Kommentar, med oversættelse af Jamison & Brereton 2014
RV. 4.50.1
yás tastámbha sáhasā ví jmó ántān
bŕ̥haspátis triṣadhasthó ráveṇa /
tám pratnā́sa ŕ̥ṣayo dī́dhyānāḥ
puró víprā dadhire mandrájihvam //
He who with his strength propped apart the ends of the earth, with a roar – Br̥haspati possessing three seats –
him with the gladdening tongue did the seers of old, the inspired poets in meditation, set in front –
triṣadhasthá– adj. (BV: ) ‘som har tre sæder’ < *tri-sm̥-dʰh₁-o-sth₂-ó-
sa-dha– ‘sammen‘ eller ‘fælles’ < *sm̥- ‘sammen’ + nultrin af *dʰeh₁- ‘sætte, stille lægger’ + *‑o-. Jf. også sahá præp. m. instr. ‘med’ < *sm̥-dha-;jf. oav. haδā, ungav. haδā.
sth-á– < *stah₂- i nultrin plus temavokal.sadhástha– n. a-st. ‘samlingssted’
ráva- m. a-st. ‘brøl, larm’
Af PIE rod *h₃reu̯(H)-; jf. gr. ὡρύομαι ‘brøler’, lat. rūmor.
Den initiale laryngal ses i forlængelsen i første led af Purū́-ravas-; den finale er mindre sikker pga. rutá- ‘skrigeri’; men bem. 6.kl. impf. ruváti
pra-tná- adj. ‘tidligere, oldgammel’ – jf. nū́-tana- ‘nutidig’
dhī- ‘tænke’ danner præsens efter kl. 3. PIE *dʰei̯h- /*dʰeh-i- (KEWA)
I tredje imperfektivklasse ligger accenten på reduplikationsstavelsen – undtagen, hvis det er en svag form (dvs ikke 1–3sg prs.ind), og endelsen betynder på konsonant. Således også i dī́dhyāna-. I perfektum derimod ligger accenten på endelsen uden for 1–3sg. Perfektum til denne rod hedder dīdháya; det mediale participium ville derfor hedde dīdhyāná-.
vípra- adj. ‘begejstret’
dhā- ‘sætte osv.’ danner præsens efter kl. 3. Her perfektum.
puráḥ + dhā : RV 1.1.1a agním īḷe puróhitaṃ
puráḥ ‘forrest’
pr̥h3-ós; av. purō, gr. πάρος ‘tidligere’; got. faur ‘før’ (husk, at ie. *r̥h > ur eller ir i åben stavelse, og at -as > -o i ekstern sandhi og ofte også i intern).
mandrájihva- BV mandrá– ‘opløftende, som gør glad’+ jihva– ‘tunge’
RV. 4.50.2
dhunétayaḥ supraketám mádanto
bŕ̥haspate abhí yé nas tatasré /
pŕ̥ṣantaṃ sr̥prám ádabdham ūrvám
bŕ̥haspate rákṣatād asya yónim //
Those [Angirases] of noisy tread, exulting at the good sign, o Br̥haspati, who for us have battered at
the dappled, glossy, uncheatable (cow)enclosure [Vala cave], o Br̥haspati, (after their action) guard its womb [=(the contents of) the Vala cave, the cows],
dhunéti- adj. ‘med dundrende (dhuna-) gang (iti-)’
BV. dhuná- må være afledt af dhvan ‘lyde’ (iṣ-aor. ádhvanīt)
su-praketá- ‘med et godt tegn’? Jamieson & Brereton lader til at synes, det er et determinativkompositum
praketá- m. ‘tegn’
mad- ‘glæde sig over’
1. imperfektivklasse: mádanti; kausativ: mā́dayanti. PIE *med- ‘blive mæt’; jf. lat. madēre ‘være beruset’, iflg LIV en essiv *məd-hi̯é-
taṃs- ‘ryste’+ abhi– ‘angribe’ ingen imperfektivstamme, kun pf. medium: tatasré
sr̥prá- adj. ‘udstrakt, fedtet, glat’; sr̥p– ‘krybe’
ūrvá– ‘indelukke’; vr̥-‘dække, omgive’ < *u̯el(l)-
var- danner impf. efter klasse 5 (suffigerende): ūrṇóti. Umiddelbart ser denne form, ligesom ūrvá-, ud, som om den indeholder en laryngal – men både sekvensen *u̯l̥C- og *ulC- ville > *ūrC.
