De demonstrative pronominer kan løseligt beskrives i følgende skema. Semantikken i de enkelte pronominer er dog omdiskuteret:
| Neutral deiksis | Nærdeiksis | Fjerndeiksis | |
| Neutralt | sá(ḥ), sā́, tád | ayám, iyám, idám | syá(ḥ), syā́, tyád |
| Emfatisk | eṣá(ḥ), eṣā́, etád | asáu, asáu, adás | |
| Enklitisk | enam, enām, enad |
Det anaforisk/demonstrative pronomen
m. sá(ḥ), f. sā́, n. tád
Macd. § 110, s. 106
Funktion
- Anaforisk=henviser til noget, der tidligere er blevet nævnt
- Fungerer til dels som en slags bestemt artikel
- Kan kombineres med navne: sá índra og personlige pronominer, særlig 2. person: sá tvám ‘du’.
- Bruges hyppigt korrelativt (yad … tad, jf. lat. tam … quam med omvendt rækkefølge)
Oprindelse
Urie. *so, *sah₂, *tod, et deiktisk pronomen, der er bevaret i feks.:
- gr. ὁ, ἡ, τό
- Go. sa, so, þata
- tokh. B se, sā, te
I latin er dette pronomen kun bevaret i rester, og diverse konjunktioner og adverbier, der har bevaret den korrelative funktion:
- tam … quam ‘så … som’
- tālis … quālis ‘sådan som’
- tum … cum ‘så snart som … så’
- quantus … tantus ‘så meget som’
- quot … tot ‘så mange som’
Bøjning
Den urie. m. nom. sg. rekonstrueres som *só uden nominativisk -s. Sanskrit har også arvet denne s-løse form, men den forekommer stort set kun før ord på initial konsonant: sá súvaḥ
I sanskrit er en sigmatisk form, ved. sáḥ, opstået analogisk. Den forekommer i slutningen af en pāda samt i prævokalisk stilling, hvor den fungerer som hiatbryder, idet den forhindrer, at pronominet bliver kontraheret med det efterfølgende ord: /sás índra/ → sá índra
Dvs. fordelingen af nedarvet /sa/ og analogisk /sas/ er:
/sa/ → sas /__ [–C]
/sas/ → saḥ /__ ##
/sas/ → so /__ ă
- só asmā́n
/sas/ → sa /__ V [-ă]
- /sás índra/ → sá índra
Enkelte gange finder vi faktisk sá før vokal, og her kontraheres: sá íd → séd. Se nogle sammenlignelige eksempler, hvor sá undtagelsesvis optræder før vokal, i skemaet neden for:
| sá + V (sjældent) | sáḥ + V (regelmæssigt) |
| séd | sá íd |
| séndra | sá índra |
| sā́smā́kebhiḥ | só asmā́n |
| só | sá u |
Nogle gange optræder begge former i samme pāda:
- sóṣā́m avindat sá súvaḥ só agníṁ
Han fandt morgenrøden, han (fandt) solen, han (fandt) ilden
- Også det nærdeiktiske m. e-ṣá(ḥ), n. e-tád, f. e-ṣā́ og det fjerndeiktisk m. syá(ḥ) f. syā́, n. tyád danner nom.sg. på denne måde.
- Derimod har de relative og interrogative pronominer altid sigmatisk nominativ, men bøjes ellers efter samme skema som sáḥ, sā́, tád (undt. nom./akk.sg. kím)
- Samtlige svage kasus kan formelt set analyseres som t + den tilsvarende kasus af ayám, iyám, idám.
| Singularis | Dualis | Pluralis | ||||||
| M | N | F | M | N/F | M | N | F | |
| N | sá(ḥ) | tád | sā́ | táu | té | té | tā́ tā́ni | tā́ḥ |
| A | tám | tád | tā́m | tā́n | ||||
| I | téna/ténā | táyā | tā́bhyām | táiḥ | tā́bhiḥ | |||
| D | tásmai | tásyai | tébhyaḥ | tā́bhyaḥ | ||||
| Ab | tásmād | tásyāḥ | ||||||
| G | tásya | táyoḥ | téṣām | tā́sām | ||||
| L | tásmin | tásyām | téṣu | tā́su | ||||
- M. dat. sg. tásmai < *te-sm-ōi; jf. got þamma < *te-sm-o/eh₁ (Schumann s. 66)
- F. dat. sg. tásyai < *te-si̯-ōi; jf. got. þizai < *te-si̯-ah₂-ai̯ (eller *tes-i̯ah₂-ai̯ med devī-suffikset)
Nærdeiktiske demonstrativer
m. ayám, f. iyám, n. idám
Macd. § 111, s. 107.
