Oversigt
Fra urie. til vedisk
Som udgangspunkt bevares de urie. labialer sig uforandrede i vedisk, dvs. urie. *t, *th, *d, *dh > OIA t, th, d, dh
- t
- tráyas ‘tre’; lat. trēs, got. þreis, ono. þrír osv.
- bhrā́tā ‘bror’ got. brothar
- pitā́ ‘far’ got. fadar
- d
- dáśa ‘ti’; gr. δέκα, got. taihun, lat. decem < *déḱm̥
- dh
- dháyati ‘die’ da. die
- dhránati ‘drøne’ da. drøne
- mádhu- gr. mέθυ ‘vin’, da. mjød, eng. mead
*dʰ > h / V_V
Undtagelser fra den generelle regel om, at *dʰ > dh.
- gr̥há- m. ‘hus’ < iir. *gʰr̥dʰ-, jf. ungav. gərəδa- ‘hjem for daeviske væsener’; (måske got. gards ‘hus, husholdning’), lit. gar̃das ‘fold (til dyr)’, oksl. gradь ‘borg, by’.
Den adverbielle partikel *-dʰe > ses feks. i á-dha ‘når’. I andre tilfælde dukker den op som ved. -ha:
- sahá ‘med’ < iir. *sm̥-dhá- jf. oav. hadā, ungav. haδa
- ihá ‘her’ < iir. *idʰa, jf. oav. idā, ungav. iδa < urie. *i-dʰe (jf. lat. ibī ‘her’< *i-dʰei̯)
- kúha ‘hvor’ < *iir. *kudʰa. jf. oav. kudā < urie. *kʷu-dʰe (jf. lat. ubī ‘hvor’< *kʷu-dʰei̯)
2sg. imperativs atematiske endelse var urie. *-dʰi i urie.; jf. gr. ἴϑι, oksl. věž-dь. I aflydende stammer tager denne endelse accenten og føjes til den svage stamme.
I vedisk har *-dʰi altid refleksen ‑dhi efter konsonant og ofte efter vokal.
- yuṅ-dhí ← yuj ‘spænde for’, 7. præs.kl.; urie *i̯eu̯g-
- didiḍ-ḍhi ← diś ‘vise’ pf.; urie *dei̯ḱ-
- cikid-dhi ← cit ‘stråle, skinne, vise sig’ pf.; urie *kʷei̯-t
- sā-dhi ← sā ‘løse’, 2. præs.kl.
- yuyo-dhí ← yu ‘afværge’, 3. præs.kl.
Eksempler på ‑hi findes altså kun efter vokal:
- stu-hí ← stu ‘lovprise’, 2. præs.kl.; urie *steu̯
- rirī-hí ← rā ‘give, skænke’, 3. præs.kl.
- śiśī-hí/śiśā-dhí ← śī ‘skærpe’, 3. præs.kl.
- kr̥ṇu-hí ← kr̥ ‘gøre, lave’, 5. præs.kl.
1pl. mediums endelse endte vel på *-dʰh2, jf. gr. φερόμεϑα. I vedisk finder vi altid -h-:
- ábharāmahi – imperfektum medium *-dʰh2
- bhárāmahe – præsens medium *-dʰh2oi̯
Rødder med udlydende *-dʰ > -h:
- nadh- ‘binde, knytte’ 4. præs.kl. náhyati, ppp. naddhá- (lat. nōdus?), dvs. urie. nedʰ-
- ruh- ‘at vokse’ < *h1leu̯dʰ; præs ródhati; róhati; ungav. raoδəṇti ‘de vokser’. Got. liudan 3pl. ‘vokser’; Gr. ὲλέυθερος osv.
Fjernassimilation
Ved. pad- ‘fod’ har i nogle få tilfælde en uforklaret rodvariant paḍ-. Måske den kan forklares som en fjernassimilation til et ṣ eller ś i næste stavelse. Der findes et par usikre paralleleksempler.
- paḍbhíṣ inst.pl. (6× i RV); jf. padbhyām, dat/abl/instr.pl. uden assimilation
- páḍ-bīśa- n. ‘fodlænke til en hest’ (3× i RV) – dog med uklar etymologi
- páḍgr̥bhi- m. en af Indras fjender/underkastede: “fodgriberen”?
Diverse urie regler med relevans for dentaler
Det urie. fonem “Thorn” antages at afspejle en kombination af dental + palatal; læs mere her.
Urie. *d faldt muligvis sammen med *h1 i visse stillinger; læs mere her.
Synkrone regler
De følgende regler er aktive i vedisk.
Assimilation af artikulationsmåde eller -sted
I visse tilfælde assimileres /d/ til et følgende /n/. Reglen gælder tilsyneladende kun i verbaladjektiver med suffikset –na-. Feks. hedder genitiven til udán: udnás.