rákṣ– ‘beskytte’ 1. imperfektivklasse
asya– gen.sg. af ayám‘han/hun/den her’
da(m)bh- ‘bedrage, skade, ødelægge’
rakṣ- ‘beskytte’
1. imperfektivklasse: rákṣati
RV. 4.50.3
Bŕ̥haspate yā́ paramā́ parāvád
áta ā́ ta r̥taspŕ̥śo ní ṣeduḥ /
túbhyaṃ khātā́ avatā́ ádridugdhā
mádhvaḥ ścotanty abhíto virapśám //
O Br̥haspati, that which is the farthest distance, (coming) from there have those who touched the truth [Angirases] sat down here (for sacrifice) for you.
For you the deep-dug springs, milked by the stone,
drip an abundance of honey all about.
parāvát– f. ‘afstand’, pará- adj. ‘fjern, fjernere’
En af flere feminine dannelser på –vat, der betegner en lokalitet: arvā-vát- ‘nærhed’, ā-vat- ‘nærhed’; ud-vát- ‘højde’; ni-vát- ‘dybde’ osv. Macd. 1910: 142. Ligner nultrin af vant–suffikset; men det danner jo femininum på -ī (-vatī).
pára- adj. ‘fjern, yderst’ < PIE *per-o-; jf. gr. πέρᾱ ‘hinsides’
á-tas ‘derfra’.
Suffikset –tas danner ablativiske adverbier, her til det pronominale element a-, der også ses i pronominet a-sau ‘han/hun/den dér’ (Macd § 112). Det lader tl at være semantisk identisk med asmāt, dvs. abl. sg. til ay-ám ‘han/hun/den hér’. Til dén stamme dannes dog i-tás ‘herfra’; til ahám ‘jeg’ mat-tás ‘fra mig’; jf. dakṣiṇa-tás ‘fra højre’ osv.
r̥ta-spŕ̥ś- adj. ‘som værdsætter ritualet’ – et rodkompositum.
ádri-dugdha-‘malket med sten’. Determinativkompositum.
a-dri– ‘(u-igennemtængelig=)sten’; duh- ‘malke’ – *dʰugʰ-tó- med Bartholomaes lov.
khan– ‘at grave’; 1.impf.kl.: khánati.
ava-tá- m. ‘brønd’ ← áva ‘ned’
abhítas– ‘foran, hen imod, omkring’. Samme suffiks som átas oven for.
ścut– ‘dryppe’
ścotanty: ekstern sandhi af i og u. Før vokal skrives både finalt -i og -ī <y>, men skal udtales som –i, hhv. -ī.
vi-rapśá-‘overflod’
ví adv. ‘væk, bort, gennem, til alle sider’ – iflg. Lubotsky < *du̯i-
rapś– ‘være fuld’
RV. 4.50.4
bŕ̥haspátiḥ prathamáṃ jā́yamāno
mahó jyótiṣaḥ paramé vyòman /saptā́syas tuvijātó ráveṇa
ví saptáraśmir adhamat támām̐si //
Br̥haspati, on first being born from the great light, in the farthest distant heaven,
he, possessing seven mouths [Angirases] and seven reins [seers?], being powerfully born, blew apart the dark shades with his roar
prathamá– pron.-adj. ‘første, forreste, tidligste’; her adverbielt
prá præp. ‘foran’< *pro, jf. lat. prō, gr. πρό osv. + superlativt –tha-ma–
jā́yamāna- medialt ptc., 4. impf.-klasse, til jā- ‘at fødes’ < *g̑enh₁-.
Macdonell arbejder med to reflekser af denne rod: jā ‘fødes’ < *gn̥h₁- (4. impf.-klasse jā́yate) og jani ‘avle’ (1. impf.kl. jánati) < *g̑enh₁-.
mahā- ‘stor’
< PIE *meg̑-oh₂-; jf. gr. μέγας, hitt. mekk-, arm. mec, lat. mag-nus. Jf. også verbalroden mah- ‘bringe i stand’.
Af paradigmet kendes bl.a.:
M.
(ventet *mahā erstattes af mahān)
akk.sg. mahā́m < *meg̑-éh₂-m (eller *meg̑-óh₂-m: EWA s. 338)
inst.sg. mahā́ < *meg̑h₂-éh₁
dat.sg. mahé < meg̑h₂-éi̯
gen./abl. mahás < *meg̑h₂-ós
N.
nom.akk. máhi < *még̑-h₂ (gr. μέγα)
F.
akk.sg. mahī́m < *meg̑h₂-íh₂-m
inst.sg. mahyā
osv.
