelse.
3.12.3c ā́ tvā vatsó gamed ā́ kumārá
vatsá– m.a-st. ‘kalv’
gam– + ā́
ā́ præp. m. lok./akk./abl. ‘herhen, hentil’ – uklar oprindelse
kumārá– m.a-st. ‘dreng’
3.12.3d ā́ dhenávaḥ sāyám āsyándamānāḥ//
dhenú– f. u-st.‘ko’
sāyám (adv.) ‘om aftenen’
syand- ‘ile, glide hurtigt afsted (om vand, heste, osv)’+ ā ‘løbe hen til’
Impf.kl. 1; syándate. Usikker oprindelse. (TITUS har āspándamānāḥ; passer ikke semantisk)
AV 3.12.4
imā́m śā́lāṁ savitā́ vāyúr índro
bṛ́haspátir ní minotu prajānán/
ukṣántūnnā́ marúto ghṛténa
bhágo no rā́jā ní kṛṣím tanotu
This House may Savitar and Vāyu stablish, Brihaspati who
knows the way, and Indra.
May the moist Maruts sprinkle it with fatness, and may King
Bhaga make our corn-land fruitful.
3.12.4a imā́m śā́lāṁ savitā́ vāyúr índro
3.12.4b bṛ́haspátir ní minotu prajānán/
pra-jānánt- ‘vidende, forstandig’; impf. ptc. akt. Griffith oversætter “who knows the way”, men Whitney oversætter “foreknowing”
prá + jñā́- ‘at vide forud’ (jf. lat. prūdēns ‘forudseende, klog’ af prō+uidēre)
prá adv. ‘foran, fremad’ < *pró; jf. oav. fra-; gr. πρό; lat. prō.
jñā́- ‘at vide, erkende’ < *ĝneh3- danner imperfektiv efter klasse 9, men den vediske form er ikke helt lydret. Fra PIE til vedisk er der sket følgende:
3sg. *ĝn̥-neh3-ti > **janā́ti → jānā́ti
3pl. *ĝn̥-nh3-enti > **janánti → jānánti
Et nasalpræsens til denne stamme kendes fra flere andre sprog, jf. feks. germ. *kunnan.
3.12.4c ukṣántūnnā́ marúto ghṛténa
udán– n. ‘vand’ < *uód-r̥/uédōr gen. *uednós; lok. *udén
Defektivt paradigme, der kun er belagt i svage kasus: inst.sg. udnā́, gen.sg. udnas, lok.sg. udán osv. Formen unnā́ antages at være en instrumentalis singularis, måske en fejlskrivning.
3.12.4d bhágo no rā́jā ní kṛṣím tanotu
Whitney oversætter: “let king Bhaga deepen our ploughing”
Bhaga– m. a-st.gudenavn
← bhaj– ‘at tildele; med. få’ < PIE *bʰag-. Samme rod som i pūrvo-bhā́j- ‘som får tildelt først’ (RV 4.50.7, om bŕ̥haspáti)
nas enklitisk pers. pron.1.pl., akkusativ/genitiv/dativ
På Wackernagels plads.
tan- + ni ‘gennemtrænge’
kṛṣí– (f) ‘pløjning, mark’
karṣ- ‘at trække, pløje’
AV 3.12.5
mā́nasya patni śaraṇā́ syonā́
devī́ devébhir nímitāsy ágre/
tṛ́ṇaṁ vásānā sumánā asas
tvám athāsmábhyaṁ sahávīraṁ rayíṁ dāḥ
Queen of the home! thou, sheltering, kindly Goddess, wast esta-
blished by the Gods in the beginning.
Clad in thy robe of grass be friendly-minded, and give us wealth
with goodly men about us.
3.12.5a mā́nasya patni śaraṇā́ syonā́
mā́na- n. a-st. ‘bygning’
pátnī– f. īd-stamme ‘frue’ f. til páti– ‘herre’; jf. gr. πότνια f. ‘frue’,
śaraṇá– adj. a-st. ‘beskyttende’
syoná– adj. a-st. ‘nådig’
3.12.5b devī́ devébhir nímitāsy ágre/
ágra– n. a-st. ‘begyndelse’
3.12.5c tṛ́ṇaṁ vásānā sumánā asas
tṛ́ṇa- n. a-st. ‘græs’
vas– ‘tage på, iklæde sig’
vas– danner imperfektiv efter klasse 2: 3sg. váste 3 pl. vásate
as– ‘at være’
Danner imperfektiv efter klasse 2: 3sg. ásti 3 pl. sánti. Konjunktiven udtrykker talerens vilje, modsat optativen, der udtrykker et ønske
3.12.5d tvám áthāsmábhyaṁ sahávīraṁ rayíṁ dāḥ
átha (i ældre tekster ádha) Macd. s. 214: ‘og så’ – markerer en logisk overgang
dā́- ‘at give’
Danner imperfektiv efter klasse 3: dádāti og rodaorist ádāt. Her konjunktiv, der falder sammen med injunktiven.
sahávīra- ?
AV 3.12.6
ṛṭéna sthū́ṇām ádhi roha vaṁśogró virā́jann ápa vṛṇkṣva śátrūn/
mā́ te riṣann upasattā́ro gṛhā́ṇāṁ śā́le śatáṁ jīvema śarádaḥ sárvavīrāḥ//
Thou Pole, in ordered fashion mount the pillar. Strong, shining
forth afar, keep off our foemen.
House! let not those who dwell within thee suffer. Live we with
all our men, a hundred autumns.
