Macdonell s. 64:
Bøjningen følger n-stammernes bøjningsmønster og må i flere former være analogisk.
Funktion og oprindelse
Suffikset har overvejende possessiv betydning, dvs. det betyder ‘en som har X’, hvor X = betydningen af den stamme, ordet er afledt af. Det anvendes overvejende i forbindelse med tematiske stammer. Dets oprindelse er usikker; tidligere mente man det var det såkaldte hoffmann-suffiks, men den forklaring passer ikke så godt med data.
Tidligere forklaring
Suffikset ‑ín– har traditionelt været analyseret som nultrinsvarianten, *‑h̥₃n-, af Hoffmann-suffikset. Men der er problemer:
- De iranske sprog også et suffiks *-in-, og her bevares i’et i indre stavelse, hvor i < *h̥ ellers går tabt.
- I de mange afledninger til tematiske stammer forventer vi *‑o-h₃n- > -ān-, ikke -ín-, på vedisk. Suffikset ‑ín- kunne godt være opstået i afledninger til atematiske stammer, men det er lidt mærkeligt, hvis denne variant skulle være blevet generaliseret i de atematiske stammer.