Senere dannes mahā́nt- med samme betydning i analogi med br̥hánt- ‘stor’, aktivt ptc. til br̥h < *bʰrg̑ʰ- ‘styrke, gøre fast’
jyótis- n. iṣ-st. ‘lys, skær’
Roden jyut- ‘at lyse’ er en lydlig variant af roden dyut- ‘at lyne’, der på sin side ligner en udvidelse af *di̯eu̯- m. ‘himmel, himmelgud’ (LIV, KEWA).
paramá- pron.-adj. ‘fjernest, yderst, øverst, højest’ – superlativ til pára– (se ovenfor)
ví-oman n. man-st. ‘himmel’←ví-yoman– iflg. KEWA
Vel helt ubeslægtet med omán- m. n-st. ‘hjælp’ fra roden av- ‘at hjælpe’; KEWA peger på ví-yuta- ‘adskilt’, vi-yotár- ‘en adskiller’ og forslår at andet led er et yoman– fra den sjældne rod yavⁱ-, i Macd. yu– ‘adskille’ < PIE *i̯eu̯- (kun i indoiransk)
saptáāsya- BV, a-st. ‘syvmundet’
med regelmæssig accent på første st.āsya-n. ‘mund’
tuvi-jātá- adj. a-st.‘stærk-født’
tuvi- < *tuh-i- ← tav- ‘være stærk’ < *teu̯h-; jf. s-st. távas- n. ‘styrke’
saptáraśmi- BV, i-st ‘med syv tøjler’
raśmí- m. i-st. ‘tøjle’ af rod med usikre kognater.
dham-/dhmā- ‘blæse’ + vi– ‘blæse til alle sider’; 1. præsensklasse dhámati
támas- n. as-st. ‘mørke’
ráva– m. a-st. ‘brøl’
RV. 4.50.5
sá suṣṭúbhā sá ŕ̥kvatā gaṇéna
valáṃ ruroja phaligáṃ ráveṇa /bŕ̥haspátir usríyā havyasū́daḥ
kánikradad vā́vaśatīr úd ājat //
He with his flock possessing good rhythm, the flock possessing chant – he broke Vala, broke its bolt with his roar.
Br̥haspati drove up the ruddy (cows) who sweeten the oblation, who kept lowing as he was bellowing.
su-ṣtúbh- ‘velprisende’ – rodkompositum
stubh-‘juble, besynge, prise’, vel en udvidelse til roden stu– ‘at prise’ < PIE *steu̯-, jf. gr. στεῦται ‘lover’.
r̥k-vant- adj. vant–st.
ŕ̥c– f. rodn. ‘lovsang, pris’ ←arc- ‘at lovsynge, prise’ < PIE *h₁erkʷ-; jf. hitt. arkuwanzi–
1. impf.kl.: árcati
gaṇá- m. a-st. ‘skare, flok’
iflg. KEWA nok < *gr̥ṇa-, da der findes et senere verbum gaṇay– der betyder ‘at tælle, så gaṇa- skulle have betydet ‘tal, antal’. Dvs sent eller dialektalt lån.
valá- m. ‘grotte, indelukke’; vr̥-‘dække’
phaligá– usikker betydning og oprindelse
ruj- ‘bryde, brække’ < *leu̯g-
Rod af usikker oprindelse; l ansættes bla. pga. arm. lowci ‘løsnede’, lat. lūgēre ‘at sørge’. I vedisk følger roden 6. impf.kl.: rujáti (omend Macd siger 1.kl.)
Bem. pp. rugṇá-, ger. ruktvā́
usríyā- f. ‘ko’; usríya– ‘rødlig’←usrá– ‘rød’
havyasū́d- ‘som forsøder offeret’
havyá- n. a-st. ‘offerdrik’ < *g̑ʰeu̯- ‘at hælde, gyde, ofre’
svad-/svād– ‘forsøde’ < *su̯ah₂d-, samme rod, som ses i svādú- ‘sød, velsmagende’; gr. ἡδύς ‘sød’
krand– ‘brøle, skrige, vrinske’ < *k(ʷ)Rend-
krand- er en formentlig lydmalende rod, der kun findes i indoiransk; se spekulationer i KEWA. 1.impf.-klasse krándati; her intensivt aktiv-ptc.
vāś- ‘brøle’– af en rod, der kun kendes med sikkerhed fra indoiransk.