Funktion
Nærdeiktisk pronomen
Oprindelse
Bøjningen er sammensat af flere forskellige elementer.
- Det nærdeiktiske morfem -ai-/-i- < urie. *(h)ei̯-/*(h)i̯- ses også i
lat. nom.sg. is, ea, id < *(h)i-s, *(h)ei̯ah₂, *(h)id
got. is, (si), ita, med akk.pl. ins; ty. er, es. - a- er en pronominalstamme, der dukker op flere steder
- Femininumsmarkøren *-ih₂- gemmer sig måske i f. nom. sg. iyám (eftersom de svage sg.-former tilsyneladende har devī-endelser)
- -ám i singularis af stærke kasus; måske emfatisk, jf. personlige pronominer (ahám osv.): Olander: *hom eller *-h₁em, som i lat. idem
- -m- i dualis og pluralis af stærke kasus. Nultrin af –ám-? Analogi fra akk.sg.m.?
- -sm- i maskulinum, svage endelser; vel fra *sem ‘en’; jf. sama‑ ‘nogen’ (got. sums, gr. ἁμό-θεν ‘et eller andet sted hen’, οὐδ-αμός ‘ikke nogen’) og partiklen sma
- -sy- i femininum; siges at være fra *sm-ih₂ f. ‘en’
- -sy- i gen.sg. alle køn; det velkendte segment i diverse pronominale endelser
Bøjnning, indflydelse på andre bøjninger
- Pronominet er vigtigt, fordi nogle af dets endelser er blevet lånt ind i a-stammernes bøjning; i flere tilfælde er disse endelser formelt identiske med de tilsvarende former af ayám. I nedenstående skema er de relevante former blå.
- Man siger, at de feminine ā-stammer har lånt dativ, ablativ og genitiv singularis-endelsen fra devī-stammerne (jf. former i pink), men instrumentalis er tydeligvis fra pronominerne (jf. aṣṭr-áyā ovf. dev-yā́). Det er altså lettere at sige, at ā-stammerne har lånt alle endelser fra pronominerne.
- Former der er identiske med den tilsvarende ā-stammeendelse er røde. De er ikke specielt pronominale og kan i teorien være lånt fra ā-stammerne.
| Singularis | Dualis | Pluralis | ||||||
| M | N | F | M | N/F | M | N | F | |
| N | ayám | idám | iyám | imā́/-áu | imé | imé | imā́(ni) | imā́ḥ |
| A | imám | imā́m*** | imā́n | |||||
| I | enā́/ená | ayā́ | ābhyā́m | ebhíḥ | ābhíḥ | |||
| D | asmái | asyái | ebhyáḥ | ābhyáḥ | ||||
| Ab | asmā́d | asyā́ḥ | ebhyáḥ | ābhyáḥ | ||||
| G | asyá | ayóḥ | eṣā́m | āsā́m | ||||
| L | asmín | asyā́m | eṣú | āsú | ||||
Akkusativ: En arkaisk nom./akk.er bevaret som partiklen íd ‘netop’. Femininum ĭmām: Wackernagel: måske *īm+ăm → ĭmām (men bem. f. asáu – amūm). Jf. den arkaiske enkl. akk. īm m./f. (Gotō s. 67 fodn. 169).
Instrumentalis: sg. enā́ 38× / ená 1× i RV. Dualis ābhyām: i de tematiske stammer analyseres endelsen -ābhyām ofte som *-oh₃-bʰi̯o-, med en dualismarkør foran kasusendelsen. Men som det kan ses, er femininum og neutrum faldet sammen i nom./akk, og alle tre køn er faldet sammen i de oblikke kasus. Det ville være let at argumentere for, at i hvert fald endelsen -ābhyām er identisk med *ah₂-stammernes endelse.
Genitiv pl. f. āsām: jf. gr. -αων, lat. –ārum, som begge forudsætter *-ah₂-s-ōm
m. e-ṣá, f. e-ṣā́, n. e-tád
- Emfatisk iflg. Macd.
- Elementer:
- *ai-, nærdeiktisk pronominalstamme
- sá, sā́, tad, anaforisk/demonstrativt pronomen
- Bøjes som sá, sā́, tad.
- Iflg. Kupfer 2003 er dette pronomen ikke deiktisk; det kan bruges til at fremhæve en af to ting, og det kan bruges til at introducere en ny aktør.
