Se Gotō (2013)
Terminologi
Forskellige betegnelser for disse dannelser:
- Gerundiv
- Passivt futurums-participium (Macd. s. 187 og Kulikov s. 245)
- Futurisk verbaladjektiv (Gotō 2013)
- Futurisk necessitativt participium (Gotō 2013)
Betydning
- Betegner den eller det, som verbalhandlingen skal eller bør udføres på.
- Afledes typisk af transitive verber.
Typer
- Der findes seks/syv typer, af hvilke kun tre forekommer i Rigveda
- Fem af disse typer indeholder suffikset -iya-
- Én type er afledt af en tu-stamme og kan kun dannes til simplexverber
- Én type, med suffiks -ata-, medtages kun her, fordi den danner gerundiv i avestisk.
Dannelser med ‑(i)ya-
-iya-
- Produktivt til alle tider
- Går formentlig tilbage til urie. *‑ih₂o- (Gōto 2013 s. 141)
- Samme funktion af urie. *‑i̯e/o- ses feks. i græsk ἅγιος ‘hellig, viet til guderne’ (dvs. *‘som skal lovprises’)
- Roden i ‘en stærk form’ iflg. Macdonell; “various ablaut grades” iflg. Gotō (2013)
- Tilsyneladende både til præfigerede og simplex-rødder
- Tilsyneladende ikke beslægtet med med gerundium på ‑ya-, der (1) kun dannes til præfigerede verber (2) kun har varianten ‑iya- når Sievers’ lov kræver det.
Eksempler
- īḍ → ī́ḍiya- ‘prisværdig’
- dr̥śya-/darś-iya- ‘seværdig’
- cakṣ → prati-cákṣ-iya-
Efter en tung stavelse har suffikset altid formen ‑iya-, som i de ovenstående eksempler. Efter en let stavelse forekommer både ‑ya- og ‑iya-:
- hávya- ~ háviya- ‘prisværdig’
- gúhya- ~ guhiya- ‘som skal være skjult’
Strukturen -iya- ses også i forbindelse med visse rødder, hvor vokaliseringen kræver underliggende ‑iya-:
- dā → anu-déya- < *dah-iha- < *doh₃-iho-
- lī → a-lā́y-ya- ‘som man ikke skal læne sig op ad’
I enkelte tilfælde ser vi indskud af ‑t- efter samme mønster som i rodnominerne:
- śru → śru-t-ya-
I andre tilfælde er der vriddhi:
- vac → vācya
- vr̥ → vā́r-ya
-ā́y-(i)ya-
- 10 former, mest i RV
- Kan føjes til kausativer, desiderativer, intensiver:
- vid → vid-ā́yya- ‘som skal findes’
- spr̥h ‘være ivrig → spr̥hay-áyya- ‘attraktiv’
- dhā → didhíṣāyya–
- taṃs ‘ryste‘ → vi-tantasāyya-
-an-īya-
AV og fremover
- ā-hav-anī́ya- ‘som man skal ofre til’ (AV)
- upa-jīv-anī́ya- ‘som man skal leve på’ (AV)
- ā-mantr-anī́ya- ‘som skal tiltales’ (AV)
-en-(i)ya-
- 20 former, mest RV
- Typisk med nultrin i roden
- Også til afledte stammer:
- dviṣ → dviṣ-éṇiya-[?] ‘som skal hades’
- dr̥ś → didr̥kṣ-éṇya- (des.)
- mr̥j → marmr̥j-éṇya- (ints.)
- yam → abhy-ā-yaṁ-s-éṇya- (s-aor.)
-tav-(i)ya–
AV og fremover.
- jani-tavyà- ‘som skal fødes’ (AV)
- hiṁs-i-tavyà- ‘som skal skades’ (AV)
-t(u)va-
- Mest i Rigveda
- Bevarer tu-stammernes særtræk:
– Kun til simplicia
– Fuldtrin i roden
– Accent på roden - Fuldtrinnet forklarer de mange sievers-varianter (som ikke forekommer ved gerundium på -tvā, der dannes til nultrinnet)
- Må være beslægtet med infinitiver på -tum, ‑tave, ‑tos og gerundium på ‑tvā, der dog har nultrin i roden.
- kár-tva- ‘som skal gøres’
- snā́tva- ‘som egner sig til badning’ (bem. særlig semantik)
- ján-tva-, jáni-tva- ‘som skal fødes’
- bhávī-tva- ‘fremtidig’
- jé-tva- ‘som skal vindes’
- hé-tva- ‘to be driven on’
-ata-
Denne type beskrives normalt ikke som en gerundiv i indisk grammatik. Men den er relevant, fordi et lignende suffiks i avestisk tjener som gerundivsuffiks.
- Ved. darś-atá-/OAv. darəs-ata- ‘seværdig’; gr. δυσ-δέρκετος ‘frygtelig at se på’ < *derk̑-eto-
- Ved. yaj-atá-; Ungav. yaz-ata- ‘tilbedelsesværdig’ *h₂i̯ag̑-eto-