En ikke en særligt hyppig form, da futurum fortrænges af konjunktiv og indikativ.
Bøjning
Bøjes som tematisk imperfektiv (kl. 6):
| dā- ‘give’ | Aktiv | Medium |
| Singularis | ||
| 1 | dāsyā́mi | dāsyé |
| 2 | dāsyási | dāsyáse |
| 3 | dāsyáti | dāsyáte |
| Dualis | ||
| 1 | dāsyā́vas | – |
| 2 | dāsyáthas | – |
| 3 | dāsyátas | – |
| Pluralis | ||
| 1 | dāsyā́mas | – |
| 2 | dāsyátha | – |
| 3 | dāsyánti | – |
Funktion
Futurum, i konkurrence med konjunktiv.
Suffikset
Tematisk suffiks (-i-)-syá-.
–iṣya– tit ved rødder på final sonorant; i nogle tilfælde er her tale om en seṭ-rod, i andre tilfælde er det vel analogi, omend det også er blevet foreslået, at suffikset selv havde en laryngal (*-h1s-i̯e/o-):
- bhū– ‘at blive’ – futurum bhaviṣyáti
- kr̥‑ ‘at gøre’ – futurum kariṣyási
Sjældent ved rødder på obstruent:
- yuj- ‘forbinder’ – futurum yokṣyáti
- kr̥t- ‘skærer’ – futurum kartsyáti
- vr̥t- ‘vender’ – futurum vartiṣyáti
Aflyd
Da suffikset er tematisk, aflyder dannelserne ikke. De har oftest fuldtrin i roden (men accent på suffikset):
- śroṣyáti
- kariṣyási
- dāsyáti
Men nultrin forekommer også:
- jīviṣyáti
Accent
Accenten ligger på suffikset – selv om roden oftest har fuldtrin.
Modus
Modusformer af futurum er ekstremt sjældne. I Rigveda forekommer en eller to gange en form kariṣyā́si, der lader til at være en futurum konjunktiv; ellers bøjes futurum ikke i modus – ligesom præsens og præteritum heller ikke kan bøjes i modus (Whitney s. 334).
Tempus
Til futurum kan man danne en præteritum, dvs. man kan tilføje augment og de sekundære endelser, hvorved man får en konditionalis; den forekommer kun én gang i RV (RV 2.30.2: ábhariṣyat „som skulle bære‟), men cirka 50 gange i Śatapathabrāhmaṇa (Whitney s. 334).
Kan i øvrigt dannes til kausativer:
- dhr̥- ‘støtte’ – kausativ futurum: dhārayiṣyáti ‘vil få til at støtte’
Oprindelse
- Den er formentlig beslægtet med desiderativen, dvs. vi kan rekonstruere *-h1s-i̯e/o-. Laryngalen er dog svær at påvise, da desiderativens laryngal (1) svinder efter obstruenter (2) dannes til nultrinnet og bevirker forlængelse, hvis nultrinnet har en final vokal. Det sidste er ikke muligt ved futurum, der har fuldtrin i roden.
- Vel beslægtet med litauisk futurum: bū́siu ‘jeg bliver’.
- Lubotsky beskriver den urindoiranske forform som en aktionsart, der udtrykker forberedelse eller hensigt.
Perifrastisk futurum
I det senere sprog (vedisk prosa) opstår en perifrastisk futurum ved, at former af as- forbindes med et nomen agentis; bøjningen ser ud som følger (Whitney s. 336):
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1 | dātā́smi | dātā́svas | dātā́smas |
| 2 | dātā́si | dātā́sthas | dātā́stha |
| 3 | dātā́ | dātā́rāu | dātā́ras |
Læg mærke til tre ting:
- I Rigveda er det først og fremmest rodbetonede tar-stammer, der kan tage akkusativobjekt (som om de var participier); men den type dør ud, og i det perifrastiske futurum ligger accenten på suffikset. Dvs. det er den okkasionelle type, den der kombineres med genitiv, der ligger til grund for den perifrastiske futurum.
- hjælpeverbet bruges kun i 1. og 2. person; her bøjes tar-stammen ikke i tal
- i 3. person, hvor hjælpeverbet ikke bruges, bøjes tar-stammen i dualis og pluralis