Fjern-deiktiske demonstrativer
m. syá(ḥ) f. syā́, n. tyád
- optræder næsten altid adjektivisk, dvs. sammen med sit substantiv.
- Samme vekslen mellem s- og t- af som sáḥ, sā́, tád
- Samme bøjning som sáḥ, sā́, tád. Dvs. det ligner det relative pronomen, men har samme sandhi i nom.sg. som de demonstrative
- Usikker oprindelse
m. asáu, f. asáu, n. adás
Macd. § 112, s. 109
- Emfatisk
- Elementer (delvist iflg. EWA):
- Pronominalstammen a- (kendes fra a-smai, a-smāt osv. og adv. a-tas, á-tha osv.)
- sa-/sā- i m./f. nom.sg. < *sa-u; sah₂-u
- -as/-o i n. nom./akk. sg.; se nedenfor
- ad– = n. nom.akk. sg., tilsyneladende til pronominalstammen a-
- am- (= m./f. akk.sg., af pronominalstammen a- generaliseret i hele paradigmet? Eller er det samme partikel som i ay-ám, iy-ám, id-ám, blot foranstillet?)
- -u- (fjerndeiktisk modstykke til -ay-/-i-? Beslægtet med u-stammesuffikset?); –u– gennemført i næsten hele paradigmet.
- amu- er dermed stammeformen i næsten alle former uden for nom.sg.
- -ī- m. nom.pl.; stamme i inst.pl. og gen.pl m.; komplementært fordelt med -u-. Oprindelse?
- -sm- pronominal partikel, m.
- -sy- pronominal partikel, f.
- Omdiskuteret oprindelse; EWA sammenlinger med oldavestisk huuō < *hau og postulerer:
- nom.sg.m. *sá-u, f. *sah₂-u
- > nom.sg.m. *sau̯, f. *sāu̯
- ➝ nom.sg.m. *sa-au̯, *sā-au̯
- ➝ nom.sg.m. *sāu̯, f. *sāu̯
- ➝ nom.sg.m. *a-sáu, f. a-sáu.
- Nom./akk.sg.n.: formen er adás, som en enkelt gang er belagt som adó før ustemt obstruent, hvor vi venter adáḥ; så måske den oprindelige form var /adau/ > ado / __ # C, mens adás er en (besynderlig) sekundær tilbageslutning. *adau ligner n. nom.akk. sg. af demonstrativstammen *as, *ā, *ad + samme -au som i m. og f.
- am-um er vel = akk.sg. af demonstrativstammen *as, *ā, *ad + um (eller det -am vi ser i ayám, iyám, idám?
Macd. s. 109
| Singularis | Dualis | Pluralis | |||||
| M | N | F | F | M | N | F | |
| N | asáu | adás | asáu | amū | amī́ | amū́ | amū́s |
| A | amúm | amū́m | amūn | ||||
| I | amúnā | amuyā́* | |||||
| D | amú-ṣm-ai | amú-ṣy-ai | amī́bhyas | ||||
| Ab | amú-ṣm-ād | amú-ṣy-ās | |||||
| G | amú-ṣy-a | amī́ṣām | |||||
| L | amú-ṣm-in | ||||||
Enklitiske demonstrativer
Enklitiske demonstrativer er hverken deiktiske eller emfatiske. Der er følgende enklitika, der på nær sīm lader til at være nært beslægtede med ayám, iyám, idám:
- ī akk. m./f., mest singularis, men også andre tal. Også emfatisk og som hiatbryder. 11× i RV
- īm akk. m./f., alle tal. Også emfatisk og som hiatbryder. Velattesteret i hele RV. Har været analyseret som akk.sg.f. af ayám, iyám, idám, dvs. *ih₂m.
- sīm anaforisk akk. af alle køn og tal. Macd. s. 249 antager, at den går tilbage til en oprindelig akk.sg. til sáḥ, sā́, tád, mens EWA 2 s. 732 spekulerer i en nydannelse efter sīm. Også emfatisk og som hiatbryder. Findes i ældre dele af RV (Gotō s. 71);
- De oblikke former af ayám, iyám, idám kan optræde som enklitika.
- m. enam, n. enad, f. enām – optræder kun i akkusativ og instrumentalis:
| Singularis | Dualis | Pluralis | |||||
| M | N | F | M | F | M | F | |
| A | enam | enad | enām | enau | ene | enān | enāh |
| I | enena | enoh | |||||