1. impf.kl. vā́śati; 4. impf.kl. vā́śyate; her intensivt aktiv-ptc.
aj– ‘drive, age’ + ud- < PIE *h₂ag̑-
1. kl. ájati. Ingen aor., så ājat er impf. præt. At roden har palatal, ses ikke i verbalsystemet, men feks. i afledningen ájma- og, endnu bedre, i aṣṭrā- f. ‘pisk’ < *h₂ag̑-tlah₂- (som muligvis også ses i lat. agolum, hvis Nielsen 1994 har ret, og denne form afspejler /āgolum/ < *h₂ag̑-tlom)
RV. 4.50.6
evā́ pitré viśvádevāya vŕ̥ṣṇe
yajñaír vidhema námasā havírbhiḥ /bŕ̥haspate suprajā́ vīrávanto
vayáṃ syāma pátayo rayīṇā́m //
Thus to the father to all the gods, to the bull, we would do honour with sacrifices, with homage, with oblations
O Br̥haspati, may we, possessed of good offspring and of heroes, be lords of riches
evá ‘således’
viśvá-deva- BV ‘af, med alle guder’
viśvá- uklart slægtskab med lit. vìsas ‘al, alt’, oksl. vIsI
vŕ̥ṣan- ’tyr, mandlig, handyr osv.’ < *h₂u̯r̥sen-
jf. gr. ἄρσην ‘mandlig’, lat. verrēs ‘orne’, lit. ver̃šis ‘tyr’
yajñá– ‘offer’ <*hi̯ag̑–no-
jf. av. yazna
yaj- ‘at lovprise’ < *hi̯ag̑-; jf. gr. ἅζομαι ‘nærer ærefrygt over for’; ἅγιος ‘hellig, viet til guderne’
Bem. to-adj. iṣṭá- ← yaj-+-tá- ‘ofre’
vidh- ‘tildele, tilfredsstille’ ← vi + dhā-
Roden er en nydannelse; den er allerhyppigst i a-aorist: ávidhat *é-u̯i-dʰh₁-e-t. Dertil findes der en mere sjælden imperfektivstamme efter kl. 7: 3sg.med. vindháte.
námas– n. s-st. ‘æresbevisning’ ← nam- ‘bøje, bukke sig’ < *nem-.
1.impf.kl., 3sg. námati
gr. νέμος ‘skov; lysning, hellig lund’, lat. nemus ‘skov; lysning’ menes oprindeligt at have betydet den hellige lund, hvor der ofredes.
havíṣ- n. iṣ-st. ‘offerdrik af mælk/smør’
su-prajā́- ‘med godt afkom’
*h₁su-pro-g̑n̥h₁- bahuvrihikompositum med accent på andet led pga. 1. led su-. Jf. lat. prōgignere ‘at avle’
vīrávant- adj. vant-st.‘med mange mænd/helte/sønner’
vīrá– m. a-st. ‘mand, helt’ *u̯ih₁-ró-; jf. lit. výras ‘mand’; got. wair ‘mand’ jf. ono. verr, oeng. wer (m. a-st.) < gm. *wira-; lat. vir ‘mand’. Kortvokal i latin og germansk skyldes Dybos lov.
páti– m. i-st. ‘herre’ ’ < *pótis
jf. gr. πόσις m. ‘herre’; πότνια f. ‘frue’, got. bruþ-faþs ‘brudgom’ osv.
rayí- m. i-st. ‘ejendom, gode’ ← rā- <*reh₁- ‘at give’.
Nsg rayíḥ analogisk erstatning for lydret **res < *ra-is < *reh1-í-s
Akk. rayím analogisk erstatning for lydret **rem < *ra-im < *reh₁-í-m
Inst.sg. rāyā́ < *reh₁-i̯-éh₁
G/AblSg rāyás lydret < *reh₁-i̯-ós
Nom.pl. rāyas < *reh₁-i̯es
Samme stamme som lat. rēs ‘ting, sag’. PIE *reh1-i-s skulle > **rīs på latin, men latin har generaliseret *ē fra svage kasus som dat.sg. *reh₁i̯-ei̯.
