Infinitiver

  • I klassisk sanskrit findes én infinitiv; den ender på ‑tum
  • Vedisk derimod har en hel række infinitiver – iflg. Macdonell er der cirka 700 forekomster i RV
  • De går allesammen tilbage til kasusformer af deverbale nominalstammer
  • De fleste afledes direkte til roden, men ‑dhyái, ‑áse og ‑sáni kan afledes til præsensstammer
  • Nogle kan afledes af sekundære stammer; således feks. ‑dhyai

Infinitiver i Rigveda 

Bemærk: Instrumentalis danner ikke infinitiv; den bruges tilsyneladende til gerundium.

Akk.D*G/AblL
-Ø--am-e-as-i
-tu--tum-tave
-tavaí		-tos 
-ti--táye  
-i- -aye  
-tya- -tyái  
-dhya- -dhyai*  
-tar-  -tari
-(a)se- -ase
-se		  
‑man- ‑mane  
‑van- ‑vane  
‑san-   -sani

Suffiksløse former

Alle disse dannes dannes typisk til rodens nultrin iflg. Macd., dvs. det er rodnominer. Gerundiummet på -am har derimod o-trin.

  • Akkusativ -am (sam-ídh-am)

    jf. osk. moltaum ‘multāre’; osk. ezum, umbr. erom, ezu ‘esse’ (nok *‑m̥, ikke *‑om iflg. Vine 2017:797)
  • Dativ -e (bhuvé; abhicákṣe): 5-6 dannelser i RV. Jf. lat infinitiv præsens passiv legī
  • Genitiv/ablativ (ava-pádas)  Sjælden. De fleste eksempler er ablativ
  • Lokativ -i (saṃ-cákṣi)

tu-stammer

Dannes til roden i fuldtrin (guṇa iflg Macd.).

  • Akkusativ -tum (dā́tum, kártum, prábhartum)

    jf. lat.  1. supinum: cubitum īre ‘gå for at lægge sig’. Fem forekomster i RV, men den eneste form der overlever i sanskrit
  • -tave (dā́tave): jf. evt. lat 2. supinum mirābile dictū ‘forunderligt at sige’, der vel er dativ eller ablativ – hvis ablativ, svarer den nogenlunde til gerundiummen  på ‑tvā́
  • -tavaí (kártavaí): besynderlig, dobbelt-accentueret form. Det er blevet foreslået, at suffixet er en sammensætning af -tave + vaí, en partikel der fremhæver det forudgående ord.

i-stammer

  • -áye (tujáye), i-stamme, lader til at have roden i nultrin. Ligesom ‑tum, ‑tave, ‑tos, gerundiv på -tva- og gerundium på -tvā er beslægtede, er inf. ‑aye vel beslægtet med gerundiv på -ya- og gerundium på -ya/-yā

ti-stammer

Denne stammetype har typisk roden i nultrin; det ses også i infinitiven

  • Dativ -táye (pītáye), ti-stamme, fire-fem eks.,: iṣṭaye ‘forfriske’, pītaye ‘drikke’, vītaye ‘nyde’, sātaye ‘vinde’. Jf. oksl. dati, lit. bū́ti.
  • Dativ -tyai, stamme på -tya- iflg. Macd.

dhi-stamme?

  • Dativ ‑dhyai (píbadhyai ‘at drikke’, bháradhyai): jf. italisk inf. på *-δie (akt) umbrisk pihafei; -*-δier (passiv): lat. amārier, oskisk sakrafir

    Kan dannes til roden, præsensstammen, en enkelt gang til perfektum og en del gange til kausativ.

tar-stamme

  • Lokativ dhar-tári

BAO påpeger, at typen korresponderer med *tn-stammer i iransk, og at her formentlig er tale om oprindelige *tr̥-/ten-stammer.

  • Ved. –tári, Av. –tne, OP –tanaiy (dat. inf. fx i cartanaiy ‘at gøre’)
  • Av. pairiϑna– ‘om-gang → levetid̍’; jf. lat iter, itineris

s-stamme

  • -(a)-se ): jf. lat. cantāre, esse af lokativ til s-stamme
  • áyase

san-

  • -sani (nẹ-ṣáni):  jf. gr. φέρειν < *-e-sen

-van-

Iflg. BAO (upubl.) oprindelige *u̯er-/u̯en-stammer

  • dāváne ‘at give’ ← dā ‘at give’ sammenlignede med Lit. dovanà, Latv. dâvana; jf. også kypr. to-we-na-i/*δοϝεναι (BAO upubl.; Rasmussen 1999: 644-46; de rekonstruerer *doh₃-u̯r̥/n-)
  • turváne ← tr̥̄ *terh₂‑
  • dhū́rvaṇe ← dhūr(v) ‘gøre ondt, skade’; præs. impv. dhū́rvantu, aor. 3pl. med. ádhūrṣata

–man–

Dativ -mane; Iflg. BAO oprindelige *mer-/men-stammer; en sjælden type.

  • vidmáne ← vid, jf gr. ἰδμέναι