/ī/

Oversigt

Fra urie. til vedisk

I teorien kan urie have haft et *ī, men der er ingen evidens for dette fonem

Urie. *ih > ved. /ī/

  • vīrá- ‘helt’ *u̯iH-ró- lit. výras (lat. vĭr, got. wair med Dybos lov)
  • sūnú- m. ‘søn’; lit. sūnùs; got. sunus (med Dybos lov)

Urie. *r̥h og *l̥h  > īr/īl eller ūr/ūl i lukket stavelse

  • dīrghá- ‘lang’ < *dl̥h₁gʰ-o-; jf.  gr. δoλιχός (ἐν-δελεχής ‘langvarig’)

Ekstern sandhi

Finalt /ī/ falder sammen med /i/ i stilling før en initial vokal, idet /ī/ forkortes i denne stilling i følge en generel regel:

V̄ → V / __ # V

Derfor er de fleste sandhiregler for finalt /ī/ identiske med dem for finalt /i/.

Praśliṣta-sandhi

Finalt /ī/ kontraheres med initialt /i/ og /ī/

/ī # ī̆/ → /i # ī̆/ → ī

  • Eksempler er svære at finde

Kṣaipra-sandhi

/ī/ bliver konsonantisk før en vokal (efter at V̄ → V / __ # V):

/ī/ → i → y /__ V

  • /devī́ + etu/ → deví etu → devyètu “gudinden skal gå”

Kṣaiprasandhi skal stort set altid opløses, dvs. devyètu skal læses devi etu – med kort i, da V̄ → V / __ # V applicerede, da teksten blev forfattet.

I et enkelt tilfælde undergår /ī/ ikke kṣaiprasandhi; se det følgende:

Sandhiresistens

I nogle få endelser optræder vokaler, der ikke  kontraheres med en efterfølgende vokal efter de kendte regler. Dvs. de er sandhiresistente, eller pragr̥hya ‘som skal tages separat’.

Adjektivet pragr̥hya– ‘som skal holdes adskilt’ er en gerundiv til verbet pra-grah ‘at holde’.

*īh → ī /__ V, C

Det gælder bl.a. i‑stammernes nom. og akk. dualis på langt ‑ī, der vel er dannet ved at tilføje den feminine og neutrale dualisendelse, *-ih₁, til stammen: *-i-ih₁ > *īh. I stilling før vokal gik den finale laryngal til næste stavelse; resultatet er en endelse -ī, der er pragr̥hya/sandhiresistent:

*-iih₁ V- → *-ī.h V- → *-ī V-

  • devī amr̥te “to udødelige gudinder”

/ī/ i diftonger

Sekvensen /ai/ monoftongeres, ligesom i indre stavelse, til /e/ før konsonant, men i ekstern sandhi sker dette også før initialt /a/. Det samme gælder eksempler med /aī/ findes er uklart:

/ai/ → e /__ C, #, [a]

  • /agnai iám/ → agne yám
  • /lokái akṣitái/ → loké akṣité
  • (giv eksempel på abhinihita)

Sandhiresistens

/aī/ → e /__ # C, V

Finalt ‑e går i visse tilfælde tilbage til en sekvens af *ai + *i̯ eller *h. Historisk har /ai/ derfor stået i en lukket stavelse, og resultatet er de såkaldt sandhiresistente (pragr̥hya) vokaler:

Nom./akk./vok. dualis neutrum af a-stammerne:
*-o-ih₁ → *ai̯h > ‑e/__ C, V

  • dvaké áva

Nom./akk./vok. dualis, neutrum af ā-stammerne:
*-ah₂-ih₁ > *ai̯h > ‑e/__ C, V

  • amr̥̄́te anūcī́

De pronominale lokativer 2sg. tvé, 1pl. asmé, 2pl. yuṣmé. Disse endelser er sammensat af to morfemer: pronominalt ‑ai- + lokativendelsen -i (Lubotsky 1995: 6 fn. 10; også om stilling før C):

*ai̯-i V → *ai̯.i̯V > ‑e V-

  • asmé íṣam

2. og 3. dualis medium, som ofte forkortes > ‑e før ord på V-:

  • imperfektiv: ‑ā́the, ‑ete
  • perfektum ‑āthe, ‑āte.

Vok.sg.f. af ā-stammerne, som måske er dannet ved at tilføje devī-fleksionens ‑i til ā-stammen. Her er det mindre oplagt, at endelsen skulle blive pragr̥hya, men det gør den:

*-ah₂-i →  -e/__ C, V

  • áśve iva (vok. sg. af áśvā- f. ‘hoppe’)
  • áśve ná
  • śubhre ándhasī (f. vok. sg. af śubhrá– adj. ‘smuk’)