RV 4.50.7
sá íd rā́jā prátijanyāni víśvā
śúṣmeṇa tasthāv abhí vīryèṇa /bŕ̥haspátiṃ yáḥ súbhr̥tam bibhárti
valgūyáti vándate pūrvabhā́jam //
Only that king surmounts all the (forces) belonging to his opponentsthrough his tempestuousness and heroismwho supports Br̥haspati (to be) well-supported, behaves agreeably to him, and extols him as the one receiving the first portion.
rā́jan– m. n-st. < *h₃reg̑-on-
prátijan-ya- adj. a-st. ‘som hører til fjenden’
prati-janá- ‘overfor, imod + mand → fjende’ (determinativkompositum)
śúṣma– m. a-st. ‘larm, knitren, prusten, energi’ ← śvas- ‘larme, pruste, etc.’
Rod af usikker oprindelse.
tastháu 3sg. perfektum indikativ; uforklaret refleks af *ste-stoh₂-e. Se mere under perfektum.
vīríya- n. ‘heltemod, heltegerning’
súbhr̥tam bibhárti – en figura etymologica, iflg. Jamison
valgū-yá- denominativ ‘at ære, behandle med velvilje’
til valgú– adj. u-st. ‘behagelig, velvillig’
vand- ‘hilser’ – kun kendt i indoiransk
Danner imperfektiv efter kl. 1: vándate
pūrvo-bhā́j- ‘som får tildelt først’ – rodkompositum ← bhaj– ‘at tildele; med. få’ < PIE *bʰag- (Lubotsky *bʰeh₂g-)
bhaj- danner imperfektiv efter kl. 1 bhájate og 2: bhákṣi.
I rodkomposita får roden et ufoklaret langtrin, bhāj-, og har i øvrigt altid medial betydning; Jf. go-bhā́j- ‘som bliver tildelt en ko’
Fra samme rod: gr. ἔφαγον ‘spiste’; βουφάγος ‘som spiser køer’.
RV 4.50.8sá ít kṣeti súdhita ókasi své
tásmā íḷā pinvate viśvadā́nīm /tásmai víśaḥ svayám evā́ namante
yásmin brahmā́ rā́jani pū́rva éti //
Only he dwells peacefully, well-situated in his own home; for him refreshment swells at all times;to him the clans bow just of themselves–for which king the Formulator comes first
kṣi- ‘at bebo, dyrke landbrug’; 1. impf.kl., 3sg. kṣéti < *tk̑ei̯-
Nedarvet rod-imperfektiv: myk. ki-ti-je-si /ktiⁱenzi/ 3pl. ‘bebygger’. Roden lader dog til at være sekundært dannet til tek̑- ‘føde, avle’ (LIV)
súdhita- ‘velanbragt’
ta-participiet til dhā– er normalt hitá-; det er en undtagelse fra den normale udvikling dʰ > dh
ókas- n. s-stamme ‘hjem; velbehag’ ← uc– ‘være vant til, føle velbehag’ < PIE *h₁eu̯k- ‘vænne sig til, lære ’
I s-stammer til rødder på final velar generaliseres normalt den palataliserede variant af velaren; jf. vácas– < *u̯ekʷ-os-/u̯ekʷ-es-; ókas- er altså en undtagelse.
uc- danner impf. efter kl. 4: 2sg. úcyasi ‘du er vant til’
Et nasalpræsens til denne rod ses i: arm. owsanim ‘lærer’; got. bi-uhts adj. ‘vant til’ < gm. *-unhta-; lit. jùnkti, oksl. vykno̧ti begge ‘vænne sig til’,
At ordet for ‘hjem’ også kan betyde ‘velbehag’ og er afledt af et ord, der betyder ‘tilvænne’, er der paralleler til:– lit. jùnkti ‘vænne sig til’ ovf. jaukùs ‘hyggelig’– ved. ókas- ‘hjem’ ovf. av. an-aočah– adj. ‘ikke-hjemlig’ om modstanderens hær; ty. un-heim-lich ‘uhyggelig’
sva- refleksivt pronominaladjektiv
íḷā- f. ā-st. ‘læskende drik, offerdrik’
Hører til en besynderlig lille ordfamilie:
íḍ- f. rodnomen
íḍā-/íḷā- f. ā-st.
