Før ustemte lyde og pausa
- I denne stilling falder dentalt -s, ruki-ṣ og -r sammen; se udviklingerne her.
- Der gælder dog en særlig undtagelse i nom.sg. af rodnominer med finalt -ṣ:
ṣ # ➝ ṭ #
Denne regel gælder som sagt kun i nom.sg., m. og f., af rodnominer (Wackernagel § 150). Tilsyneladende aldrig i 2sg. til rødder på -s eller s-aorist.
Som nævnt andeetsteds lader det til, at sekvensen sibilant + sibilant ➝ lukkelyd + sibilant. I nom.sg. m./f. af stammer på finalt -ṣ får vi følgende udvikling: ṣs# > ṭs# > ṭ#:
iṣ ➝ iṭ
nom. sg. dvíṭ, akk. sg. dvíṣam ‘had’ (jfr. víṭ < viś-)
uṣ ➝ uṭ
nom. sg. vi-prúṭ, akk. sg. vi-prúṣam ‘dråbe’
Inde i ordet, hvor -ṣ- bevares, dissimileres til –kṣ-; se oven for. Vi ser den samme udvikling i stammer med final palatal.
Reglen gælder ikke neutrale rodnominer, så det må være en betingelse, at der er et underliggende nominativisk -s:
nom.sg. dóḥ ‘arm’ ←doṣ-
Før stemte lyde
Her bliver ṣ > ẓ > r. (jf. at de indiske grammatikere antog, at dentalt s ligeledes falder sammen med en sonorant, nemlig y eller v).
ṣ ➝ r / __ # [stemt]
agniṣ # hotā ➝ agnir hotā
senānī́ṣ # maható ➝ senānī́r maható
manyúṣ # viśatām ➝ manyúr viśatām
paribhūṣ # asi➝ paribhūr asi
I følge en generel regel går finalt -r tabt med erstatningsforlængelse, hvis det følgende ord har et initialt r-. Denne regel fælder også r ← ṣ
Vṣ ➝ V̄ / __ # r
agníṣ # rayīṇā́m → agnī́ rayīṇā́m
agníṣ # rákṣāṃsi → agnī́ rákṣāṃsi