Infinitiver – Vedisk sproghistorie

I klassisk sanskrit findes én infinitiv; den ender på ‑tum
Vedisk derimod har en hel række infinitiver – iflg. Macdonell er der cirka 700 forekomster i RV
De går allesammen tilbage til kasusformer af deverbale nominalstammer
De fleste afledes direkte til roden, men -dhyái, ‑áse og -sáni kan afledes til præsensstammer
Nogle kan afledes af sekundære stammer; således feks. -dhyai

Bemærk: Instrumentalis danner ikke infinitiv; den bruges tilsyneladende til gerundium.

Akkusativ -am (sam-ídh-am) dannes typisk til rodens nultrin iflg. Macd., dvs. det er rodnominer.
jf. osk. moltaum ‘multāre’; osk. ezum, umbr. erom, ezu ‘esse’ (nok *‑m̥, ikke *‑om iflg. Vine 2017:797 )
Dativ -e (bhuvé; abhicákṣe): jf. lat infinitiv præsens passiv legī
Genitiv/ablativ (ava-pádas) Sjælden. De fleste eksempler er ablativ
Lokativ -i (saṃ-cákṣi)

Akkusativ -tum (dā́tum, kártum, prábhartum)
jf. lat. 1. supinum: cubitum īre ‘gå for at lægge sig’. Fem forekomster i RV, men den eneste form der overlever i sanskrit
-tave (dā́tave): jf. evt. lat 2. supinum mirābile dictū ‘forunderligt at sige’, der vel er dativ eller ablativ – hvis ablativ, svarer den nogenlunde til gerundiummen på -tvā́
Roden i fuldtrin
-tavaí (kártavaí): besynderlig, dobbelt-accentueret form. Det er blevet foreslået, at suffixet er en sammensætning af -tave + vaí, en partikel der fremhæver det forudgående ord.

-áye (tujáye), i-stamme, lader til at have roden i nultrin. Ligesom ‑tum, ‑tave, ‑tos, gerundiv på -tva- og gerundium på -tvā er beslægtede, er inf. ‑aye vel beslægtet med gerundiv på -ya- og gerundium på -ya/-yā

Dativ -táye (pītáye), ti-stamme, fem eks., tilsyneladende med roden i nultrin: Oksl. dati, lit. bū́ti
Dativ -tyai, stamme på -tya- iflg. Macd.

Dativ ‑dhyai (píbadhyai ‘at drikke’, bháradhyai): jf. italisk inf. på *-δie (akt) umbrisk pihafei; -*-δier (passiv): lat. amārier, oskisk sakrafir
Kan dannes til roden, præsensstammen, en enkelt gang til perfektum og en del gange til kausativ.