írā- f. ā-st. (1×)
íṣ– f. rodnomen
iṣā- f. ā-st. ←iṣ²- ‘at sætte i bevægelse, udsende, drive frem’
Udgangspunktet må være roden iṣ-; hertil rodnomen íṣ- f., der forventes at have en nom.sg. íṭ (ikke belagt) og feks. en inst.pl. iḍbhíḥ (heller ikke belagt). Herfra kan íḍ- måske være opstået.
pinv- ‘nære, fede op’; sekundær rod i vedisk ← pī- ‘at være fyldt, strutte, strømme over’ < *pei̯h-
Danner præsens efter kl. 1: pínvate, en tematisk afledning fra en gammel nasalimperfektiv (kl. 5, suffigerende). Impf.ptc. medium har stadig accent efter kl. 5: pinvāná-.
Fra samme rod: páyas– n. s-st-. ‘mælk, mælkestrøm’, jf. lit. píenas ‘mælk’; ved. pī́van-, f. pī́varī- adj. ‘fed’; gr. πίων, f. πίειρα adj. ‘fed, frugtbar’
viśvadā́nīm ‘altid’
víśa-
svayám ‘selv’ indeklinabelt substantiv
Afledt af svá-, se ovenfor. Optræder overvejende i nominativ, sommetider akkusativ. Macd. s. 111
brahmáṇ- m. man-stamme ‘præst’ < *bʰreg̑ʰ-
Jf. den neutrale, barytone bráhman- ‘bøn’.
Anden afledning til roden *bʰreg̑ʰ-: ono. bragr ‘digtekunst’. Dumézil foreslog slægtskab med lat. flāmen; det tror ingen længere på.
RV 4.50.9
ápratīto jayati sáṃ dhánāniprátijanyāni utá yā́ sájanyā /avasyáve yó várivaḥ kr̥ṇóti
brahmáṇe rā́jā tám avanti devā́ḥ //
Unopposable, he wins riches belonging to his opponents and those belonging to his allies. The king who makes wide space for the Formulator seeking aid, him do the gods aid.
ápratīta- ‘som man ikke kan gå op imod; uovervindelig’
*n̥-proti-h₁i-to- ← i ‘at gå’ < *h₁ei̯-.
Danner impf. efter kl. 2: 3g. éti
ji- ‘overvinder’ + sam ‘vinder’
ji- < *guei̯-; 1. impf.kl.. jáyati. Roden er kun belagt i indoiransk og måske i gr. βία f. ‘styrke, vold’
dhána- n. a-st. ‘velstand, penge, kamppris’ < dhā– eller dhan– ‘at løbe’ *dʰenh-
utá ‘og, også’
Av. uta; gr. αὖτε < *h2ute
sájanya- adj. a-st. ‘som tilhører hans egne folk’
Afledt m. suff. –ya til determinativkompositummet sa-jana- ‘med+mand → følgesvend’
avasyú- adj. u-st. ‘som søger hjælp’
Forudsætter en denominativ *avasyáti ‘søger hjælp’, belagt i participiet avasyaté; hertil u-stamme.
várivas- n. ‘stort rum; rigdomme’ ← var- ‘indhylle, dække’ < *(h)u̯el(h)-
vr̥- ‘at dække’ danner impf. efter kl. 5 (suffig.): vr̥nóti
LIV fører den tilbage til tre forskellige rødder: *Hu̯er-, *u̯el- *u̯er-.
Suffikset vas- lader til at være den mellemste form af perfektums participium aktiv; vi ser det også i pīvas- n. ‘fedt’ og ganske få andre dannelser, der ikke er participier. Perfektums participium til vr̥- hedder vavr̥-vā́ṃs.
kr̥- ‘gøre’
*kwer ‘skære’, jf. hitt. kuerzi ‘skærer’
Dansk skære ← *(s)ker ‘skære, kradse’; græsk κείρω; lat. carō m. ‘kød’
avⁱ – ‘hjælpe’ < *h₁eu̯h-
1. impf.kl.: ávati
Andre afledn.: avitár- m. ‘en hjælper’; ūtí– f. ‘hjælp’; ávas- n. ‘hjælp’
Evt. lat. iuuāre ‘hjælpe’ < redupl.impf. *h₁i-h₁eu̯h-
RV 4.50.10índraś ca sómam pibatam br̥haspate‘smín yajñé mandasānā́ vr̥ṣaṇvasū /ā́ vāṃ viśantv índavaḥ svābhúvo‘smé rayíṃ sárvavīraṃ ní yachatam //
Br̥haspati and Indra, drink the soma,
becoming exhilarated at this sacrifice here, you who have bullish goods. Let the drops that stand by you enter you.
