Denne aoristtype er udgået fra s-aoristen, men er efterhånden blevet mere udbredt end s-aoristen, idet den ikke blot overtager den oprindelige s-aorists funktion, men også rodaoristens.
Bøjning
| Akṭiv/parasmaipada | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1. | árāviṣam | árāviṣva | árāviṣma |
| 2. | árāvīṣ | árāviṣṭam | árāviṣṭa |
| 3. | árāvīt | árāviṣṭām | árāviṣur |
| Mediopassiv/āṭmanepada | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1. | árāviṣi | árāviṣvahi | árāviṣmahi |
| 2. | árāviṣṭhās | árāviṣāṭhām | árāviṣdhvam |
| 3. | árāviṣṭa | árāviṣāṭām | árāviṣata |
Særlige endelser:
- 3sg. på -īt
- 2sg. árāvīṣ ← /árāvīṣs/ (med uforklaret langt ī)
- 3sg. árāvīt – burde være enslydende med 2sg., men -t er indført analogisk
Aflyd
Generelt guṇa, dvs. fuldtrin, typisk i dannelser der går tilbage til gamle rodaorister, men langtrin forekommer også, idet her jo er tale om en variant af s-aoristen.
Oprindelse
Selve iṣ-aoristens mærke er specifikt for indisk, idet laryngaler går tabt i indre stavelse i iransk. Bestanden af iṣ-aorister kan inddelels i tre grupper:
- Den oprindelige gruppe består af s-aorister til seṭ-rødder
- tr̥̄/tarⁱ < *terh₂ ‘overskride’ → 3pl-. átā́riṣuḥ
- ravⁱ < *reu̯H ‘brøle’ → 3pl. árāviṣuḥ
- En anden gruppe består af oprindelige s-aorister til aniṭ-rødder. De har en tendens til at overgå til iṣ-aoristen, idet endelsessættet er tydeligere, både i 2/3 person og i de øvrige personer, hvor s-aoristens –s– undertrykkes, hvis det står mellem to lukkelyde, som feks. i ábhak(s)ta
- Derudover overgår en del rodaorister til seṭ-rødder også til iṣ-aoristen. De kan kendes på at de har alm. fuldtrin, ikke langtrin:
- kramⁱ → Rodaorist *ákramīs, *ákramīt → ákramiṣam osv.
- grabhⁱ < *grebh₂- → rodaor. ágrabhīḥ, ágrabhīt → –iṣ-aorist ágrabhiṣam osv.