3.12.6a ṛṭéna sthū́ṇām ádhi roha vaṁśa-
sthūnā́- f. ā-st. ‘pille, søjle’
ruh– + adhi ‘stige op på’
ruh- danner imperfektiv efter kl. 1: róhati. Bem. vb.adj. rūḍhá-.
adhi præp. m. lok./abl. ‘til, på/fra’ af ukendt herkomst
vaṁśá– m. a-st. ‘bjælke’
3.12.6b ugró virā́jann ápa vṛṇkṣva śátrūn/
ugrá- adj. a-st. ‘stærk’
rā́j- ‘regere’ + vi- ‘være eminent, strålende’
rā́j- danner imperfektiv efter kl. 1: rā́jati og 2: rā́ṣṭi
vi-rā́jan er imperfektivt participium aktiv; her gælder en særlig sandhiregel
vṛj- + apa ‘drive væk’
vṛj- danner imperfektiv efter kl. 7: 3sg. vr̥ṇákṣi, 3pl. vr̥ñjánti
apa adv. ‘bort, væk’ < *apo; jf. av. apa, gr. ἀπό, ἄπο
śátru– m. u-st. ‘fjende’
3.12.6c mā́ te riṣann upasattā́ro gṛhā́ṇāṁ
riṣ– ‘tage skade’ < *(h)rei̯s-
4. impf.kl.: riṣyáti; måske beslægtet med ono. rīste ‘rise, snitte’; danner a-aorist; 3pl. áriṣan. Her gælder samme sandhiregel som i det imperfektive participium vi lige har set.
mā́ + aorist injunktiv overfor mā́ + imperfektiv injunktiv: præventiv over for inhibitiv. Præventiv=man ønsker ikke, at en handling kommer til at ske; inhibitiv: man ønsker, at en handling ophører.
upa-sattár- m. tar-st. ‘indbygger’
gṛhá– m. a-st. ‘hus, hjem’
3.12.6d śā́le śatáṁ jīvema śarádaḥ sárvavīrāḥ//
śarád– f. d-st. ‘efterår; år’
jīv- ‘leve’
Danner imperfektiv efter kl. 1: jī́vati
AV 3.12.7
émā́ṁ kumārás táruṇa
ā́ vatsó jágatā sahá/
émā́ṁ parisrútaḥ kumbhá
ā́ dadhnáḥ kaláśair aguḥ//
To this the tender boy hath come, to this the calf with all the
beasts,
To this crock of foaming drink, hither with jars of curdled
milk.
3.12.7a
émā́m = ā́ imā́m
kumārá–
táruṇa– ‘lille, ung’
3.12.7b
sahá præp. m. instr. ‘med’ < *sm̥-dha-
jf. oav. haδā, ungav. haδa. Bem. sporadisk dh > h
jágat– n. nt-st. ‘kvæg’
3.12.7c
parisrút– f. t-st. ‘berusende drik’
sru– ‘flyde, strømme’ danner imperfektiv efter kl. 1: srávati
pári præp. m. akk./abl. ‘omkring/fra’ < *péri, jf. gr. πέρι, περί ‘omkring’; lat. per ‘igennem’
kumbhá– m. a-st. krukke
3.12.7d
dádhi n. i/n-st. ‘tykmælk’
kaláśa– m. a-st. ‘potte’
gā- ‘at gå’
Imperfektiv efter kl. 3: 3sg. jígāsi, 3pl. jígati; rodar. 3sg. ágāt, 3pl. águr
AV 3.12.8
pūrṇáṁ nāri prá bhara kumbhám etáṁ
ghṛtásya dhā́ram amṛ́tena sáṁbhṛtām/
imā́n pātṛ́̄n amṛ́tenā sám aṅgdhīṣṭāpūrtám abhí rakṣāty enām//
Bring hitherward, O dame, the well-filled pitcher, the stream
of molten butter blent with nectar.
Bedew these drinkers with a draught of Amrit.
May all our hopes’ fulfilment guard this dwelling.
3.12.8a pūrṇáṁ nāri prá bhara kumbhám etáṁ
nā̈rī– (f) kvinde
3.12.8b ghṛtásya dhā́rām amṛ́tena sáṁbhṛtām/
dhā́rā– f.a-st. ‘strøm’
bhṛ– + sam ‘forbinde, kombinere’
amṛ́ta– n. a-st. ‘ambrosia, udødelighedsdrik’
3.12.8c imā́n pātṛ́̄n amṛ́tenā sám aṅgdhi
pātár– m. tar-st. ‘en der drikker’
añj- ‘at salve’
Imperfektiv efter klasse 7: anákti
3.12.8d
iṣṭāpūrtá- ‘ønskeopfyldelse’
pūrṇá-/pūrtá- ‘fuld’ < pl̥h₁nó-/pl̥h₁tó-; ← pṝ̥-< *pleh₁- ‘fylde’ ; impf.kl. 9 pṛṇā́ti ’fylde’
rakṣ– + abhí ‘imod, hen til, på grund af, omkring’ ‘beskytte’
abhí præp. m. akk. < *h₂m̥bhí; gr. ἀμφί, oht. umbi ‘om’ osv.
enam akk.sg.m.; enad nom.akk.sg.n. enad; enām f. akk.sg. – uaccentueret pronomen, der kun forekommer i få former.
AV 3.12.9
imā́ ā́paḥ prá bharāmy
ayákṣmā yakṣmanā́śanīḥ/
gṛhā́n úpa prá sīdāmy
amṛ́tena sahāgnínā//
Water that kills Consumption, free from all Consumption, here I bring.
With Agni, the immortal one, I enter and possess the house.
a-yákṣma- adj. a-st. ‘uden sygdom’
yakṣma-nāśana- adj. a-st. ‘som tilintetgør sygdom’
sad– + úpa prá
sad– ‘sidde’ imp. efter kl. 1: sī́dati
Whitney: “I set forth (? pra-sad) unto (úpa) the houses”
amṛ́ta– adj. a-st. ’udødelig’