Suffikset
Lanmann (1880: 530) bemærker om n-stammernes nom./akk. sg. neutrum: “My collections yield the interesting negative result that not a single neuter stem made by the derivative suffix an forms a“. Dvs. en stamme som ū́dhan- danner ikke den forventede nom./akk.sg. **ū́dhan, men derimod ´ūdhar.
Det kalder vi i dag en heteroklitisk stamme.
De urie. heteroklitiske stammer har en konsonantvekslen i deres suffiks, der får deres paradigmer til at se suppletive ud. I urie. finder vi en vekslen mellem *r eller *l i de stærke kasus, *n i de svage. I vedisk derimod har de stærke kasus r eller i; dvs vi finder r/n-heteroklitika og i/n-heteroklitika. Den sidste type er en nydannelse.
Køn
De heterokliske stammer er alle neutrum.
Accenten
Hvor accentmobilitet mellem rod og suffiks eller endelse normalt kunne forekomme i enstavelsesord, ser vi det nogle gange i de heteroklitiske stammer.
Semantik
De urie heteroklitika var semantisk primære i den forstand, at deres betydning ikke var afledt af hverken et verbum eller et andet nomen. Her er tale om ord for ‘sol’, ‘ild’, ‘vand’, ‘lever’, ‘yver’, ‘lår’, ‘ekskrementer’.
Denne stammetype lader til at indgå i et kompelemtært forhold med rodnominerne, der ligeledes kan være uafledte, men stort set aldrig optræder i neutrum.
r/n-heteroklitika
Her har nominativ/akkusativ singularis -r(t), mens den svage stamme har -n-:
- ´ūdhar- ~ ´ūdhan- ´n. ‘yver’. Singularis: nom./akk. ´ūdhar, abl. ´ūdhnah, lok. ´ūdhan(i); pluralis: nom./akk. ´ūdhar, inst. ūdhabhiḥ, lok. ´ūdhassu. Jf. urie. *h3eu̯Hdʰ-r-, jf gr. ουθαρ, lat. ūber
- yakŕ̥-t, abl. yaknás n. ‘lever’; jf. gr. ἧπαρ, ᾰτος, τό, lat. iecur, iocineris < urie. *(h)i̯ḗkʷ-r̥, *(h)i̯ékʷ-n̥-s ’lever’
- śákr̥t, śaknás (AV) ‘ekskrementer, gødning’; jf. gr. κόπρος ‘møg’ < urie. *k̑okʷr/n-; og lidt længere ude hitt. šakkar/šaknas, gr. σκω̃ρ, σκατός. Roden *k̑okʷ- er måske afspejlet i lit. šìkti ‘skide’.
- áhar, gen. áhnas n. ‘dag’. EWA: muligvis urie. *(h₂)eg̑ʰ-r/n-, som er blevet forbundet med urgerm. *dōgera-/dōgena- ‘døgn’. Kroonen (2013: 97) rekonstruerer en heteroklitisk stamme, urie. *dʰóg̑ʰ-r̥, gen. *dʰég̑ʰ-n-s, lok. *dʰg̑ʰ-én-i. Han foreslår, at den indoiranske form har mistet *dʰ- i nultrinsformer som lokativen (*dʰg̑ʰ-én-i). Jf. oldav. gen.pl. asna̧m, ungav. lok.sg. asni
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| Nom./akk. | áhar | áhanī | áhā, áhāni |
| Inst. | áhnā | áhabhiḥ/ahobhiḥ | |
| Dat. | áhne | áhabhyaḥ | |
| Gen./abl. | áhnaḥ | áhnām/áhānām | |
| Lok. | áhan; áhani | áhasu |
i/n-heteroklitika
En yderligere type har -i i nom./akk. singularis, men bjøjes ellers som n-stammer. MacD s. 84 omtaler disse heteroklitiske i/n-stammer under i-stammerne:
En Ø/n-heteroklitisk stamme?
skt. śiras, gen. śīrṣṇás ‘hoved’, jf. got. hjarni m. < germ. *hersan– m. ‘hjerne’ < *k̑erh₂s-on-/*k̑r̥h₂s-n-; jf.