- d → n/ __ n
- chinná- ‘skåret’ ← chid+na-
Det gælder særligt for dentaler, at de assimileres til en forud¨gående retrofleks lyd:
- Dental → retrofleks / retrofleks __
- sthā- → tíṣṭhati ‘stå’
- *niṣdo- > nīḍá- ‘rede’ < *ni-sd-ó-; jf. lat. nīdus
- *mr̥ṣd > mr̥ḍ /mṝ̥ḍ/ ‘være nådig’; indoiransk *marsd-
Regressiv assimilation af stemthed før obstruenter
- yattá- ← yat ‘stille sig’
- sattá- ← sád ‘sidde’
- vittá- ← vid- ‘finde; vide’ < urie. *u̯ei̯d-
- patsú lok.pl. af pā́d- ‘fod’
- yuyútsati 3rd sg. desiderativ ← yúdh ‘kæmpe’
- véttha (ved+tha) 2sg. pf. ← vid-, jf. gr. οἶσθα
- sasáttha (sad+tha) 2sg. pf. ← sad-
Der gælder en vigtig undtagelse fra den generelle regel om regressiv assimilation, nemlig Bartholomaes lov længere nede.
Grassmanns lov
Producerer d ← dh og t ← th
- dádhāti ‘sætte’; gr. τίθημι < *dʰeh1
- tíṣṭhati ‘stille’; gr. ἵστημι < *stah2
- dahati- 3sg., 1. præs.kl. ‘brænder’ < *dʰegʷʰ-eti ‘brænder’
Bartholomaes lov
En stemt, aspireret lukkelyd bevirker progressiv assimilation af stemthed og aspiration, når den følges af en ustemt obstruent (lukkelyd eller sibilant). For de dentale lukkelydes vedkommende betyder det, at:
dh + {t, th} → ddh — progressiv assimilation:
- yuddhá- (yudh + ta) ← yudh ‘kæmpe’ urie. *Hi̯eu̯dʰ- ‘at sætte i bevægelse’
- yoddhar- ‘en kæmper’ (yodh + tar) ← yudh ‘kæmpe’
- sameddhár- (edh + tar) nomen agentis ← idh ‘antænde’
- buddhá- (budh + ta) ← budh ‘vågne’ gr. πυνθάνομαι, πεύθομαι ‘blive klar over’
- r̥ddhá- (r̥dh + ta) ← r̥dh ‘trives’
- kruddhá ← krudh ‘være vred’
- raddhá- ← randh ‘underkaste, underkaste sig’
- śuddhá- ← śudh ‘rense’
Reglen virker også på trods af et underliggende s:
- aruddha ← /á-rudh-s-ta/ 3sg.med..s-aor.; jf.
Det er svært at finde eksempler på den regelmæssige udvikling af ‑th+t-, da rødder på ‑th alle lader til at være seṭ:
- nāth- ‘søge hjælp’ nāthitá-
- granth- ‘binde sammen’ → grathitaʹ- (grathnā́ti)
- vyath- ‘larme (om lyn)’ → vyathitá-.
Aspiration throwback
Eksempler
- bibhantsa- des. ← bandh ’binde’
- uṣarbhut nom.sg. ‘tidligt vågen’; lok. pl. –bhut-su ← budh ‘være vågen’
- dhehí 2sg. ipv. < *dʰadz-dʰí < *dʰe-dʰ(h₁)-z-dʰi ← dhā (aspiration throwback har en særlig effekt på i præsensstammen til denne rod)
Ekstern sandhi
Reduktion af konsonantgrupper
I følge en generel regel reduceres en udlydende konsonantgruppe til én konsonant. Imidlertid gælder den undtagelse, at rodfinalt -rk, -rṭ og -rt kan bevares (men ikke nødvendigvis, jf. RV 10.129 ā́varīvar):
- ā́vart, 3sg. aor. /āvartt/ ← vr̥t
t, th, d, dh neutraliseres til /T/ i udlyd. Hvor andre lukkelyde har tre varianter i udlyd, har dentalerne seks. For det første er der stemthedsassimilation, ligesom i de andre klasser:
- T→ t / __ # [÷stemt]
- /yúdh #/ → yút #
- /pā́d #/ → pā́t #
- T→ d/ __ # [+stemt]
- /āgr̥dhat váidane/ → āgr̥dhad védane
- /yát ādī́dhyai/ → yád ādī́dhye
Derudover bliver de nasale før en følgende nasal; det kender vi også fra de andre lukkelyde:
T → n / __ # [+nasal]
- /tát mai/ → tán me
- /vadhīt mā́/ → vadhī́n mā́
Men det er særegent for dentalerne, at de bliver til likvider foran likviden l:
T → l / __ # l
- /áṅgād-aṅgād láumnau-laumnau/ → áṅgād-aṅgāl lómno-lomno
- /vanaṁkáraṇād láumabhyas/ → vanaṁkáraṇāl lómabhyas
Det er også særegent for dem, at de assimileres til efterfølgende palataler (i den forbindelse bliver et initialt ś- → ch-):
T → c / __ # c; ś
- /ásat ca sát ca/ → ásac ca sác ca
- /cít + śáipam/ → cic chépam
T → j / __ # j, h
- /kū́cit jāyatai/ → kū́cij jāyate
Initialt h- < *dʰ-
Initialt h- assimileres mht. artikulationssted og lukke til en forudgående lukkelyd. Således i forbindelse med h < *dʰ:
- /sadhríak hitā́/ → sadhríag ghitā́