In us deposit wealth consisting of hale heroes.
indra- m. a-st.
Ingen entydig etymologi
sóma- m. a-st. ‘soma’
Av. haoma√su ‘presse’ sunóti, sutá– ‘presset’, soma-sú-t– ‘somapresser’. Lat. sūgō ‘suge’, sūcus m. ‘saft’? oht. sou ‘saft’? Olsen: Hitt. šuhha– ‘hælde’?
pā- 3.impf.kl. píbati
mandasāná- ‘berusende sig’
– mærkelig form: mand- danner iṣ-aorist så hvis det skulle være et participium ville vi vente mandiṣāná-. Der findes en lille gruppe dannelser af denne type, bl.a. namasāná– vṛdhasāná-, sahasāná-, jrayasāná- (Whitney s. 320)
vr̥ṣ́aṇvasu- BV-komp. ‘tyre+gaver → med mægtige gaver’
vāṃ enklitisk pers.pron.2.pers. dualis, akk.sg.
Andenpladsen i sætningen kaldes Wackernagels plads; her står de enklitiske pronominer oftest.
viś- ‘gå ind i’ 6. impf.kl.
índu- m. ‘dråbe’
sv-ābhū- ‘som er godt tilstede; som er hjælpsom, venligt stemt’
jf. án-ābhū- ‘som ikke er hjælpsom’’.
ā + bhū– betyder ‘være tilstede, være hjælpsom, komme til hjælp’; minder meget om lat. ad-sum, ad-esse ‘være til stede, være medfølende, komme til hjælp’.
sárvavīra- BV ‘som helt består af mænd’
yam- ‘udstrække’ < *i̯em-, kun kendt fra indoiransk
1. impf.kl.: yáchati
RV 4.50.11bŕ̥haspata indra várdhataṃ naḥ
sácā sā́ vāṃ sumatír bhūtv asmé /aviṣṭáṃ dhíyo jigr̥tám púraṃdhīr
jajastám aryó vanúṣām árātīḥ //
Br̥haspati, Indra, strengthen us.
Let this benevolence of yours keep company with us. Aid our insightful thoughts; awaken plentiful gifts.
Exhaust the hostilities of the stranger, of the rapacious ones.
‘vr̥dh- ‘få til at vokse’ < *hu̯erdʰ-. Kun i indoiransk.
1. impf.kl., 3sg. várdhati.
Verbet er accentueret, fordi det følger en vokativ, der opfører sig som en selvstændig sætning (Macd. s. 467)
naḥ enklitisk pers.pron.1.pers.pl., akkusativ/dativ/genitiv.
Det enklitiske pronomen står også her på Wackernagels plads, dvs. andenpladsen i sætningen, idet sætningen jo begynder med verbet várdhataṃ.
Det enklitiske pronomen kan i øvrigt slet ikke optræde efter en vokativ (Macd. s. 292).
sácā præp. m. lokativ ‘med’
Jamison oversætter naḥ sácā ‘hos os’
su-matí- f. i-st. ‘velvilje’ < *h₁su-mn̥-ti-
Determinativkompositum. ti-stammer er altid feminine.
bhū- ‘være’ 1.impf.kl. bhávati; rodaor. 3sg. ábhūt; impv. 3sg. bhūtu
asmé pers.pron.1.pl., lokativ
avⁱ- ‘hjælpe’
Impf. efter 1. klasse: ávati; iṣ-aorist, 3sg. ávīṭ
dhī- ‘tanke’ bøjes som vr̥kī–typen
gr̥- ‘vække’
Danner ikke imperfektivt aspekt. Redupliceret aorist, 3sg. ájīgar
*h1ger gr. ἐγείρω ‘vækker’
púraṃdhi- f. ‘belønning(?)’
Scarlata 267: Uforklaret puram- + formodet nultrin af dhā-; jf. apidhí- ādhí- etc. Disse dannelser bøjes som almindelige i-stammer.
jas- ‘være udmattet’ – rod af ikke helt afklaret oprindelse
Danner præsens efter både 1. og 4. impf.kl.; her perfektum, med uventet faktitiv betydning (Kümmel s. 199).
arí- m. i-st. ‘fjende’
vanúṣ- m. uṣ-st. ‘rival’
árāti- f. ‘ikke-given, fjendskab’
rāti– f. i-st. ‘det at give’ ← rā- <*reh₁- ‘at give’.